BRIEFING For i sandhed at kunne hjælpe en Anden, må jeg forstå mere end men dog først og fremmest forstå det, han forstår Søren Kierkegaard
1. Indledning I 1990 fik bureaumanden Ottar Samuelsen en idé. Han ville vise, at reklamebranchens samfundsengagement og indsatsvilje var bedre end sit rygte. Idéen gik ud på at lade alle landets kreative konkurrere om at lave én kampagne, som kom en ubemidlet velgørenhedsorganisation til gode, og som fik medieplads og produktion fuldstændig uden vederlag. 50 indsendte kampagner til den første norske konkurrence bekræftede, at Reklame for Alvors initiativtager havde ret. Siden har Reklame for Alvor været en årligt tilbagevendende begivenhed i Norge. I 1998 kom Reklame for Alvor til Danmark og lagde ud med en holdningskampagne for psykiske sygdomme og problemer. Siden hen har følgende emner være taget op: integration af nydanskere på arbejdsmarkedet (1999), spiseforstyrrelser (2000), flygtning i Danmark (2001) og ældres angst for vold (2002). I år modtog Reklame for Alvor 89 ansøgninger fra velgørende organisationer, der havde et budskab. Arrangementet er prioriteret som en af Reklameklubbens og Dansk Marketing Forums fornemmeste opgaver, og har allerede trofast og stor tilslutning akkurat som i oprindelseslandet Norge. Årets afsender er Offerrådgivningen. 2. Opgavestiller Offerrådgivning blev etableret i 1997, på baggrund af en ændring i retsplejeloven også kendt som Voldspakken. Lovændringen skete med et ønske om at forbedre ofrenes retsstilling, når der er sket en forbrydelse. Typisk har været, at de kriminelle er blevet beskyttet og hjulpet igennem systemet, mens ofrene mange gange er overladt til sig selv. I forbindelse med lovændringen foreslog landets daværende justitsminister Frank Jensen en række initiativer. Landets 54 politikredse blev blandt andet opfordret til at etablere en offerrådgivning i samarbejde med frivillige. Justitsministeren udtalte i en pressemeddelelse følgende omkring hensigten med offerrådgivningen: Sigtet er, at der skal være en frivillig, uafhængig og let tilgængelig mulighed for rådgivning, hvis man har været udsat for en forbrydelse. Jeg håber at de nye, lokale offerrådgivninger både kan blive et led i bekæmpelse af kriminaliteten og en personlig hjælp for de mennesker, der bliver udsat for vold og anden kriminalitet (Justistministeriet, 25. juni 1998). Offerrådgivningen fungerer i dag som en 100% frivillig organisation baseret på græsrodsprincippet, uafhængig af myndigheder. Offerrådgivningen tilbyder ofrene fuldstændig anonymitet. Rådgivningen yder ingen behandling, men udelukkende medmenneskelig kontakt og forståelse, samt råd og vejledning. Rådgivningen er i dag bredere målrettet alle personer, samt eventuelt pårørende, som har været udsat for en forbrydelse eller en ulykke. I 2002 var der i alt 329 frivillige og ulønnede offerrådgivere tilknyttet ordningen fra de 54 politikredse, fordelt på i alt 7 regioner. Målsætningen med den frivillige rådgivning er: At være der når ofret har brug for det man kan få fat i nogen døgnet rundt At tage alle henvendelser alvorligt At skabe ro og tryghed for ofret At have tid til at lytte At vise forståelse og respekt for ofret At hjælpe ofret med at få styr på den hændelse, han eller hun har været ude for Der afholdes løbende kurser og regionsmøder for de frivillige. Der udgives et nyhedsbrev fire gange årligt, som sendes til alle offerrådgivninger og politiets kontaktpersoner. Offerrådgivningen har udarbejdet deres egen hjemmeside, der kan ses på www.offerraadgivning.dk 2
