Enkelte spilproducenter et level over de andre

A N A L Y S E A F S P I L P R O D U C E N T E R S K R E V E T A F : N I K O L A J V E S T E R H E D E N Enkelte spilproducenter et level over de andre BERLINGSKE RESEARCH - OKTOBER 2014

Indhold 3 Indledning 4 Opsummering 6 Overblik 7 Afkast og soliditet 9 Indtjeningsanalyse 11 Vækstanalyse 12 Anvendte hoved- og nøgletal 14 Om Berlingske Research 2 / 14

Analyse af den økonomiske situation i branchen for spilproducenter I N D L E D N I N G INTRODUKTION Velkommen til Berlingske Research og Berlingske Business brancheanalyse. Formålet med analysen er dels at skabe overblik over den økonomiske situation i branchen, dels at vise, hvordan udvalgte virksomheder klarer sig i forhold til hinanden. SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER Berlingskes analyse af spilproducenter omfatter 40 virksomheder prioriteret ud fra største aktivmasse, og er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre senest tilgængelige regnskaber. Brancheanalysen er en pakke bestående af denne pdf med en opsummering på analysen samt en særskilt regnskabsanalyse af de medtagne virksomheder i excel-format. På de følgende sider vil du blandt andet finde en sammenfattende tekstanalyse baseret på vores gennemgang og behandling af virksomhedernes regnskaber, en oversigt over hvordan virksomhederne klarer sig på afkastningsgrad og soliditet, en indtjeningsanalyse samt en vækstanalyse. God læselyst. METODE Målet med brancheanalyserne at give indsigt i samt skabe overblik over branchen, herunder beskrive hvilke særlige vilkår, der er afgørende for branchens aktører. Analyserne er i omfang begrænset til at omfatte ca. 30 selskaber, der som udgangspunkt udvælges på baggrund af Erhvervsstyrelsens branchekoder, evt. brancheforeningers medlemslister eller i samarbejde med organisationer eller fagfolk med særligt kendskab til branchen. Afhængig af branchens størrelse vil antallet af virksomheder i analysen i nogle tilfælde være dækkende for hele branchen og i andre tilfælde udgøre et udsnit af branchen. Virksomhederne udvælges som udgangspunkt ud fra deres aktivmasse, omsætning eller antal medarbejdere således at analysen repræsenterer de største virksomheder i branchen. Undtagelser hertil kan dog forekomme i tilfælde, hvor andre kriterier vurderes mere hensigtsmæssige til at sikre et retvisende billede af aktørerne i branchen. Der tages højde for, at der i enkelte brancher kan være virksomheder med en så dominerende position, at de væsentligt påvirker analysens samlede resultater og det overordnede billede af branchen. I disse tilfælde vil analysen typisk være opdelt. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre seneste regnskaber og omfatter ikke virksomheder uden offentligt tilgængelige regnskaber som f.eks. personligt ejede virksomheder. 3 / 14 Virksomhederne er udvalgt i samarbejde med Interactive Denmark, der er støttet af bl.a. Markedsmodningsfonden. Grundet virksomhedernes forskellighed, har de hjulpet til at sikre sammenligneligheden. Analysen er udarbejdet ud fra virksomhedernes tre senest tilgængelige årsregnskaber. På baggrund af regnskabstallene udarbejdes nøgletal for hver enkelt virksomhed og for branchen. Tal for omsætning bliver ikke oplyst fra størstedelen af virksomhederne. Sammenlignelige regnskabsperioder er en forudsætning for at kunne lave en fuldstændig retvisende analyse. I den forbindelse skal det bemærkes, at der er gjort to undtagelser. Sybo Games og Wai er begge inkluderet omend de kun har regnskaber for de seneste to år, men de er begge nøglespillere på markedet og derfor med på listen. Branchen inkluderer selskaber, der beskæftiger sig med produktion af spil til computer/konsol samt spil i form af apps til android og ios. Derudover er også spil beregnet som undervisningsmateriale og nogle virksomheder spænder også over grafik- og kortfilmsproducenter. DEM HAR VI TALT MED : Jan Neiiendam, Interactive Denmark

