Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n



Relaterede dokumenter
AHORNPARKENS SEKSUALPOLITIK

Implementering af Seksualpolitikk i boligen. NFSS Årskonference Grand Terminus Hotel Bergen 25. marts Karsten Løt

Fra tabu til fagligt tema

Seksualpolitik på Dagcentret Regnbuen

Maglebjergskolens seksualpolitik

SEKSUALPOLITIK FOR STENSAGERSKOLEN - SKOLE OG FRITIDSORDNING

Seksualpolitik. for borgere under Handicap & Psykiatri. i Aabenraa Kommune

Vi har forståelse for at alle har forskellige grænser, men samtidig har alle medarbejdere et ansvar ift. at understøtte seksualundervisningen.

SEKSUALPOLITIK. Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.

Seksualpolitik i Ældre og Handicap. Langeland Kommune

Seksualpolitik for Sorgenfriskolen

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Seksualpolitik. Grundtvigsvejs seksualpolitik er udarbejdet af: Anna Marie Schnuchel Skou Pædagog og seksualvejleder.

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Bofællesskabet Birthe Marie

gode råd om at se og forebygge overgreb

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Overordnede retningslinier. Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem. Voksen handicap og psykiatriområdet

Refleksionsspørgsmål

Retningslinier vedr. seksuelle overgreb.

Seksualpolitik På det specialiserede voksenområde. i Ishøj og Vallensbæk Kommuner

VIKOM netværket. 23. September 2014 Kl Kim Steimle Rasmussen

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Hvad er gråzoneprostitution?

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

Maglebjergskolens seksualpolitik

1. Indledning: Medarbejderen skal derfor, altid tage udgangspunkt i borgerens:

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

DKDK-årskursus 2015 Maj-Britt Joost Demens og seksualitet af Maj-Britt Joost. Demens og seksualitet

Inspirationskatalog til udarbejdelse af lokale seksualstrategier.

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

Overordnede retningslinier Forebyggelse af seksuelle krænkelser og overgreb brugere / beboere imellem Voksen handicap og psykiatriområdet

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

Sådan passer du på dig selv i arbejdet med sexologiske problemer

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

Beredskabsplan og handlevejledning Marts Kort udgave

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

Retningslinier ved mistanke om seksuelle overgreb på børn i dagtilbud samt vejledning i, hvordan personalet skal forholde sig.

Sundhed og seksualitet:

SPECIALSEKTOREN Forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb på voksenområdet

Ungdomsrådgivningen Psykologhjælp.

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Børnehuset Babuska. Forebyggelse af overgreb på børn

HVERDAGENS DILEMMAER CASEØVELSE OM SEKSUALITET OG INTIMITET

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.

S d å a d n a g o j r o d r e d e v i v

Sundhed og seksuallære:

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?

Børnehaven Benediktevej politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn.

Hverdagens dilemmaer i pleje-, rehabilitering og forebyggelsesarbejdet - caseøvelser

Beredskabsplan ved vold og seksuelle overgreb mod børn

Præsentation af Solglimt. Indledning. Seksualitet:

INTRODUKTION OM SEX & SAMFUND RETTEN TIL SEKSUALITET UANSET ALDER OG SYGDOM

S k e s k u s a u l a p l o p l o i l t i i t k

BALLERUP KOMMUNES HANDLEVEJLEDNING VED MISTANKE, BEKYMRING ELLER VIDEN OM ANSATTES SEKSUELLE OVERGREB PÅ BØRN OG UNGE Side 1

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl

Husk seksualiteten! Ældre og kronikeres seksuelle sundhed og trivsel

Dagtilbud Vemmelevs politik til forebyggelse af seksuelle overgreb og vold!

GRÅZONEPROSTITUTION VS SUGARDATING

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte

Seksualitet Grænser og Accept

Indholdsfortegnelse: Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge. bekymring mistanke - viden. Indledning... s. 2

HJÆLP BØRN OG UNGE, DER HAR PROBLEMER - DIN GUIDE TIL AT HJÆLPE BØRN OG UNGE

Mistanke om vold og seksuelle overgreb mod børn og unge under 18 år - Beredskab og retningslinjer

Korskildeskolens voldspolitik

DET KAN VÆRE PINLIGT FOR FORÆLDRENE. En national kortlægning af daginstitutioners håndtering af børns seksualitet

Velkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4

Vejledning. Seksualitet - uanset handicap

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

RETNINGSLINIER FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

Beredskabsplan Handleguide om hjælp til børn og unge, der er udsat for overgreb

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

Retningslinjer og procedure ved overgreb mod børn. Dagtilbud Maj 2016 Opdateret januar 2019

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Vejledning om håndtering af seksuel chikane og krænkende handlinger på arbejdspladsen

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.

INDHOLD. Hvorfor have en samværspolitik? S.03. Grænser skal respekteres S.05. Om børneattester, forældresamtykke og tavshedspligt S.

