Mål og strategiplan for MIO
|
|
- Morten Clausen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mål og strategiplan for MIO
2
3 FORORD Næste skridt i processen. MIO har i perioden fokuseret på at kortlægge om og hvordan Grønland lever op til FN s Børnekonventionen, hvilke vilkår børn lever i og hvilke muligheder de har. MIO har rejst i stort set hele landet. MIO arbejder procesorienteret og denne strategi for handler om at tage ansvar for børnenes trivsel og muligheder. Denne strategi handler også om at motivere befolkningen til, at tage ansvar i forhold til de problematikker som MIO har belyst, der er på området for børn og unge. Monitoreringen af børns vilkår og indsamling af viden herom fortsætter, men der vil de næste år særligt fokuseres på ansvar og handling. MIO s fokusområder for er derfor valgt på baggrund af den viden MIO har erhvervet sig i årene , hvor MIO bl.a. har beskrevet at Grønland ikke lever op til 17 artikler i Børnekonventionen. Med kærlig hilsen Aviâja Egede Lynge Børnetalsmand 3
4 MIO s børnesyn MIO s overordnede mål tager udgangspunkt i FN s Børnekonvention I MIO lægger vi stor vægt på inddragelse primært af børn, men også af voksne. Børn er eksperter i at være børn og det er vigtigt, at høre børn om deres synspunkter. Børn har rettigheder. Når vi inddrager børn betyder det ikke, at børn kan bestemme, men at vi skal huske at høre og lytte til børns synspunkter. Ret til ikke-diskrimination Ret til beskyttelse Ret til udvikling Ret til medbestemmelse og deltagelse MIO s overordnede mål udmøntes i det daglige arbejde ud fra lovgrundlaget og de strategiske fokus- og indsatsområder. MIO s hovedopgaver består i det daglige af Børnetalsmandsfunktion Råd og vejledning Vidensdeling MIO er en politisk uafhængig institution. 4
5 Alle børn er værdifulde MIO s børnesyn MedMenneskelighed I MIO er vi først og fremmest mennesker. Derfor møder vi vores medmennesker børn, unge og voksne - med menneskelig kontakt og omsorg. Vi går ydmygt til vores opgave og kommer barnet i møde på barnets egne præmisser. i MiO ved vi, At Alle børn er unikke individer Alle børn er unikke individer og alle har ret til at være som de er. I MIO har vi stor respekt for det enkelte individ og anser alle børn for at være lige meget værd. Vi forsøger at få forståelse for barnets situation og tilpasser os til det enkelte individ; ligesom vi søger at tilpasse os det enkelte barns bosted. børn ved bedst, hvordan det er At være børn Alt hvad vi laver i MIO er baseret på børns egne oplevelser. Vi er børnenes stemme og anser inddragelse af børn, som en vigtig forudsætning for vores arbejde. Vi anvender forskellige metoder og visuelle redskaber til at møde børn i børnehøjde. Børn er børn og børn skal mødes, der hvor de er. børns Meninger er lige så vigtige som voksnes Uanset alder og ståsted er barnets stemme lige så vigtig som den voksnes. Vi respekterer barnets egne grænser, behov og følelser. Barnets stemme, perspektiv og meninger skal respekteres af alle. Når børn har rettigheder, betyder det ikke, at børn kan bestemme, men det betyder, at de voksne skal huske at spørge børn om, hvad de synes. vores tilgang til børn I MIO ønsker vi at give børn og unge et ståsted. Vi ønsker at være vejviseren og vejlede og guide børn og unge. Vi bygger vores arbejde på tillidsfulde relationer med høj troværdighed og værner om vores integritet, ligesom vi respekterer barnets egne grænser. Vi har en professionel tilgang til vores arbejde og møder barnet i medmenneskelig kontakt. 5
6 MIO s strategiske fokus- og indsatsområder Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge og Børnerådet har sammen besluttet hvad de overordnede mål for 2018 til juni 2021 vil være. MIO s mål- og strategiplan for tager afsæt i Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd. 1 Familier føler sig motiverede 2 Samarbejde og dialog med myndigheder om at styrke børns rettigheder ud fra FN s Børnekonvention 3 Inddragelse af børn og voksne 4 Børn får den hjælp de har ret til 5 Børns viden om klageadgang 6 Systemer, kultur og samfundsstruktur til debat 6