O P S U M M E R I N G Analysen af spilproducenter omfatter 40 danske virksomheder, der alle beskæftiger sig med udvikling af spil. Der er en vis diversifikation blandt de inkluderede virksomheder, men fælles for dem alle er, at hovedkompetencen ligger inden for spilområdet, mens supplerende aktiviteter derudover kan bidrage til resultatet. De medvirkende selskaber er udvalgt med hjælp fra Interactive Denmark, der er støttet af bl.a. Markedsmodningsfonden. Selskaberne, som udgør et udsnit af branchen, er valgt på baggrund af aktivmasse, og udgør således de 40 største selskaber, der har tre års tilgængelige regnskaber. De eneste undtagelser er Sybo Games og Wai, som begge er med i analysen på trods af kun to årsregnskaber. Det skyldes, at de begge har haft en signifikant rolle de seneste år. Det bør alligevel haves in mente, førend man sammenligner nøgletallene fra 2011 med de efterfølgende to år. Berlingske Researchs analyse viser en positiv tendens hos de største i branchen i løbet af de seneste år. Ifølge Jan Neiiendam, direktør for Interactive Denmark, er der fortsat stor vækst i branchens nettoomsætning, og det selvom, at 2013 var det første år med en stabilisering af både arbejdsstyrke og virksomheder. Han forklarer det med, at branchen er modnet, og at man får et bedre resultat ud af den enkelte arbejdstime. "Vi har i øjeblikket 71 ledige fuldtidsstillinger i sektoren. Det er ny rekord," fortæller Jan Neiiendam, og forsætter: "Årsagen er blandt andet, at virksomheder og potentielle kunder ikke længere alene anser spil som værende blot et underholdningsmiddel. Den modnede branche er et tegn på, at teknologien og idéerne originalt tænkt som spil, er udvidet til at kunne bruges andre steder." Den akkumulerede viden kaster spin-off projekter af sig, og det seneste eksempel er Serious Games Interactive, der står bag en banebrydende indlærings- og simulationsteknologi, og som er udviklet sammen med bilproducenten Opel. I modsætning til mange andre brancher, så var efterspørgslen på markedet næsten upåvirket af finanskrisen. "En vækst på over 10 pct. faldt marginalt under finanskrisens hårdeste år til omkring 8 pct. Men rammevilkårene for de danske producenter ændredes markant på grund af forringet adgang til dansk risikovillig kapital," siger Jan Neiiendam. Ifølge ham kan det skyldes, at produktionsforløbet kan opfattes en anelse uhåndgribeligt og bliver derfor af udenforstående karakteriseret som højrisikabelt. Tilbageholdenheden hos danske investorer skal også tilskrives den enorme konkurrence på markedet. I det seneste kvartal blev der lanceret over 100.000 apps til App Store, hvilket er over 800 nye om dagen. Det lykkedes brancheudsnittet at få del i denne vækst. Alle tre år steg aktivmassen for brancheudsnittet, og deres samlede aktiver gik fra 422 mio. kr. i 2012 til 652 mio. kr. i 2013. Årets resultat Årene fra 2011-13 har været gode for de danske spilproducenter. Selvom tallene for 2011 er uden både Sybo og Wai, så havde brancheudsnittet et samlet overskud på 33 mio. kr. Året efter lancerede IO Interactive en opfølger på deres kæmpesucces Hitman, og sammen med Sybo Games var dette med til at generere et samlet årsresultat på 91 mio., hvilket svarer til en stigning på 174 pct. sammenlignet med året før. Året 2013 er især præget af den enorme succes fra Subway Surfers, der blev udviklet af Sybo, mens Kiloo stod for introduktionen til markedet. Således