3. Kontakt til Offerrådgivning Offerrådgivningen tilbyder øjeblikkelig hjælp til ofre for kriminalitet og ulykker. De frivillige offerrådgivere yder personlig støtte til ofrene gennem samtale. Offerrådgivningen supplerer eksisterende muligheder ved at være særlig koncentreret omkring den menneskelige kontakt til og samtale med ofret. Rådgiveren hjælper med at få styr på hvad der skal ske, så ofret ikke skal bruge kræfter på at kontakte den ene instans efter den anden for at blive vejledt. Således kan rådgiverne hjælpe med en masse praktiske ting, som at udfylde skadesanmeldelser, eventuelt anmelde forbrydelsen til politiet eller få ofrene hjulpet videre i et professionelt behandlingssystem, hvis der f.eks er behov for læge- eller psykologhjælp. Herudover tilbyder de at tage med ofret i retten, hvis det er nødvendigt. Offerrådgivningen henviser til andre organisationer, hvor det er relevant og informerer om øvrige støttemuligheder. Det kan være en jungle at finde rundt i de mange forskellige rådgivningsmuligheder og tilbud, der er findes. Offerrådgiverne skaber overblik og yder støtte, når det ser allermest sort ud. Der oprettes et centralt telefonnummer, der kan ringes til døgnet rundt. Rådgiverne har tavshedspligt og tilbyder i første omgang at lytte. Ofrene kan være anonyme, og der stilles ikke krav om, at de skal udfylde en masse skemaer eller tage stilling til en masse spørgsmål. 4. Offerrådgiverne Offerrådgiverne er bredt favnende og har dyb indsigt i, hvilke muligheder et offer har, samt i de psykiske mekanismer der gør sig gældende, når man er udsat for en krise. (jf. bilag 1). Rådgiverne har typisk en baggrund inden for social- og sygehusvæsenet, men det er ikke et krav. Rådgiverne bruger sig selv som redskab til at forstå og imødekomme ofrene. Udgangspunktet er deres erfaring og viden, men også mere eller mindre bevidste værdier og holdninger spiller ind. Rådgiverne er mennesker med en stor livserfaring og et kæmpe overskud, der gør, at de kan yde stor støtte til mennesker i krise. Alle rådgiverne arbejder frivilligt og bruger deres fritid på at hjælpe andre. Fælles for rådgiverne er deres engagement, kompetence og evne til at skabe tillid. Der arrangeres løbende kurser for rådgiverne, hvor de uddannes og opdateres omkring ofrenes muligheder, og hvordan de støttes bedst muligt. I bilag 2 er vedlagt nogle af de hovedpunkter, som offerrådgiverne arbejder efter. 5. Målgruppen Hvad er et offer? Et offer er en person, der har været udsat for en udefrakommende og belastende begivenhed. Det kan være alt lige fra vold, overfald, røveri og incest til trafikuheld eller indbrud. Et offer er en person, der enten direkte har været udsat for overgreb, eller indirekte ved at være vidne til en ubehagelig begivenhed. Et offer behøves ikke nødvendigvis at have været til stede i situationen for efterfølgende at lide overlast. Fælles for ofrene er, at de umiddelbart efter er i en tilstand af mental krise, der gør, at de ikke kan tænke klart. Tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder er ikke tilstrækkelige til, at de kan forstå og beherske den aktuelle situation. Ofret har behov for hjælp. Hjælpen kan være konkret i form af rådgivning og information, men først og fremmest har et menneske i krise brug for hjælp til at udholde at være i en uudholdelig situation. Alle kan som udgangspunkt ringe til en offerrådgiver. Hvor mange ofre er der? Både kriminalitet og ulykker rammer bredt og vilkårligt, enhver kan pludselig få behov for akut støtte. I 2002 var der på landsplan 4.013 henvendelser til offerrådgivningen, hvilket er en stigning på næsten 1000 henvendelser i forhold til året før. De fleste henvendelser kommer fra mennesker, der har været udsat for vold enten på gaden, overfald/vold eller ægteskabelig vold i hjemmet. Størsteparten af ofrene, 3
