Fra isenkram til indhold Strategi for hurtigt, billigt og sikkert internet til hele Danmark

Fra isenkram til indhold Strategi for hurtigt, billigt og sikkert internet til hele Danmark

Fra isenkram til indhold Strategi for hurtigt, billigt og sikkert internet til hele Danmark Publikationen kan rekvireres gratis, så længe lager haves ved henvendelse til: Statens Information Postboks 1300 2300 København S. Tlf: 3337 9228 Fax: 3337 9280 E-post sp@si.dk Publikationen kan også hentes på IT- og Forskningsministeriets hjemmeside http://www.fsk.dk ISBN (Internet): 87-90890-69-8 Udgivet af: IT- og Forskningsministeriet Bredgade 43 1260 København K Tlf: 3392 9700 Fax: 3332 3501 E-post fsk@fsk.dk Grafisk design og tilrettelægning: Jesper Mørch, Henrik Bekker og Camilla Behr Foto: Nord Foto, Jesper Mørch, Henrik Bekker, Camilla Behr Tryk: Kailow Graphic Oplag:3000 ISBN: 87-90890-67-1 Indholdsfortegnelse Forord 7 1. Det kan nytte - derfor hurtigt, billigt og sikkert internet 9 2. Hvor står vi? - den digitale infrastruktur i dag - og i morgen 15 2.1. Fakta om det danske internetmarked 16 2.2. Telepolitikken som rammebetingelse 18 2.3. Nuværende adgang til hurtige internetforbindelser 20 2.4. Fremtidig adgang til hurtige internetforbindelser 25 2.5. Hvad efterspørger forbrugerne? 27 2.6. Hvad er der behov for i forhold til hurtigt, billigt og sikkert internet? 30 3. Hvad har vi gjort? - eksempler på regeringens hidtidige indsats 33 3.1. Strategier 33 3.2. Infrastruktur 35 3.3. Mindske barrierer 37 3.4. Effektivisering 39 3.5. Digitale serviceydelser 39 4. Kommende indsatsområder 43 4.1. Markedsbaseret IT-infrastruktur 43 4.2. Det offentlige som IT-lokomotiv 46

5. Behov for samarbejde 55 5.1. Nye typer af offentlige serviceydelser 55 5.2. Erhvervslivet - en ny partner i IT-udviklingen 56 5.3. Barrierer for nye IT-partnerskaber 57 5.4. Behov for nye modeller for IT-partnerskaber 58 6. Næste skridt 61 Ord og forkortelser 62 Referenceliste 66 Virtuel bilagssamling (som findes på www.fsk.dk) Bilag 1: Udviklingstendenser inden for højhastighedsog bredbåndsforbindelser i Danmark (udarbejdet af Telestyrelsen) Bilag 2: Oversigt over større statslige IT- og teleinitiativer (udarbejdet af IT- og Forskningsministeriet)

Forord Informationsteknologi og internettet skal anvendes til at understøtte og videreudvikle det danske velfærdssamfund. Det indebærer en landsdækkende IT-infrastruktur, der er hurtig, billig og sikker at anvende for forbrugerne. Isenkrammet skal være i orden, og der skal være et relevant indhold - noget at komme efter. Noget, der nytter. Derfor fremlægger regeringen nu en samlet strategi for udbredelsen og anvendelsen af hurtigt, billigt og sikkert internet i Danmark. En strategi, der bygger på at sikre optimale rammebetingelser for en markedsbaseret dansk IT-infrastruktur og på en øget efterspørgsel efter IT-baserede ydelser, der har stor samfundsmæssig værdi. Strategien præsenterer de satsningsområder, som regeringen vil lægge vægt på i drøftelserne med Folketingets øvrige partier om prioriteringen af nye initiativer. Men den er også en opfordring til, at der skabes nye former for samspil og samarbejde internt i det offentlige, mellem den offentlige og private sektor og mellem de forskellige private aktører. Kun i et forpligtende fællesskab kan vi sikre os en førerposition på IT-området. Birte Weiss IT- og forskningsminister

1. Det kan nytte derfor hurtigt, billigt og sikkert internet Regeringen har sat sig det mål, at Danmark skal være verdens førende IT-nation. En indsats for at fremme udbredelsen af hurtigt, billigt og sikkert internet er et afgørende skridt hertil. Hurtigt internet vil betyde: At den enkelte dansker vil opleve nye og bedre muligheder for anvendelsen af internettet. Det gælder for eksempel informationssøgning, kompetenceudvikling, underholdning, en bre d e re adgang til kulturlivet, kommunikation, a r b e j d s t i l rettelæggelse, adgang til den offentlige service og deltagelse i s a m f u n d s l i vet i mere generel forstand. At adgangen til information øges for brede dele af erhvervslivet, nye produkter opstår, kontakten til forbrugere og samarbejdsparter styrkes, og vilkårene for forskning og udvikling forbedres. At den offentlige sektor får mulighed for at styrke serv i c e n i veauet og tilbyd e adgang til nye ydelser. Samtidig vil digitalisering af den offentlige administration kunne bidrage til den nødvendige effektivisering og omstilling af den offentlige sektor. Internetforbindelser, der hurtigt kan transportere store mængder af data, er ikke længere en legeplads for ingeniører. De er samfundsanliggender, som kan medvirke til at skabe nye produkter, organisere arbejdsgange, gennemføre transaktioner, søge viden - og frem for alt ændre på sociale, økonomiske, kulturelle og politiske relationer mellem mennesker. A n vendelsen af informationsteknologi og internettet er ikke en mirakelkur, men - rigtigt anvendt - er IT et svar på nogle af de udford r i n g e r, som det danske samfund står over for. Det handler primært om en æ n d ret befolkningssammensætning med f l e re ældre. 9

