DANSK AUDIOLOGOPÆDI FAGBLAD FOR AUDIOLOGOPÆDER 44. årgang December 2008 Nr. 5
Rim med Rimus Tora-bøgerne Nyt hovedkatalog alog Hører støvler hænder sammen? men? og Er uglen vågen om natten? Play Foam
LEDER 3 Urafstemning om uddannelsescertificering / Amerikanske forhold Ønsker medlemmerne af ALF at få mulighed for at få en certificering af deres uddannelse, som dokumenterer, at uddannelsen lever op til de vedtagne europæiske standarder? På ALF s generalforsamling den 7. april 2008 blev ovenstående spørgsmål om certificering sendt til urafstemning blandt medlemmerne. Efter flere års bølgen frem og tilbage på sparsomt besøgte generalforsamlinger med kraftige synspunkter såvel for som imod certificering/autorisation ønskede de fremmødte på god og demokratisk vis at give alle medlemmer mulighed for at give deres besyv med ved den første urafstemning i Audiologopædisk Forening i mands minde. Resultatet af afstemningen foreligger nu: Ja 434 stemmer Nej 22 stemmer Blank 3 stemmer Der blev i alt afgivet 459 stemmer. Dette svarer til en stemmeprocent på 53,6 (ALF har p.t. 857 medlemmer). For internationalt interesserede kan oplyses, at denne stemmeprocent i ALF er en lille smule højere end den gennemsnitlige stemmeprocent ved de seneste 5 amerikanske præsidentvalg, uden sammenligning i øvrigt. I bestyrelsen læser vi resultatet på 2 måder: Dels konstaterer vi, at der er opbakning til bestyrelsens forslag om at have fokus på uddannelse og fagligt niveau, og at der således er et stort ønske blandt ALF s medlemmer om mulighed for certificering af den enkelte audiologopæds/ talepædagogs uddannelse, jf. de europæiske standarder. Det vil vi i bestyrelsen derfor arbejde videre med. Nogle af vore tanker er allerede lagt frem i oplægget til seneste generalforsamling: vi vil nu søge dialog med de øvrige faglige foreninger og med uddannelsesstederne og, forhåbentlig i fællesskab, formulere en procedure for den praktiske tilrettelæggelse af certificeringsordningen. Og dels tager vi til efterretning, at for hver gang lidt over 50 af ALF s medlemmer har givet deres mening til kende om uddannelsescertificering, så er der altså samtidig lidt under 50, som ikke har haft nogen mening om spørgsmålet. Lidt på samme måde som i tilfældet med præsidentvalgene i USA. Det ville selvfølgelig være spæn - dende at vide mere om, hvorfor lidt under halvdelen af medlemmerne ikke har ytret sig. Vores udlægning i bestyrelsen er, at der er en ganske stor gruppe kolleger på tale-høre-området, for hvem dette spørgsmål ikke har stor nok relevans til, at de har følt det nødvendigt at sende deres stemmeseddel ind. Det er en ærlig sag, og indtil andet er bevist, går vi ud fra, at også disse bakker op om foreningens indsats på forskellige felter, herunder også den kommende indsats angående certificering. Audiologopædisk Forening (tidligere Talepædagogisk Forening) har eksisteret i 85 år og har mange gode år i sig endnu. Når ALF som er verdens ældste, stadig eksisterende, talepædagogforening er blevet så gammel, skyldes det blandt andet, at foreningen og dens medlemmer gennem årene har været gode til at rumme og respektere faglige og uddannelsesmæssige forskelligheder i en fælles bestræbelse på at hæve det fælles faglige niveau. Dette skal fortsat være det primære formål med foreningen: nemlig at rumme dem, der med afsæt i en fagligt godkendt uddannelse arbejder inden for vores felt. Og så skal vi i alles interesse arbejde på at styrke kvaliteten i uddannelserne. Per Nielsen
4 ARTIK EL Logopædisk erfaring med brug af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen Af Solveig Gunvor Pedersen og Lise Klok Logopæderne ved Center for Specialundervisning i Roskilde søgte Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsmidler 2007 og fik bevilget et beløb til afprøvning af Delayed Auditory Feedback (DAF) i stammeundervisningen 1. Projektet var et pilotprojekt med case-beskrivelser. Formålet med projektet var at indsamle erfaringer med brugen af DAF i stammebehandlingen, så logopæderne kunne blive mere kvalificerede til at vurdere, hvilke personer, der stammer, som kan have gavn af DAF og i hvilke situationer. Tre voksne stammere, som i forvejen modtog logopædisk stammebehandling, og som var interesserede i at afprøve DAF i en periode på tre måneder i foråret 2008 blev valgt som projektdeltagere. Før og efter behandlingen udførte de selvvurderinger af deres stammeproblem og blev undersøgt logopædisk. Behandlingens indhold blev beskrevet og stammernes udbytte af behandlingen vurderet. De logopædiske erfaringer er sammendraget i denne artikel. Resultaterne viser, at deltagerne på forskellig vis har gavn af DAF i stammebehandlingen. Og at brugen af DAF ikke begrænser stammebehandlingen til at omhandle træning af taleteknik alene, men også foranlediger at andre dele af stammeproblematikken berøres. Det har i mange år været kendt, at tekniske hjælpemidler, der ændrer det auditive feedback (Altered Auditory Feedback, AAF) får nogle personer, der stammer 2, til at stamme mindre. Men i den logopædiske behandling af stammen i Danmark er der ikke tradition for at bruge apparater, der ændrer det auditive feedback - hverken som hjælpemiddel eller træningshjælpemiddel. Medierne bringer indimellem en historie om en stammer, der på den måde har fået flydende tale, og sådan kan apparatet komme til at ligne en mirakelkur. Det er vores oplevelse, at nogle stammere bestemt har gavn af hjælpemidlerne, men virkningen er forskellig for forskellige personer. Det er svært for nogle, mens andre har let ved at lære at bruge AAF. Der er forskellige måder at ændre det auditive feedback på. Deltagerne i projektet har brugt forsinkelse af det auditive feedback: Delayed Auditory Feedback, DAF. Forsinkelsen kunne vare 30 200 ms. Deltagerne havde også mulighed for at øge eller sænke frekvensen af stemme/tale-feedbacket: Frequency Altered Feedback, FAF. Det er i nogle forsøg beskrevet, at talen bliver mere flydende, hvis der anvendes en kombination af DAF og FAF overfor DAF eller FAF alene. Deltagerne har selv måttet vælge, om de ville bruge frekvensændring og det ville de ikke, da det lød for mærkeligt. Vi havde en forventning om og ønskede at afprøve, om anvendelsen af DAF, evt. kombineret med FAF kunne føje noget til eller variere indhold og metoder i stammebehandlingen. Formålet med dette projekt var at indsamle disse erfaringer. I litteraturen er anvendelsen af DAF og FAF beskrevet på forskellig vis. Det beskrives af Kehoe (Kehoe, 2007) blandt andet som hjælpemiddel til træning af flydende-tale-teknik. Green & Jør -
