Afrapportering af indgreb i selvbestemmelsesretten og udførelse af magtanvendelse på sociale tilbud under Region Midtjylland i 2014

Relaterede dokumenter
Afrapportering af indgreb i selvbestemmelsesretten og udførelse af magtanvendelse på sociale tilbud under Region Midtjylland i 2014

Rapport. magtanvendelse i Psykiatri og Social Psykiatri- og socialledelsen

Orientering om Rapport over magtanvendelser for handicapområdet 2016

Typer af magtanvendelse: 125 Personlige alarm- og pejlesystemer

SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune

Magtanvendelse voksne med nedsat psykisk funktionsevne

Årsredegørelse. Magtanvendelser Ældre og Social Service

Dagsordenpunkt. Odense Kommune skal en gang om året udarbejde en samlet indberetning af magtanvendelsesforanstaltninger

Orientering om årsberetning 2015 for magtanvendelse på Handicapområdet

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud i 2014

Orientering om Årsberetning om magtanvendelse på handicapområdet 2017

Afrapportering af magtanvendelse på de regionale sociale tilbud 2013

Varde Kommunes retningslinjer for magtanvendelse overfor voksne

Sundheds- og omsorgsområdet. Årsrapport Magtanvendelse efter servicelovens

Orientering om Årsberetning om magtanvendelse på handicapområdet

Behandlingscentret Østerskovens Lokale instruks vedr. standarden 1,5 Magtanvendelse på Børneområdet.

Vejledning til brug for ansøgninger og indberetninger om magtanvendelse.

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2015 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS

Sundhed og Omsorg ÅRSRAPPORT 2014 MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS

Plejeafdelingen Norddjurs Kommune. Årsrapport indberetninger magtanvendelse

Dagsordenpunkt. Odense Kommune skal én gang om året udarbejde en samlet indberetning af magtanvendelsesforanstaltninger

Magtanvendelse på voksenområdet

Redegørelse vedrørende magtanvendelser på det specialiserede voksenområde

Notat. Sagsnr.: 2013/ Dato: 5. februar Titel: Årsrapport om magtanvendelse Sagsbehandler: Sune Buch-Sloth Udviklingskonsulent

I nedenstående tabel er antallet af indberetninger i de tidligere år opgjort.

Notat. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne. 1. Lov, bekendtgørelse og vejledning

Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2017

Bilag 1: Afrapportering af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for 2012.

Bilag 1: Orientering om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for 2016

Årsrapport 2017 Magtanvendelser Voksenområdet

Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128)

Årsrapport 2016 Magtanvendelser Voksenområdet

Årsberetning Magtanvendelser 2014

I instruksen sætter Østerskoven derfor fokus på følgende områder, som kan medvirke til ovenstående. Det drejer sig om:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet

Notat. Aarhus Kommune. Redegørelse for 2012 om magtanvendelse ved Socialforvaltningens

Årsredegørelse magtanvendelser 2017

Behov for skærmning rammerne for magtanvendelse. Ankestyrelsen Specialkonsulent Birgitte Mohrsen 12. september 2019

ÅRSRAPPORT MAGTANVENDELSE EFTER SERVICELOVENS VORDINGBORG KOMMUNE PLEJE OG OMSORG

Indberetning om magtanvendelse i 2009

Bilag 2. Antallet af indberettede magtanvendelser for 2012

Instruks for alarm- og pejlesystemer (SEL 125 stk. 1 og 2)

Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse.

Årsrapport 2015 Magtanvendelser Voksenområdet

Teknisk vejledning til indberetning af magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i CSC Social

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 1. del (regelgrundlaget)

Årsberetning 2016 Magtanvendelse, voksne

I nedenstående tabel er antallet af indberetninger i de tidligere år opgjort.

Fælles retningslinjer for magtanvendelser på voksenområdet

Årsredegørelse magtanvendelser 2018

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Instruks vedrørende magtanvendelse i ældreområdet.