Begrænsede muligheder for udvidelser af a r b e j d s s t y rken. Et stadigt større krav om bedre service og mere kvalitet for de samme penge. Samt de muligheder og u d f o rdringer som den internationale udvikling - globaliseringen - fører med sig. Hu rtigt internet og bredbånd vil være en naturlig del af det stadigt mere teknologiske og vidensbaserede samfund. Men en stor udbredelse er ikke et politisk mål i sig selv. Det vil det kun være i kraft af de muligheder, som alt tyder på en bre d internetadgang kan give. Muligheder der kan medvirke til løsningen af de u d f o rd r i n g e r, det danske samfund står over for i de kommende år. Regeringens mål er, at: Da n m a rk skal have hurtige, billige og sikre intern e t f o r b i n d e l s e r, som understøtter og videreudvikler det danske ve l f æ rdssamfund De rfor tog regeringen ved årsskiftet initiativ til en dansk strategi om bre d b å n d og hurtige internetforbindelser. Sigtet er at p r æ s e n t e re regeringens mål og strategi for u d b redelsen og anvendelsen af hurtigt, billigt og sikkert internet i Da n m a rk. Strategien indeholder i afsnit 2 et statusbillede og en analyse af det danske internetmarked netop nu, som viser, at adgangen til hurtige forbindelser ikke vil være en begrænsende faktor for udbredelsen. I løbet af kort tid vil praktisk talt alle efter alt at dømme have adgang til hurtige internetforbindelser udbudt af private leverandører på markedsbaserede vilkår. Konkurrencen har gode vilkår, priserne er faldende og mange forskellige teknologiske muligheder vinder stigende udbredelse. Ikke desto mindre kan det dog konstateres, at efterspørgslen er forholdsvis begrænset. Det skyldes formentlig kombinationen af, at mange fortsat finder prisen for at bruge nettet for høj set i sammenhæng med, at udbuddet af relevant indhold er for begrænset. En forholdsvis langsommelig udbredelse af hurtigt internet kan svække den offentlige sektors muligheder for i fuldt omfang at udnytte potentialet til bedre service og øget effektivitet. Netop derfor kan den offentlige sektor med fordel bidrage til at styrke efterspørgslen ved at stille attraktive offentlige indholdstilbud til rådighed på internettet. I afsnit 3 præsenteres eksempler på regeringens hidtidige indsats med hensyn til ITinitiativer, der på forskellige områder har relevans for udbredelsen af hurtige internetforbindelser og IT-anvendelsen i Danmark. Afsnit 4 fokuserer på de strategiske inds a tsområder, som regeringen i særlig grad ønsker at satse på i de kommende år. Der er allerede etableret gode og sikre rammer for udviklingen af en markedsbaseret dansk IT-infrastruktur, og der er på en række områder igangsat initiativer, som øger efterspørgslen efter offentlige indholdsydelser. Med det klare sigte, at en positiv IT-udvikling har stor økonomisk og samfundsmæssig betydning for Danmark, ønsker regeringen at samle og styrke den danske IT-indsats yderligere. Regeringens strategi hviler således på to hovedprincipper: En markedsbaseret dansk IT-infrastruktur Investeringer i udbygningen af den digitale infrastruktur skal ske i regi af det private marked. Den politiske indsats spiller en afgørende rolle i fastsættelse af rammebetingelser og sikring af høj konkurrence på IT- og teleområdet, således at den digitale infrastruktur er tilgængelig og sikker at anvende i alle dele af landet og til en pris, der giver alle en reel mulighed for at være med. Det offentlige som IT-lokomotiv Den offentlige sektor kan med sine direkte investeringer i IT og gennem de IT-baserede ydelser, som stilles til rådighed for private og virksomheder, være med til at fremme anskaffelsen af IT og brugen af internettet. Det offentliges efterspørgsel efter digital infrastruktur og IT er dermed en væsentlig drivkraft i udbygningen af fremtidens infrastruktur 10 11

Indsatsen vil i de kommende år derfor bestå af initiativer, der Styrker rammerne for en markedsbaseret dansk IT-infrastruktur, der leverer hurtigt, billigt og sikkert internet. Øger efterspørgslen efter IT-baserede ydelser, der har stor samfundsmæssig værdi. De offentlige IT-investeringer vil ikke blive delt ud på må og få. De enkelte initiativer skal indeholde et klart strategisk sigte, og de skal i høj grad give relevans i forhold til et eller flere af følgende samfundsnyttige kriterier: Øget vækst og produktivitet. Bedre offentlig service og velfærd. Effektivisering og rationalisering af den offentlige sektor. Den offentlige indsats må heller ikke stå alene. Der skal et nyt og forpligtende partnerskab til mellem offentlige og private parter, og der skal skabes nye former for samspil og samarbejde mellem sektorer, som tidligere har levet adskilt. Behovet for nye sammenhænge og samarbejdsrelationer i den offentlige sektor og mellem offentlige myndigheder og den private sektor skildres i afsnit 5. Regeringen har med internettet som omdrejningspunkt nu fremlagt sin strategi for en samlet og styrket indsats på ITområdet. Den vil blive fulgt op via de årlige netværksredegørelser til Folketinget - første gang i efteråret 2001. Strategien kan og skal diskuteres videre. Regeringens strategi er samtidig også en invitation til en bred dialog om, hvordan Danmark kan blive verdens førende IT-nation, når det gælder udbredelse og anvendelse af hurtigt, billigt og sikkert internet. Kompetenceudvikling inden for og via IT. 12 IT-mæssigt løft af den danske kulturarv og medieproduktion.

2. Hvor står vi? den digitale infrastruktur i Danmark i dag - og i morgen Formålet med dette afsnit er at vise, at markedet kan forsyne Danmark med hurtigt internet. Desuden beskrives, hvilke muligheder og barrierer, der er for hurtigere, billigere og mere sikre internetforbindelser. Afsnittet baserer sig på en omfattende redegørelse, som er udarbejdet af Telestyrelsen i samarbejde med telebranchen (bilag 1). Hurtigt internet er en samlet betegnelse for højhastigheds- og bre d b å n d s f o r b i n d e l s. e r Herved forstås: Højhastighedsforbindelser er en samlet betegnelse for teknologier, der muliggør transmissionshastigheder over 128 kbit/s og op til 2 Mbit/s. Bredbåndsforbindelser er en samlet betegnelse for teknologier, der muliggør transmissionshastigheder på mere end 2 Mbit/s. Definitionen er ikke udtryk for en særlig teknologi, men kun transmissionshastigheden. I det følgende forstås hurtige internetforbindelser som internet med transmissionshastigheder over 128 kbit/s. Ofte høres et landsdækkende bredbåndsnet omtalt. Der er imidlertid ikke tale om et net, men mange forskellige sammenkoblede net. Den digitale infrastruktur omfatter ud over de konkrete net, som transporterer data, også den almindelige telefoni og de nye og ava n c e rede kommunikationsteknologier, som gør det muligt at udnytte de muligheder, der skabes via internettet. Det danske internetmarked kan ikke ses isoleret, men er en del af et samlet kommunikationsmarked, hvor flere nøglefaktorer, herunder også indhold, spiller ind. Eksempelvis kræver et grafiktungt indhold blandt andet distributionsveje med stor båndbredde, hvis der ønskes hurtig overførsel af indhold. 15