ARTIK EL 5 aas (Green & Jøraas, 2005), som begge er psykologer, beskriver behandlingsprogrammet VMU, Variation, Muligheder og Udfordring. Her kan den stammende ved at bruge hjælpemidlet opleve at få positive erfaringer med gode taleoplevelser og herigennem ændre opfattelse af sig selv og sin stammen. Det er et mål at klare sig uden hjælpemidlet, men der kan være tidspunkter, hvor træningen genoptages. En anden vinkel på DAF-apparatets brug og effekt forklarer forhandleren af Speecheasy i Norge, Tore Wood Moe, i et interview med bladet Ingeniøren (Rahn, 2007). Her sammenligner han brugen af DAF-apparatet med brugen af briller: Effekten er der, når apparatet er i brug, men forsvinder igen, når det tages ud. Fokus i vores projekt var i første omgang at afprøve de nævnte anvendelsesmuligheder og at supplere med at anvende DAF ved træning af stammemodificering (f.eks. cancellations). Derudover ville vi være åbne overfor, om der i behandlingsforløbet dukkede nye muligheder op, som vi ikke havde forudset. Metode Vi udvalgte tre voksne stammere blandt eleverne 3 på CSU (Center for Specialundervisning i Roskilde), som blev tilbudt at deltage i afprøvningen tre måneder med mulighed for individuel forlængelse. Vi ønskede at afprøve brugen af DAF på forskellige måder, og deltagerne er udvalgt med dette for øje. Alle deltagere er præsenteret for brugen af DAF-apparatet som et midlertidigt tiltag. Projektdeltagerne var i forvejen i et stammebehandlingsforløb, hvor DAF kunne fungere som et supplement i behandlingen. Projektdeltagerne skrev under på en kontrakt, hvori de gav tilsagn om at deltage og videregive deres erfaringer. De havde til enhver tid mulighed for at træde ud af projektet. I projektet blev der brugt SmallTalk-apparater fra Casa Fu - tu ra Technologies med monauralt feedback. Før og efter projektet udførte deltagerne selvvurderinger af deres stammeproblem ved hjælp af Perceptions of Stuttering Inventory (PSI) (Egebjerg, 2006) og WASSP, Vurdering af egen stam men (Dansk Videnscenter for Stammen, 2006). Vi foretog desuden logopædisk undersøgelse og en vurdering af stammens sværhedsgrad ved hjælp af Stuttering Severity Instrument-3 (Riley, 1994). Ved projektforløbets begyndelse blev deltagerne instrueret i den tekniske brug af DAF-apparatet. Herefter fik de individuelle forslag til metoder til brug af DAF tilpasset egen stammen og stammeproblematik. Behandlingens frekvens blev aftalt individuelt fra gang til gang, men var typisk en gang om ugen eller en gang hver 14. dag. Projektdeltageren udførte opgaver fra gang til gang og førte dagbog over disse. Forløbets udvikling blev tilpasset og bestemt af deltagernes erfaringer. Midt i forløbet og efter dets afslutning udvekslede DAF-brugerne erfaringer og inspirerede hinanden ved et møde med os. I projektet brugte vi SmallTalk fra Casa Futura Technologies. De blev købt hos Tom Green, Norresource i Norge, som også har sendt norske vejledninger og bistået os, når vi havde spørgsmål. SmallTalk er et lommeapparat på ca. 8 x 6 x 2 cm, som i projektet blev brugt med monauralt headset i to tilfælde med trådløse bluetooth telefonheadset. SmallTalk en er meget billigere, men også meget større end Speech easy, der har form som et høreapparat (i-øret eller ørehænger) http://www.speech - easy.com Speecheasy forhandles i norden af www.aurismed.no Til gengæld kan brugeren selv justere volumen, graden af frekvensændring (FAF) og forsinkelse (DAF), hvilket er hensigtsmæssigt i afprøvningssituationen. For yderligere oplysninger om tekniske hjælpemidler og ca. priser, se DAVS nyhedsbrev nr. 54. http://www.davs.dk/nyhedsbrev/2007/nyhedsbrev54.htm#teknisk Derudover findes en sammenligning af forskellige apparater på firmaet Norresource s hjemmeside http://www.stamming.com/sammenlign.htm flyttes? Skulle nogen have brug for en dansk vejledning til brugen af apparaterne, har vi forfattet en. Få den, før du skriver din egen.. solveig.gunvor.pedersen@skolekom.dk eller lise.klok@skolekom.dk
6 ARTIK EL Den væsentligste del af projektet bestod i at registrere, hvilken effekt brugen af DAF-apparaterne havde på deltagerne, herunder graden af flydende tale. Dette foregik ved, at der i de fleste lektioner var to logopæder til stede, hvor den ene registrerede indholdet, som efterfølgende blev diskuteret. Casebeskrivelser, træningsmetode, resultater Om resultaterne af selvvurderingerne (WASSP og PSI) vil vi kun anføre, at der for deltager A og B har været en lille fremgang i de fire måneder, projektet har stået på. På grund af en procedurefejl har vi fra deltager C kun vurderinger fra projektets afslutning. Af mange forskellige grunde vil det ikke være redeligt at udlede noget overordnet af disse resultater (f.eks. var forløbet meget kort, vi havde meget få deltagere, ingen kontrolgruppe osv.). I det følgende vil vi beskrive deltagerne, deres forløb og vores fortolkning af apparaternes indflydelse herpå. SmallTalk til venstre, sender (bluetooth-adapter) i midten og trådløst headset (bluetooth) til højre. Deltager A er en 19-årig ung mand, der arbejder som ufaglært og går til enkeltfagsundervisning, før han skal i militæret. A s fysiske stammen er kendetegnet ved mange gentagelser, hvoraf en del fungerer som udsættelser. Han har desuden nogle udtaleproblemer. A bruger indledningsvis DAF i forbindelse med træning af flydende-taleteknik. Dette er valgt på baggrund af A s ønske om at tale med teknik og på baggrund af, at det umiddelbart er lettere for ham at tale med teknik med DAF end uden. I begyndelsen trænes med stor forsinkelse (150-200 ms) og meget langsomt taletempo. Forsinkelsen mindskes, efterhånden som taleteknikken bliver bedre, og tempoet kan sættes op. Denne metode blev valgt bl.a. på baggrund af Kehoe s anvisninger (Kehoe, 2007). I begyndelsen bestod opgaven i at læse op og referere det læste. Gradvis blev dette afløst af samtale. Taletekniktræningen med DAF afløstes gradvis af træning uden DAF. Deltager A kan