SKEMA 2. Skema 2 anvendes i følgende tilfælde:

Årlig beretning om magtanvendelse Seniorområdet Velfærdsstaben ved Lis Linow

Lokal instruks for magtanvendelse på Sødisbakke

Retningslinjer vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på det sociale voksenområde

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Vedr. magtanvendelsesredegørelse for 2016

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Beretning for 2007 over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, jfr. Servicelovens kapitel 24

Bilag 2: Redegørelse for magtanvendelser i 2015 ved Sundhed og Omsorgs tilbud i Aarhus Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for: Magtanvendelse på børneområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Konference om forebyggelse af magtanvendelse. FOA Torsdag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Plejeafdelingen. Redegørelse. Indberetninger af magtanvendelse

Et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - når der bliver anvendt magt til omsorg

SKEMA 2. Skema 2 anvendes i følgende tilfælde:

magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiske principper.

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 2. kvartal 2017

Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2015

Årsrapport 2014 Magtanvendelser Voksenområdet

Årsrapport 2014 Magtanvendelser på Børne- og Ungeområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Døvblindhed og Høretabs lokale Instruks for Standard 1.5 Magtanvendelse på voksenområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.5 Magtanvendelse

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Værgemålssager.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Årsrapport Magtanvendelse. Magtanvendelsesgruppens sammensætning: SBSYS sagsnr.: K Side 1 af 14

Udkast, 7. nov. 2013

Der gøres opmærksom på, at der skal foreligge dokumentation for, at borgeren er omfattet af personkredsen, jf. servicelovens 124 a.

Beskrivelse af arbejdsgange i forbindelse med fastholdelse af en person.

Indberetninger af magtanvendelser, Særlig Social Indsats, 2015

Til registrering og indberetning af magtanvendelse, som er forhåndsgodkendt SKEMA 1

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

SKEMA 2. Skema 2 anvendes i følgende tilfælde:

Del II - Uddybning af de enkelte paragraffer (SEL ) samt beskrivelse af klageadgang

Handicap og Psykiatri: Kommenteret statistik over magtanvendelser 2015

Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten procedurebeskrivelse ved indberetning og opfølgning Målgruppe: ledere, sygeplejersker,

Fælles retningslinjer for magtanvendelser på børne- og ungeområdet

Indberetning om magtanvendelse i 2007

Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2016

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. Udkast

Omsorgspligt og magtanvendelse. Demensrådets temadag d Cand.jur., ph.d. Dorthe V. Buss

Der gøres opmærksom på, at der skal foreligge dokumentation for, at borgeren er omfattet af personkredsen, jf. servicelovens 124 a.

Handicap og Psykiatri: Kommenteret statistik over magtanvendelser 2016

Årsberetning. Magtanvendelse

Magtanvendelse retningslinjer for personalets brug af fysisk magt Indhold

Region Midtjylland. Orientering om opgørelse over magtanvendelser på socialområdet. Bilag. til Regionsrådets møde den 20. august Punkt nr.

Anvendelse af GPS og andre personlige alarm- og pejlesystemer over for psykisk handicappede voksne. 29. oktober 2013

Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Mødelokale 1,

Transkript:

Afrapportering af indgreb i selvbestemmelsesretten og udførelse af magtanvendelse på sociale tilbud under Region Midtjylland i 2014 Denne rapport om indgreb i selvbestemmelsesretten og udførelse af magtanvendelse på sociale tilbud under Region Midtjylland i 2014 er baseret på indberetninger fremsendt af det enkelte specialområde. Rapporten omhandler indgreb, der er defineret i servicelovens bestemmelser om udførelse af magtanvendelse, udførte magtanvendelser i forhold til straffelovens bestemmelser om nødværge og nødret samt indgreb i forhold til sundhedsloven. Rapporten foreligger i to dele, hvor første del omhandler magtanvendelse på børne- og ungeområdet, og anden del omhandler magtanvendelser på voksenområdet. Opdelingen følger servicelovens forskellige regelsæt på der to områder. Konklusionerne er opgjort i forhold til de enkelte indsatsområder, der hver især er af meget forskellig karakter, så resultaterne af opgørelserne kan ikke isoleret set sammenlignes. Rapporten viser, at der i 2014 har været et markant fald i udførelsen af magtanvendelse på både børne- og voksendelen. Årsagen tillægges forskellige faktorer, men den overordnede konklusion er, at der fra forskellig side er kommet langt mere fokus på magtanvendelsesområdet end tidligere. Medvirkende til dette er oprettelse af Det Sociale Tilsyn; at handlekommunerne har fået vurderingskompetencen, og følger tættere op på indberetninger om magtanvendelse; indførelse af kvalitetsstandarder; samt specialområdernes indførelse af procedurer for risikovurdering af borgerne.