BOKS 1: FIRE HOVEDTENDENSER FRA DET DANSKE INTERNETMARKED Markedsbeskrivelsen er her afgrænset til: R a m m e b e t i n g e l s, e herunder r re g u l e r i n g. Adgang til og udbredelse af hurtige internetforbindelser. Forbrugernes efterspørgsel (afhænger blandt andet af prisniveau, brugervenlighed samt opfattelse af nytteværdi og tryghed ved at være på nettet). Disse nøglefaktorer er væsentlige at belyse for at vurdere muligheder og barrierer for hurtigere, billigere og mere sikre internetforbindelser. 2.1. Fakta om det danske internetmarked Med afsæt i blandt andet den telepolitiske aftale fra efteråret 1999 har den danske telepolitik medvirket til at skabe gode resultater i form af større konkurrence, flere valgmuligheder og lavere priser til de danske forbrugere. Udbyderne på det danske telemarked har næsten udelukkende internationalt ejerskab. Danmark har således formået at tiltrække de nødvendige udenlandske investeringer til at skabe en dynamisk telesektor. Der er både selskaber, som foretager store investeringer i egen infrastruktur og selskaber, som er rene tjenesteudbydere/gensælgere af lejet kapacitet. Generelt betragtet er det danske internetmarked karakteriseret af stor variation i forhold til priser, produkter og antallet af aktører. Igennem de senere år er konkurrencen taget til nationalt, og globalt illustreret ved mange fusioner, opkøb med videre. Konkurrencen om at blive det fremtidige telemarkeds vindere øges parallelt med innovationstakten og den teknologiske udvikling. Forbrugerne kan vælge flere adgangsveje og hastigheder efter behov. Konkurrencen på internetmarkedet er stigende. Priserne for internet er faldende. Sikkerhed opfattes som et problem for brug af nettet. Hvad ligger bag de generelle tendenser? Danskerne har taget internettet og den nye teknologi til sig. Tal fra marts 2001 viser, at 72% af befolkningen har adgang til nettet enten i hjemmet eller på arbejdspladsen. Samtidig er såvel virksomheder som borgere bekymrede for sikkerheden ved at bruge internettet. Der var ultimo 2000 cirka 1,6 millioner internetabonnementer svarende til cirka 32 pr. 100 indbyggere. Markedet for ADSL-forbindelser var indtil ultimo 2000 begrænset. Ud af de 1,6 millioner internetabonnementer var cirka 26.000 ADSL-forbindelser det vil sige mindre end 2%. Antallet af internetabonnementer via kabelmodem (kabeltv) var cirka. 41.000. Der er konkurrence mellem flere internetudbydere (blandt andet Cybercity, Orange, TDC, Tele2, Telia, Tiscali). Den danske telesektor skaber vækst og investeringer. For 2000 udgjorde investeringerne knap 8,9 milliarder kroner, hvilket er en stigning på cirka. 30% i forhold til 1999 og en tredobling i forhold til 1995, hvor liberaliseringen af den danske sektor blev påbegyndt. Priserne er generelt faldende. Den billigste udbyder af internetadgang har for eksempel reduceret den samlede kvartalspris for storforbrugere 1 (fra 641 til 421 kroner) med en tredjedel over en periode på otte måneder - fra august 2000 til maj 2001. 16 Kilde: Danmarks Statistik 2001, Telestyrelsens prispjecer 2000-2001, Telestyrelsens Teleårbog 2000 1 Ved et storforbrug forstås 5400 minutter i kvartalet jf. Telestyrelsens prispjece, maj 2001

2.2. Telepolitikken som rammebetingelse Det danske telemarked er liberaliseret med afsæt i den europæiske liberaliseringsproces. Formålet har været at etablere et sektorspecifikt regelsæt, der skaber et gennemsigtigt, objektivt og ikkediskriminerende grundlag for blandt andet teleselskabernes adgang til de knappe frekvensressourcer og etablering af egen infrastruktur i form af for eksempel master eller kabler. Baggrunden var, at Tele Danmark (nu TDC) indtil liberaliseringen i 1995 havde monopol på markedet og ejede hele den danske teleinfrastruktur. For at modvirke denne skævhed, så andre selskaber kunne få en mulighed for at entrere på markedet, var det nødvendigt at skabe en asymmetrisk regulering. Danmark har siden midten af 1990 erne haft som telepolitisk målsætning at sikre de danske forbrugere de bedste og billigste teleydelser og dermed også internetforbindelser. Heri ligger, at der via lovgivningen skabes flere adgangsveje som grundlag for udviklingen af en sund og innovativ konkurrence og valgfrihed til forbrugerne. Telelovgivningen er således et vigtigt redskab til at skabe konkurrence på markedet for hurtige internetforbindelser i Danmark, hvilket fremgår af det følgende. Flere selskaber benytter samme net Den afgørende forudsætning for lige vilkår for udbud af internettjenester er adgangen til det rå kobber. Det rå kobber er det stykke af TDC s net, der går fra en abonnents bolig og ind til den nærmeste lokalcentral (abonnent-ledningsnettet). Langt den største del af T D C s abonnentledningsnet består af kabler af kobbertråde. Det rå kobber kan benyttes til at levere såvel almindelig telefoni som hurtigt internet. Ved at leje det rå kobber hos TDC har andre selskaber mulighed for helt eller delvist at overtage brugen af en abonnentforbindelse gennem en lejeaftale. Den danske regulering af konkurrencen går i øvrigt på en del områder længere end den tilsvarende EU-regulering - for eksempel når det gælder adgang til abonnentledningsnettet. Priserne for leje af rå kobber i Da n m a rk er lave re end i andre EU-lande, og b e t ydeligt lave re (34%) end det samlede gennemsnit for EU-landene (jævnfør Kommissionens Be n c h m a rkanalyse fra maj 2001). Denne pris er som omkostningsfaktor en vigtig indikator for konkurrencen og den pris, som f o r b ru g e ren skal betale. Flere alternative adgangsveje til de danske hjem BOKS 2: DEN DANSKE TELEPOLITIK HVILER PÅ FØLGENDE PRINCIPPER Billige teleydelser og internetadgang. Teleydelser og internetadgang af høj kvalitet. Valgfrihed mellem alternative teknologier. Sund konkurrence via flere adgangsveje/net. Via samtrafiklovgivningen gives der mulighed for, at andre selskaber kan leje sig ind på T D C s abonnentledningsnet med henblik på at udbyde tjenester som ADSLf o r b i n d e l s e r. Den danske telelov g i v n i n g pålægger Tele Da n m a rk - og andre ejere af i n f r a s t ruktur med stærk markedsposition - at stille sit net og en lang række råpro d u k t e r til rådighed for andre teleselskaber. Hermed har disse selskaber mulighed for at l e ve re de samme internetprodukter som TDC via samtrafikaftaler. Ud over muligheden for adgang til T D C s abonnentledningsnet via samtrafikreguleringen er konkurrencen på mark e d e t for hurtige internetforbindelser i Da n m a rk b a s e ret på, at der etableres og udbygges flere parallelle alternative net. Fl e re infrastru k t u r - u d byd e re (TDC, Orange, Ba n e s t y re l s e n med videre) har allerede parallelle fiberb a s e rede net i store dele af Da n m a rk. De t danske backbonenet - det vil sige netværk e t mellem telefoncentralerne - vurd e re s g e n e relt at rumme stor uudnyttet kapacitet. 19