endte spiludviklerne med et overskud på 214 mio. kr., hvilket er en stigning på 133 pct. i forhold til 2012. "Serious Games Interactive er en solstrålehistorie indenfor området. Det er et skoleeksempel på en virksomhed, der startede med didaktiske spil til undervisningssektoren, men siden har brugt teknologien til at udvide med simuleringsteknologi til bilindustrien," beskriver Jan Neiiendam. Historier som disse har været med til, at brancheudsnittet i 2012 realiserede et samlet resultat efter skat på 91 mio. kr. Det tal steg sidste år til 214 mio. kr., hvilket svarer til en samlet forbedring fra 2012-13 på 133 pct. "Vi har i øjeblikket 71 ledige fuldtidsstillinger i sektoren. Det er ny rekord" - Jan Neiiendam, direktør for Interactive Denmark 4 / 14

Få selskaber fordrejer billedet Brancheudsnittet er primært domineret af få store selskaber. Hvis man måler markedsandelene på aktivmassen, så udgør de fem største i analysen hele 71 pct. af udsnittet. Det medfører også, at trods et stort samlet overskud for brancheudsnittet i 2013, så havde 55 pct. af virksomhederne underskud samme år, imod kun hver tredje i 2012. Ekskluderer man branchens fem største, falder årets resultat for det resterende brancheudsnit fra et plus på 19 mio. kr. i 2012 til minus 27 mio. kr. året efter. Manglen på store succeser samt udviklingsomkostninger ses ved et driftsresultat på -37 mio. kr. i 2013 mod +5 mio. kr. året før. Mangel på investorer Jan Neiiendam fortæller, at virksomhederne har fundet en delvis måde at imødegå problemet med finansiering: "En del af løsningen for producenterne har været at kaste sig over bl.a. Kickstarter, der er et eksempel på en global crowdfunding-platform. Engang brugte man flere år på at udvikle et produkt, og så sendte man det på markedet og håbede på det bedste. Nu lægger man i stedet en betaversion online, hvor folk kan støtte op om spillets realisering, og så vil udviklerne hele tiden holde det opdateret via indspark fra brugerne. På den måde kan man sige, at produkt-dna'et har udviklet sig markant, og virksomhederne har for nogles vedkommende kunne klare sig uden store investorer." 30 20 10 0 2011 Årsresultater 2012 2013 Overskud Underskud Fremover håber Jan Neiiendam dog på, at eksempelvis Subway Surfers kan virke nationalt tillokkende på samme måde som spillene fra Sverige og Finland har gjort det. "De seneste tal jeg har hørt er, at Subway Surfers har næsten en halv million daglige aktive brugere og at en halv milliard har downloadet spillet. Konkrete succeshistorier som de danske, svenske og finske tror jeg, fungerer som en øjenåbner for industrielle investorer. Det er en udfordring fordi det kan være svært at putte konceptet ned i en i forvejen kendt forretningsmodel, men jeg kan ikke se, hvorfor den næste store milliard-app ikke ligeså godt kan være dansk," slutter han. "Ligesom i filmbranchen er der nogen, hvis store vækst får en markant betydning for branchens nøgletal. Man kan derfor med rette se på, hvornår de største virksomheder har udgivet et nyt produkt," siger Jan Neiiendam, og fortsætter: "Vi ser misundeligt på Sverige og Finland, hvor internationale investorer investerer kraftigt. Interessen skyldes spændende nationale virksomheder som svenske Mojang og finske Rovio, der begge har haft global gennemslagskraft med henholdsvis Minecraft og Angry Birds. Det har tiltrukket investorer og haft en gennemgående indvirkning på hele spilmiljøet." De manglende investeringer i mindre danske spiludviklere kan også ses på det seneste års fald i deres aktivmasse. Virksomhederne har langt hen ad vejen været nødt til at bruge af egenkapitalen, hvorfor soliditetsgraden for de mindste i brancheudsnittet også faldt fra omkring 50 pct. i 2012 til 28,1 pct. i 2013. Dermed er der nu et pænt stykke op til den gennemsnitlige soliditetsgrad i Berlingske Business Magasins GULD1000, der repræsenterer de 1.000 største virksomheder i Danmark, på 42,2 pct. i 2013. "Vi ser misundeligt på Sverige og Finland, hvor internationale investorer investerer kraftigt." - Jan Neiiendam 5 / 14