Første del Magtanvendelser på børne- og ungeområdet Magtanvendelse kan udføres på personer under 18 år, som er anbragt på en social børne- og ungeinstitution efter serviceloven. Magtanvendelserne kan opdeles i følgende kategorier: Tilladte magtanvendelser, hvor der o dels kan ske fastholdelse og føring af barnet eller den unge til et andet opholdssted, hvis vedkommende udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig, eller barnet eller den unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre, o dels kan ske undersøgelse af person og værelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter som medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages. Nødværge og nødret, hvilke er straffri afværgehandlinger. Ikke-tilladte magtanvendelser, der i princippet dækker over al anden magtanvendelse end der nævnt i kategorierne tilladte magtanvendelser og nødværge og nødret. Servicelovens regler om magtanvendelse for voksne gælder for midlertidige tilbud for unge over 18 år, når tilbuddet er underlagt børne- og ungeområdet. Datagrundlaget for opgørelse af magtanvendelser i 2014 Selve magtanvendelsesopgørelserne for 2014 er opstillet med data for 2012 og 2013 som sammenligningsgrundlag. På børne- og ungeområdet modtog i alt 545 personer i 2014 et institutionstilbud i Region Midtjyllands regi. Ud af dette antal børn og unge har der været indberetninger om magtanvendelser i forhold til 142 børn og unge, hvilket udgør 26 % af det samlede antal børn og unge. Til sammenligning var dette nøgletal i 2013, 24 %, hvilket dækkede over, at 170 personer ud af det samlede antal på 697 personer havde været udsat for en magtanvendelse.

Antallet af magtanvendelser fordelt på den enkelte person I forhold til de 142 børn og unge, er der udført: 50 børn og unge har været udsat for 1 magtanvendelse: 36 % 60 børn og unge har været udsat for 2-5 magtanvendelser: 42 % 28 børn og unge har været udsat for 4-10 magtanvendelser: 20 % 2 børn og unge har været udsat for 12-30 magtanvendelser: 1 % 2 børn og unge har været udsat for 34-38 magtanvendelser: 1 % Størsteparten af de børn og unge, der er magtanvendelser overfor, nemlig 110 børn og unge (hvilket svarer til 78 % af de berørte), har været udsat for mindre end 6 magtanvendelser i 2014. Der er 4 børn og unge, som er imellem 20 og 50 magtanvendelser overfor i 2014. Disse børn og unge er hovedsageligt udviklingshæmmede og har tillige en særlig kompliceret adfærd, hvilket i det følgende er illustreret med et eksempel. Eksempel 1. 16årig udviklingshæmmet dreng med social emotionelle forstyrrelser uden specifikation. En meget sårbar dreng der i forbindelse med krav og afvisning kan ændre humør på et øjeblik, fra at være venlig og imødekommende til at blive truende, aggressiv og voldelig. Det er vanskeligt for medarbejderne, at forudsige hvornår drengen pludselig reagerer aggressivt, men der arbejdes hele tiden på at finde nye pædagogiske løsninger, så antallet af magtanvendelser reduceres yderligere. I 2014 er der 2 unge, der udsættes for mere end 50 magtanvendelser. Den ene unge er en 13årig udviklingshæmmet dreng, som udsættes for 56 magtanvendelser i 2014. Hovedparten af magtanvendelserne sker i de første måneder efter indskrivningen. Herefter er antallet faldet til få månedlige magtanvendelser. Den anden unge er en 17årig svært selvskadende pige. Hun udsættes for 77 magtanvendelser i 2014, og alle magtanvendelserne udføres, for at forhindre den unge i at gøre voldsom skade på sig selv. Hermed følger et eksempel på en situation, hvor der anvendt magt i forhold til denne unge: Eksempel 2. Den 17årige pige opholder sig på badeværelset, da medarbejderen hører glas, der smadres. Medarbejderen går ind på badeværelset, hvor den 17årige pige er i færd med at skære i sig selv med glasskår fra en parfumeflakon. Medarbejderne forsøger at tale den unge til ro og få hende til at aflevere glasskårene. Det lykkes ikke, og medarbejderen fastholder den unges hånd for at få glasskåret fra hende.