BOKS 3: TEKNOLOGIER PÅ DET DANSKE INTERNETMARKED I de kommende år udbygges i n f r a s t ru k t u ren og adgangsvejene til internettet yd e r l i g e re via teknologier som ADSL, internet via kabelmodem, 3. generations mobilnet og FWA. For at fremme mulighederne for etablering og nedgravning af kabler er der i telelovgivningen fastsat konkre t e regler om nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende udstyr. En d v i d e re er der fastsat regler om fælles udnyttelse af master med videre for at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at antallet af master begrænses mest muligt. Dog skal der søges tilladelse ved en række re l e vante myndigheder, før et grave a r b e j d e kan påbegyndes i for eksempel en k o m m u n e. I øjeblikket foregår der et udre d n i n g s - arbejde i regi af Finansministeriet, hvo r mulighederne for fælles udnyttelse af i n f r a s t ru k t u r, kloakker med videre undersøges nærmere. Såfremt det viser sig, at det kan være fordelagtigt at udnytte anden infrastruktur som vært for teletransmission, vil dette søges udnyttet. Hvis telelovgivningen rummer barrierer for b e d re udnyttelse af infrastru k t u ren, vil dette indgå som et emne i den lov re v i s i o n af blandt andet maste- og grave - l ovgivningen, som forventes gennemført i v i n t e ren 2001-2002. Den danske tele-politik og regulering har m e d v i rket til et dynamisk internetmark e d. Eu ro p a - Kommissionen fre m h æ ver i r a p p o rten eeu rope 2002 Impact and Priorities, at Da n m a rk ligger i toppen af den europæiske IT-liga, og klarer sig godt på kerneområder som blandt andet u d b redelsen af internet, lave priser for internetopkobling samt reduktion af e r h ve rv s l i vets udgifter til internetadgang. OECD konkluderer også i sin seneste r a p p o rt Re g u l a t o ry reform in De n m a rk, at den danske telesektor er en af de mest åbne og billigste set med forbru g e r ø j n e. 2. 3. N u v æ rende adgang til hurtige i n t e rn e t f o r b i n d e l s e r Der findes i dag et bredt udbud af adgangsveje for internetbrugerne, og endnu flere er på vej. Te l e s t y relsen har kortlagt mark e d e t s udbud af nuværende og fre m t i d i g e muligheder for hurtige internetforbindelser ( vedlagt som bilag 1). Følgende ove r s i g t viser de teknologiske muligheder samt h a s t i g h e d e r, tilgængelighed, priseksempler og bru g e r s e g m e n t e r. Adgangsveje /hastigheder ISDN 128 kbit/s ADSL 256 kbit/s - 2 Mbit/s Kabelmodem Typisk 256 kbit/s - 512 kbit/s FWA 3,5 GHz: Op til ca. 4 Mbit/s 26 GHz: Op til ca. 34 Mbit/s Faste kredsløb Op til 155 Mbit/s Optiske fibre (accessnettet) Op til flere hundrede Mbit/s Tilgængelighed ultimo 2000 100% (omfattet af forsyningspligt) Knap 70% (256 kbit/s) 30% (husstande med kabel-tv) Først tilgængeligt i løbet af 2001 100% (2 Mbit/s) (er omfattet af forsyningspligt) Begrænset udbredelse Forventet tilgængelighed medio 2002 100% (omfattet af forsyningspligt) 95%: 256 kbit/s 90%: 512 kbit/s 70%: 2 Mbit/s 70% (husstande med kabel-tv) 3,5 GHz: 95% af befolkningen 26 GHz: Ca. 40% af befolkningen 85 % af erhvervsvirksomhederne 100% (2 Mbit/s) (er omfattet af forsyningspligt) Udbredelsen forventes at stige kraftigt Pris-eksempler - pr. måned (kr.)* 160-210 345-999 60-600 349-1.999 (3,5 GHz) 2 Mbit/s: 360-10.000 Afhængig af afstand til central Fra 150-300 og op efter Brugersegment Private husstande og mindre virksomheder/ institutioner Private husstande, boligforeninger samt mindre og mellemstore virksomheder/ institutioner Hovedsageligt private husstande 3,5 GHz: Private husstande, boligforeninger samt mindre og mellemstore virksomheder/institutioner 26 GHz: Større virksomheder, boligblokke mv. Virksomheder/institutioner, boligforeninger mv. Større virksomheder, boligblokke mv.. 20

BOKS 3 (FORT S AT): TEKNOLOGIER PÅ DET DANSKE INTERNETMARKED Adgangsveje /hastigheder Mobilnet På nuværende tidspunkt op til ca. 100 kbit/s. I de kommende 3G/UMTS systemer forventes hastigheder op til 2 Mbit/s WLAN På nuværende tidspunkt op til 25 Mbit/s. Tilgængelighed ultimo 2000 Meget begrænset udbredelse Begrænset udbredelse Forventet tilgængelighed medio 2002 Stigende udbredelse Op til 25 Mbit/s Pris-eksempler - pr. måned (kr.)* Nuværende priser er høje sammelignet med priserne på fastnettet Ca. 200-1.400 afhængig af Brugersegment På nuværende tidspunkt hovedsageligt erhvervssegmentet. På sigt forventes teknologien også udbredt blandt private forbrugere Virksomheder/institutioner mv. Alle teknologier er ikke lige relevante for de danske forbrugere her og nu. En teknologi som internet via elledningen kræver yderligere teknologisk udvikling og afprøvning. Valget af teknologi vil også være afhængig af, om man er virksomhed, offentlig institution eller privat bruger. Større virksomheder, offentlige institutioner og boligblokke har i dag mulighed for at få dækket behovet for båndbredde - eksempelvis i form af faste kredsløb og fiberadgang - hvor forbindelsen typisk fordeles ud til de enkelte brugere ved hjælp af lokale net (LAN). Det er især teknologier som ADSL og internetadgang via kabeltv (kabelmodem) og FWA, som er re l e vante for den almindelige borger eller den lille eller mellemstore v i rksomhed, og kortlægningen har vist følgende om den nuværende adgang hert i l : Nye generationer af WLAN giver hastighed mulighed for hastigheder op mod 100 Mbit/s BOKS 4: FA K TA OM ADGANG I DAG Satellit Endnu meget begrænset tilgængelighed Hovedsageligt erhvervssegmentet Ca. 400 kbit/s (med returkanal via almindelig telefonforbindelse). På sigt forventes tjenester med hastigheder på op til flere Mbit/s og udbredelse i Danmark Højt prisniveau forventes Det er muligt at få en ADSL-forbindelse i 47% af kommunerne (marts 2001) - typisk i de kommuner, hvor befolkningsgrundlaget er størst. Knap 70% af de danske teleabonnenter har mulighed for at få en ADSL-forbindelse (256 kbit/s), hvis de ønsker det (ultimo 2000). El-ledningsnettet De potentielle maksimale hastigheder forventes at blive omkring 512 kbit/s Digitalt jordbaseret tv Igangværende testforsøg Teknologien vil i princippet kunne Endnu ikke tilgængeligt dække alle forbrugere, som er tilsluttet elnettet Igangværende testforsøg. I princippet vil digitalt jordbaseret tv også kunne anvendes til at give adgang til internettet, men da den datakapacitet, der er til rådighed, vil skulle deles af et meget stort Mindre end 2% (cirka 26.000 i alt) havde ved udgangen af 2000 købt en ADSL-forbindelse - tallet er dog i kraftig stigning. Marts 2001 var antallet af ADSL-abonnenter cirka 45.000. Der er kabeltv/fællesantenneanlæg i cirka 82% af de danske kommuner, hvoraf 30% af de danske husstande på landsplan kunne få adgang til en internetforbindelse via kabelmodem ved udgangen af 2000. Kun cirka 3,5% (cirka 41.000 borgere) havde valgt at benytte sig heraf ved udgangen af 2000. Tallet er dog i hastig fremgang. Ultimo 1999 var udbredelsen cirka 4.000. * eksklusiv engangsafgifter og lignende (for eksempel installationsafgifter). Kilde: Telestyrelsen Internet via FWA-teknologien udbydes i løbet af 2001 og forventes både at henvende sig til virksomheder og den private forbruger.