O V E R B L I K Perspektivering Udviklingen i branchen sammenholdes herunder med udviklingen i dansk økonomi og erhvervsliv. Som benchmark for resultaterne i branchen, er der i nedenstående tabel opstillet tre parametre, der viser udviklingen i branchen relativt til udviklingen i samfundet og det generelle erhvervsliv. Sammenligningsgrundlaget er henholdsvis Danmarks BNP samt Berlingske Business Magasins GULD1000 analyse af de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). Branchens performance kan ikke udelukkende udledes af nedenstående sammenligning, da der er faktorer, der gør, at nogle brancher har vilkår der gør, at deres indtjeningsevne er anderledes. 29% 6% 9% 12% 23% 21% Kiloo Aps Sybo Games ApS (kun to årsregnskaber) * IO Interactive Cego ApS Moviestarplanet ApS Graf: Oversigt over de 5 største virksomheder i analysen i forhold til resten, fordelt ud fra størrelsen af deres aktivmasse. Dansk BNP vækst Soliditetsgrad GULD1000 Soliditetsgrad analyse Afkastningsgrad GULD1000 Afkastningsgrad analyse Nøgletalsoverblik 2011 2012 2013 1,6% 1,1% -0,5% 40,0% 40,9% 42,2% 52,2% 51,5% 52,6% 7,1% 6,3% 7,0% 17,8% 23,3% 53,4% Branchekoncentration Ovenstående diagram illustrerer branchens koncentration målt på aktivmasse i forhold til resten af branchen. Såfremt de fem største aktører udgør en stor del af branchen, vidner det om en branche, der er forholdsvist domineret af enkeltaktører. Det har selvfølgelig betydning for konkurrencesituationen, stordriftsfordele mv. Det modsatte er tilfældet, såfremt de fem største ikke er dominerende. Nedenstående tabel viser udvalgte nøgletal samlet for hele analysen fordelt på år. Derudover viser tabellen udviklingen fra år til i år samt over hele perioden. Tabellen kan bruges til at få et overblik over den samlede branchesituation samt udviklingen heri. Ved sammenligning af nøgletallene med andre brancher, er det vigtigt at være opmærksom på, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker indtjeningsgrundlaget. For et mere detaljeret indblik i udviklingen i branchens virksomheder samt baggrunden herfor henvises til regnskabsanalysen på virksomhedsniveau i de tilhørende excelark. Se afsnittet "Vækstanalyse" for en nærmere oversigt over udviklingen i branchen over hele perioden. Nøgletal for branchen (i mio. kr.) Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat før skat Årets resultat Aktiver Egenkapital Soliditet Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning 2011 2012 2013 Udvikling 2011-12 2012-13 2011-13 261 349 651 34% 87% 149% 43 80 287 86% 259% 568% 46 99 287 115% 188% 521% 33 91 214 174% 133% 539% 264 422 652 60% 54% 147% 138 217 343 58% 58% 149% 52,2% 51,5% 52,6% -0,7 % point 1,1 % point 0,4 % point 17,8% 23,3% 53,4% 5,5 % point 30,1 % point 35,6 % point 37,1% 56,0% 102,4% 19,0 % point 46,4 % point 65,3 % point Hvornår et nøgletal er "godt" er svært at sige. Det afhænger af de underliggende indtjeningsvilkår som eksempelvis kravet til kapitalinvesteringer som fabrikker mv. Negative nøgletal er dog altid dårligt. Når ovenstående tabel læses er det vigtigt at være opmærksom på, at jo større aktører der er i branchen, jo mere upræcis er tabellen, da de store aktører udgør en større vægt. Det er derfor vigtigt at se på rangeringstabellerne på henholdsvis side 8 og 10 for at få det fulde overblik. 6 / 14