Oversigt over det samlede antal magtanvendelser i 2014 Den samlede opgørelse på børne- og ungeområdet er opgjort efter de indledningsvis nævnte fire kategorier. (tabel 1). Tabel 1. Det samlede antal magtanvendelser på børne- og ungeområdet i 2012, 2013 og 2014 2012 2012 2013 2013 2014 2014 Antal magt- Antal Antal magt- Antal Antal magt- Antal Tilladte: anvendelser personer anvendelser personer anvendelser personer 631 152 766 157 700 133 fastholdelse og føring til andet opholdssted. Undersøgelse af person og værelse Ikke-tilladte: 35 14 16 15 4 4 andet end tilladte og nødværge/nødret Nødværge/nødret 31 20 27 19 16 12 Midlertidige 1 1 2 2 26 6 botilbud til unge over 18 år I den følgende gennemgang af de enkelte magtanvendelsestyper er der et indledende fokus på de ikke-tilladte magtanvendelser, idet det særligt her er vigtigt at få kendskab til historierne bag tallene. En ikke-tilladt magtanvendelse kan både dække over et absolut nødvendigt, men altså ikke lovhjemlet, indgreb, og over en helt uacceptabel brug af magt.

Ikke-tilladte magtanvendelser Der er foretaget 4 ikke-tilladte magtanvendelser i hele 2014, hvilket antalsmæssigt er et stort fald fra 16 ikke-tilladte magtanvendelser i 2013, men også langt færre end i 2012, hvor der var 35 ikke-tilladte magtanvendelser. De 4 ikke-tilladte magtanvendelser er fordelt på 3 institutioner. Figur 2. Udviklingen i ikke-tilladte magtanvendelser 40 Antal ikke-tilladte magtanvendelser 35 30 25 20 15 10 5 2012 2013 2014 0 I et af tilfældene, har den ikke-tilladte magtanvendelse omfattet unge mellem 18 og 23 år i efterværn (der er en forlængelse af et institutionsophold) på døgninstitutioner for børn og unge. Den ikke-tilladte magtanvendelser begrundes med, at den unge er fyldt 18 år på tidspunktet for magtanvendelsen og derfor ikke er omfattet af bestemmelserne i magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Ovenfor beskrevne forhold blev tydeliggjort i 2010 i forbindelse med udfærdigelsen af 71-udvalgets årsrapport for 2009-2010. Her forespurgte 71-udvalget Socialministeren om hjemlen til magtanvendelser overfor unge på efterværn, og det fremgik bl.a. af Socialministerens svar, at der ikke må anvendes magt over for denne gruppe af unge udover nødværge og nødret efter straffelovens bestemmelser. Med andre ord, må voksenreglerne heller ikke finde anvendelse. Dette gav i Region Midtjylland anledning til, at indskærpe overfor børne- og ungeinstitutionerne, at magtanvendelser overfor denne gruppe af unge ikke er tilladt. Herefter indberettes al magtanvendelse overfor denne gruppe unge som ikke-tilladt magtanvendelse, medmindre der er tale om nødværge eller nødret. I forbindelse med afgivelse af flere høringssvar omhandlende ændringer i bekendtgørelse om magtanvendelse overfor børn og unge, der er anbragt uden for