2.724, blev direkte henvist fra politiet, resten har fået kendskab til rådgivningen via en folder på et offentligt kontor, annoncer i lokalaviser eller gennem en bekendt. Offerrrådgivningerne modtager for få henvendelser i forhold til antallet af overgreb. Der er to årsager hertil: 1. Mange kender ikke tilbuddet, når krisen pludselig indtræffer 2. Mange som får tilbuddet efter et overgreb føler sig skamfulde over at søge fremmed hjælp, selvom følelserne er i oprør I bilag 3 er fakta om ofre i Danmark og omfanget nærmere beskrevet. 6. Indsigter Når man har været offer for en ubehagelig hændelse er første reaktion typisk chok. I chokfasen er ofret som regel ude af stand til at tænke klart og reagere hensigtsmæssigt. Chokfasen kan vare alt fra nogle få minutter til flere dage. Efter chokfasen kommer en reaktionsfase, der forbindes med mange følelser lige fra angst, krænkelse, til skam og skyldfølelse og i vise tilfælde ligefrem selvmordstanker. Ofret føler sig ensom og forladt. Alene i hele verden med sine følelser og sine oplevelser. Mange føler det er flovt, at det er et svaghedstegn, at man er ude af stand til at tage vare på sig selv og sin egen situation Ofrets omgivelser har ofte meget svært ved at forholde sig til situationen, ligesom ofrene selv kan have svært ved i det hele taget at vedkende sig, at de er ofre. Det er ikke generelt accepteret i samfundet at være handlingslammet og uden dømmekraft. Det at være offer er et negativt ladet begreb. Ofrene kan have svært ved at erkende, at de kan have brug for hjælp. Udfordringen ligger i at få ofret til at føle, at det er helt normalt og acceptabelt, at de har brug for hjælp fra andre mennesker. Også mennesker som ikke er en del af ens normale omgangskreds. Men netop det, at der er mulighed for anonymt at tale med et andet menneske, hvor samtalen drejer sig 100% om ofret og om ofrets følelser og opfattelse af situationen, kan hjælpe den enkelte videre i bearbejdningen af det skete. I bilag 1 er vedlagt beskrivelse af den psykiske krises faser og de reaktioner, der er forbundet hermed. 7. Målsætningen Den primære målsætning med kampagnen er at gøre opmærksom på offerrådgivningen og få ofrene til at henvende sig pr. telefon for at hjælp. Kampagen skal udbrede kendskabet til offerrådgivningen bredt, så man husker den, når der pludselig er brug for det. Som en afledt effekt af kampagnen ønskes en holdningsændring henimod almindelig accept af behovet for at søge hjælp efter kriminalitet og ulykker. 8. Budskabet Offerrådgivningerne har en vigtig rolle i forhold til de mange mennesker, der er udsat for overgreb og ulykker. En rolle, som i dag ikke kan udfyldes af andre tilbud fordi: De kriminelle ikke følger samfundets normale åbningstid offerrådgiverne kan kontaktes døgnet rundt, når behovet opstår. Et chokeret menneske har svært ved at finde initiativ til at søge hjælp Det kan være svært at finde rundt i tilbudene og vælge de relevante Mange har stadig en skamfølelse ved at erkende, at de er i en psykisk krise Det målgruppen skal tænke er: Nå jeg pludselig møder kriminalitet og ulykker, er det naturligt for mig, at følelserne gør oprør et telefonopkald giver mig gratis og anonym rådgivning og støtte til at komme videre 4