7 7 Daginstitutionsområdet i fokus 8 Børnetalsmanden og Børnerådets løbende italesættelser skaber debat 9 Alle i Grønland kender til Børnekonventionen og børns rettigheder 10 Undersøgelser inden for børne- og ungeområdet skaber viden, debat og initiativer 7
8 1 2 Familier føler sig motiverede MIO har rejst i størstedelen af Grønland og vist gennem sine rejserapporter hvilke udfordringer der er med at leve op til flere artikler i FN Børnekonvention. MIO har skabt et grundlag af viden, som kan være med til at skabe initiativer samt motivation hos befolkningen til, at tage ansvar for børns levevilkår, trivsel og muligheder. MIO ønsker at motivere og give redskaber til familier - forældre, værger og andre omsorgsgivere så de ved hvordan de kan handle i forhold til (deres egne og andres) børn, samt at de føler sig uafhængige, indflydelsesrige og handlekraftige i eget liv. MIO vil arbejde for at familier føler sig motiverede ved, at sætte fokus på: Retslige forhold for børn Lokale ressourcer Udbrede MIO s formål til kommunerne Familier i alle dens former: Fx børn med enlige forældre, sammensatte familier, børn der vokser op hos bedsteforældre, børn anbragt i plejefamilier, børn i mindrebemidlede familier, m.v. Håndbog om opdragelse Børnekonventionens artikel 18 - deltagerstaterne skal bestræbe sig på at sikre anerkendelse af princippet om, at begge forældre har fælles ansvar for barnets opdragelse og udvikling. Forældrene, eller i givet fald værgen, har hovedansvaret for barnets opdragelse og udvikling. Barnets tarv skal for dem komme i første række. Samarbejde og dialog med myndigheder om at styrke børns rettigheder ud fra FN s Børnekonvention I 2018 er det 25 år siden Grønland tiltrådte FN s Børnekonvention. Børnekonventionen fastsætter en række bestemmelser om, at lande, der tiltræder Børnekonventionen, respekterer børn som selvstændige individer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. MIO og Børnetalsmanden har igennem de sidste tre år monitoreret hvorvidt lov og praksis er i overensstemmelse med de forpligtelser, Grønland har i henhold til Børnekonvention. MIO og Børnetalsmanden fortsætter dette arbejde de kommende tre år. MIO vil samarbejde og have dialog med myndigheder om at styrke børns rettigheder ud fra FN s Børnekonvention gennem forskellige aktiviteter: Syntese over hvilke artikler fra FN s Børnekonvention som Grønland har vanskeligheder med at leve op til Opfølgning af kommunernes arbejde set i fht. FN s Børnekonvention Opfølgning af anbefalinger fra MIO, bl.a. fra rejserapporter Opfølgning på politiske initiativer Borgerhenvendelser til MIO analyse, statistik og afrapportering m.m. Italesætte behovet for en koordineret national borgerhenvendelsesenhed og behovet for synliggørelse af hjælpeinstanser Beskrivelse af MIO s arbejdsmodel Børnekonventionens artikel 26 - deltagerstaterne skal anerkende ethvert barns ret til at nyde godt af social sikkerhed, herunder social forsikring, og skal tage de nødvendige forholdsregler for at opnå uindskrænket opnåelse af denne ret i overensstemmelse med national ret. 8
9 3 4 Inddragelse af børn og voksne Børnetalsmanden har gennem sin første periode som Børnetalsmand givet et tydeligt billede af hvilke områder inden for lov og praksis der ikke lever op til forskellige artikler i FN s Børnekonvention. Der er et behov for en koordineret plan for arbejdet på børne- og ungeområdet, som skal fremme børns rettigheder og sikre børn en værdig levestandard med tryghed, udvikling og muligheder. Børnetalsmanden vil på baggrund af denne viden, høre befolkningen om deres forslag til at styrke børne- og ungeområdet, særligt på de områder, hvor MIO har belyst, at der er vanskeligheder med at leve op til Børnekonventionen. Etablering af børnepanel Tværfagligt samarbejde Helhedssyn på FN s Børnekonventions 54 artikler Fælles vision - børns