A F K A S T O G S O L I D I T E T Afkastningsgrad og soliditet er to meget benyttede nøgletal. Det kommer sig af, at de begge er gode til at illustrere hver sin effekt. Hvornår en afkastningsgrad eller soliditet er "god" varierer fra branche til branche. 60% En sammenholdning mellem afkastnings- og soliditetsgrad er med til at vise, hvordan sundhedstilstanden i en virksomhed er, da den sammenholder konkursrisiko med indtjening. Til perspektivering benyttes gennemsnittet fra Berlingskes GULD 1000-analyse over de 1000 største virksomheder i Danmark (målt på nettoomsætning). 50% 40% 30% 52% 51% 53% 53% Hvis en virksomhed har både høj afkastningsgrad og soliditet, har den et godt indtjeningspotentiale og god sikkerhed. Ved høj afkastningsgrad og lav soliditet tjener virksomheden penge, men der kan være behov for konsolidering. Hvis afkastningsgraden er lav, men soliditeten høj, er virksomheden sikker nok, men tjener ikke penge. Både lav afkastningsgrad og soliditet tjener virksomheden ingen penge, og der er risiko for konkurs. Afkastningsgrad (seneste regnskab) Under 7 pct. Over 7. pct 20% 23% 10% 0% 18% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Soliditet Soliditet (sen neste regnskab) Over 41. pct. Under 41 pct. 12,5 pct. 27,5 pct. 50,0pct. 10,0 pct. Graf: Oversigt over analysens samlede afkastningsgrad og soliditet. Afkastningsgrad er et nøgletal, der viser virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er investeret i virksomheden. Jo højere en afkastningsgrad, jo bedre er virksomheden til at forvalte den indskudte kapital. Afkastningsgraden beregnes ud fra virksomhedens primære resultat, hvorfor der vil være poster som fx renter og skat, som beregningen ikke tager hensyn til. En virksomhed kan således have en positiv afkastningsgrad selvom de har underskud på bundlinjen. Nøgletallet er meget velegnet til at udtrykke, hvor god virksomheden er til at tjene penge på den primære drift, altså på virksomhedens kerneaktivitet(er). I ovenstående diagram er andelen af virksomheder i analysen med høj afkastningsgrad og soliditet angivet i den grønne boks. De to gule bokse angiver andelen, hvor afkastningsgrad og soliditet er hhv. høj og lav, mens den røde boks angiver andelen af virksomheder, hvor såvel afkastningsgrad som soliditet er lav. Som referenceværdier for de enkelte bokse er anvendt gennemsnitlige værdier fra GULD1000. Der bør tages forbehold for, at der brancher imellem kan gælde særlige forhold, der påvirker niveauet for afkastningsgrad og soliditet i den enkelte branche. Soliditet er et nøgletal, der kan bruges til at sige noget om, hvor godt rustet en virksomhed er til fx at modstå en økonomisk krise og er dermed en indikator for virksomhedens risiko for at gå konkurs. Derudover kan nøgletallet også sige noget om, hvor meget af virksomheden, der er selvfinansieret, og hvor meget der er finansieret via fx lån. Jo større soliditet, jo mindre har virksomheden lånt af penge. En høj soliditet er derfor godt, da virksomheden derved har lave omkostninger til renteudgifter. Omvendt kan virksomheder trække renteomkostninger fra i skat, hvorfor en soliditet på 100% ej heller er optimalt. Det optimale niveau varierer fra virksomhed til virksomhed, samt branche til branche. "[ ] jeg kan ikke se, hvorfor den næste store milliard-app ikke ligeså godt kan være dansk" - Jan Neiiendam 7 / 14