Den væsentligste tendens er, at muligheden for at få en hurtig internetforbindelse er langt større end antallet af abonnementer på ADSL-forbindelser og internetadgang via kabeltv. Forbrugerne benytter sig med andre ord ikke af markedets tilbud. Samtidig er der dele af befolkningen i tyndere befolkede områder, som ikke har adgang i dag. De fremtidige adgangsmuligheder synes imidlertid at blive bedre jævnfør nedenstående figur. 2.4. Fremtidig adgang til hurtigt internet Til trods for den endnu begrænsede efterspørgsel på hurtigt internet har flere teleselskaber valgt at forpligte sig til at investere i udbygning af infrastrukturen. Telestyrelsens kortlægning viser med afsæt i oplysninger fra branchen følgende om udviklingen i de kommende år: FIGUR 1: DEN FORVENTEDE UDVIKLING I ADGANG TIL ADSL FREM TIL MEDIO 2002 BOKS 5: DET FREMTIDIGE MARKED 100 % 90 80 TDC oplyser, at 95% af alle fastnetabonnenter pr. 1. juli 2002 vil kunne få ADSL med 256 kbit/s, 90% vil kunne få 512 kbit/s og mindst 70% vil kunne få ADSL med 2 Mbit/s. Dette gælder TDC s produktudbud. Når TDC s udbygning af infrastrukturen er foretaget, er der mulighed for, at andre teleselskaber, jævnfør lovgivningen, kan udbyde tilsvarende tjenester via TDC s net. 70 60 50 Internetadgang via kabelmodem forventes at være tilgængelig i 30% af samtlige kommuner pr. medio 2002, hvilket svarer til, at cirka 70% af husstandene, tilsluttet fællesantenneanlæg, vil kunne få en hurtig internetforbindelse pr. medio 2002. 40 30 20 10 0 1999 ultimo 2001 primo 2002 medio Den trådløse FWA-teknologi vil medio 2002 kunne tilbydes via mindst 2 konkurrerende udbydere i store dele af landet. Mindst en udbyder (SONOFON) vil kunne tilbyde 95% dækning af de private forbrugere med hastigheder op til 2 Mbit/s. Herudover vil der også kunne forventes internetadgang via 3G. mobilnet i de kommende år med mulighed for hastigheder op til 2 Mbit/s. 2 Mbit/s 512 kbit/s 256 kbit/s Størstedelen af de danske husstande forventes at kunne få en hurtig internetforbindelse jævnfør Danmarkskortet på 2 Danmarkskortet er behæftet med en række forbehold jf. Telestyrelsens kortlægning, bilag 1 næste side, som på kommuneniveau viser hvilke teknologier, der forventes adgang til medio 2002 2. 25

FIGUR 1: D A N M A R K S K O RT OVER DEN FORVENTEDE DÆKNING/TILGÆNGELIGHED MEDIO 2002 2.5. Hvad efterspørger forbrugerne? Viljen til at investere er således til stede i den danske telesektor til trods for en indtil videre begrænset efterspørgsel, og en markedsudvikling, hvor der vil være hård konkurrence om forbrugernes gunst. Baggrunden er formentlig en forventning om, at efterspørgslen efter bredbåndskrævende trafik vil tage til for eksempel med flere interaktive og billedtunge underholdningstjenester, e-handel med videre. Hvad efterspørger forbrugerne så? Nedenfor er angivet fire bud opdelt i forskellige forbru g e r p rofiler som et øjebliksbillede af typisk brug af internettet i Danmark anno 2000. Oversigten viser også hvilke hastigheder, der i dag er egnet til forskellige typer af indholdstjenester. BOKS 6: FORBRUGERPROFILER, TYPER AF INDHOLDSTJENESTER OG HASTIGHEDER Forbrugerprofiler Den private storforbruger - Typer af indholdstjenester Homebanking, informationssurf, e-learning, e-handel, Hastighed 128-512 kbit/s til brug for tekst, grafik, 27 for eksempel kernefamilien download af musik og video, e-post, kontakt med det levende billeder og interaktive tjenester eller IT-entusiasten offentlige, bestille billetter Mindre privat forbruger - Homebanking, informationssurf, e-post, kontakt med det 56-128 kbit/s til brug for tekst og lettere for eksempel enlig, som ikke offentlige, e-handel, bestille billetter, læse avis grafik ikke egnet til levende billeder har adgang via arbejde Større virksomhed med Bankforretninger, kommunikation med det offentlige, Faste kredsløb, fiberforbindelser, lokalnet mv. flere enheder konkurrentovervågning, informationssøgning, med bredbåndshastighed (over 2 Mbit/s) til (eller offentlig institution) rekruttering af personale, onlinebetaling, ordreafgivelse, brug for tung billedgrafik, levende billeder, markedsføring, adgang til databaser, videokonferencer, stor dataoverførsel og interaktivitet e-handel, e-post Mindre virksomhed - Bankforretninger, kommunikation med det offentlige, 256-512 kbit/s til brug for tekst, tung grafik, for eksempel en mindre konkurrentovervågning, informationssøgning, rekrutte- levende billeder og interaktive tjenester eksportvirksomhed eller ring af personale, onlinebetaling, ordreafgivelse, butiksdrivende markedsføring, e-handel, e-post. Kabel + FWA + ADSL (75) FWA + ADSL (130) Kabel + ADSL (6) ADSL (64) Kilde: Telestyrelsens kortlægning bilag 1. Familiernes brug af internettet 1. kvt. 2001 - Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af IT - Danmarks Statistik 2001