efter nogle måneder bruge flydende-tale-teknik i langsomt tempo. Han har desuden oplevelsen af, at han taler langsommere og mere kontrolleret, end han tidligere har gjort. Han oplever tilsyneladende, at han bruger teknikken mere og taler mere flydende, end det er tilfældet. Den kontrol, vi mener, han faktisk har opnået, er, at når han mærker, at talen bliver dårligere, opdager han det og kan bruge teknik. Kvalitativt er der i hans PSI-besvarelse en ændring i, hvilke forventninger han har, som kan tolkes sådan, at han nu er mere bevidst om, hvordan han skal komme videre, når han stammer. Første gang svarer han ja til, at han»føler at afbrydelser i talen (f.eks. pauser, tøven eller gentagelser) vil føre til stammen«, anden gang svarer han ja til, at han»koncentrerer mig om, hvordan jeg vil komme til at tale (jeg tænker f.eks. på, hvor jeg skal placere tungen, og hvordan jeg skal trække vejret)«. Så selvom der altså ikke er et åbenbart hørbart resultat af brugen af DAF på, hvor flydende talen er, oplevede A, gennem træningen i langsomt tempo med DAF, at han mestrede både sin tale (sin stammen) og udtale. Det har gjort ham tryg, og han har nu sjældent taleangst. Vi tror, det havde været mere tidskrævende at nå samme mål uden DAF. Uden DAF var hans motivation ikke blevet påvirket af de aha-oplevelser han fik, når han kunne tale flydende og udtale problem-lyde. Deltager B er en 44-årig mand, der arbejder med programmering med forholdsvis få forskellige kommunikationspartnere. B s fysiske stammen er kendetegnet ved mange, meget lange, hårde blokeringer og meget spændte medbevægelser. Ved flydende tale er tempoet hurtigt, men talen er generelt præget af meget stammen. B bruger indledningsvis DAF-apparatet
ARTIK EL 7 som træningshjælpemiddel til stammemodificering (især cancellations). Dette er valgt på baggrund af hans ønske om at lære at modificere sin stammen og på grund af, at den umiddelbare effekt af DAF objektivt set er stor, med færre og mildere blokeringer. Det gør det mere overskueligt for ham at træne stammemodificering. Der trænes med forholdsvis kort forsinkelse (65-70 ms) og normalt taletempo. For B betyder det, at han skal sætte tempoet lidt ned, da han normalt taler hurtigere. Indledningsvis bruges DAF ved samtale med fokus på at modificere stammen, opgaven viser sig at være for svær og erstattes med oplæsning og genfortælling for partner. Afløses gradvist af samtale, hvor stammen modificeres. DAF-apparatet bruges i begyndelsen hos os på CSU, siden også først hjemme og senere i andre sammenhænge (især på job). I den afsluttende samtale mellem deltagerne bliver B inspireret til at betragte andre end situationerne i hjemmet som øvesituationer. Han har ikke tidligere betragtet situationer på arbejdet, hvor han brugte DAF som øvesituationer. Måske har han haft en forestilling, som vi ikke har opdaget, om, at der ville være overførsel fra øvelserne i hjemmet. Generelt er B blevet meget bedre til at modificere sin stammen, både med og uden apparatet, og han føler selv, at det er lettere at tale med apparatet. Deltager C er en 35-årig mand, ansat som akademiker i det offentlige i en ret udadvendt funktion. C s fysiske tale er kendetegnet ved hurtigt taletempo. Især i forbindelse med stress eller engagement kommer der hurtige spændte gentagelser, blokeringer og medbevægelser. C bruger indledningsvis DAF-apparatet som træ - nings hjælpemiddel til at modificere stammen (cancellations) suppleret med et ønske om, at det skal være katalysator til at få gode og anderledes taleoplevelser. Det sidste var inspireret af VMU-metoden (Green & Jøraas, 2005). Der træ - nes med kort forsinkelse (70 ms) og normalt taletempo i situationer i hjemmet. C taler normalt hurtigere, og skal sætte tempoet lidt ned for at få et normalt taletempo. Opgaven viser sig at være for svær, og DAF-apparatet bruges i stedet på CSU i forbindelse med hærdning overfor egen stammen og for at træne stammemodificering. DAF-apparatet har foranlediget, at C har fortalt andre om sin stammen. C forsøger at udvide antallet af situationer, som han bruger DAF og stammemodificering i. C redegør selv for, hvor svært det er, og har været, at tage DAF en på, fordi han herved bliver tvunget til at høre og mærke stammen. Det, at han skulle tage noget på, har synliggjort for ham, hvor meget han undgår. Projekttiden er gået med at identificere og opleve egen stammen. C er der, hvor han taler om alt dét, som DAF en i teorien kan hjælpe ham med. Den har næsten fået karakter af at være en amulet. Dette skal drøftes med C, og der skal tages stilling til, om han skal holde pause med apparatet, om han skal forsætte med at bruge det til at konfrontere sin stammen med evt. på en anden måde, eller bruge det overhovedet. Logopædiske erfaringer med brugen af DAF Vi har iagttaget, at: Stammerens forståelse af, hvad der skal til for at have gavn af DAF, kræver længere og mere vedvarende instruktion end først antaget. Feedbacken konfronterer stammeren med egen stammen. Det kan være vanskeligt for stammeren at tage DAF-apparatet i brug uden for CSU. Selve DAF-apparatet synliggør stammen for stammeren selv. Projektkontrakten har virket motiverende på deltagerne. Det er lettere at bruge teknik og at huske at bruge teknik med DAF. Fokus på tekniktræning med DAF kan facilitere, at hele stammeproblematikken behandles. Selvom der ikke er effekt af DAF på spontantalen, kan det godt have effekt i træningssituationen. Selvom brugen af DAF var præsenteret som et midlertidigt tiltag, mener nogle af deltagerne, at det i pressede situationer kunne være rart at bruge som»livrem og seler«. For at kunne have gavn af DAF, er det nødvendigt at have en vis indsigt i egen stammen og