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Samlet status seksuel sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

Seksualitet og borgere med funktionsnedsættelser

K V A L I T E T S P O L I T I K

Voldspolitik. Kobberbakkeskolen

Transkript:

Seksualpolitik Jonstrupvang

I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger vedr.: Seksualitet - uanset handicap. Denne vejledning er obligatorisk læsning for alle ansatte på Jonstrupvang. Her kan du læse om, hvad du og beboeren har ret og pligt til at samtale om. Den indeholder endvidere en masse praktiske oplysninger om hvilke muligheder du har for selv at støtte og vejlede samt i hvilke situationer, du kan hente hjælp udefra. Med ansvar mener vi, at det er dig der er ansvarlig for, at de ønsker/behov vores beboere kommer med, bliver ført ud i livet. Hvis en beboer henvender sig til dig er det fordi, Du er blevet udvalgt og er derfor noget særligt. Vi forventer, at du reagerer i overensstemmelse med Jonstrupvangs seksualpolitik og værdiggrundlaget her på stedet. På Jonstrupvang ønsker vi at skabe et seksual venligt miljø. Det vil blandt andet sige rummelighed, åbenhed, dialog og ikke mindst respekt for det enkelte menneske.

Vision Visionen er, at beboerens seksualitet bliver en naturlig og integreret del af hverdagen på Jonstrupvang. Jonstrupvangs seksualpolitik skal være dynamisk og vil blive rettet til efter sidste ny viden/lovgivning omkring handicappedes seksualitet. Etik Når du arbejder med andre menneskers seksualitet, kommer du dybt ind i personens intimsfære. Derfor er det meget vigtigt, at du arbejder med stor respekt og omtanke i ord, handling og kropssprog. Det er meget vigtigt, at du husker din tavshedspligt og husker, at seksualitet er og bliver et privat anliggende og aldrig må indgå i uprofessionelle samtaler, hverken med beboere eller det øvrige personale, samt at færrest mulig involveres i den enkeltes beboer behov og ønsker.

Egne normer og grænser For at kunne imødekomme beboeren og dennes seksualitet, er det vigtigt at tage stilling til egne normer og grænser. Den hjælp /vejledning /støtte, der kan være behov for, er af meget forskellig karakter. Der kan f.eks. spørges om kærlighed følelser, f.eks.: Hvordan man får en kæreste, hvordan får man et parforhold til at fungere, venskaber osv. Der kan også spørges om hjælp til seksualitet, f.eks. til at blive afklædt i forhold til at have seksualitet, hjælp til at ligge sammen med en kæreste, oplæring i at tilfredsstille sig selv, kontakt til en prostitueret og meget andet. Det er vigtigt, at I på gruppemøder diskuterer emnet, så I overordnet kender kollegaers holdninger og grænser. Du kan komme ud for at beboere har en seksuel adfærd, der afviger fra egne normer. Disse beboere skal have samme støtte og vejledning til at udleve deres seksualitet, som alle andre der ikke afviger fra normen. Ligeledes skal du som personale være opmærksom på, at beboernes seksuelle niveau og status kan være forskellig fra "normen" og det aldersvarende. Føler du dig usikker, skal du tage emnet op med dine kolleger eller en seksualvejleder. Du har ret til at sige nej til at hjælpe beboeren med dennes seksualitet, men er forpligtiget til, at finde en kollega der kan.

Kærester At være kærester betyder kærlighed, tryghed og evt. status, men det er ikke altid, at det betyder sex. For de fleste er kærligheden en dejlig fornemmelse i kroppen, en ny verden der åbner sig, at være sammen med et andet menneske. At være kærester kan f.eks. være at se film sammen i hinandens lejligheder, spille spil, holde i hånd, sidde tæt, kysse hinanden og meget andet. Det meget vigtigt at pointere, at være kærester ikke altid betyder, at man absolut går i seng med hinanden. Personalet har til opgave at tilbyde støtte og vejledning omkring kæresteforhold. Det er vigtigt at begge parter er enige om, hvor langt de ønsker at gå. Forventninger der ikke bliver indfriet/forstået kan ende i skuffelser eller krænkelser. Som personale har man pligt til at hjælpe beboere, der ønsker samvær med deres kærester og give dem mulighed for at kunne sove sammen. Det er også personalets opgave at vejlede og hjælpe parret til seksuelt samvær, hvis dette ønskes, eller henvise til en anden der kan hjælpe.

Den seksuelle adfærd i fællesrum Det er personalets opgave og ansvar at vejlede til en hensigtsmæssig seksuel adfærd i det offentlige rum. Dette skal ske på en hensigtsmæssig etisk måde, der ikke sætter beboeren i forlegenhed. Den seksuelle adfærd i det private rum I beboernes egen lejlighed er der vide grænser for de seksuelle udfoldelser. Her er det vigtigt, at personalet tilsidesætter egne normer og grænser og anerkender og accepterer den enkeltes/parrets lyster og behov. Personalet skal respektere privatlivets fred, og udvise diskretion, men skal selvfølgelig altid reagere professionelt, hvis man har mistanke om overgreb. Der skal dog altid bankes på og afventes svar, inden man træder ind i beboerens lejlighed. Det er ikke altid beboerne har en fornemmelse for blufærdighed, det er derfor personalets opgave at beskytte de seksuelt udøvende, samt andre beboer, gæster m.v. mod frit udsyn til lejligheden, (trække gardinerne for, lukke døren osv.