Oversigten viser, at behovet for teknologi og båndbredde er afhængig af borgernes, virksomhedernes og offentlige myndigheders krav til anvendelse, kvalitet og hastighed. Der er for eksempel ikke grund til at investere i en 2 Mbit/s-forbindelse, hvis ikke kapacitetsmulighederne udnyttes. Der kan godt downloades billedfiler med lave re hastigheder (for eksempel med en ISDNforbindelse), men det går langsommere, og s å vel billede som lyd er af en lave re kva l i t e t. Brugervenlighed og pris Det traditionelle telemarked vil i f remtiden ikke kunne isoleres fra et samlet kommunikationsmarked på gru n d af en række teknologiske forandringer, som skaber nye perspektiver for eksempel p roduktion, salg af indhold, betalings- og v i d e reformidling med videre. Markedsudviklingen på nettet vil i sig selv gøre det interessant for den private sektor at udvikle nye interaktive tilbud til forbrugerne - for eksempel som tvprogrammet Big Brother, hvis hjemmeside har skrevet sig ind i internethistorien som en af de til dato mest besøgte sites i Skandinavien. Fo rventningen til fremtidens internettjenester tager afsæt i de teknologiske m u l i g h e d e r, som er under konstant forandring. Der går knapt en dag, hvor der ikke lanceres et nyt produkt. Senest det digitale papir, som digitaliserer h å n d s k re ven kommunikation, tegninger med videre. Eksempler på, hvad teknologien betyd e r, er de nye komprimeringsteknologier, som re d u c e rer behovet for båndbredde. Et andet eksempel på en ny type af baneb rydende teknologi er den software - for eksempel Re a l Pl a ye r, som ofte er f o rudsætningen for at udnytte tjenester, når der skal hentes billedtunge filer ned fra nettet. Nye standarder spiller også en a f g ø rende rolle - for eksempel kan WA P - teknologien bruges til at hente informationer fra internettet via mobiltelefonen. Men kan og vil forbrugerne tage teknologien til sig - hvad enten der er tale om hurtigt internet, avanceret udstyr, tjenester eller software? Teknologi for teknologiens skyld - og for I T- f ro n t l ø b e r n e - genererer ikke nødvendigvis hverken kvalitetsoplevelser på nettet eller masseforbrug og dermed solide forretningsmodeller. Nøglen til succes synes at være prisbillige teknologier, som er lette at bruge, og som forbrugeren finder nyttige. Tag blot SMS som eksempel. Fra første til andet halvår i 2000 steg antal sendte SMS-beskeder med næsten det dobbelte (fra cirka 270.000.000 til 464.000.000 jævnfør Telestyrelsens Halvårsstatistik a n d e thalvår 2000). Denne tendens har vist sig på hele det europæiske marked og illustrerer, at forbrugerne er villige til at betale for letanvendelige interaktive tjenester. Traditionelt ligger det typiske samlede internetbudget på 100-400 kroner pr. måned (Telestyrelsens Prispjece maj 2001). En ADSL-forbindelse koster typisk 400-1.000 kroner pr. måned. Kendetegnende for en række ADSLprodukter er, at brugerne ikke har begrænsninger på trafikken (flat rate) - det vil sige, at forbrugerne ikke betaler minut-takster, men en fast pris for altid at være på uden trafikloft. Som det fremgår ovenfor, er prisforskellen på nuværende tidspunkt relativt stor mellem et almindeligt internetbudget og prisen for en ADSL-forbindelse. Prisniveauet kombineret med de eksisterende anvendelsesmuligheder opfattes på nuværende tidspunkt som en barriere af forbrugerne, ligesom ventetiden på at få en ADSL-forbindelse synes at være lang. Dog er markedet stadig i sin vorden. Der kommer løbende nye produkter til, og såvel priser og produkter findes i mange varianter. Priserne ligger generelt noget lavere for internet via kabelmodem, hvor det nogle steder er muligt at få 1 Mbit/s fri trafik for 600 kroner pr. måned, og fra august 2001 kan man få en 256 kbit/sforbindelse via FWA for 349 kroner om måneden og op efter afhængig af blandt andet hastighed. Erfaringerne fra blandt andet det øvrige internetmarked og mobil-markedet viser desuden, at priskonkurrencen vil tage til i takt med, at markedet modnes. Sikkerhed og tryghed på nettet Tryghed på nettet er en vigtig foru d s æ t n i n g for en gunstig IT-udvikling. Borgernes anvendelse af internettet til for eksempel kommunikation med offentlige myndigheder, blandt andet adgang til egne data, indkøb og betaling af varer afhænger i høj grad af forbrugernes tillid til, at sikkerheden er i orden, og at den enkelte ikke registreres og overvåges. 28 29

BOKS 7: H VAD ER DER BEHOV FOR I FORHOLD TIL MÅLET OM HURT I G T, BILLIGT OG SIKKERT INTERNET Selvom rammebetingelserne i form af brugbare teknologiske løsninger udbydes af markedet, og den basale lovgivning om digital signatur er på plads, kniber det fortsat med at få borgere, virksomheder og offentlige myndigheder til for alvor at bruge de nye sikkerhedsmuligheder via nettet (Danmarks Statistik 2001). 2.6. Hvad er der behov for i forhold til hurtigt, billigt og sikkert intern e t? 2 Mbit/s faste kredsløb. Forsyningspligten betyder, at alle og enhver har adgang til at få disse typer af adgangsveje på præcis samme betingelser, uanset hvor i landet forbindelsen skal etableres. En væsentlig barriere for udbredelsen af hurtige internetforbindelser synes at være forbrugernes manglende efterspørgsel efter hurtige internetforbindelser og indholdstjenester. De lovgivningsmæssige rammebetingelser for konkurrence er generelt sunde, men den teknologiske udvikling gør det nødvendigt fortsat at analysere markedet og borgernes, virksomheders og den offentlige sektors adfærd og behov, herunder prisudvikling, valgmuligheder og teknologier, i de kommende år. Dette gøres blandt andet i forbindelse med de årlige netværksredegørelser til Folketinget. Prisniveauet opfattes på nuværende tidspunkt som en barriere af forbrugerne. Måske er det ikke attraktivt nok at skifte til en dyrere teknologi. Den tiltagende konkurrence vil imidlertid medføre faldende priser. Derfor er der fortsat behov for at sikre, at rammebetingelserne, herunder regulering og vejledning, bidrager til et højt konkurrenceniveau i IT- og telesektoren. Danmark skal have hurtige, billige og sikre internetforbindelser, fordi informationsteknologi og internettet kan anvendes til at understøtte og videreudvikle det danske velfærdssamfund. Udbuddet af hurtige internetforbindelser forventes på kort sigt - det vil sige medio 2002 - at give de fleste danskere mulighed for en hurtig internetforbindelse. Nytteværdien ved at bruge nettet kan blive større. Måske kender eller prioriterer forbrugerne ikke i tilstrækkelig grad de nye muligheder med hurtige internetforbindelser og avancerede multimedietjenester. Derfor er der behov for at stimulere efterspørgslen efter indhold, som såvel private som professionelle brugere vil benytte. Og der er behov for at informere forbrugerne om anvendelsesmuligheder, produkter og priser - det gælder både den private forbruger og professionelle brugere som for eksempel virksomheder og offentlige myndigheder. Tryghed og sikkerhed ved brug af nettet kan blive større. Der er behov for øget gennemsigtighed via oplysning og rådgivning samt fælles løsninger på relevante områder. 30 Derfor er der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for initiativer, som ændrer de eksisterende rammebetingelser eller påfører udbyderne af hurtige internetforbindelser forpligtelser ud over den eksisterende forsyningspligt på levering af ISDN-forbindelser og