8 ARTIK EL dens mekanismer. Stammeren skal forstå og tolerere, at det er væsentligt at dvæle og være i øjeblikket og i talen, selvom det er den, han har lyst til at flygte fra. Fuldstændigt som det gælder i stammebehandling i øvrigt. Ved brug af DAF konfronterer det auditive feedback stammeren med stammen på en ny og uvant måde og tvinger ham til at forholde sig til denne. Hvis han skal have gavn af feedbacken, skal han lytte efter og»gå med«den i stedet for at ignorere eller modarbejde den. Det er vigtigt, at stammeren forstår, at også når han bruger DAF en andre steder end hos logopæden, er det øve-situationer, hvor man skal samarbejde med apparatet. Man øver sig på at være bevidst, kun herved kan man bruge teknik (som i stammeundervisning generelt). Dette kræver tilvænning, træning og udvikling af forståelse for hele stammeproblematikken og tager derfor tid. Logopæden må være meget opmærksom på, at eventuelle nederlag skal vendes til erfaringer, der kan bruges positivt. Hvis det f.eks. tager for lang tid at blive god til at bruge apparatet, eller stammeren mister lysten, bør brugen af apparatet stoppes. Deltagerne i projektet har ikke selv taget initiativ til, eller på forhånd ytret ønske om, at de havde lyst til eller interesse for at ville prøve tekniske hjælpemidler. De havde således ingen forventninger om, at DAF-apparatet ville forandre talen i andre situationer. Det er på den ene side formodentlig medvirkende til, at deltagerne har haft svært ved at overvinde sig til at tage det på og bruge det andre steder end hos os på CSU. Derudover har apparatets fysiske fremtræden været oplevet som en barriere, fordi det stigmatiserer:»der er noget galt med mig«. Endelig har deltagerne et ønske om selv at ville kontrollere talen og selv bruge teknikken. På den anden side har den fysiske tilstedeværelse af DAF-apparatet foranlediget, at stammerne har talt med andre om DAF, om apparatet og dermed om stammen. For alle tre deltagere betyder DAF ifølge dem selv, at de har haft lettere ved at træne og bruge teknik. Denne iagttagelse er vi enig i. Det er imidlertid også vores opfattelse, at det er væsentligt, særligt når stammeren ikke selv har bedt om at prøve DAF, at der laves en plan for brugen og en kontrakt med deltageren om dette, så apparatet ikke kommer til at ligge i skuffen. Deltagerne i projektet har givet udtryk for, at dette også har motiveret dem til at fortsætte, selvom opgaven var vanskelig. Projektdeltagerne siger: Godt øveredskab. Jeg kan høre det hele, og man kan ikke gemme sig. Der er kontant afregning. Det hjalp mig i den periode, hvor jeg skulle tale meget langsomt. Da tempoet blev sat op, blev jeg træt af den. Jeg havde stor mistro til DAF en i starten, før jeg fik prøvet den. Men mistroen forsvandt ved afprøvningen pga. den store overraskelse over virkningen: der skete jo en forandring. Rent taleteknisk har DAF gjort det mere overskueligt for deltagerne at træne og bruge teknik. For A s vedkommende var der ved afprøvning af DAF ikke effekt på spontantalen. Ved forsøg med flydende-tale-teknik med DAF viste det sig, at han bedre kunne koartikulere og bevidst holde et flow i talen. Dette bedredes yderligere ved meget langsomt taletempo. Gradvist har A kunnet sætte tempoet op og samtidig bibeholde den koartikulerede tale. Han kan nu bruge flydende-tale-teknik uden DAF, men vil ofte hellere stamme, hvad han gør rimeligt flydende. For B s vedkommende mindskes stammen betydeligt med DAF, hvilket gør det overskueligt for ham at modificere stammen. For C s vedkommende minder feedbacket ham om, at han skal nedsætte sit taletempo, hvorved det er mere overskueligt for ham at modificere stammen, men det er svært for ham at få brugt apparatet. Derfor skal han overveje om og i givet fald hvordan, han skal bruge det. At bruge apparatet skal efter en indkøringsperiode være en lettelse Selvom behandlingen på baggrund af deltagernes valg af fokus i stammebehandlingen generelt og på baggrund af arbejdet med DAF har været koncentreret om teknik, har arbejdet foranlediget, at forskellige aspekter af stammeproblemet er blevet berørt. Dette er bl.a. sket, når
ARTIK EL 9 stammeren oplevede at have stillet sig selv en opgave, som viste sig at være for svær. Så er præmisserne for, hvordan opgaven skulle kunne løses blevet diskuteret og bearbejdet kognitivt, ligesom følelsesmæssige emner er blevet berørt. Deltagerne har fået en større forståelse for deres egen undgåelsesadfærd generelt og i forhold til den konkrete stammen, og hvordan dette påvirker mulighederne for at bruge taleteknik. Konklusion Overordnet set har deltagerne i dette projekt berettet, at de på forskellig vis har haft gavn af brugen af DAF. Dette understøttes af vores observationer. Om en person, der stammer, skal bruge DAF, afhænger naturligvis af om den stammende er interesseret og af resultaterne af den afprøvning, der foretages. Men det kan efter vores mening sagtens være relevant, at logopæden foreslår afprøvningen. Vi mener også, afprøvningen kan finde sted, selvom stammeren er skeptisk men afprøvningen skal naturligvis kun fortsættes, hvis det giver mening for stammeren. Efter vores opfattelse passer brugen af DAF godt ind i et bredspektret stammebehandlingstilbud, der imødegår alle stammeproblemets aspekter og integrerer forskellige tilgange i behandlingen. Det er vores håb, at denne artikel kan medvirke til, at logopæder deler erfaringer og diskuterer brugen af tekniske hjælpemidler i den logopædiske praksis yderligere, så vi kan blive gode til at bruge hjælpemidlerne hensigtsmæssigt. Referencer Dansk Videnscenter for Stammen. 2006, oktober. WASSP. Vurdering af egen stammen. Dansk udgave af Wright and Ayre Stuttering Self-Rating Profile: WASSP. Wright, Louise & Ayre, Anne. Egebjerg, Tine. 2006, september. Perceptions of stuttering inventory (PSI). Dansk udgave lavet af Dansk Videnscenter for Stammen. Green, Tom & Jøraas, Terje. 2005. Anvendelse av tekniske hjelpemidler I behandling av stamning en kort innføring. Dansk Audiologopædi, 41(2), 3-15. Kehoe, Thomas David. 2007. No Miracle Cures. A Mul - ti factorial Guide to Stuttering Therapy. University College Press. Rahn, Anne. 2007. Høreapparat med kunstigt ekko hjælper stammere. Ingeniøren. Nr. 12. 23.2.2007 Riley, Glyndon D. 1994. Stuttering Severity Instrument for Children and Adults 3 rd Ed (SSI-3). PRO-ED. Austin TX. Solveig Gunvor Pedersen & Lise Klok, logopæder Center for Specialundervisning, Roskilde Noter 1) Ordet stammeundervisning er valgt pga. institutionens placering i undervisningssektoren, men ordet er brugt synonymt med stammebehandling, som primært bruges i den øvrige del af teksten. 2) I resten af teksten er ordet stammer brugt for at undgå det tekstunge»personen der stammer«. 3) Ordet elever er valgt pga. institutionens placering i undervisningssektoren.