anbefalinger i forhold til eget liv Børnekonventionens artikel 12 - deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Børn får den hjælp de har ret til Børnetalsmanden og MIO har gennem sine rejser påvist et stort behov for særligt psykisk hjælp og et behov for synliggørelse af hvor denne hjælp er at få. Et stort antal af børn og unge i landet får ikke den hjælp de har ret til. Flere børn og unge har behov for psykisk hjælp på grund af forskellige svære og traumatiske oplevelser i barndommen og gennem opvæksten; også børn der ikke oplever svigt eller traumer, kan gennem livet få et behov for psykisk hjælp. Børn der ikke er registeret i hverken social- eller sundhedsområdet hører også under denne gruppe af børn, der ikke altid modtager den hjælp de har behov for og ret til. MIO vil arbejde for, at børn får den hjælp de har ret til ved, at sætte fokus på: Mørketal Psykologisk/terapeutisk behandling hvilken form for hjælp er der brug for? Mobning er også vold Hjælpen via Sundhedsvæsenet Anbragte børn, herunder: - Børn som anbringes fra spæd - Børn der flyttes rundt ml. anbringelsessteder - Børn der pludselig hjemgives efter (flere års) anbringelse - Antallet af anbringelser - Italesætte andre forhold inden for anbringelsesområdet Børn og skolegang Børn i sorg, herunder: - den almindelige og den komplicerede sorg - børn som pårørende Fortsætter på næste side 9
10 Selvmordsproblematik Angst og depression behov for viden om området Børn med psykosomatiske symptomer Børn i socialsystemet Børn som har brug for psykisk hjælp Børn med forældre som er indsatte i anstalt Tværfagligt samarbejde og metoder hertil Børn med andre problematikker (fx skimmel i hjemmet) har også ret til hjælp Konsekvenser af mangel på psykisk hjælp Børnekonventionens artikel 39 - deltagerstaterne skal træffe alle passende forholdsregler for at fremme fysisk og psykisk helbredelse og resocialisering af et barn, der har været udsat for enhver form for forsømmelse, udnyttelse eller misbrug, tortur eller anden form for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf eller væbnede konflikter. Sådan helbredelse og resocialisering skal finde sted i omgivelser, der fremmer barnets sundhed, selvrespekt og værdighed. 5 Børns viden om klageadgang En del af Børnetalsmandens opgaver er, at yde råd og vejledning til børn om børns klageadgang. I Grønland kan børn klage over en afgørelse kommunen har taget, som omhandler forhold i barnets liv. MIO ønsker at tydeliggøre forholdene omkring børns klageadgang gennem: Analyse af børns viden om retten til at klage Visualisering af børns klageadgang Samarbejde med bl.a. Inatsisartuts Ombudsmand 10
11 6 7 Systemer, kultur og samfundsstruktur til debat Såfremt børns vilkår skal forbedres og styrkes, og for at initiativer til forbedring skal virke, er det grundlæggende vigtigt at der er en sammenhæng mellem systemer, samfundsstruktur og kultur. Mange familier i Grønland har deres egne uformelle strukturer, ligesom de forskellige steder i landet har deres egne kulturelle normer, værdier og måder at forstå på. MIO ønsker derfor at sætte fokus på vigtigheden af denne sammenhæng fx ved at se på familiestrukturerne i forhold til lovningen, om den måde vi arbejder med familier på, passer med deres måde at forstå; og hvor vigtigt det er at have viden om, at der eksisterer forskellige kulturer i Grønland i dag, når man arbejder med børns vilkår og rettigheder. MIO vil bl.a. sætte fokus på: Sammenhængen ml. lov og praksis Kollektivisme og systemer Borgeroplysning hvordan? Daginstitutionsområdet i fokus Alle børn har ret til udvikling. Udviklingen sker allerede før barnets undfangelse og fortsætter op gennem småbørnsårene og senere gennem ungdomsårene. Ligesom skolen har stor betydning for de større børns læring og uddannelse, har dagsinstitutionsområdet en grundlæggende betydning for barnets udvikling og læring. Børn i daginstitutioner bruger en meget stor del af deres hverdag i institutionen, i