hjemmet, har Region Midtjylland beskrevet det uhensigtsmæssige og anbefalet, at lovgivningen ændres. De resterende 3 ikke-tilladte magtanvendelser er sket overfor børn og unge under 18 år, og kan beskrives således En ung er ekstremt selvskadende og udadreagerende, hvorfor medarbejderne er nødt til at fastholde hende. Den unge oplever, at hun bliver holdt for munden på grund af høje skrig, samt at hendes hoved bliver fastholdt i en pude primært for at undgå slag mod gulvet. Det vurderes, at selve magtanvendelsen er strengt nødvendig, men at en medarbejder har handlet mere indgribende og uproportionalt end nødvendigt under selve magtanvendelsen. Medarbejderen har herefter modtaget en skriftlig påtale. En medarbejder vil forhindre, at en ung får adgang til et af institutionens fællesområder. Den unge trækkes væk fra indgangen, hvilket der ikke er grundlag for. Den unge var ikke til fare for sig selv og andre, og hans fortsatte ophold i fællesskabet var heller ikke uforsvarligt. Bestemmelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsen indskærpes overfor medarbejderen. En ung vil ikke forlade en anden beboers seng ved sengetid, og efter længere tids dialog vælger medarbejderen at trække den unge ung op. I første omgang med smil og grin, men da den unge kommer op og stå, bliver hun vred. Det vurderes, at der ikke var grundlag for at trække den unge op, da hendes fortsatte ophold i fællesskabet ikke var uforsvarligt. Hun var heller ikke til fare for sig selv eller andre. Episoden har ikke haft personalemæssige konsekvenser.

Tilladte magtanvendelser Der er sket et fald i antallet af tilladte magtanvendelser fra 766 i 2013 til 700 i 2014. Der er ikke nogen entydig årsag til faldet i antallet af tilladte magtanvendelser, men der arbejdes hele tiden på at begrænse brugen af magt. Figur 3. Udviklingen i tilladte magtanvendelser 900 800 2013 Antal tilladte magtanvendelser 700 600 500 400 300 2012 2014 200 100 0 72 af de tilladte magtanvendelser omfatter undersøgelse af person og værelser. Baggrunden for disse undersøgelser er ofte en mistanke om, at de unge er i besiddelse af euforiserende stoffer, barberblade m.v. samt andre genstande, som kan anvendes til at skade medarbejdere med.

Nødværge- og nødretssituationer Der er sket et stort fald i antal magtanvendelser begrundet i straffri afværgesituationer fra 27 i 2013 til 16 i 2014. Det har ikke været muligt at finde en årsag til denne reduktion. Figur 4. Udviklingen i magtanvendelser begrundet i nødværge og nødret 35 2012 Antal magtanvendelse begrundet i nødværge og nødret 30 25 20 15 10 2013 2014 5 0 En stor del af de af de magtanvendelser, der vurderes som nødværgesituationer, er foretaget mod unge over 18 år i efterværn. Disse unge, er som tidligere nævnt, ikke omfattet af bestemmelserne i magtanvendelsesbekendtgørelsen for hverken børn og unge eller voksne og alene reglerne omkring nødværge og nødret kan derfor anvendes. Midlertidige botilbud til unge over 18 år I tilknytning til børne- og ungeinstitutioner, drives der midlertidige botilbud til unge over 18 år. Botilbudspladserne drives efter servicelovens voksenbestemmelser, og en del nye af disse midlertidige pladser blev etableret i 2014. Magtanvendelser foretaget overfor unge over 18 år anbragt på disse pladser skal have hjemmel i magtanvendelsesreglerne på voksenområdet, og opgøres derfor særskilt i den organisatoriske sammenhæng med børne- og ungeområdet. I hele 2014, har der i de midlertidige voksentilbud været foretaget 26 magtanvendelser med hjemmel i servicelovens 126.