A F K A S T - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Sybo Games ApS (kun to årsregnskaber) 187,5% 226,1% 83,8% 1 0 2 Trophy Games ApS 108,4% N/A -161,9% 7 5 3 Kiloo Aps 104,4% 231,2% 46,6% 5 2 4 Moviestarplanet ApS 30-06-2013 73,9% 144,8% 53,0% 6 2 5 Playdead ApS 31-05-2013 70,4% 122,6% 58,2% 2-3 6 Playonic ApS 68,5% 94,7% 70,9% 4-2 7 Portaplay ApS 50,6% 117,2% 47,8% 13 6 8 Swush.com ApS 48,9% 65,2% 67,1% 16 8 9 Cego ApS 39,8% 108,4% 48,8% 18 9 10 Cape Copenhagen ApS 30,3% 273,2% 16,8% 21 11 11 Zaxis ApS 30,0% 63,2% 52,5% 32 21 12 Virtual Lab ApS 27,9% 65,1% 45,6% 3-9 13 Unity Studios ApS 26,6% 34,8% 80,9% 10-3 14 Huge Lawn - Miracle Apps ApS 30-06-2013 19,0% 54,4% 36,5% 8-6 15 Serious Games Interactive Aps 30-06-2013 18,6% 54,9% 29,3% 15 0 16 Ivanoff Interactive A/S 16,3% 139,2% 15,5% 12-4 17 Full Control ApS 30-06-2013 16,2% 30,0% 50,6% 9-8 18 Gearworks ApS 15,7% N/A -13,4% 14-4 19 IO Interactive 31-03-2013 13,7% 29,2% 60,6% 19 0 20 Kongo Interactive ApS 10,7% 46,3% 20,9% 17-3 21 Nørd ApS 7,1% 17,6% 35,0% 27 6 22 Copenhagen Game Productions ApS 30-04-2013 3,1% -18,7% 7,6% 24 2 23 Djeeo ApS 30-06-2013 0,9% N/A -10,6% 22-1 24 Savannah Interactive ApS -0,9% -1,0% 16,5% 28 4 25 Uberdruck ApS -1,6% -8,6% 85,7% 25 0 26 Fabulab ApS -2,4% -11,3% 34,0% 11-15 27 4 Time Power A/S -2,7% 22,0% 50,5% 26-1 28 Spigo ApS -5,0% -17,1% 33,0% 20-8 29 Artofcrime ApS 30-06-2013-26,7% -217,3% 0,5% 31 2 30 Watagame Aps -28,1% -50,5% 51,3% 23-7 31 Savivo A/S -36,8% -21,2% 88,2% 33 2 32 Abcity A/S -38,5% -44,6% 82,8% 35 3 33 Apex Virtual Entertainment ApS -51,3% N/A -43,6% 29-4 34 Funday Factory ApS -57,3% -233,3% 25,3% 30-4 35 Egmont Publishing Digital A/S -64,4% -413,1% -7,9% 34-1 36 Pixel Pandemic ApS -70,1% -150,1% 36,4% 38 2 37 Wai A/S (kun to årsregnskaber) -91,7% -759,3% 23,5% 36-1 38 Multiverse ApS -94,5% N/A 0,5% 40 2 39 Zero Point Development ApS -120,3% -659,9% 70,7% 37-2 40 Guppy ApS -156,9% N/A -65,8% 39-1 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Soliditet Rangering sidste år Udvikling Note: Nøgletal i tabellen er 2-årige gennemsnit. Tabellen er rangeret efter afkastningsgrad. *Se noter i 2013 faneblad 8 / 14

I N D T J E N I N G S A N A L Y S E Indtjeningen i virksomhederne i denne analyse måles på egenkapitalforrentning samt bruttoresultat, driftsresultat og årsresultat. Egenkapitalforrentning Egenkapitalforrentningen illustreres bedst, såfremt den sættes over for afkastningsgraden. Hvor afkastningsgraden viser virksomhedens evne til at tjene penge i forhold til den samlede kapital, der er investeret i virksomheden (herunder fremmedkapital), viser egenkapitalforrentningen virksomhedens evne til at tjene penge på den kapital, der er indskudt af ejerne. Det er relevant at være opmærksom på, at såfremt der i branchen er foretaget store investeringer i større aktiver, kan dette medføre en lavere forrentning. Grafen til højre viser gennemsnittet for branchen. For en detailanalyse på virksomhedsniveau henvises til rangeringen på side 8 samt den tilhørende regnskabsanalyse. 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% 102% 56% 53% 37% 23% 18% 2011 2012 2013 Afkastningsgrad Egenkapitalforrentning Graf: Analysens samlede egenkapitalforrentning og afkastningsgrad. Resultat 700 600 651 500 400 300 200 261 349 287 214 100 0 43 33 80 91 2011 2012 2013 Bruttofortjeneste Driftsresultat Årets resultat GRAF: Oversigt over analysens samlede nettoomsætning, driftsresultat og årets resultat i millioner. Bruttofortjeneste, driftsresultat og årets resultat er udtryk for en nedbrydning af virksomhedens resultatposter i regnskabet. Med udgangspunkt i virksomhedens samlede omsætning fratrækkes i den nævnte rækkefølge en række poster. Jo lavere niveau fra omsætningen mod resultatet, jo flere poster er inkluderet. Positive resultater er selvsagt godt, men niveauet herfor og forholdet mellem de tre resultatposter kan variere fra branche til branche afhængig af vilkårene for at drive virksomhed i den pågældende branche. 9 / 14