samspil med andre børn og pædagoger (og medhjælpere), og det er derfor af stor betydning, at børn deltager i stimulerende, sunde og meningsfulde aktiviteter med sine omgivelser hver dag, for at understøtte deres udvikling på bedste vis. MIO vil sætte daginstitutionsområdet i fokus gennem: Dialog og samarbejde med Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat (NPK) om bl.a.: - Mangel på uddannede pædagoger konsekvenser heraf - Personaleudskiftning konsekvenser heraf - Pædagogiske tiltag Retten til udvikling Børnekonventionens artikel 27 - deltagerstaterne anerkender ethvert barns ret til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling. 11
12 8 Børnetalsmanden og Børnerådets løbende italesættelser skaber debat Børnetalsmanden, Børnerådet og MIO italesætter løbende forskellige forhold omhandlende børns levevilkår og rettigheder i Grønland. Børnetalsmanden og MIO ønsker at skabe debat og viden der styrker børns rettigheder, levevilkår og muligheder. MIO vil skabe debat og vidensdeling i samfundet ved at italesætte forskellige forhold bl.a.: Samfundet og systemet Skam- og skyldproblematik Selvmord Depression Anbringelser af børn Folkeskolen Uønskede graviditeter Misbrugsproblematikker Unges planer efter folkeskolen Børn i mindre bemidlede familier FN s Konvention om Barnets Rettigheder indeholder 54 artikler - og ikke kun artikler der omhandler socialområdet Tidlig indsats (tilknytning) Hjemløshed Arbejdsløshed Psykisk sygdom De voksnes tabu ikke børnenes. Børnene taler åbent om problemer og hjælper hinanden. MIO s rolle Børn har brug for voksne de kan tale med Tværfagligt samarbejde og handleanvisninger Børn med forældre indsat i anstalt Alkohollovgivning og børn Fritidsaktiviteter Hjælp til børn med almindelige problematikker Børn og skoler 12
13 9 10 Alle i Grønland kender til Børnekonventionen og børns rettigheder MIO skal fremme børns offentlige og private rettigheder og interesser i landet. En del af dette arbejde foretages gennem udbredelse af kendskabet til FN s Konvention om Barnets Rettigheder til alle borgere, børn som voksne, i Grønland. MIO vil udbrede børns og voksnes kendskab til børns rettigheder ved at: Illustrere Børnekonventionen som tegning Producere filmklip omhandlende Børnekonventionen og børns rettigheder Udgive sange Udnævne MIO-Børneambassadører (Seminar) Producere TV-program om børns rettigheder Producere merchendise om MIO og rettigheder Udvide brugen af sociale medier Undervise i børns rettigheder Undersøgelser inden for børne- og ungeområdet skaber viden, debat og initiativer MIO og Børnetalsmanden skal vurderer de forhold børn i Grønland lever under, udvikle og indsamle viden om disse og børns rettigheder, samt formidle denne viden til offentligheden. Viden om børns levevilkår og hvilke behov de har, er med til at danne grundlag for igangsættelse af initiativer på børne- og ungeområdet. MIO vil iværksætte viden om børn og unge gennem: Analyse- og undersøgelsesarbejde i forskelligt omfang om forskellige emner, bl.a.: anbringelsesområdet, fattigdom, generelle levevilkår, lovgivning, børneprofessionelles behov, tværfaglig organisering, m.v. Statistik Vidensindsamling Viden fra børn Samarbejde med kommuner og Selvstyrets departementer Børnekonventionens artikel 42 - deltagerstaterne forpligter sig til gennem passende og aktive forholdsregler at gøre principperne og bestemmelserne i Konventionen almindeligt bekendt for både voksne og børn. 13