Exceptionel lyd Widex høreapparater r har et ry i verdensklasse for deres uovertrufne lyd. Og med mind 440 4 serien har vi løftet lydkvaliteten en til et helt nyt niveau. Centralt i mind440 er Dual ISP som fører vores eksklusive integrerede signal- behandlingsplatform l endnu videre. mind440 - glæden ved at høre Widex er stolte af at præsentere mind440 verdens smarteste s høreapparat Dual ISP en mere kraftfuld og mere effektiv signalbehandlingsplatform TruSound kompressionssystem sionssystem mere naturlig lyd og åbenhed i lydbilledet Zen-program justerbare harmoniske toner som hjælp til god afslapning SmartSpeak brugervenlighed med naturlig, optaget tale ClearBand hi-fi-tovejshøjttaler udvidelse af frekvensområdet til over 10 khz (m bag-øret-model) In situ-recd (real-ear-to-coupler-difference) e ar-to-coupler-difference) måling af optimalt lydtryk ved trommehinden Audibility Extender ny startfrekvens ved lineær transponering Du er velkommen til at kontakte Widex på tlf. 4435 5600 for yderligere information. www.widex.dk/mind440
ARTIK EL 11 Nøglen til sproget ligger i øret Af Mette Riemer Mange problemer omkring tale, sprog, kommunikation og indlæring optræder i kombination med en høresans, der ikke fungerer optimalt. Med Tomatismetodens brug af musik og stemme er det muligt at træne hørelse og lytteevne med stort udbytte til gavn for den sproglige og kommunikative udvikling. Øret er med til at styre tale og stemme og har desuden betydning for balance, koordinaton og motorik. Hvis øret ikke er i stand til at opfatte og bearbejde lyden rigtigt, har det ofte problematiske følgevirkninger på mange planer både fysisk og psykisk. Men øret kan også være nøglen til at løse op for mange af problemerne. Det opdagede den franske øre-næse-halslæge dr. med. prof. Alfred A. Tomatis, som viede sit liv til forskningen i den gensidige tilknytning mellem øret, stemmen og psyken og til udviklingen af Tomatismetoden, der har musikken som et væsentligt element. Alfred A. Tomatis (1920-2001) Kort præsentation af Tomatismetoden Alfred Tomatis opfandt og udviklede sin lyttetræningsmetode og dens centrale redskab, det Elektroniske Øre, til brug for træning af høresansen og ørets funktionelle kapacitet. Med Tomatismetoden stimuleres hørelse og ligevægtssans og de dertil knyttede forbindelser til hjerne, stemme og krop. Tomatismetoden gør det muligt at afhjælpe en række forstyrrelser i lydbearbejdningen og træ - ne ørerne til at fungere optimalt inden for de givne rammer hos den enkelte. Forstyrrelser og ubalancer i hørelse og lydbearbejdning slår ofte følge med en række andre problemer og kan være en stor udviklingsmæssig hæmsko. Selvsagt ikke mindst med hensyn til de sproglige kompetencer. Et område, hvor der typisk kan findes uhensigtsmæssig lydbearbejdning er hos børn, der har diagnoser som f.eks. Asberger, Autisme, ADHD m.m. Når høre- og lydproblemerne forsvinder eller mindskes, gives der plads for en mere hensigtsmæssig udvikling på mange planer. Træning af hørelsen foregår ved hjælp af musik og aktiv brug af egen stemme. Samtidig med, at man hører lyden i hovedtelefoner, bearbejdes og signalbehandles den gennem en række elektroniske kredsløb og filtermekanismer i det Elektroniske Øre. Når der arbejdes med stemmen, taler/læser/synger man i mikrofon og hører sam tidig sig selv over det Elektroniske Øre (herefter benævnt E.Ø.). Hovedtelefonerne, som anvendes, er konstruerede specielt til formålet, og overfører lyden både gennem øret og gennem hovedskallen (ved hjælp af vibrationer). Tomatismetoden er baseret på grundlæggende forskning i den gensidige påvirkning mellem øre og stemme. Forskningsarbejdet udmøntede sig blandt andet i tre love, optaget i det franske Videnskabernes Akademi (1959/60) under navnet Tomatis-effekten: 1. Stemmen indeholder kun det, som øret kan høre.
12 ARTIK EL 2. Hvis ørets lytteevne ændres, vil der omgående og ubevidst indtræde en tilsvarende ændring i stemmen. 3. Det er muligt at ændre fonationen ved auditiv stimulering over tid. Tidsfaktoren er vigtig og kendes ikke på forhånd. Det Elektroniske Øre Gennem arbejdet med stemme og E.Ø. stødte Tomatis på den kendsgerning, at ikke blot ørernes fysiske tilstand, men også en persons psykiske høreberedskab kan ændre hele den auditive opfattelsesevne. Tomatis integrerede hele den emotionelle side af den menneskelige lydopfattelse og grundlagde det, der hedder Audio-Psyko-Fonologien = Læren om hørelsens tilknytning til psyken og stemmebrugen og deres gensidige tilknytning til hinanden. Senere arbejde har bekræftet og udvidet forståelsen af sammenhængen mellem hørelse og emotioner, og der arbejdes stadig med udforskningen af disse relationer og samspillet med forskellige områder i hjernen. Ørets mange funktioner og opgaver Øret og det auditive system har mange forskellige funktioner og opgaver, og for at vi skal blive gode til at kommunikere sprogligt, skal øret være i stand til at styre samspillet imellem dem. Det kan sammenlignes med en orkesterdirigent, der skal holde styr på det musikalske udtryk og sørge for, at hvert enkelt instrument indgår på rette måde i musikkens overordnede helhed. Hørelse og ligevægt En primær funktion er naturligvis selve det at høre; at opfange og modtage lyd. En anden, som er væsentlig for vores overlevelse på det helt basale plan, er varetagelsen af ligevægt og balance. Det er en forudsætning for, at vi overhovedet kan holde os oprejst og gå på to ben. Ligevægtsorganet, som ligger i det indre øre sammen med sneglen (cochlea), holder styr på hovedets position og kroppens bevægelser i rummet og sørger i samarbejde med centralnervesystemet for balancen. Gennem neurologiske forbindelser til hjernen og resten af kroppen fungerer det indre øre som koordinator for vores motorik. Både de grove og de fine bevægelser, samt styringen af taleorganerne og øjnene, er underlagt denne koordination. Det har betydning for, hvordan vi taler, og hvordan vi læser og skriver. Lydanalyse I samarbejde med hjernen skal ørerne kunne afkode, hvor en lyd kommer fra, og om lydkilden nærmer sig eller fjerner sig, og i hvilket tempo. Ørerne skal kunne afgøre, om lyden er så kraftig, at de skal forsøge at beskytte sig imod den, eller om der tværtimod skal spidses øren for at opfange en meget svag lyd. Ørerne skal tage sig af at skelne tonehøjde, rytme og lydmønstre i såvel indkommende lyd, som i egen tale og sang. De skal sortere og prioritere lyden og være med til at afgøre, om det hørte skal gemmes, huskes og integreres - eller blot glemmes. De skal hjælpe til med orientering i tid og rum og fungere som vores ubevidste radarsystem, der sørger for at sende besked til hjernen og de andre sanser om at skærpe opmærksomheden, når det er påkrævet. Ører og hjerne skal kontrollere den lyd, vi selv producerer med stemmen, og sørge for feedback, så vi kan nå at justere, hvad vi siger, og hvordan vi siger det. Det er i den forbindelse vigtigt at gøre sig klart, at vi modtager lyd både gennem luftledning og gennem benledning (kranium, knogler),