Det løfte, som binder målgruppen sammen med offerrådgivningerne, er: Du er ikke alene Det er troværdigt fordi: Hos offerrådgivningen sidder der erfarne personer med tid til at lytte 9. Logo Offerrådgivningen har i dag et logo, som ikke udstråler de rette værdier for denne type rådgivning. Som en del af årets opgave, skal der udfærdiges udkast til et nyt logo, der råder bod på dette. Offerrådgivningens nye logo bør give indtryk af en seriøs, lyttende og hjertevarm organisation, eventuelt med et gran græsrodsbevægelse i sig. En grundig gennemlæsning af denne brief vil give en god ide om, hvilke ting, man lægger vægt på hos Offerrådgivningen. Der er ingen restriktioner omkring typografi, farver mm., men det vil være hensigtsmæssigt at gengivelse af logoet ikke er betinget af tryk i 4 farver. Det bør således kunne fungere i både sort/hvid og med eksempelvis en staffagefarve. Logoet skal som minimum indeholde ordet Offerrådgivningen. Hvis muligt må der gerne indgå en trekant i logoet; den er indeholdt i det nuværende logo og symboliserer forholdet mellem offer, Offerrådgivningen og de offentlige instanser. Man har valgt at gøre dette til en separat vurderet opgave, eftersom der ikke er nogen garanti for, at den, der laver den rigtige kampagne, også er i stand til at lave det rigtige logo. Logoforslagene deltager således i en egentlig logokonkurrence, som er uafhængig af udfaldet på kampagnen. Kampagnevinderen er forpligtet til at benytte det vindende logo. Logoforslaget indsendes som en del af kampagnen. Der indsendes to versioner af logoet, et i farver og et i sort/hvid. Begge opklæbes som A4 ark på eet stykke pap, der ligesom resten af materialets baggrunde ikke må overstige 35x70 cm. Vinderen af logokonkurrencen forpligter sig til at gøre logoet klar til tryk (som eksempelvis.eps fil) uden beregning. 10. Tone og stil Kampagnen skal henvende sig bredt. Tonen skal være saglig og seriøs og tage hensyn til de meget stærke følelser, der er på spil. Vi skal tale i øjenhøjde, vise åbenhed, accept, og engagement. Kampagnen skal skabe tillid, uden at virke bedrevidende eller på nogen måde forsøge at skabe mening, neglicere eller fornedre det skete. 5
11. Bilag 1. Den psykiske krises faser og reaktioner Krisetilstanden, som et offer gennemgår, indeles i fire faser: 1. Chokfasen 2. Reaktionsfasen 3. Bearbejdsningsfasen 4. Nyorienteringsfasen 1. Chokfasen Følelse af uvirkelighed Benægtelse af det skete Tænker ulogisk, handler usædvanligt Følelsesblokeret eller oversvømmet Overaktiv/apatisk Rolig udadtil kaos indvendig 2. Reaktionsfasen Langsom erkendelse af den nye situation Benægtelse af realiteterne Voldsomme følelser, feks. fortvivlelse, angst, vrede, skyld/skam Isolation, f.eks. udeblivelse fra arbejde Desperate handlinger Kropslig utilpashed, f.eks.: træthed, søvn, spiseforstyrrelser, spændinger, uro, rastløshed, hovedpine. 3. Bearbejdningsfasen Fuld erkendelse Accept af det skete Begynder at kunne se fordele ved det skete 4. Nyorienteringsfasen Blikket rettes fremad Akutte reaktioner, der er forbundet med en krisetilstand: Det skete forekommer uvirkeligt Man føler sig fremmed for sig selv Bevidsthedstilstanden ændres Opfattelsen af tid ændres Det faktuelle huskes dårligt Sansemæssige indtryk huskes stærkt Reaktionen betinges af: Hvor voldsom hændelsen er Hvor længe den varer Om hændelsen er forudset eller pludselig Hvor magtesløs man har følt sig Ens livshistorie/erfaring Den øjeblikkelige livssituation Det sociale netværks støtte Ens forståelse af det hændte 6
2. Vejledning til offerrådgiverne Det gælder om, at man som hjælper: Er nærværende og til rådighed for den anden som den person, man selv er Opmærksomt følger den anden, dvs. ser og hører ham eller hende Respektfuldt deler med den anden, hvad der sker med en selv i mødet Gode råd til hjælperen: At man lytter og rummer At man undlader at trøste At man accepterer stærke følelser At man afstår fra at forsøge at skabe menning i det, der er sket At man bremser overilede handlinger 3. Fakta om ofre i Danmark Ifølge politiets statistik blev der i år 2001 anmeldt i alt 493 voldtægtssager i Danmark. Hertil kommer 407 sædelighedsforbrydelser, hvoraf 220 var begået mod børn. Samme år blev anmeldt 1.588 blufærdighedskrænkelser