Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder

Relaterede dokumenter
Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Viden, dokumentation og effekt i rehabilitering - udfordringer i samspillet mellem praksis og viden

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade

Udfordringer med vurderingen af patienter til specialiseringsniveauet rehabilitering på specialiseret niveau

Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Det regionale projekt Bristede Drømme-Nyt håb - Status november 2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

Tværsektorielt samarbejde om rehabilitering af borgere med apopleksi

Region Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive

Status på forløbsprogrammer 2016

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Dato 31. januar 2014 Sagsnr /

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Hjerneskadesamrådet for børn og unge med erhvervet hjerneskade

Moderne teknologi i rehabilitering - et kig ind i fremtiden for ergoterapi ved Hans Christian Skyggebjerg Pedersen, ergoterapeut,

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Resultater projekt KORE. Vi skaber bedre sammenhæng i rehabiliteringsforløb for personer med erhvervet hjerneskade

Erfaringsforum Vestdanmark

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Systematisk hjerterehabilitering

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune

Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE

KONFERENCE D I ODENSE. Neurodagen hjernen i socialt perspektiv

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Rehabiliteringskonference. Session 2 Vidensbasering, kompetenceudvikling, uddannelse

Transkript:

Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder Seniorforsker, klinisk lektor. DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering

Vi skal styrke overgange 1. Bedre sammenhængende patientforløb Fælles sprog skaber muligheder for patienten og fagprofessionelle

Rehabiliteringsrejsen Kun patienten/borgeren er med på hele turen

Apopleksi som eksempel Der er enighed i litteraturen: Overgange er et sårbart og meget vigtigt område. Der er risiko for at oplysninger går tabt Det er god klinisk praksis at monitorere de væsentlige områder i apopleksibehandling (14 internationale guidelines og mange reviews og artikler) Der mangler konsensus på verdensplan i forhold til at vælge gode redskaber (Salter, Baker og mange andre)

Konklusion, litteraturen Stort set enighed om vigtige områder Enighed om at beskrivelse af funktionsevne er vigtig specielt i overgange Ingen klare svar på hvilke redskaber der bør vælges

Danske forhold Forløbsprogram 2011 MTV 2011 Faglig retningslinje 2014 Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade (2014) Voksne med erhvervet hjerneskade. Sociale indsatser, der virker (2014) Visitationsretningslinje GOP 2015 Kommune (region) De tre vestdanske regioner Sygehuse og kommuner spurgt Hvilke test eller måleredskaber anvendes jævnligt til beskrivelse af funktionsevne hos patienter med apopleksi

Spørgeskema sygehuse 26 sygehuse kontaktet 1 rykker sendt ud (+ personlig kontakt) Svarprocent 84.6 (22 behandlingssteder) 1 sygehus bruger ikke redskaber Der anvendes 61 forskellige redskaber!

Af disse 61 redskaber anvendes 36 (59%) kun på eet eller to steder Intet redskab anvendes alle steder 4 redskaber anvendes på mere end 50% af institutionerne

Spørgeskema kommunerne 52 kommuner kontaktet 1 rykker sendt ud (+ personlig kontakt) Svarprocent 90.4 (47 kommuner) 2 kommuner bruger ikke redskaber Stor forskel på faggrupperne Der anvendes 60 forskellige redskaber!

Af disse 60 redskaber anvendes 30 (50%) kun i én eller to kommuner Intet redskab anvendes alle steder 4 redskaber anvendes i mere end 50% af kommunerne

Samlende 61 forskellige redskaber på regionale inst 60 forskellige redskaber i kommunerne I alt 89 forskellige redskaber Ingen sammenhæng mellem sygehus og omliggende kommuner

Forskellige stadier i rehabilitering Fokus skifter i løbet af et forløb eksempel traumatisk hjerneskade, men gælder mange forløb Borg, T. Livsførelse i hverdagen under rehabilitering 2003

Kan vi overhovedet bruge de samme redskaber? Vi kan ikke være andet bekendt Fagpersoner har en forpligtelse til at beskrive funktionsevne så forløbet kan kortlægges

National arbejdsgruppe vedr. vurdering af funktionsevne på hjerneskadeområdet Formål: udvælge og anbefale redskaber til vurdering af funktionsevne på hjerneskadeområdet 1. 6 temaområder udvalgt: PADL- selvstændighed, Komme omkring, Kognition, Kommunikation, Livskvalitet, Beskæftigelse

Styregruppe Formænd Projektgruppe Tidsplan Midler?? Status:

Behovsvurdering Kræftområdet Der er et stort behov for systematisk vurdering af behov og gode måder at formidle behov mellem sygehus, kommune og almen praksis! (Handberg et al se poster)

Tak til Severin Rehabiliteringsforum Danmark