Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Relaterede dokumenter
Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

Børnefattigdom i Grønland

Børns levestandard i Grønland Sammenfatning af rapportserien Børns levestandard i Grønland del 1, 2 og 3 samt anbefalinger

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

Børns levestandard i Grønland

Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO

Børnefattigdom i Grønland

Interviews med børn og forældre i familier med knap økonomi

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Børn med afsavn. Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi. Børns levestandard i Grønland del 1

I Danmark er der fattige børn under 5 år

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Effekt og Analyse Analyseteam

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Analyse 27. marts 2014

Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Flere fattige familier giver flere afsavn og dårligere muligheder for børnene

Artikel 23 - Forældre med handicap har ret til at få passende hjælp til opgaver i forhold til børnene

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Analyse 3. februar 2014

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Udsatte børn i grønland

Ny stigning i den danske fattigdom

FN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Ingen børn skal vokse op i fattigdom. i børnehøjde i Grønland

Pædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015

Fattigdom og afsavn i et børneperspektiv. 3. okt. 2016

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn

Bilag 2: Fordele og ulemper ved eksisterende fattigdomsbegreber

Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002

Udvikling i fattigdom i Danmark

Regeringen fordobler antallet af fattige børn

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Ingen børn skal vokse op i fattigdom. i børnehøjde i Grønland

Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Miniseminar om boligområdet. Potentiel boligefterspørgsel. Nuuk, den 22. marts 2014

#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

Fattigdom i Odense Kommune

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

Ny model for børnecheck er stadig socialt skæv

Barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børnekonventionens artikel 27 i en grønlandsk kontekst

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

Kontanthjælpsloftet skubber under fattigdomsgrænsen

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Børn, madmod og kræsenhed

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Notat om børnetilskud, herunder til enlige forsørgere og enlige adoptanter

KONTAKT URK. sådan fortæller du om dit arbejde for sårbare børn og unge

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

BØRN OG UNGE I PSYKOSOCIAL (MIS)TRIVSEL

Færre fattige blandt ikkevestlige

Markedsanalyse. 25. maj 2018

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Indkomstforskelle og vækst

I nogle kommuner er hvert 10. barn under fattigdomsgrænsen

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Mål og strategiplan for MIO

BØRNS BUDSKABER TIL DE VOKSNE

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 70 Offentligt

En undersøgelse af børnefattigdom i Danmark

Fakta om Maniitsoq 2011

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

2013 statistisk årbog

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Socialstatistik De økonomisk udsatte

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Ledigheden i byerne i Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Middelklassen bliver mindre

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

Skitse til Dansk handlingsplan for bekæmpelse af børnefattigdom februar 2011

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Høringsmateriale juni 2015

Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Børnefattigdom :10

Socialstatistik 5. december De økonomisk udsatte. I perioden

Transkript:

Børns Levestandard i Grønland Nuuk Kommune 8. nov. 2007

Børns Levestandard i Grønland Del 2 En statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

Data fra Grønlands Statistik Indkomstdata for 8.082 husstande 17.923 voksne og 15.959 børn 17% i bygderne 58% i byerne 25% i Nuuk Sammensætning: 2 voksne og 1 barn: 21% 2 voksne og 2 børn: 19% 3 voksne og 1 barn: 11% 2 voksne og 3 børn: 10% 1 voksen (kvinde) og 1 barn: 8% Enlig forsørger: 18% Samtlige voksne er født i Grønland: 84%

Tre mål for fattigdom Relativ fattigdom Et barn klassificeres som fattigt, hvis den disponible indkomst for barnets husstand er mindre end halvdelen (50%) af medianindkomsten i Grønland. Et supplerende mål (som benyttes internationalt) afgrænser målet ved under 60% af medianindkomsten Trangsvurderet hjælp fattigdom Et barn klassificeres som fattigt, når et medlem af barnets husstand har modtaget trangsvurderet hjælp i løbet af året (uanset udbetalt beløb eller udbetalingens varighed) Implicit fattigdom Et barn klassificeres som fattigt, når den disponible indkomst for den husstand barnet tilhører, er mindre end en fiktiv årlig minimumsindkomst konstrueret på baggrund af offentlige ydelser.

Resultater Type Relativ fattigdom <50% Relativ fattigdom <60% Trangsvurderet hjælp fattigdom Antal børn Antal husstande Andel børn (%) 1.416 576 9 2.817 1.142 18 6.142 2.821 39 Implicit fattigdom 507 174 4

Risikogrupper Børnefattigdom er mere sandsynligt når: Husstandens voksne er under 25 år Husstanden kun har 1 voksen Der er mange børn i husstanden Husstanden befinder sig i en bygd Husstandens voksne alle er født i Grønland

Fattigdom i hovedstad, byer og bygder Relativ fattigdom Trangsvurderet hjælp fattigdom Implicit fattigdom 60 50 53 40 36 35 % 30 20 20 17 10 4 6 3 2 5 7 3 0 Hovedstad By Bygd GRØNLAND Figur 11: Husstande i fattigdom fordelt på bosted