14 MIO MIO en procesorienteret arbejdsplads I MIO er medarbejderne på hver deres måde med til at løfte MIO s målsætninger og hovedopgaver. Hverdagen består af mange opgaver og projekter. Det er derfor vigtigt, at alle i MIO føler sig fagligt stærke i de opgaver de arbejder med, hvilket betyder at faglig udvikling og læring løbende prioriteres og italesættes. Børnetalsmandens og MIO s lovgrundlag MIO s og Børnetalsmandens arbejdsgrundlag er fastlagt i Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november om Børnetalsmand og Børneråd. Loven er udformet ud fra FN s Børnekonvention og har til formål, at fremme børns interesser og rettigheder i Grønland. I 1993 ratificerede Grønland FN s Konvention om Barnets Rettigheder. Det betyder, at Grønland har forpligtet sig til, at leve op til artiklerne beskrevet i FN s Børnekonvention. MIO overvåger og monitorerer om, hvorvidt lovgivning og praksis er i overensstemmelse med denne forpligtelse, ligesom MIO vurderer de forhold, børn lever under i landet. MIO s vision At Grønland lever op til FN s Konvention om Barnets Rettigheder. MIO s mission MIO skal med en inddragende tilgang være talerør for børn for, at beskytte deres rettigheder MIO skal overvåge om Grønland lever op til Børnekonventionen og viderebringe denne viden til de rette instanser MIO skal indsamle og udbrede viden om børns vilkår og rettigheder samt skabe debat herom MIO skal foreslå tiltag, som skal tydeliggøre hvilke rettigheder børn har efter grønlandske og internationale regler MIO skal rådgive om børns rettigheder herunder klageadgang MIO består af en Børnetalsmand, et Børneråd og et sekretariat. Børnetalsmanden åremålsbeskikkes for en periode på 3 år. Genbeskikkelse kan ske 1 gang. Dette er Børnetalsmand Aviâja Egede Lynges 2. periode som Børnetalsmand. Børnetalsmanden skal med Børnerådet som rådgiver, arbejde på at fremme børns offentlige og private rettigheder og interesser samt rette fokus på og informere om børns vilkår i samfundet. Børnerådet er tværfagligt sammensat og består af syv medlemmer. Sekretariatet varetager administrationen for og yder faglig bistand til Børnetalsmanden og Børnerådet. Målgruppen for MIO og Børnetalsmandens arbejde er meget bred, idet loven finder anvendelse for hele landets befolkning børn samt voksne borgere. 14
15 Hvorfor findes MIO? Alle verdens børn har rettigheder. Det betyder, at voksne skal sørge for at børn har et godt liv og vokser op i et trygt hjem. Alle rettigheder er skrevet ned i noget der hedder Børnekonventionen. Børnekonventionen er en aftale om nogle regler, som de voksne skal følge. I MIO arbejder vi med at de voksne følger reglerne, så alle børn har det godt. Derfor spørger MIO børn og voksne om hvordan de har det. Nogle voksne har svært ved at finde ud af hvad børn har brug for og hvad de skal gøre for, at børnene skal have det godt. Så skal MIO fortælle de voksne, hvordan de bedst kan passe på børnene. Til børn Mål og strategiplan for MIO Udgiver MIO Børnerettighedsinstitution, Postboks 1290, Issortarfimmut 1B, 3900 Nuuk, Grønland, Udgivet August 2018 Tekst Børnerettighedsinstitutionen MIO Billeder MIO Grafik Nuisi grafik
16
9. august EM 2011/42. Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om Børnetalsmand og Børneråd. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde
9. august Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om Børnetalsmand og Børneråd. Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. Denne Inatsisartutlov har til formål at fremme børns rettigheder og interesser
Læs mereStatus på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng
Læs mere#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL
#03 FORÆLDREINFORMATION, EKSEMPEL FN S BØRNEKONVENTION Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langsøskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de betyder
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereKommune Kujalleq. Børnetalsmandens rejserapport
Kommune Kujalleq Børnetalsmandens rejserapport fra Sydgrønland Forord I medfør af Inatsisartutlov nr. 11 af 22. november 2011 om Børnetalsmand og Børneråd 8, stk. 1, nr. 4 skal jeg, ud fra bestemmelserne
Læs mereIsumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet
Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik/ 20. februar 2019 Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet Børnetalsmandens høringssvar til Forslag til Selvstyrets
Læs mereBørns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland.