Anden del Magtanvendelser på voksenområdet 1. Baggrund for opgørelse af magtanvendelser Alle voksne personer med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne tilhører den personkreds, som er omfattet af servicelovens regler om magtanvendelse for voksne. Forudsætningen for at udføre en magtanvendelse er, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne. I praksis vil det sige de fleste voksne borgere, der er tilknyttet et specialområde i et af Region Midtjyllands sociale tilbud for voksne. På voksenområdet registreres magtanvendelser efter den bestemmelse i serviceloven, der hjemler den pågældende type magtanvendelse, og der skelnes her mellem forhåndsgodkendte foranstaltninger og ikke forhåndsgodkendte foranstaltninger. Endvidere registreres andre former for magtanvendelse, der ikke er beskrevet i serviceloven. Forhåndsgodkendte foranstaltninger Iværksættelsen af disse typer af magtanvendelse skal forhåndsgodkendes af borgerens handlekommune. De omfatter følgende kategorier: Anvendelse af alarm- og pejlesystemer samt særlige døråbnere i en tidsbegrænset periode, når der er risiko for at personen ved at forlade tilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. For personer med demenslidelse kan perioden være tidsubegrænset. (Servicelovens 125) Anvendelse af fastholdelse i hygiejnemæssige situationer i en tidsbegrænset periode. (Servicelovens 126 a) Anvendelse af fysisk magt i en tidsbegrænset periode, for at forhindre en beboer i at forlade sin bolig, eller for at føre denne tilbage til boligen, når der er risiko for at personen ved at forlade tilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. (Servicelovens 127) Anvendelse af beskyttelsesmidler, herunder stofseler, i en tidsbegrænset periode til fastspænding i kørestol, seng eller lignende for at forhindre fald med risiko for væsentlig personskade. (Servicelovens 128) Ikke forhåndsgodkendte foranstaltninger Denne type magtanvendelser omfatter to forhold: De kategorier af magtanvendelse, som er nævnt ovenfor, men hvor den kommunale godkendelse ikke foreligger eksempelvis, hvis der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen, eller hvis den tidsbegrænsede periode for magtanvendelsens udførelse er udløbet, Anvendelse af akut fastholdelse eller føring til et andet opholdssted, når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. (Servicelovens 126)

Det er borgerens handlekommune, der er myndighedsansvarlig, hvis der udføres en magtanvendelse overfor borgeren. Region Midtjylland har leverandøransvar for de indgreb, personalet udfører. Anden form for magtanvendelse, der ikke er beskrevet i serviceloven I tilbuddenes daglige praksis kan der opstå behov for at udføre magtanvendelse, som ikke er indeholdt i servicelovens bestemmelser om magtanvendelse. Det er den situation, hvor personalet omsorgsmæssige ansvar påbyder et indgreb, selv om der ikke foreligger et retsmæssigt grundlag. Desuden er det nødværge og nødret efter straffelovens bestemmelser, og sundhedsmæssige behandlinger efter sundhedslovens bestemmelser. Ligeledes indberettes alle magtanvendelser, der ikke er lovgivningsmæssig eller fagligt belæg for. Specielt af hensyn til borgernes retssikkerhed har denne type magtanvendelser stor bevågenhed, med en tæt opfølgning i den efterfølgende sagsbehandling. Voksenområdets målgruppe ift. magtanvendelse For at illustrere forskelligheden, der ligger til grund for rapportens opgørelser, nævnes her nogle af tilstande hos borgerne, som har betydning for, om den faglige indsats fører til en magtanvendelse. Det kan være forstyrrelser indenfor autismespektrummets område, psykiatrisk sygdom, somatisk sygdom, epileptisk tilstand, hjerneskade, et specifikt syndrom, eller til et svagt intellektuelt udviklingsniveau. Det forekommer ofte, at nogle borgere har en kombination af to eller flere af ovenstående dysfunktioner. Endvidere har borgerens psykiske overskud betydning for, hvordan selv små ændringer i hverdagen klares. Mistes selvkontrollen, kan det medføre udadreagerende eller selvdestruktive handlinger, som i sig selv kan medføre et behov for indgreb i form af magtanvendelse. Datagrundlaget for opgørelse af magtanvendelser i 2014 Selve magtanvendelsesopgørelserne for 2014 er opstillet med sammenlignelige data for 2010, 2011, 2012 og 2013. Grundet ændringer i opgørelsesformerne er tidligere års data ikke sammenlignelige, og derfor ikke medtaget. På voksenområdet var der i 2014 i alt 869 personer, som modtog et tilbud, hvilket er en stigning på 8 personer i forhold til 2013. Ud af de samlede 869 personer, har i alt 88 været udsat for en magtanvendelse i 2014, hvilket udgør 10,1 %. Samme person godt kan godt have været udsat for magtanvendelse i mere end en kategori. Nominelt er der sket et fald på 14 borgere i forhold til 2013.