og 160 forbrydelser mod kønssædeligheden i øvrigt. Ligeledes blev anmeldt 52 manddrab og 147 forsøg på manddrab, samt 111 uagtsomme mandrab, herunder 101 i forbindelse med færdselsuheld. Der blev anmeldt i alt 10.080 voldssager, samt 262 forbrydelser mod liv og legeme i øvrigt. Hertil kommer 188 uagtsomme sager i forbindelse med trafikuheld. Der blev begået i alt 95.011 indbrud. Det er ikke oplyst, hvor ofte beboerne var hjemme imens. Der blev begået 182.094 tyverier og 3.192 røverier, heraf var 768 røverier begået på tankstationer og i forretninger. Alt i alt blev der i 2001 anmeldt 293.785 sager til politiet, hvor der direkte eller indirekte har været et offer involveret. Ud fra ovenstående må det konstateres, at et stort antal danskere hvert år er ofre for enten vold, uheld, røveri eller voldtægt. Men mange sager anmeldes aldrig til politiet, hvorfor omfanget af ofre formodes at være betydeligt større. Således estimeres det at kun ca. 30% af alle voldsager anmeldes til politiet. (den danske offerundersøgelse 1995/96) 7
CASES Pige 7 år, voldtægt. Moderen kontakter os kl. 0.15, er meget ked af det og græder. Hendes problem er, at hun føler, hun står helt alene med problemerne. Hun ville ikke på dette tidspunkt tale med familien, før gerningsmand var afhørt af politiet. Vi talte sammen ca. en time og blev enige om, at hun kunne kontakte os igen, hvis hun ikke kunne finde ro. Endvidere aftalte vi at mødes dagen efter på Centret, så vi sammen kunne finde ud af, hvad hun gerne ville have vi hjalp hende med. Hun ringede 2 gange mere i løbet af natten. Aftalen blev efter mødet, at jeg kontaktede hendes kontaktperson hos politiet for at få at vide, hvad der videre skulle ske i sagen. Vi fik koblet en bistandsadvokat på, som med det samme fik en aftale om at mødes med moderen. Vi havde tæt kontakt til moderen de næste dage, som også bad os om at kontakte kommunen, da hun syntes, hun havde svært ved at huske, hvad der blev sagt. Vi blev spurgt om være bisidder ved afhøring hos politiet, da barnet skulle ind til videoafhøring. Jeg tilbød dem at hente dem, så de ikke skulle tage offentlige transportmiddel kl. 7. om morgenen. Jeg opholdt mig i kantinen med moderen under afhøringen af barnet. Derefter havde vi kontakt jævnligt, når moderen syntes, hun havde brug for en snak. Der gik ca. 8 mdr., inden sagen skulle for retten, som vi selvfølgelig også bistod moderen med efter hendes ønske. Sagen blev anket, så det er en af de sager, der kommer til at fylde meget over lang tid. Kvinde, vold: Vi blev kontaktet af 39-årig, grædende kvinde. Hun havde et par dage kørt rundt i systemerne og vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun havde kontaktet krisecenter, men der kunne man ikke hjælpe hende, da hun ikke ønskede at bo der. Hun havde bare brug for at snakke, hun havde også henvendt sig på P s skadestue, men det de kunne tilbyde var noget at sove på, og det havde hun prøvet uden held. Vi aftalte at mødes med hende med det samme på Centret. Hun var meget forslået efter volden og havde mange smerter. Vi fik talt om, at hun havde været på skadestue, så der forelå lægelige papirer. Hun var også fotograferet på sygehuset, så den side af sagen var i orden. Jeg kontaktede en bistandsadvokat efter kvindens ønske, som fik et møde med hende, hvor hun bad os om at være med. Det var en sag med mange trusler fra gerningsmanden og hans venner, da kvinden ikke ville trække anmeldelsen tilbage. Vi måtte gennem kommunen for at skaffe ny bolig til familien, som også omfattede en datter på 8 år, og selvfølgelig havde vi også sammen med moderen kontakt til Børn- og Ungeforvaltningen. Der blev også givet beskyttet adresse og nyt tlf. nr. Vi fik kommunen til at betale for psykologbehandlinger til moderen, da hun havde det utroligt dårligt psykisk. Vi blev mange gange kontaktet, da kvinden havde meget brug for at tale med nogen, og vi mødtes mange gange med hende på Centret i de måneder der gik, inden retssagen kom. Her gik der desværre også meget lang tid, hvorefter gerningsmand ankede. I denne sag var jeg også bisidder i retten. 8
