HABITATER I FREMTIDENS

Relaterede dokumenter
AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj Peter Henriksen. Institut for Bioscience

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Dagsorden for Brugermøde om højvands- og stormflodsvarsling. Danmarks Meteorologiske Institut 5. december 2012

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Fisks anvendelse til tilstandsvurdering af marine områder

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

Er det N eller P, der er problemet i Fjordene? Senior biolog Erik Kock Rasmussen DHI vand miljø sundhed

Strategi for klimatilpasning i Østersøen

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience

Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Modo finem justificat?

Varmere klima giver mere iltsvind

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

25 års jubilæum for Det store Bedrag

1. Er jorden blevet varmere?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience

Næringsstoffer i vandløb

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Stenrev som marint virkemiddel

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Limfjordens økosystem en fjord i balance

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Hyacints Perspektiver set fra to slutbrugere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Betydningen af Thyborøn Kanal for miljøtilstanden i Limfjorden. Notat

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni DTU, Danmarks Tekniske Universitet

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Sammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet

Udfordringer og indsatser på havet

Klimaforandringers effekter på søer. Torben Lauridsen, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

Iltsvind i de danske farvande i oktober-november 2014

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Tærskelværdier for grundvand baseret på miljømål for tilknyttede økosystemer. Klaus Hinsby og Mette Dahl, GEUS

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2014

Iltsvind i de danske farvande i november 2011

Limfjordens fiskebestand og marin naturgenopretning. Jon C. Svendsen DTU Aqua

5. Indlandsisen smelter

How does Kalundborg Municipality handle the rising sea level?

Jagten på den gode økologiske tilstand

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Interreg Projektmuligheder indenfor miljø og natur

Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima

Brakvandssøer: struktur og funktion

Iltsvind i de danske farvande i august-september 2015

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001

Iltsvind i de danske farvande i september-oktober 2015

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Iltsvind i de danske farvande i juli-august 2015

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Er miljømålene i Vandrammedirektivet mulige at nå?

Følgende fysiske og kemiske forhold omtales i notatet:

Stenrev som virkemiddel:

BILAG. til. Kommissionens direktiv

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Henrik Skovgaard Biolog og seniorprojektleder COWI

Transkript:

AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITY 10 DECEMBER BIODIVERSITET OG HABITATER I FREMTIDENS ØSTERSØ KARSTEN DAHL SENIOR RÅDGIVER - SCENARIER OG MULIGE TILPASNINGER TIL KLIMAÆNDRINGER Af Karsten Dahl, Alf Josefson, Cordula Göke, Jesper Philip Aagaard Christensen, Jørgen Hansen, Stig Markager, Michael Bo Rasmussen, Karsten Dromph, Tian Tian, Zenwen Wan, Inga Krämer, Markku Viitasalo, Kirsi Kostamo, Karin Borenäs, Jørgen Bendtsen, Gunta Springe and Erik Bonsdorff VERSITET UNI

Baggrund BaltAdapt: Et EU-Interreg projekt med partnere fra Østersølande (DMI) Overordnet formål: Indspil til en klimatilpasning strategi og handlingsplan. 4 fokusområder: Fisk, turisme, infrastruktur og Marin biodiversitet og habitater Præsentationen beror på: Resultater fra eksisterende modeller (fx SMHI) Nye analyser/modelresultater primært baseret på DK data Klima scenarier: Primært A1B ( moderat )

Præsentationens/rapportens emner Potentielle klimaforandringer og afledte effekter på Østersøens økosystem Fokus på klimaeffekter på udvalgte nøglehabitater, artssamfund og nøglearter. Tilpasninger for at opretholde økosystemets funktion og ydelser

EU-Direktiver Klima- drivere Økosystem- drivere Biologiske komponenter (habitater og biodiversitet)

Den danske havområder og Østersøen er blevet varmere Vandtemperaturen i Kattegat og de danske bælter er steget ca. 1,5 C i løbet af de sidste 40 år Den største ændring er sket inden for de sidste 25 år Sensommer temperaturen forøget med 2 C

Østersøen iltforhold Drivere : Temperatur og nedbør (faldende salinitet) Forventet ændring i årsgennemsnittet for iltkoncentrationen i bundvandet (ml/l) fra 1969 1998 til 2070 2099 ved nuværende belastning med næringsstoffer Meier m.fl. 2011

Kattegat vestlige Østersø kan forvente væsentlig forværrede iltforhold Oxygen conc., mg/l 12 10 8 6 4 2 0 Sæsonmæssig variation i bundvandets iltindhold i Storebælt i perioden 2001-2003 Tilsvarende meteorologiske forhold men bundvandstemperaturen øget 3ᵒ C Day number 2001-2004 Great Belt 0 200 400 600 800 1000 NB: 3ᵒ C svarer ca. til 30% kvælstof tilførsel til indre danske farvande!