Departementet for Sociale Anliggender, Familie, Ligestilling og Justitsvæsen Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland iniian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3
Læs mereLov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)
Social- og Integrationsministeriet chvi@sm.dk. STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 03. februar 2012
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereUdarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereBØRNENES ANBEFALINGER TIL EN NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER I GRØNLAND
BØRNENES ANBEFALINGER TIL EN NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR IMPLEMENTERING AF FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER I GRØNLAND Børnerettighedsinstitution Juli 2019 Udgiver MIO, 2019 Redaktion/Tekst Grafisk
Læs mereBØRNEKONVENTIONEN. FNs Konvention om Barnets Rettigheder GADENS BØRN
BØRNEKONVENTIONEN FNs Konvention om Barnets Rettigheder 1 GADENS BØRN Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Læs mereOm Børneinddragelse - generelle betragtninger
Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereIlinniartitaanermut Immikkoortortaq Området for Uddannelse
Fælles mål & visioner på daginstitutionsområdet Qeqqata Kommunia fælles mål og visioner for daginstitutioner, dagplejecentre og dagpleje, gældende fra august 2018. Siden 2010 har kommunen udarbejdet en
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles Ansvar - Fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs mereODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013
ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen
Læs mereDepartementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks Nuuk Greenland. Att.
Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen (Grønland) Imaneq 4, Postboks 260 3900 Nuuk Greenland Att. inin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T
Læs mereBØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463
Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for
Læs mereB Ø R N E K O N V E N T I O N E N
B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet
Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning
Læs mereFNs børnekonvention i forkortet version
FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse
Læs mereAt sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c
At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK
Læs mereNOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Paamiut Kommunea
Børne- og Ungepolitik i Paamiut Kommunea Paamiut Kommunea ønsker børn og unge de bedste opvækst- og livsvilkår. Stadfæstelsen af nærværende Børne- og ungepolitik, skal sikre børn og unge et godt liv med
Læs mereVerdens Børns Grundlov
Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn
Læs mereFN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard
FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Sammenfatning Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007
Læs mereUndervisernoter: Generel introduktion til voksenansvarsloven
Undervisernoter: Generel introduktion til voksenansvarsloven Alle anbringelsessteder Plejefamilier Private opholdssteder Døgninstitutioner Undervisernoterne består af to dele. 1. del: Baggrundsviden til
Læs mereAnkestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk
Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0
Læs mereGRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI
GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.
Læs mereSådan bruger du. internettet. elevrapport. MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier
Sådan bruger du internettet elevrapport MIO s undersøgelse af børns brug af internettet og sociale medier Indhold 3 Forord 4 Hvem, hvad og hvorfor? 4 Mange tak for hjælpen! 5 Hvem deltog i undersøgelsen?