3. Hvad har vi gjort? eksempler på regeringens hidtidige indsats Ministerierne forventer som minimum at b ruge godt 1,3 milliarder kroner på forskellige IT- re l a t e rede udgifter alene i 2001 og godt 3,2 milliarder kroner i perioden 2001-2004 3. Udgifterne er som udgangs punkt finansieret inden for ministeriernes driftsrammer. He rtil kommer alle de inve s t e r i n g e r, der er foretaget i amter og kommuner i de senere år. Hvad bliver pengene så brugt til? Regeringens hidtidige IT-indsats har overordnet drejet sig om at: 1. Udarbejde strategier på særligt centrale områder. 2. Give infrastrukturen et løft. 3. Mindske barrierer for fortsat udbredelse og anvendelse. 4. Afprøve mulighederne for øget effektivisering. 5. Digitalisere serviceydelser og skabe indhold på nettet. I det følgende gives udvalgte eksempler herpå. En lang række yderligere oplysninger kan fås i bilag 2, der indeholder en samlet oversigt over en stor del af regeringens IT- og teleinitiativer. En løbende opdatering vil også være at finde i den årlige netværksredegørelse til Folketinget. 3.1. Strategier Der er på flere områder iværksat overordnede strategier. Det gælder for eksempel Danmark på Nettet Danmark på Nettet fra efteråret 2000 er fællesbetegnelsen for en række initiativer, der i perioden 2000-2003 skal bidrage til at sikre, at man som borger eller virksomhed kan ordne flest mulige ærinder ved selvbetjening på internettet 24 timer i døgnet. 3 Tallene rummer udskiftning af hardware, indførelse af det nye statslige økonomisystem Navision, moderniseringer af lokale netværk og udvikling af nye, større systemer på forskellige ministerområder til for eksempel digitalisering af de offentlige serviceydelser med videre. Der er tale om et skøn jævnfør publikationen Investeringer i Danmarks fremtid. 33

Danmark på Nettet sætter således fokus på service og åbenhed overfor borgere og virksomheder, sikkerhed i kommunikationen på internettet samt øget effektivitet i den offentlige sektor. National strategi for IT i syghusvæsenet 2000-2002 Regeringen fremlagde i december 1999 en national strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002, der sætter fokus på høj sundhedsfaglig kvalitet, klar besked og korte ventetider, høj brugertilfredshed, bedre information om service og kvalitet samt effektiv ressourceanvendelse. Målet er at kunne opfylde behovet for en større patientfokusering med IT-anvendelsen og for større koordinering og samordning af IT-aktiviteterne. Strategien berører blandt andet initiativer vedrørende ITanvendelse internt på sygehusene, herunder indførelse af elektroniske patientjournaler, samt initiativer, der skal fremme kommunikationen mellem sundhedsvæsenets mange parter. www.sum.dk IT-strategi og handlingsplaner for hele uddannelsessystemet Regeringen har udarbejdet en handlingsplan for IT i uddannelsessystemet for perioden 1998-2003, der beskriver følgende fem områder: Elever/studerende og IT, lærere og IT, fagene og IT, lige og fleksibel adgang til livslang uddannelse samt koordinering af IT-baseret forskning og uddannelse. I øjeblikket er man ved at lægge sidste hånd på en overordnet strategi for det videre arbejde med at nyttiggøre IT i uddannelserne. www.uvm.dk/pub/1998/inform Strategi for Danmarks erhvervspolitik -.dk21 I februar 2000 fremlagde regeringen sin erhvervspolitiske strategi for de kommende år. Strategien lægger rammerne for, hvordan Danmark skal tackle udfordringerne fra den globale videnøkonomi uden at sætte de fundamentale værdier over styr. Strategien opstiller visioner for den erhvervsmæssige udvikling på seks fokusområder, og regeringen vil følge op på strategien i de kommende år med nye initiativer. www.dk21.dk Det Digitale Nordjylland Med henblik på at opbygge et stærkt ITmiljø i et afgrænset område af Danmark, der kan udvikle og understøtte de særlige nicher af netværkssamfundet, hvor der er en særlig tradition og kultur at bygge på, besluttede regeringen i 1999 at etablere et IT-fyrtårn i Nordjylland. Der bliver i perioden 2000-2003 givet støtte til konkrete projekter inden for for eksempel IT-infrastruktur, IT i erhvervslivet, kompetence og uddannelse, digital forvaltning med videre. www.nja.dk/ddd/ 3.2. Infrastruktur Også infrastruktursiden - særligt på uddannelsesområdet - har fået et løft. Det gælder for eksempel: Sektornettet Sektornettet, der blev etableret i 1993, er et elektronisk netværk til grundskoler, gymnasieskoler, erhvervsskoler og de videregående uddannelsesinstitutioner. Foruden adgang til internettet tilbydes en række tjenester - primært høj sikkerhed, uddannelse af sektornetansvarlige på skolerne, teknisk support samt adgang til: Webhotellet, der giver plads til, at en institution under eget domænenavn kan præsentere sine hjemmesider. SkoleKom, der giver adgang til et konferencesystem, som benyttes af over 250.000 lærere og elever. Alle brugere får egen e-postadresse. Informationsbasen med værk t ø j e r, a rt i k l e r, kurser og selvstudiemateriale. Indtil oktober 1999 har institutionerne fået tilskud til tilslutning, og i dag er mere end 3.000 institutioner på Sektornettet. Stort set alle gymnasier, hf-kurser, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner er nu tilsluttet. 75% af folkeskolerne har taget imod tilbuddet i perioden 1994-1999 - og der er nu afsat ressourcer til, at resten af grundskolerne kan komme med. Næsten alle nævnte uddannelsesinstitutioner er tilsluttet internettet. Dog manglede der i 1999 omkring 6% af folkeskolerne. I dag har næsten alle folkeskoler adgang til internettet (Kilde: Undervisningsministeriet). 34 35