Overgødskning fremtidigt klimarelateret problem? Mere nedbør især i de nordlige områder Mere nedbør om vinteren end om sommeren også i de sydlige områder Afstrømningen om vinteren har en højere koncentration af næringsstoffer end om sommeren i intensivt drevne landbrugsområder Frigivelsen af næringsstoffer fra havbund til vandfase har ofte stor betydning i områder med lavt iltindhold

Jeppesen et al 2009, 2011 Effekt af temperatur på næringsstofniveau i danske fjorde

Jeppesen et al 2009, 2011 Effekt af temperatur på næringsstofniveau i danske fjorde

Biodiversitet - når saltholdigheden ændrer sig Saltholdighed i overfladevand 1970-2000 2070-2100 Fra Bonsdorff 2006 Fra Maier m.fl. 2011

Biodiversitet - når saltholdigheden ændrer sig Ændret udbredelse af marine arter 1970-2000 2070-2100

Ålegræs Rødspætte og savtang 1970-2000 2070-2100

Biodiversitet - når saltholdigheden ændrer sig Invandring af ferskvandsarter 1970-2000 2070-2100

From Meier et al., 2011a Planteplankton: ændret produktion Simulerede ændringer i årlig produktion fra 1969 1998 til 2070 2099 (g C/m2/ år) Venstre: uden reduktion i næringsstoffer (reference) Højre: Østersø-handlingsplanen for reduktion i næringsstoffer Fra Meier m.fl. 2011 + næring + temp. + omrøring - Is

Andre ændringer for planktonsamfund Ændret artssammensætning Mulige ændringer i fødenet evt. reduceret græsningstryk fra vandloppen Pseudocalanus tidsforskydning mellem primærproducenter og græssere Opblomstring af blågrønalger vil ske oftere i den vestlige Østersø, i de danske bælter og i Kattegat grundet lavere saltholdighed og større udstrømning fra Østersøen

Biodiversity mulige effekter af øget temperatur Analyse: følsomhed hos makroalge arter International opmærksomhed på sukkertang Sukkertang og andre arter er kommercielt yderst interessante Statistiske analyser af den kritiske temperatur for forekomst og udvikling af 5 udvalgte arter

Undersøgelsesresultater Generelt nedbrud i bestanden af sukkertang i lavvandede områder i 1994 Fandt ingen direkte effekt af temperatur Den manglende eller i hvert fald langsomme genetablering af bestanden kan skyldes gentagne overskridelser af den kritiske temperatur

Stigende vandstand effekter på tangskove og ålegræsbede Øget vandstand = mindre lys ved bunden Hvor? I den S-V Østersø, hvor der ikke sker landhævning Hvornår? Når der ikke er mulighed for rummelig tilpasning Foto: Metsähallitus NHS Finland

Effekt af vandstandsstigning på lys ved bunden En stigning i vandstanden på 1 m vil bevirke et væsentligt tab i lysmængden selv i de åbne farvande. Fra Henriksen m.fl. 2011 Tidslig udvikling i årsgennemsnit for sigtdybde (± 95 % konfidensinterval) i de åbne dele af Kattegat og i de danske bælter ( ) og i fjorde/kystnære farvande ( ).

Udvikling i algetangskov og klimaeffekter Modeller som beskriver makroalgers dækningsgrad som funktion af tilførslen af kvælstof til Kattegat og de danske bælter. Et regionalt modelestimat for kvælstoftilførslen til de indre danske farvande (A2 klimascenarie) anslår en stigning på 19% i perioden januar-juni (øverst) samt 1m vandstandsstigning (nederst). Sort linje: gennemsnitlige forhold for de sidste 20 år Røde linjer: klimascenarier + TN + TN+1m

Blue Reef restorering af rev i et N-2000 område

Udvalgte BaltAdapt produkter (http://baltadapt.eu) Baltadapt Climate Info #1: Air Temperature Baltadapt Climate Info #2: Precipitation Baltadapt Climate Info #3: Wind Climate Baltadapt Climate Info #4: Sea Level Rise Baltadapt Climate Info #5: Oxygen Content Baltadapt Climate Info #6: Salinity Baltadapt Climate Info #7: Water Temperature Baltadapt Climate Info #8: Biodiversity and Habitats Baltadapt Climate Info #9: Biological Production Baltadapt Climate Info #10: Wind Waves Baltadapt Climate Info #11: River Discharge Baltadapt Climate Info #12: Nutrient Loads to the Baltic Sea Baltadapt Climate Info #13: Eutrophication Baltadapt Climate Info #14: Sea Ice (to be published soon) Impact Assessment Reports: Baltadapt Report #3: Climate Change Impacts on Marine Biodiversity and Habitats in the Baltic Sea and Possible Human Adaptations [pdf, 5.43 MB] Baltadapt Report #4: Baltadapt Report # 4 Climate Change Impacts on the Baltic Sea Fish Stocks and Fisheries. Review with a Focus on Central Baltic Herring, Sprat and Cod [pdf, 3.02 MB] Baltadapt Report #5: Climate Change Impacts on Infrastructure in the Baltic Sea Region [pdf, 3.29 MB]

Tak for opmærksomheden