Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige skrifter Dias 2 Hvad er coaching? En metode, der igennem en proces åbner for menneskets potentiale, således at han eller hun kan udvikle egne styrkeområder. Stig Kjerulf, Basis Coaching, 2006, s. 12 Dias 3 1
L Hvad er formålet med coaching? At give hjælp til selvhjælp Styrke procesregulering Højne egen opmærksomhed Forbedre selvreguleringsevnen og situationsbevidstheden Frit efter Coaching, læring og udvikling, red. Reinhard Stelter, (2002) 2009, s. 37 Dias 4 Et berømt Kierkegaard citat: At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Det er Hemmeligheden i al Hjælpekunst Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, (SV3 18,96) Dias 5 Den mindre berømte fortsættelse At man selv om et Menneske ikke vil gaae med hvorhen man stræber at føre ham, dog kan gjøre Eet for ham: tvinge ham til at blive opmærksom. Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, (SV3 18, 101). Dias 6 2
Opmærksom på hvad? Det Etiske Valget Selvet Dias 7 Hvad er et selv? Selvet er en opgave Selvet er en proces Selvet er et problem Selvet er et forhold Dias 8 Selvet som forhold: Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv. Sygdommen til Døden (SKS 11, 129). Dias 9 3
At vælge sig selv: Universelt etisk krav, der gælder enhver Kræver en vis udvikling i bevidstheden Valget udgør en dobbeltbevægelse: At komme på afstand af sig selv At komme tilbage til sig selv Dias 10 Valgets 1. bevægelse: Bevægelsen tilbage Forholdet til fortiden Selvet er ikke en urørlig kerne Alligevel er det noget ganske bestemt Dette bestemte formes af forholdet til andet og andre (arv +miljø) og af forholdet til sig selv Selvet udgør således forstået en enhed af nødvendighed og frihed Dias 11 Valgets 2. bevægelse Tilbagevenden til nuet den konkrete situation Overtage fortiden som sin egen historie sit eget selv Vokse sammen med sig selv, konkretion Etisk dybde, kontinuitet og ansvarlighed At leve livet forlæns, men forstå det baglæns Dias 12 4
Kan den ene hjælpe den anden med at vælge sig selv? At opbygge en anden At stå ene ved en andens hjælp At staa ene ved en andens hjælp Dias 13 Meddelelsens Dialektik Tiltænkt undervisning på Pastoralseminaret 1847 Teoretiske refleksioner over kommunikation vedrørende eksistentielle forhold De følgende overvejelser over det at meddele stammer alle fra: Forelæsninger over Den Ethiske og den Ethisk-Religieuse Meddelelses Dialektik, Journal DD Dias 14 Al meddelelse er firleddet Genstanden: det, der meddeles Meddeleren: den, der meddeler Modtageren: den, der meddeles Meddelelsen: måden, hvorpå noget meddeles Dias 15 5
To slags meddelelse Vidensmeddelelse Genstanden= en viden Kunnensmeddelelse Genstanden = en kunst Dias 16 Vidensmeddelelse Genstanden: enhver art viden Meddeleren: en lærer, mentor Modtageren: en elev Meddelelsen: direkte, undervisning Formen: upersonlig Forhold: Asymmetrisk og ulige Dias 17 Kunnensmeddelelse Genstanden: ingen egentlig genstand, men en kunst, en færdighed en realisation Meddeleren: maieutiker, coach, må være det hun lære men indirekte for at undgå efter-aben Modtageren: enhver eksisterende Meddelelsen: opdragelse Form: personlig, men indirekte Forhold: Asymmetrisk, men lige Dias 18 6
Meddelelse af det etiske er Kunnensmeddelelse Det Ethiske forudsætter, at ethvert Menneske veed hvad det Ethiske er, og hvorfor? Fordi det Ethiske jo fordrer at ethvert Menneske i ethvert Øieblik skal realisere det, men saa maa han jo vide det. Det Ethiske begynder ikke med Uvidenhed, som skal forvandles til Viden, men begynder med en Viden, og fordrer en Realiseren. Dias 19 Meddelelsen af det etiske valg er Kunnensmeddelelse Meddelelsen betyder da her: at lokke det Ethiske ud af Individet, fordi det er i Individet. Dias 20 Eksempel: Corporalen Corporalen forklarer nu ikke Soldaten, hvad der er at Exercere o:s:v, han meddeler ham det som Kunst, han lærer ham militairt at benytte de Evner og den Potentielle Dygtighed han er i Besiddelse af [ ] Corporalen begynder væsentligen med at betragte Bondekarlen som Soldat, fordi han er det kata dynamin [som mulighed =potentielt] Dias 21 7
Opdragelse Den egentlige Meddelelse og Undervisning i Forhold til det Ethiske og det Ethisk-Religieuse er Opdragelse Opdragelse begynder med at betragte Den, der skal opdrages som kata dynamin værende det han skal vorde, og ved at sigte paa ham med denne Betragtning, bringer det ud af ham. Han drager det op, altsaa det er der at op-elske Planten, at op-drage Barnet. Dias 22 Meddelelsens dialektik Bygger på den sokratiske jordmodermetode Maieutik Spørgsmål uden svar 1. skridt: Det negative i det maieutiske: at franarre modtageren en fejlagtig viden 2. skridt: at bedrage ind i det sande Dias 23 At bedrage = at for-føre At bedrage hører væsentlig med til den Væsentlige Ethisk-religieuse Meddelelse, der er at bedrage ind i Sandhenden. Bedraget kiler sig ind mellem meddeler og modtager Modtageren forsvinder Dias 24 8
Dobbeltrefleksionen Meddeleren: skal være det hun lære Men på en indirekte måde: Gennem fx ironi skabes en distance Stiller spørgsmål, der skal gøre modtageren opmærksom Men giver ingen svar Modtageren: kastes tilbage på sig selv Tvinges til selv at tage stilling Dias 25 Kierkegaard som coach Benytter sit forfatterskab som redskab : Til Personligheden er det vi skal. Og jeg anslaaer det derfor som min Fortjeneste, at jeg, ved at anbringe digtede Personligheder, der Sige jeg, midt i Livets Virkelighed (mine Pseudonymer) har bidraget til om muligt at Vænne Samtidige til atter at høre er Jeg, at vorde et personligt Jeg. Dias 26 Kierkegaards egne overvejelser over forelæsningerne over meddelelse (1) Et Catheder-Foredrag i strengeste Forstand vil det ikke blive, skulde det i denne Henseende ligne Noget, vil det stunddom meest ligne et psykisk Foredrag, hvor der tillige vises Experimenter. Dias 27 9
Kierkegaards egne overvejelser over forelæsningerne over meddelelse (2) Jeg vil stræbe af og til at lade det Fremstillede skee for Dem, en enkelt Gang vil jeg maaskee tillade mig ganske svagt at benytte Dem mere scenisk og paa en Maade tage Partes med i Udviklingen; hvortil jeg udbeder mig Deres Minde. Dias 28 Kierkegaards egne overvejelser over forelæsningerne over meddelelse (3) Skulde jeg kalde mig selv Noget, vil jeg snarest sige, at jeg er en Art Lærer i antik Stiil, og dersom et Auditorium var tilbørligt Dertil, skulde jeg ikke have Noget mod stunddom at forvandle Foredraget til Samtale Dias 29 Tak for opmærksomheden! Og husk: Kierkegaard kan læses på nettet! www.sks.dk Se også vore hjemmeside: skc.ku.dk Dias 30 10