Forskningsnettet Forskningsnettet blev etableret i 1997 med henblik på at binde de danske forskningsinstitutioner sammen i en tidssvarende elektronisk infrastruktur, der muliggør højhastighedskommunikation af tekst, lyd, billeder, video med videre. Forskningsnettet understøtter netværksbrug såsom videokonferencer, distanceundervisning og medicinske operationer med lægelig ekspertrådgivning på afstand. www.fsk.dk/cgi-bin/theme-overview.cgi. Uddannelsesinstitutioners netkapacitet til internettet I Da n m a rk har langt de fleste uddannelsesinstitutioner adgang til internettet via Sektor- eller Fo r s k n i n g s - nettet. Langt de fleste institutioner på Sektornet - typisk folkeskoler - har en netkapacitet på 128-256 kbit/s. Un i ve r s i t e t e r, som bruger Fo r s k n i n g s - nettet, har typisk en forbindelse på 2-10 Mbit/s. Der findes ingen opgøre l s e over netkapacitet pr. tilslutning for de få i n s t i t u t i o n e r, som har adgang til internettet uden om Sektor- og Fo r s k n i n g s n e t t e t. Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Med Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek (DEF), der etableres frem mod år 2002, får forskere, studerende, erhvervsliv, traditionelle biblioteker og andre brugere adgang til information på en sammenhængende, enkel og brugervenlig måde. Formålet er at skabe en sammenhængende forskningsbiblioteksstruktur i Danmark, der kan udvikle bibliotekernes digitale kapacitet og brugergrænseflader til fordel for forskere og forskningens brugere. www.deff.dk/vejviser Danmarks Virtuelle Universitet Danmarks Virtuelle Universitet (DVUNI) er ikke et egentligt infrastrukturprojekt, men formålet er at gøre det muligt for uddannelsessøgende uafhængigt af tid og sted at tage hele eller dele af deres videregående uddannelse via internettet. Det er et koordineringsorgan for videregående uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kompetencegivende videregående uddannelser og efteruddannelseskurser via fleksibel netbaseret fjernundervisning. Via en portal skal det være muligt at finde og gennemføre undervisning via internettet samt få adgang til et bredt spektrum af studierelevante informationer og redskaber. www.fsk.dk. 3.3. Mindske barrierer Der eksisterer en række barrierer for udbredelsen og anvendelsen af IT i Danmark. Det gælder eksempelvis tilgængelighed for alle og sikkerhedsspørgsmål. Det dansksprogede netværkssamfund Initiativer inden for sprog- og taleteknologier vil fremme tilgængeligheden for store grupper af befolkningen, som på grund af for eksempel funktionsnedsættelser eller læsehandicap har svært ved at agere inden for den nuværende teknologiske ramme. Imidlertid vil disse teknologier ikke blot være interessante for særlige grupper, men også have en generel betydning ved at kunne gøre brugergrænseflader mellem mennesker og teknologien væsentligt mere lettilgængelige. Teknologier som talegenkendelse, automatisk oversættelse, intelligente søgeværktøjer, grammatikkontrol med videre kendes i dag inden for mange andre sprogområder. Dansk syntetisk tale af god kvalitet er netop lanceret, og medio 2001 kommer en arbejdsgruppe med anbefalinger om generelle linier i en fremtidig politik for udvikling af danske sprog- og taleteknologier. Handicappede og ældres IT-brug Regeringens IT-handlingsplan for handicappede Frihed til at vælge fra 1996 er gennemført og vil i 2001 blive fulgt op af en ny handlingsplan for sikring af tilgængelighed i forhold til IT. I mellemtiden støttes en række projekter, der skal bidrage til at gøre teknologien tilgængelig for flere. Et forsknings- og udviklingsprogram for ældre og IT blev igangsat i 1998, hvilket blandt andet har resulteret i konkrete projekter vedrørende nye anvendelser af IT, potentialet for en mere fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved hjælp af IT og mulighederne for udvikling af pædagogiske metoder til opbygning af IT-kompetence blandt ældre. 36 37

Sikkerhed Folketinget vedtog den 31. maj 2000 Lov om elektroniske signaturer, som er det første skridt på vejen til at fremme sikker og effektiv anvendelse af elektronisk kommunikation. Der iværksættes nu en samlet gennemgang af lovgivningen med henblik på at fjerne formkrav, der udgør en hindring for en hensigtsmæssig ITanvendelse. Derudover bliver der etableret en åben standard for sikkerheden ved selvbetjeningsløsninger i det offentlige, sikret mulighed for indkøb af sikkerhedsløsninger via en rammeaftale medio 2001 og stillet krav til statslige myndigheder om håndtering af digital signatur. Regeringens IT-Sikkerhedsråd har med henblik på at fremme oplysning om ITsikkerhed over for borgere og virk s o m h e d e r i de seneste år udgivet en række vejledninger og udredninger om netværk s - sikkerhed. Rådet har blandt andet b e h a n dlet: kryptering og digital signatur, internettets sårbarhed, sikkerhed ved e-post og adgangskontrol til hjemmesider. I T- Sikkerhedsrådet har endvidere igangsat en t re årig undersøgelse, der skal kortlægge datasikkerheden i den offentlige og private sektor. Formålet med undersøgelsen er blandt andet, at rådet i højere grad fre m over vil kunne målrette ve j l e d n i n g s i n d s a t s e n. I forbindelse med rapporten om Digital forvaltning (maj 2001) er der udformet en aktiv strategi for udbredelsen og anvendelse af digital signatur i Danmark. Strategien bygger på fire grunddele: Der etableres et fælles tilbud til offentlige institutioner om en softwarebaseret digital signatur. For at fremme den fremtidige udbredelse af hardwarebaserede digitale signaturer skal det sikres, at den offentlige sektor vil kunne håndtere eventuelle chipkort baserede løsninger fra finanssektore n eller andre udbyd e re. Vejledningsindsatsen over for offentlige institutioner, som ønsker at etablere sikkerhedsløsninger, styrk e s. Formkrav i lovgivningen, som hæmmer udbredelsen af digital forvaltning, søges justeret hurtigst muligt. 3.4. Effektivisering Informationsteknologiens potentiale for organisationsændringer og effektiviseringer i den offentlige sektor er også ved at blive afprøve t. Tværgående bestyrelse for digital forva l t n i n g Gennem årene er der høstet en række e rfaringer med IT- a n vendelse i den offentlige sektor i form af en række p i l o t p rojekter i såvel kommuner, amter og ministerier inden for den digitale f o rvaltning. Tiden er nu moden til at a n vende disse erfaringer mere strategisk og over en bre d e re kam. Der er behov for at opstille fælles mål for IT-integrationen i forvaltningen og en samlet plan for, h vornår disse mål skal nås. Det kræver en strategi for digitaliseringen, det vil sige en stru k t u re ret og integre ret IT- u d v i k l i n g i den offentlige sektor, hvor der er fokus og tempo på både IT-integrationen og o m s t i l l i n g s p rocessen. Med henblik på at formulere en samlet ove ro rdnet strategi for digital forva l t n i n g er der i foråret 2001 nedsat en bestyrelse på tværs af stat, amter og kommuner, som skal drive og sætte tempo på hele d i g i t a l i s e r i n g s p rocessen. En offentlig indkøbsportal på internettet Formålet med indkøbsportalen, der går i drift i løbet af efteråret 2001, er at effektivisere indkøbsprocesserne i den offentlige sektor og dermed at sikre så billige offentlige indkøb som muligt. Offentlige institutioner skal kunne gå sammen om fælles indkøb, og virksomheder skal kunne byde på levering af varer og tjenesteydelser. De første trin i arbejdet er allerede taget med indkøb af flyrejser og jobannoncering, som skal foregå på internettet. På grund af den offentlige sektors volumen og købekraft kan indkøbsportalen også generelt være med til at trække den danske e-handel i gang. www.offentligeindkoeb.dk 3.5. Digitale serviceydelser Derudover er en væsentlig del af den offentlige IT-indsats koncentreret om at digitalisere de offentlige ydelser og skabe relevant indhold på nettet. 38 39