Mand, vold, indtrængen på privat grund og tyveri. En ældre mand ringede og bad om en snak. Han havde altid kunnet klare sit liv selv, men denne hændelse havde gjort, at han havde det så dårligt, at han blev nødt til at få nogen til at hjælpe sig. Han turde ikke være hjemme på sin bopæl, da det var der, det var sket en sen aften. Han havde ikke sovet ordentligt siden. Der var gået 3 uger, inden han henvendte sig hos os. Vi aftalte et møde hurtigt med ham og fik sat tingene på plads sammen med ham. Han ville meget gerne have en bistandsadvokat, selvom han havde sagt nej ovre ved politiet, da han blev afhørt. Vi ringede med det samme til kontaktpersonen og fik ønsket lagt i hans sagsmappe. Jeg ringede til politiet og spurgte, om man i denne konkrete sag kunne tilbyde ofret en overfaldsalarm, og det syntes de, var en god løsning. Vi talte med ham om det kunne være en idé at få en overfaldsalarm udleveret hos politiet, om det kunne være med til at skabe en tryghed for ham, og det tilbud blev han meget glad for. Næste dag fik han én udleveret hos sin sagsbehandler på politigården. Samme dag var han til møde med bistandsadvokaten. Vi har modtaget et meget sødt brev fra ofret, som takker os for den hjælp, han fik hos os. Vi var 2 rådgivere på. En mand og en kvinde, (hensyn til mandens alder). Han skriver, at inden han havde fået kontakten og hjælpen, overvejede han at tage sit eget liv. Nørrebro, væbnet røveri mod ekspedient En ung mand på 20 år passer om lørdagen en mindre fotoforretning for sine forældre. Han er gennem flere år godt bekendt med forretningsgangen. Midt på en lørdag formiddag kommer en yngre mand ind i forretningen for at købe film. Ekspedienten henter forskellige filmtyper for at præsentere dem. Da han igen vender sig mod kunden, har denne trukket en kniv, som han holder op mod ekspedienten, mens han siger, at han skal have kassens indhold. Ekspedienten udleverer hurtigt de 1000 kr., som kassen på det tidspunkt indeholder, og røveren forsvinder i en fart. Ekspedienten ringer straks efter til sine forældre for at fortælle om episoden. Under fortællingen bryder han sammen i gråd. Forældrene siger, at de straks vil komme og ringer derefter til politiet, som hurtigt indfinder sig. Under afhøringen fra en kvindelig betjent er ekspedienten flere gange uligevægtig, men behandles hensynsfuldt af politiet. Politiet udleverer Offerrådgivningens kontaktnummer, og sent samme aften ringer den unge mand for at få en samtale. Manden vælger, at samtalen skal foregå sammen med hans kæreste i hendes lejlighed. Ud over selve hændelsesforløbet, kom det under samtalen frem, at den unge mand var flov over at have sat forældrenes penge til, over ikke at have ydet modstand, og over at have flæbet over for forældrene og politiet. Desuden var han naturligvis ydmyget af den kontante trussel fra røveren og magtesløsheden. Ud fra beretninger fra venner og presse om lignende optrin havde han før sin egen oplevelse dannet sig et klart indtyk af, hvordan han selv ville reagere i sådan en situation. Men virkeligheden var anderledes. Manden havde stor opbakning fra et godt netværk af familie, venner og en sød kæreste, som alle viste ham stor forståelse for hans ydmygelse og frygt. Men han var bange for, at de alle havde ondt af ham, fordi han ikke havde ydet, hvad han burde. Rådgiveren vurderede, at samtalen med en fremmed mand om hændelsens fornuftige forløb, om værdier som penge/førlighed/liv og om macho/kærlighed/tålmodighed kunne blåstemple de gode omgivelsers attitude. Rådgiveren foreslog ingen opfølgning. 9