Børn med afsavn Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi Børns levestandard i Grønland - del 1 Sissel Lea Nielsen & Steen Wulff

Interviewundersøgelse 24 interviews med børn og 21 med forældre Nuuk samt byer og bygder i Nordgrønland Børn mellem 10 og 16 år Drenge og piger

Analyseresultat Børn i familier med knap økonomi oplever en række materielle og sociale afsavn i hverdagen At leve i en familie med lav indkomst, gør mig ked af det. Man misunder at se andre unge, som altid har penge, når man selv mangler penge. Man misunder børn med forældre, der har arbejde. Det er ikke sundt at mangle mad. Hvis vi havde penge nok, kunne vi tage af sted på sommerferie, og vi kunne købe tøj. Jeg kunne også cykle i min fritid, hvis vi havde penge til at købe sådan nogle ting (Pige, 15 år)

Børnenes udsagn vidner om, at de lægger mærke til, at familien mangler mad mangler tøj og en rimelig bolig ønsker at få eller har et fritidsjob for at kunne hjælpe familien økonomisk sjældent deltager i sociale aktiviteter, der koster penge, herunder organiserede fritidsaktiviteter mistrives i en klassesammenhæng

Børnenes bevidsthed om og håndtering af familiens økonomiske situation Bevidsthed Udtrykker bekymring og hjælper familien Bliver triste og nogle mister modet Håndtering Aktiv håndtering Passiv håndtering Afstemmer forventninger Sammenligner sig med jævnaldrende Opmærksomhed på forældrenes humør

Forældrene Føler sig økonomisk pressede Giver udtryk for dårligt humør, stress og socialt underskud Oplever at den knappe økonomi påvirker deres børn i hverdagen

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Steen Wulff & Sissel Lea Nielsen

FN s Børnekonvention og Grønland Gældende siden 1993 Inkorporeret ved forordning af 2003 Rettigheder for børn Pligter for myndigheder

Artikel 27 i Børnekonventionen ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling

En tilstrækkelig levestandard ifølge Børnekonventionen Børn skal have til adgang til tilstrækkelig og nærende mad passende tøj en rimelig bolig

En tilstrækkelig levestandard ifølge Børnekonventionen forsat Børn skal kunne udvikle sig alderssvarende og fuldt ud Alle børn skal gives lige muligheder

Børn fra familier med knap økonomi har ikke adgang til basale nødvendigheder Mangel på tilstrækkelig og nærende mad Mangel på passende tøj Mangel på rimelig bolig

Børns udvikling hindres, når de er afskåret fra at kunne deltage i sociale sammenhænge, der koster penge påtager sig forældreroller lever i stressede familiemiljøer mistrives i klassesammenhænge mangler humør og livsglæde

Myndighederne har pligt til at yde materiel bistand og udarbejde støtteprogrammer, især med hensyn til ernæring, beklædning og bolig

Børnekonventionen kræver, at myndighederne til enhver tid gennemfører alle tiltag i videst mulige omfang med henblik på så hurtigt og så effektivt som muligt at sikre ethvert barn en tilstrækkelig levestandard ved at benytte alle relevante ressourcer, der er rådighed i det grønlandske samfund.

hvis samfundets ressourcer ikke benyttes til fordel for en hurtig og effektiv sikring af en tilstrækkelig levestandard for alle børn, da skal ressourcerne omfordeles forældres manglende økonomiske ressourcer må ikke afskære børn fra en tilstrækkelig levestandard børn er individer med egne behov og ukrænkelige rettigheder børns levestandard skal være mindre afhængig af forældres indkomster og mere afhængig af ressourcer i samfundet

Ansvaret påhviler alle relevante myndigheder Primære ansvar hos Landsstyret Kommunernes ansvar i praksis Ansvar for at indhente assistance om nødvendigt

Konklusioner Børn fra familier med knap økonomi lever uden mulighed for at kunne nyde deres ret til en tilstrækkelig levestandard, som er indeholdt i Børnekonventionen Grønlandske myndigheder har ifølge Børnekonvention en pligt til hurtigst muligt at udbedre denne situation

FN s Børnekomité Fører konstruktiv dialog Beklager manglende viden Udsteder anbefalinger

FN s Børnekomité anbefaler, at øge den finansielle og ikke-finansielle støtte til børnefamilier med knap økonomi vedtage en handlingsplan til bekæmpelse af børnefattigdom og realisering af børns rettigheder skabe gennemsigtighed i andelen af landets offentlige ressourcer, som benyttes til at forbedre børns levestandard

FN s Børnekomité anbefaler, at tage særligt hensyn til befolkningen i fjerntliggende områder ved bekæmpelse af fattigdom reducere uligheder i distributionen af velstand og anvende landets økonomiske vækst til at støtte marginaliserede familier vedtage en officiel fattigdomsgrænse