Personalets adfærd og påklædning Det er vigtigt at være opmærksom på, at du som ansat kan være medvirkende til at udsende utilsigtede seksuelle signaler gennem påklædning og i særdeleshed adfærd, undgå derfor at være udfordrende klædt, så du udsender signaler, som kan misforstås. Beboernes adfærd og påklædning Enkelte beboere kan have brug for hjælp og vejledning omkring påklædning og seksuelle signaler. Når du giver denne vejledning skal der gøres med respekt og anerkendelse af beboerens seksualitet. De fysiske rammer Personalet skal være behjælpelig med at vejlede omkring alternativer, såfremt indretningen er et problem for beboerens seksuelle udfoldelse. Hvis en beboer f. eks ønsker at sove sammen med en kæreste, vil en dobbeltseng i stuen måske være hensigtsmæssig. Grundet fysiske begrænsninger i byggeriet er det ikke altid muligt at kunne flytte sammen i en stor lejlighed. Men som personale skal vi altid forsøge at imødekomme beboernes ønsker, og bestræbe os på at tænke i løsninger og ikke begrænsninger.

Seksuelle krænkelser og overgreb Hvis du bliver opmærksom på, at en beboer er blevet udsat for seksuelle krænkelser eller selv krænker andre, har du som medarbejder en særlig skærpet indberetningspligt. Vær opmærksom på følgende: Tab af færdigheder samt tab af eller forringet evne til at tale Ændret personlighed eller adfærd og lav selvfølelse Depression, indadvendthed Selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelse Du skal i første omgang henvende dig til din leder. Kan lederen ikke træffes, og der er tale om en akut situation, hvor politi og lægehjælp er påkrævet, skal du selvfølgelig rekvirere den fornødne hjælp straks. Senfølger af seksuelt overgreb Seksuel dysfunktion, f.eks. overdrevent seksuel fikseret Øget risiko for selv at begå seksuelle overgreb. Depression, eller lav selvværdsfølelse Posttraumatisk stressforstyrrelse Selvmordsforsøg Misbrug Ovenstående ændret adfærd eller andre væsentlige ændringer i adfærden hos en beboer, kan skyldes, at vedkommende har været/bliver udsat for seksuelle overgreb.

Hjælp til beboer der har været udsat for seksuelt overgreb Der kan overvejes psykologhjælp eller anden terapiform. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et menneske med nedsat psykisk funktionsniveau måske aldrig vil kunne bearbejde traumet, men måske altid vil have behov for f.eks. psykologhjælp, terapi, medicin løbende og især i følelsesmæssige belastede perioder. Hvordan kan man hjælpe krænkeren Hvis man oplever en person udsætte en anden person for overgreb, har vedkommende formentlig brug for behandling og hjælp til at stoppe med at udføre overgreb. Her kan der tænkes på, at foreslå at få udlevet seksualiteten på anden vis. (I tilfælde af mistanke om seksuelt overgreb overfor en beboer/bruger, findes der på vagtstuen en hylde vedr. seksualvejledning). Prævention Hvis en beboer har et aktivt sexliv, der medfører risiko for uønsket graviditet eller pådragelse af kønssygdomme, skal personalet sørge for at beboeren får rådgivning omkring prævention.

Køb af seksuelle ydelser Personalet skal hjælpe og vejlede beboere, hvis de ønsker besøg af eller selv ønsker at besøge en prostitueret. I den forbindelse kan det blandt andet være personalets opgave at formidle kontakten og ønskerne til den prostituerede. Ligeledes sørge for, at beboeren er velsoigneret inden besøget, og skabe gode rammer, hvis samværet skal foregå i beboerens eget hjem. Husk at have dialogen omkring ønsket om diskretion. Seksuelle hjælpemidler Da vores beboer kan have stor glæde af seksuelle hjælpemidler, til brug ved onani, skal vi som personale hjælpe med, at beboeren kan få råd og vejledning til indkøb af disse. Vi skal ligeledes være behjælpelige ved brug og rengøring af hjælpemidlerne. Øvrigt Hvis du har lyst til at vide mere eller læse supplerende litteratur omkring emnet handicappede og seksualitet, se i bogskabet på torvet eller på hylden på vagtstuen. Socialministeriets vejledning 2001 er at finde i alle storgrupper.

Egne noter

Relevante links: www.spastikerforeningen.dk www.handicap.dk www.seksualvejlederforeningen.dk www.vfb.dk www.clh.dk www.servicestyrelsen.dk Udarbejdet i 2010 af: Ketty Sparre Lorentzen, Erik Sloth, Mette Weischer Lisbeth Vollund Kristensen, Jens Skaaning, Yvonne Rasmussen og Mona Funch Layout: Jesper Sparre Nyhjem