Kvinde, mistet søn ved fejlfix En enlig kvinde i omegnen opsøges en aften af to betjente fra City, som meddeler hende, at hendes søn, som har været narkoman i København i flere år, er død af et fejlfix (for stærk eller uren narkotika, som af og til anvendes af pushere til at advare andre debitorer). Kvinden blev for år tilbage forladt af sin mand, som ved samme lejlighed slog hånden af sin søn. Ved kvindens seneste mange samvær med sønnen har han opsøgt hende om natten. Efter at være blevet lukket ind har han slået hende og bestjålet hende. Den forfærdelige opførsel fra sønnen har opfyldt meget af hendes seneste liv, men har ikke opløst hendes kærlighed til ham. Ved meddelelsen om hans død følte hun at have mistet det sidste, hun havde. Venner og bekendte var gradvist forsvundet i takt med hendes solidaritet med sønnen og forbindelsens ofte bizarre følger. Hun havde ingen at tale med om det værste. Politiet fra City efterlod ved besøget nummeret til Offerrådgivningen, som hun opsøgte dagen efter den frygtelige meddelelse. Kvinden var under samtalen tynget af sorg og skyld over sønnens skæbne sammen med vrede over sønnens opførsel og mandens ansvarsløshed. Aktuelt var hun mest bekymret over, at hun ikke vidste, hvor sønnens lig befandt sig, så hun kunne se ham. Rådgiveren fik kontakt med Retsmedicinsk Institut og fulgte kvinden derind for at tage afsked med sønnen. I den efterfølgende samtale vurderede rådgiveren, at kvinden havde brug for psykologisk behandling og anden samtaleterapi. Efter aftale med kvinden kontaktede rådgiveren samme aften foreningen Vi har mistet et barn for en senere aftale med en samtalegruppe. Kvinden fik oplyst sine muligheder for at få psykologisk hjælp med offentligt tilskud. En opgave den følgende dag var at kontakte det lokale, offentlige nummer for at forfølge denne mulighed. En anden opgave var at kontakte den lokale bedemand og sørge for sønnens begravelse. En brutal skæbne med ringe trøst. Mand, røveri mod handicappet En mand på 40 år har i en årrække været antikvitetshandler. Tunge møbler har ødelagt hans ryg og delvist lammet hans ben. Han kan kun bevæge sig i en trippende gang og venter på en operation. Han er tilkendt revalidering til omskoling. Manden bevæger sig en dag til sit nye studium i sin mærkelige gangart med en skuldertaske indeholdende en lille laptop-pc og et par nye bøger. Denne formiddag er gaden på Frederiksberg næsten mennesketom. Det eneste menneske i syne er en modgående yngre mand i konditøj. Da han tror, at manden skal til at passere ham, får han et hårdt spark i skridtet, så han går i knæ på fortovet. Smerten i ryggen lægger ham helt ned. Den yngre mand griber fat i hans taske. Han beder ham om at lade tasken være, da han er økonomisk på røven og ikke kan undvære indholdet. Den yngre mand slår hans hoved hårdt i flisen, så han mister bevidstheden. Da han vågner, er tasken væk, og nogle behjertede mennesker hjælper ham på skadestuen. Denne antikvitetshandler havde i for vejen svært ved at gå på gaden, nu er han også bange for at opholde sig der. Rådgiveren vurderede, at manden havde brug for psykologisk behandling for traumet og kontaktede kommunen for at formidle den. Desuden kontaktedes en bistandsadvokat med henblik på erstatning. Manden blev tilbudt ledsagning i den efterfølgende retssag. 10