ARTIK EL 13 og at den måde, vi først og fremmest hører os selv på, er gennem benledningen. Det er f.eks. årsagen til, at vi kan have svært ved at identificere os med vores egen stemmme, hvis vi hører den på en optagelse. Lyden forplanter sig mere end 10 gange så hurtigt gennem ben, som gennem luft, og benledningen giver os mulighed for at justere vores egen lydgivning simultant. Energiopladning Endelig har ørerne en funktion, som mange ikke tænker over, nemlig at være med til at oplade hjernen med energi ved at tilføre sansestimuli. Det sker igennem omdannelsen af lydstimuli til elektriske impulser, der tilgår hjernen gennem nerveforbindelser. Denne opladning foregår via sneglen og er størst i det område, hvor de høj - frekvente lyde modtages. Jo flere overtoner en tone har, jo flere stimuli modtager øret, og jo mere energi skabes der. Musik fra instrumenter som f.eks. violiner og fløjter har et stort overtonespektrum og kan tilføre meget energi. Lytter man efter menneskelige stemmer, vil man også bemærke, at en stemme med god klangfylde og et varieret udtryk er behagelig og stimulerende at lytte til, mens en flad og klangfattig stemme kan være decideret trættende at høre på og desuden råder over færre udtryksmuligheder. Vi kan faktisk være med til at lade os selv op gennem brug af egen stemme - en glimrende grund for mange ældre mennesker til at snakke med sig selv, hvis de ikke har megen verbal kontakt med andre mennesker i det daglige. At synge er endnu bedre. Det vigtige sprogområde Det menneskelige øre er i høj grad indrettet på at kunne fange og forstærke lyd i frekvensområdet mellem 1000 og 3-4000 Hz - sprogområdet eller kommunikationsområdet, kan vi også kalde det - fordi det er i dette område, de vigtigste frekvenser for sproget befinder sig. Øregangen er udformet, så den fungerer som resonansrør for lyden i talesprogsområdet. Hver eneste sproglyd har sin egen sammensætning af grundtoner og overtoner, som øret skal være i stand til at skelne imellem. Hvis høreevnen eller lydprocesseringen af en eller anden grund fungerer mindre godt i dele af eller sågar hele sprogområdet, vil det også få betydning for sprogudvikling og sprogforståelse. Kan man ikke høre forskel på sproglydene, kan man heller ikke efterligne dem i sin egen tale. Så hvis den lydmæssige repræsentation af de enkelte bogstavers sproglyd ikke er tilgængelig er man ilde stedt, når man skal lære at læse og skrive. Lytning, leg og hygge.
14 ARTIK EL Auditiv processering og lytning»hvad vi gør med det, vi hører«når øret har opfanget lyden, skal den bearbejdes før den giver mening. Den skal passere forskellige led for at komme frem til det sted i hjernen, hvor der tages stilling til, hvad der videre skal ske. Bearbejdningen af lyden eller den auditive pro cessering afhænger både af centralnervesystemet og af selve øret. Selve øret kan betragtes som en høremekanisme, og kombinationen af øre og centralnervesystem betragtes som lydbearbejdnings- eller auditiv processeringsmekanisme. Et kardinalpunkt i Tomatismetoden er sondringen mellem begreberne høre og lytte. At lytte defineres hos Tomatis som»hvad vi gør med det, vi hører«og involverer en bevidst handling, hvorimod vi hører hele tiden, konstant, passivt og ubevidst. Hørelsen er i gang i døgndrift. Hørelsen er vores vagthund, som aldrig sover, heller ikke når vi selv sover. Når vi lytter, er det en bevidst hand ling, der fører til at vi tager stilling til det, vi hører. Når vi lytter, udvælger og undersøger vi det, vi hører. Hvis jeg bliver vækket af lyden af tordenvejr, skal mine ører være med til at afgø - re, om jeg behøver at stå op for at være klar til at forlade huset i tilfælde af lynnedslag, eller om jeg bare kan vende mig om og prøve at sove videre. En bevidst handling kan godt være automatiseret, så den ikke egentlig opleves som bevidst i det øjeblik, den udføres. Ex.1 Jeg rækker uden at tænke over det hånden ud for at kunne åbne døren - men der er en intention med min handling og derfor er den bevidst. Ex.2 Jeg tænker ikke over, hvordan jeg får min stemme til at give lyd, når jeg taler, men et sted i min bevidsthed har jeg besluttet at tale og sætter derfor handlingen i gang. Lytning handler om hvordan vi bruger høreevnen - og Tomatis's definition»hvad vi gør med det, vi hører«svarer til den gængse definition af begrebet auditiv processering, som den f.eks. kan læses hos Teri James Bellis (se litt.liste). Forudsætninger - fejlkilder - følger Forudsætningen for den vellykkede lytteproces er, at den rigtige lyd kommer rigtigt frem til det rigtige sted. Det kræver, at øret er funktionsdygtigt på alle niveauer. Der er imidlertid en række steder, hvor der kan være»støj på linjen«eller forhindringer, der forringer eller helt blokerer evnen til at processere lyden eller lytte. For det første skal lyden i det hele taget høres og opfattes rigtigt. Det er høremekanismens arbejde. Nedsat hørelse i et eller flere frekvensområder vil for eksempel ændre opfattelsen af lydsignalet. Står der væske i mellemøret; er trommehinden slap eller har dannet meget arvæv, f.eks. efter gentagne indlægninger af dræn, så er lydsignalet allerede forringet i større eller mindre grad på sin videre vej. Sproglyd, der af sådanne årsager ikke høres rigtigt, kan så heller ikke gengives rigtigt, jævnfør Tomatis 1. lov. Lige så galt kan det være, hvis hørelsen er alt for sensitiv i et eller flere frekvensområder (hyper - acusis). Er det tilfældet, går der mange kræfter til at forsøge at undgå eller fortrænge generende lyd. Der findes mange forskellige strategier til at»hjælpe«sig i den situation. En kan være hele tiden selv at producere lyd - snakke, småsynge og støje på anden måde. I en skoleklasse er det ikke særlig heldigt, og der kan indkasseres rigtig mange skænd og beskeder om at høre efter på den konto. En anden og lige så uhensigtsmæssig mulighed kan være at lukke så meget af, at det virker som om man enten ikke kan - eller ikke vil høre - hvilket jo i en vis forstand også er rigtigt. De to ører skal arbejde sammen på alle niveauer. Gør de ikke det, beslaglægges megen energi til at kompensere for ubalancerne. Hvis ubalancerne ligger på det vestibulære plan (ligevægtssystemet), kan der komme problemer med balance og rytmesans herunder opfattelsen af sprogets rytmemønstre. Netop sprogligt er dette endnu mere udtalt, fordi systemet er optaget af at holde balancen kropsligt. Dette kan ofte være en hindring for sprogudviklingen, da balance rangerer før sprog og er mere livsnødvendigt.