B R U T T O F O R T J E N E S T E - R A N G E R I N G Nr. Virksomhed Regnskabsafslutning 1 Sybo Games ApS (kun to årsregnskaber) * 159.486 151.550 111.676 N/A N/A 2 IO Interactive 31-03-2013 143.238 1.513 2.767 1-1 3 Kiloo Aps 142.516 114.771 84.457 2-1 4 Cego ApS 58.653 31.306 23.806 6 2 5 Moviestarplanet ApS 30-06-2013 44.788 24.818 18.229 5 0 6 Playdead ApS 31-05-2013 12.838 10.504 8.189 4-2 7 Cape Copenhagen ApS * 11.438 1.955 1.422 N/A N/A 8 Unity Studios ApS 10.846-195 -175 8 0 9 Serious Games Interactive Aps 30-06-2013 9.506 795 630 9 0 10 Watagame Aps 7.723-14.537-15.026 7-3 11 Ivanoff Interactive A/S 7.583 561 351 13 2 12 Nørd ApS 5.397 45 10 16 4 13 Swush.com ApS 4.215 1.248 854 15 2 14 Trophy Games ApS 4.111 1.787 2.024 22 8 15 Spigo ApS 3.786-597 -556 12-3 16 Apex Virtual Entertainment ApS 3.538-1.015-768 18 2 17 Virtual Lab ApS 3.015-769 -597 10-7 18 Zero Point Development ApS 2.894 1.253 2.250 33 15 19 Huge Lawn - Miracle Apps ApS * 30-06-2013 2.431-159 -120 N/A N/A 20 Full Control ApS * 30-06-2013 2.396 236 172 N/A N/A 21 Playonic ApS 2.158 916 683 19-2 22 Copenhagen Game Productions ApS * 30-04-2013 2.126-166 -145 N/A N/A 23 Gearworks ApS 1.852-4 -23 23 0 24 Portaplay ApS 1.774 376 379 24 0 25 Pixel Pandemic ApS 1.608-986 -1.149 26 1 26 Multiverse ApS * 1.479-1.153-1.024 N/A N/A 27 Djeeo ApS 30-06-2013 1.317-36 -90 27 0 28 Savivo A/S 1.213-8.109-1.747 17-11 29 Fabulab ApS 1.080-12 -14 28-1 30 Zaxis ApS 1.054 364 270 30 0 31 Funday Factory ApS * 783-1.621-1.290 N/A N/A 32 Kongo Interactive ApS 221-10 -3 32 0 33 Uberdruck ApS -25-30 -146 21-12 34 Wai A/S (kun to årsregnskaber) * -52-552 -414 N/A N/A 35 Guppy ApS -120-127 -281 37 2 36 Abcity A/S -348-2.076-1.631 36 0 37 4 Time Power A/S -382-610 377 14-23 38 Artofcrime ApS 30-06-2013-419 -9.110-7.624 35-3 39 Egmont Publishing Digital A/S -4.413-15.227-12.096 38-1 Bruttofortjeneste Driftsresultat Resultat efter skat Rangering sidste år Udvikling Note: Rangeret efter nettoomsætning. Tallene er fra virksomhedernes seneste regnskab og angives i t.kr. Savannah Interactive oplyser ikke burttofortjeneste i det seneste regnskab. *Se noter i 2013 faneblad 10 / 14

V Æ K S T A N A L Y S E Vækstanalysen viser udviklingen i branchen de seneste tre år i både procent og absolutte talværdier. Sammenholdt med den nuværende situation i branchen kan udviklingen heri fx anvendes i en sammenligning på virksomhedsniveau og dermed give indtryk af, hvordan en virksomhed klarer sig i forhold til branchen generelt. Udviklingen kan ligeledes være nyttig i vurderingen af forventningerne til fremtiden. Nedenstående diagram viser, hvor mange virksomheder, der har haft overskud hhv. underskud i de enkelte år. Ligeledes vises også, hvor mange virksomheder, der har formået at have overskud eller underskud hvert år i den tre-årige analyseperiode. Regnskabstal Bruttofortjeneste Udvikling 2011-2013 i procent i tusind kr. 149,3% kr 390.072 Udviklingen i antallet af virksomheder med overskud og underskud er beskrivende for evnen til at drive virksomhed under branchens vilkår, der må antages at variere over tid. En stigning i antallet af virksomheder med overskud kan dermed indikere god tilpasningsevne og/eller forbedring af betingelserne for at drive virksomhed i branchen og vice versa. Endelig kan antallet af virksomheder med overskud eller underkud hvert år over hele perioden fortælle noget om stabiliteten i branchen. Primært resultat 568,1% Resultat før skat 520,6% Årets resultat 538,9% Aktivmasse 147,3% Egenkapitalmasse 149,1% kr 243.948 kr 240.375 kr 180.187 kr 388.097 kr 204.991 45 40 35 30 25 20 15 10 5 14 23 13 27 22 18 7 13 Ovenstående