PRAKTISKE OPLYSNINGER Media Kampagnen skal køre i de medier, som gratis stiller plads til rådighed for Reklame for Alvor. Der er tale om følgende mediekanaler: Dagspresse Ugepresse Månedspresse Fagpresse TV Radio Go-Cards Outdoor Internet Den konkrete opgave Udarbejd kommunikationsstrategi og løsning/layouts til kampagnen baseret på denne briefing. Det står deltagerne frit at indsende flere forslag. Bureauet skal være i stand til at færdiggøre den endelige kampagne. Et kampagneforslag skal således bestå af layouts/løsninger til: Dagspresse: Uge-/måneds-/fagpresse: TV: Radio: Outdoor: Postkort: 3 helsides annoncer 1-3 helsiders annoncer 1-3 TV-spots 1-3 radiospots 1-3 bushængeskilte 1 postkort Samt en kortfattet kommunikationsstrategi på maksimalt 2 A4 sider. Afleveringsmateriale Annoncer og øvrige elementer (herunder logo) opklæbes på karton (max 35 x 70 cm). Idéer til film og radio leveres som storyboard, manuskript eller VHS/DVD/kassettebånd. Idéerne skal kunne produceres til lave omkostninger og må ikke overstige 30 sekunder. Bureauets navn, adresse og telefonnummer, team og overskrifter fra kampagnen skrives ned og lægges i en anonym konvolut mærket Bureau. I en anden anonym konvolut mærket Kommunikationsstrategi, lægges kommunikationsstrategi på max. 2 A4 sider. Begge konvolutter limes på bagsiden af den første annonce i kampagnen. Indsendes der mere en én kampagne, skal hver kampagne indsendes for sig. Bureauets navn må ikke fremgå af kampagneelementerne. Alle elementer i hver kampagne skal nummereres på bagsiden: 1/12, 2/12, 3/12 osv. Teknisk gennemførelse Vinder-teamet og disses bureau vinder æren og ansvaret for færdiggørelsen af kampagnen. Det vil sige produktion af annoncer, tv-spots, radiospots, outdoor, postkort m.m. Dette gøres i samarbejde med leverandører og producenter, der støtter Reklame for Alvor. Det forudsættes, at vinderteamet færdiggør kampagnen mellem den 1. november 2003 og 1. januar 2004. Indsendelses- og øvrige tidsfrister Mandag den 20. oktober 2003 kl. 16.00 er sidste frist for indsendelse af kampagneforslag. Alt materiale sendes til Dansk Marketing Forum, Att.: Bolette Hagen, Nordre Fasanvej 113-115, Postbox 40, 2000 Frederiksberg C. Vinderen findes den 23. oktober 2003, og kåres ved en prisoverrækkelse den 29. oktober i Turbinehallerne i København. Her vil alle indsendte kampagner være udstillet. Fra den 29. oktober 2003 har vinderen frem til den 1. januar 2004 i alt ca. 8 uger til at færdiggøre kampagnen til indrykning. Dog skal enkelte medier have materialet tidligere. 11
Sponsorering I perioden fra 29, oktober 2003 til den 1. januar 2003 står en række sponsorer klar til at hjælpe det vindende bureau med eksekvering af kampagnen. Se de tilmeldte sponsorer på www.reklameforalvor.dk Analyse Reklame for Alvor har allieret sig med analysebranchen, som vederlagsfrit skal vurdere kampagnens effektivitet. Med dette tiltag ønskes en øget fokus på de konkrete resultater i befolkningens/målgruppens opfattelse af problemstillingen. Se de tilmeldte sponsorer på www.reklameforalvor.dk 8. Kampagneperiode Kampagnen starter den 2. januar 2004 og kører 6-8 uger frem. 9. Yderligere information For yderligere information omkring den konkrete problemstilling, kontakt: Offerrådgivningen Inge Christensen (ic@aulumhaderup.dk) 2245 8345 97472041 (efter kl. 18) www.offerraadgivning.dk For yderligere information omkring briefingen, kontakt: b1 Planning Strategisk planner Bettine Ortmann (bo@b1planning.dk) Frederiksborggade 22, 4. 1360 København K Tlf: 22 18 36 97 For yderligere information omkring Reklame for Alvor, kontakt: Dansk Marketing Forum Formand Niels Heilberg (nh@adpeople.dk) PeopleGroup Vester Farimagsgade 41 1606 Kbh. V Tlf: 72 21 51 00 Dansk Marketing Forum Projektleder Bolette Hagen (bh@d-m-f.dk) Nordre Fasanvej 113-115 Postbox 40 2000 Frederiksberg C Tlf: 38 11 87 87 12