ARTIK EL 15 I højere frekvensområder kan ubalancer være med til at give problemer med at skelne og forstå tale i støjfyldte omgivelser. Overhøringer fra det ene øre til det andet giver høremæssig usikkerhed, fordi det først skal slås fast, hvor lyden kommer fra - evt. ved synets hjælp.»hvem sagde noget og hvad var det forresten, der blev sagt? Jeg hørte kun det sidste - hvad var mon det første?...«- og alt imens der bliver tænkt over det, er det næste allerede blevet sagt. Mange af disse fejlkilder og vanskeligheder med lydbearbejdningen kan få en person til at fremstå og agere, som om der var tale om hørenedsættelse, selv om hørelsen som sådan lader til at være god nok. Det har betydning både for, hvordan man opfattes af andre, og for ens eget selvbillede og dermed selvtillid. Man kan meget nemt blive opfattet som værende lidt tungnem eller mindre begavet, selvom det ingenlunde er tilfældet. For den, der først er hægtet lidt af indlæringsmæssigt, kan det være fuldstændig uoverstigeligt blot at forsøge at indhente det tabte, fordi personen hele tiden er på overarbejde. I stedet sakker vedkommende længere og længere bagud, og ofte går det ud over den sociale omgang med andre. Auditiv lateralitet Når vi taler om lateralitet tænkes der som regel på højre/venstrehåndethed. Vi er imidlertid også lateraliserede på andre områder - vi har for eksempel et dominerende ben, ligesom vi har et dominerende øje og et dominerende øre. Auditivt er det en fordel at have højre øre som det ledende øre. Tomatis opdagede tidligt i sit arbejde, at det højre øre har en styrende rolle i forhold til kontrol og styring af stemmen. Det audiovokale reguleringskredsløb:»øre hjerne - stemme og tilbage til øre«, som skal kontrollere hvad der kommer ud af munden på os, er hurtigst for højre øre, fordi højre øre har flere neurologiske forbindelser til venstre hjernehalvdel, hvor sproget processeres. Rent fysisk medfører hjertets placering til venstre i kroppen, at den venstre nervegren af nervus recurrens, som forbinder hjernen og struben, må tage en omvej rundt om aorta, hvorimod den højre nervegren kan gå den mere direkte og derfor kortere vej. Hvis venstre øre tager styringen, bliver vejen længere og dermed langsommere, fordi signalet skal krydse hjernebjælken to gange. Selv om det stadig går hurtigt, er det en forsinkelse, der kan få betydning for hele taleprocessen. Øret som medspiller helt fra begyndelsen Når det drejer sig om tale og sprog, er det en forudsætning for at lytte, at vi har et ønske om at kommunikere. Det ønske grundlægges almindeligvis helt fra begyndelsen af livet. Noget af det, barnet hører allerede i livmoderen, er mors egen stemme, der forplanter sig som vibrationer gennem det faste materiale, som udgøres af moderens rygrad og knogler. Den allerførste sproglige prægning sker altså før fødslen. Når barnet så er født, vil en meget vigtig kontakt og tilknytning ske gennem mors stemme, når hun taler til sit barn. Ganske vist er det mors stemme i en ny udgave, fordi barnet nu skal høre den forplantet gennem luft, og mellemøret skal tilpasse sig en ny og væskefri tilstand, men sprogrytmen og sprogmelodien vil være den samme. Derfor bruger man i mange tilfælde mors stemme i lyttetræningen hos Tomatis. Der laves en optagelse af mors stemme, og denne afspilles så for barnet, men stærkt modificeret gennem det Elektroniske Øre. Lytteprofil For at afgøre, om Tomatismetoden er egnet i det enkelte tilfælde, laves en Tomatis lyttetest, som ikke kan sammenlignes med en almindelig høretest. Audiometeret, der anvendes, er kalibreret efter Tomatis anvisninger, og der testes ud fra andre parametre end ved en høretest hos ørelæge eller hørecenter. Ud fra lyttetesten, en indgående samtale med klienten (forældrene, såfremt der er tale om et barn) og ofte forskellige ledsagende tests - sproglige og motoriske - findes den lytteprofil, som danner grundlag, dels for stillingtagen til om lyttetræning er det rigtige, dels for hele programlægningen af lyttetræningen. Det skal bemærkes, at det i visse tilfælde ikke er muligt at foretage testen, f.eks. på meget små børn eller ved stærk udviklings-
16 ARTIK EL hæmning. Dog kan der i de fleste tilfælde tilrettelægges et lytteprogram ud fra de givne omstændigheder. Hvad kan vi opnå gennem Tomatismetoden? Tomatismetoden arbejder ud fra den gensidige tilknytning mellem øre og stemme, som er naturligt tilknyttet alle sproglige funktioner. Derfor er metoden i vidt omfang egnet til at støtte arbejdet med praktisk talt alle former for talevanskeligheder. Tomatismetoden lærer ikke børn og voksne talens brug som sådan, men styrker og understøtter de helt basale mekanismer og neurologiske funktioner, som bør være i orden, for at tale, sprog, læsning og skrivning kan lykkes. Det giver en solid platform for det sproglige og stemmemæssige arbejde. Den generelle erfaring er, at arbejdet hos talepædagoger, sangog stemmelærere m.fl. går hurtigere og lettere, når det auditive system er blevet forberedt gennem lyttetræningen. På det fysiske plan støttes balance, holdning og motorik, således at hele kroppen forberedes til at hjælpe tale og sprog. Ved musikkens og E. Ø. s hjælp er man desuden i stand til at gymnasticere ørets to små muskler, musculus stapedius og musculus tensor tympani; en slags»earobic«til gavn for trommehinden og luftledningen. Lyttetræningen har ofte givet hørelsen et blivende løft på 5-10 db hos børn, som på grund af mange øreinfektioner har en»slap«trommehinde. Lyttetræning er ligeledes en god mulighed for at optræne en udskiftet trommehinde. På det psykiske plan støttes hele personlighedsudviklingen. De fleste oplever, at de får større selvtillid og bliver bedre til at håndtere dagligdagens udfordringer, samt til at bibeholde fokus og navigere i følelsesmæssigt situationer af mere krævende art. Det giver et stort mentalt udbytte i form af større psykisk overskud og samtidig også en forbedring af evner til opgaveløsning på intellektuelt plan. Mette Riemer, Cand.mag. i musik og retorik +Tomatiskonsulent. Ansat i Næstved kommune og indehaver af MR-TomatisLyttestudio. Mail:MR-lyttestudio@mail.dk Arbejde med egen stemme For de større børn (eller voksne) med læsevanskeligheder er træningen med egen stemme og højtlæsning gennem mikrofon og E.