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereAlle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail
HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereEtisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger
Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats
Læs mereVærdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier
Værdigrundlag for Galten / Låsby Dagtilbud Med Udgangspunkt i Skanderborg Kommunes værdier Værdi: I forhold til børnene: I forhold til forældrene: I forhold til kollegerne: Åbenhed Vi lytter til hvad børnene
Læs mereAt være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud. om gensidige forventninger
At være forældre i Herlev Kommunes dagtilbud om gensidige forventninger I har nu fået tilbudt en plads i et dagtilbud i Herlev Kommune. Her kan I læse om, hvad I kan forvente af os, og hvordan vi forventer,
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE
HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE KÆRE VOKSEN Du er vigtig for børn og unges trivsel. Udover at være en faglig støtte i hverdagen er du også en voksen, som kan
Læs mereSeminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereDe nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mereBørn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv. Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012
Børn - omsorg, tryghed og trivsel fra et rettighedsperspektiv Vinterkonference Per Schultz Jørgensen 21. november 2012 Hvad handler det om? Et godt liv Opvækst med relationer til voksne Kammerater Indflydelse
Læs mereMål for SFO. Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv
Mål for SFO Overordnede mål for 6-10 årige børn i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerland skal have et godt børneliv 1 2 Børnesyn Overordnede Mål for Dagtilbud/Landsbyordninger/ Skolefritidsordninger
Læs mereIngen børn skal vokse op i fattigdom
De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine
Læs mereBØRNEKONVENTIONEN FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER
BØRNEKONVENTIONEN FN S KONVENTION OM BARNETS RETTIGHEDER UNICEF/UN016335/Gilbertson VII Photo Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen Formand
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereUngepolitik. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen
Børneog Ungepolitik KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen www.kk.dk Indhold Forord 3 Indledning 4 Trivsel i hverdagen 5 Parat til fremtiden 6 Respekt for fællesskabet 7
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs merePressemøde den 31. maj 2016
Pressemøde den 31. maj 2016 Martha Lund Olsen Naalakkersuisoq for Departementet for Familie, Ligestilling, Sociale Anliggender og Justitsvæsen Martha Lund Olsen / Præsentation af ny lov og redegørelse
Læs mereBørnepolitik Version 2
Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereQAASUITSUP KOMMUNIA. Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia
Børne-og Ungepolitik Qaasuitsup Kommunia Børne- og Ungepolitikken bygger på FN's børnekonvention og på relevant lovgivning inden for området. Politikken handler om den samlede indsats for børn og unge
Læs mereUdfordringer i Grønland
STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre
Læs mereV E D R Ø R E N D E H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L I N A T S I S A R T U T L O V O M F Ø R T I D S P E N S I O N
Naalakkersuisut Departementet for Familie og Justitsvæsen iian@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 7 9 M O B I L 3 2 6 9 8
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid
Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter
Læs mereKLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN Himmelrummet
KLYNGE J ØBRO-BØRNENE LÆREPLAN 2018 Himmelrummet Indholdsfortegnelse Forord Salamancaerklæringen FN s børnekonvention Dagtilbudsloven Pædagogiske læringsmål for de 0-5-årige Pædagogiske pejlemærker i Københavns
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereUdsattepolitik Nyborg Kommune
- Danmarks Udsattepolitik 2019-2023 Nyborg Kommune Forord I Nyborg Kommune skal der være plads til alle. Derfor har vi en udsattepolitik og et udsatteråd for at sikre socialt udsatte et talerør og samtidig
Læs mereHandicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereNæstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik
Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereEsbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed
Læs mereNye forældre til et barn med. udviklingshæmning. Få nyttige informationer og gode råd her
Nye forældre til et barn med udviklingshæmning Få nyttige informationer og gode råd her Forord Landsforeningen LEV er en forening for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende. Vi har i mere end
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereBørnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Læs mereStatus på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund
Status på førtidspension Status på bunkebekæmpelse af sager fra kredsretterne i Grønland Status på hjælp til børn og unge Handicapcenter Martha Lund Olsen Marts 2014 Status førtidspensionsreformen Marts
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereBørnetalsmandens børnepolitiske anbefalinger. Alle børn. er værdifulde
Børnetalsmandens børnepolitiske anbefalinger Alle børn er værdifulde Børnetalsmandens børnepolitiske anbefalinger Alle børn er værdifulde Udgivet af Børnerettighedsinstitutionen MIO Juni 2017 Tekst af
Læs merePædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende
Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereValgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter
Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende
Læs mere