tabel viser udviklingen fra starten af analyseperioden til slutningen af analyseperioden. I tabellen er mellemliggende år taget ud for at vise de langsigtede forandringer. En grøn farvemarkering indikerer vækst, rød en tilbagegang og gult, at der enten har været stilstand, eller at resultatet ikke findes. Sammenholdning af tallene kan give værdifuld viden om branchen. En stigning i eksempelvis aktivmassen og egenkapitalen er som udgangspunkt positivt, men er aktivmassen fx steget med 20% og egenkapitalmassen med 5%, kan det være en indikation af, at branchen har optaget mere gæld til netop finansiering af investeringen i aktiverne. Dette vil alt andet lige medføre lavere soliditet og dermed større risici. Tabellen kan dermed også være et stærkt værktøj i vurderingen af de fremtidige forventninger. 0 2011 2012 2013 Alle tre år Overskud Underskud Graf: Antallet af virksomheder i hvert år med et resultat på over eller under nul samt antallet af virksomheder med overskud eller underskud hvert år over alle tre år. Hvis man måler markedsandelene på aktivmassen, så udgør de fem største i analysen hele 71 pct. af udsnittet. 11 / 14

R E G N S K A B S T A L Regnskabsposter Nettoomsætning Virksomhedens samlede indtægter Bruttofortjeneste Forskellen mellem virksomhedens salg og de direkte salgsomkostninger Primært resultat Overskuddet før renter, ekstraordinære poster, skat og afskrivninger Finansielle poster Renter, afkast og udbytte på værdipapirer Ekstraordinære indtægter/udgifter Indtægter eller udgifter der adskiller sig fra hovedaktiviteterne Resultat før skat Virksomhedens resultat for en regnskabsperiode før skat Skat Skattebetaling til staten Resultat efter skat Virksomhedens resultat efter skat Årets resultat Virksomhedens slutresultat Udbytte Udbetaling til ejerne, enten som dividende eller tilbagekøb af aktier Aktiver Genstande, beholdninger og rettigheder der tilhører virksomheden Egenkapital Ejernes andel af virksomhedens finansiering Minoritetsinteresser Kapitalandele der ejes af andre end koncernvirksomhederne Hensættelser Virksomhedens forpligtelser med usikkerhed omkring størrelse eller tid Kortfristet gæld Gæld der skal være afviklet eller refinansieret inden for 12 mdr. Langfristet gæld Gæld med en løbetid på over 12 mdr. N/A Tal ikke tilgængelige, eller beregning ikke mulig 12 / 14

Nøgletal Egenkapitalforrentning Formel Overskud før skat, målt i forhold til gennemsnitlig egenkapital. Return on equity (ROE) = Resultat før skat / Egenkapitalmasse Afkastningsgrad Formel EBIT målt i forhold til virksomhedens gennemsnitlige aktiver. Return on assets (ROA) = Primært resultat / Aktivmasse Markedsandel Formel Hvor stor en procentdel virksomhedens aktiver udgør i branchen. Markedsandele = Aktivmasse / Total Aktivmasse Soliditet Formel Egenkapital målt i forhold til de samlede aktiver Soliditet = Egenkapitalmasse / Aktivmasse Overskudsgrad Formel Forholdet mellem driftsresultatet og nettoomsætningen. EBIT-margen = Driftsresultat / Netto omsætning 13 / 14

BERL LINGSKE RES SEARCH Berlingske Research har siden 1991 udført analyser, rundspørger og undersøgelser både for andre dele af Berlingske Media og for eksterne virksomheder og institutioner. Afdelingen har 5 fuldtidsansatte journalister, økonomer og analytikere samt cirka 20 studerende med en bred uddannelsesmæssig baggrund inden for de samfundsfaglige videnskaber. Vi modtager meget gerne kommentarer, ris og ros til vores brancheanalyser - ring gerne på 33 33 24 75eller skriv til research@berlingskemedia.dk På forhånd tak Berlingske Research Kontakt Berlingske Research Pilestræde 34 1147 København K Tlf.: 33 75 24 24 e-mail: research@berlingske.dk 14 / 14