Ø. overordentligt givende og støtter troen på egne evner og kunnen. Det er heller ikke usædvanligt at bruge lyttetræning og stemmearbejde som støtte til elever med eksamensskræk, fordi de erfaringsmæssigt falder til ro og stoler mere på sig selv. En del af lyttetræningsarbejdet sætter ind på et før-sprogligt niveau. Musikken sætter, sammen med E.Ø., ørerne og hjernen i arbejde, men stiller ikke nogle krav om bevidst aktiv medvirken og forlanger ikke nogle præstationer, som kan blive til nederlag. Litteratur: Dorinne Davis: Sound Bodies Through Sound Therapy. Kalco publishing, LLC 2004 Valerie Dejean & Alex Freer: Auditory Processing. Spec trum Learn and Listening Centre. Artiklen kan findes på www.his.com/spectrum Finn Geneser: Histologi (afsnittet om ørets anatomi og fysiologi). Munksgård 2004 Teri James Bellis: When The Brain Cant't Hear. Atria Books 2002 A. A. Tomatis: The Conscious Ear, Station Hill Press 1991 A. A. Tomatis: The Ear And The Language. Moulin Publishing 1996 A. A. Tomatis: The Ear And The Voice. Scarecrow Press inc. 2005 Manfred Spitzer: Musik im Kopf. Schattauer 2003 Paul Madaule: When Listening Comes Alive. Moulin Publishing 1994 Pierre Sollier: Listening For Wellness. The Mozart Center Press 2005 Yderligere oplysninger kan findes på: www.iarctc.com www.tomatis-group.com www.tomatismetoden.dk
Har din hørelse mistet nuancerne? Delta Lifestyle Fra fuglekvidder til sludren i sensommeren at befinde sig i naturen er en livsstil. Men at anstrenge sig til det yderste for at høre, kan tage pippet fra de fleste! Går det ud over din yndlingshobby eller går du glip af de gode stunder? Læg ører til din passion! Delta er et unikt høreapparat, som kombinerer et diskret, moderne design med avanceret teknologi for optimal komfort og ydelse. Med Delta er det nemmere at forstå samtalen. Kontakt din høreklinik eller klik ind på www.oticon.dk for at læse mere om hvilke muligheder Delta Lifestyle kan give dig. Delta 1:1 Fås i 19 flotte farver www.oticon.dk
18 ARTIK EL At læse og at læse selv Af Erik Arendal og Bent Saabye Jensen I Dansk Audiologopædi nr. 3/2008 fremlagde vi de første resultater af Projekt pc-læsning i artiklen»stor effekt af pc-læsning til voksne i læ se - vanskeligheder«. Carsten Elbro har efterfølgende kommenteret undersøgelsen og de problemstillinger vi rejser på baggrund af undersøgelsens resultater, i Dansk Audiologopædi nr. 4/2008. Det er glædeligt, at Elbro her karakteriserer undersøgelsens dokumentation af den kompenserende effekt som»værdifuld«. Det er ligeledes glædeligt, at Elbro engageret byder ind med sin vinkel på de spørgsmål, som vores artikel rejser. Kvalificeret kritik rejser selvfølgelig nye spørgsmål og åbner for nye muligheder. Det er hensigten med denne artikel at besvare disse spørgsmål og perspektivere dem i en samfundsmæssig sammenhæng. Pc-læsning er også læsning Carsten Elbro savner, at vores artikel mere klart skelner mellem det at anvende læsestøttende teknologi med det formål at kompensere for utilstrækkelige læsefærdigheder og med det formål at udvikle læsefærdigheder uden at anvende læseteknologi. Elbro er imidlertid selv helt opmærksom på denne skelnen, og han giver også udtryk for, at forfatterne selvfølgelig også er det. Bekymringen må altså være rettet mod DA s øvrige læsere. Vi deler nu ikke denne bekymring. Projekt pc-læsning beskæftiger sig kun med den kompenserende effekt ved anvendelse af læsestøtte, og når undersøgelsen konkluderer, at effekten er stor, især over for de svageste læsere, er der netop tale om den kompensatoriske effekt. Carsten Elbro mener, at det kan give anledning til misforståelse, når vi fastslår, at projektet dokumenterer en ganske betydelig udvikling i deltagernes læsefærdighed. Det fremgår imidlertid af vores artikel, at undersøgelsen tager udgangspunkt i et læsebegreb, hvor læsning defineres som en proces, der består i at genskabe et forestillingsindhold på basis af en identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Elbro 2006). I læseprocessen anvender læseren forskellige afkodningsstrategier. I den traditionelle forståelse af læsebegrebet er grundlaget for disse strategier en visuel afkodning. Den nye teknologi giver imidlertid læseren mulighed for at støtte den visuelle identifikation af ordene i større eller mindre omfang, ved hjælp af auditive input på samme måde som den blinde kan anvende taktile input. Processen benævnes i vores artikel som pc-læs - ning. Processen må beskrives, defineres og forstås som en læseproces, idet det forestillingsindhold, læseren er i færd med at genskabe, er bundet til teksten, og fordi det genskabes på baggrund af identifikation af tekstens ord. Med andre ord er pc-læseren i en læseproces, og pclæsning er således læsning. Undersøgelsen viser, at deltagerne forbedrer deres læsefærdigheder ganske betydeligt, når de får mulighed for at anvende auditiv støtte i identifikationen af ordene. Læseundervisningens muligheder I artiklen»stor effekt af pc-læsning til voksne i læsevanskeligheder«sammenholder vi denne ganske betydelige udvikling i niveauet for deltagernes læsefærdigheder, når de anvender læsestøtte, med effektundersøgelser af undervisning af ordblinde og læsekursister. Disse undersøgelser viser samstemmende, at der er tale om en beskeden effekt af denne undervisning (Pile - gaard & Holm 2000; Smith &Sheehan-Holt 2000; Holders, Petersen, Borstrøm & Elbro 1996). En af disse effektundersøgelser, som Elbro i øvrigt selv har været med til at gennemføre, konkluderer, at effekten af ordblindeundervis-