Antallet af udførte magtanvendelser fordelt på de 88 personer: 28 personer har været udsat for 1 magtanvendelse: 31,8 % 28 personer har været udsat for 2-3 magtanvendelser: 31,8 % 18 personer har været udsat for 4-10 magtanvendelser: 20,5 % 6 personer har været udsat for 12-30 magtanvendelser: 6,7 % 3 personer har været udsat for 34-38 magtanvendelser: 3,4 % 2 personer har været udsat for 92-172 magtanvendelser: 2,3 % 2 personer har været udsat for 307-347 magtanvendelser: 2,3 % 2. Opgørelse af forhåndsgodkendte foranstaltninger Denne kategori magtanvendelser blev i alt anvendt 675 gange overfor 7 personer. I tabel 1 ses en oversigt over fordelingen i perioden 2010 2014. Tabel 1. Antal udførte forhåndsgodkendte magtanvendelser og antal berørte personer i perioden 2010 2014. 2010 2011 2012 2013 2014 Antal magtanvendelser 1024 746 812 1208 675 Antal Personer 6 4 8 8 7 Fordelingen af antal magtanvendelser er meget uens over årene. Mens antallet af personer ligger mellem 4 og 8. Udsvingene skyldes, at typerne af forhåndsgodkendelser har en meget forskellig karakter, afhængigt af hvad der er givet en forhåndsgodkendelse til, hvilket fremgår af tabel 2. Det er især anvendelsen af pejlesystemer og særlige døråbnere, der giver det store udsving. En sådan tilladelse kan resultere i at den samme magtanvendelse anvendes flere en én gang dagligt.

Tabel 2. Opgørelse af antal udførte forhåndsgodkendte magtanvendelser og antal personer i perioden 2010 2014. Type Antal magtanvendelser Antal personer 2010 2011 2012 2013 2014 2010 2011 2012 2013 2014 Anvendelse af alarmog pejlesystemer samt særlige døråbnere (SL 125) Fastholdelse i hygiejnesituationer (SL 126 a) 365 647 649 1019 602 1 3 3 3 3 12 0 56 182 35 2 0 3 4 3 Tilbageholdelse i boligen (SL 127) 1 99 85 7 0 1 1 1 1 0 Anvendelse af beskyttelsesmidler, herunder stofseler (SL 128) 646 0 22 0 38 2 0 1 0 1 Forhåndsgodkendte tilladelser har en tidsbegrænset godkendelsesperiode, hvorefter forhåndsgodkendelsen ophører og skal forlænges. Ved fastholdelse i hygiejnesituationer er der en lovgivningsmæssig begrænsning på 2 x 3 måneder. Så både bevilling og ophør af en forhåndstilladelse, kan give store udsving i den årlige opgørelse. Eksempel 1. En forhåndsgodkendt foranstaltning En borges handlekommune har givet en forhåndsgodkendelse til i tre måneder at anvende fastholdelse i forbindelse med hygiejnesituationer. Borgeren er ny i botilbuddet, og har således ikke en fortrolighed med det nuværende personale. I løbet af en måned anvendes forhåndstilladelsen dagligt, men det udvikler sig til, at der kommer så meget styr på rutinerne for borgeren, at det ikke længere er nødvendigt med at anvende fastholdelse.

3. Opgørelse af ikke forhåndsgodkendte foranstaltninger Det samlede antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser i 2014 var på 624, og de blev udført i forhold til 89 personer. Magtanvendelserne består dels af akutte indgreb efter serviceloven, og dels af magtanvendelsestyper, der som udgangspunkt kan blive forhåndsgodkendt af den enkelte handlekommune, men som af forskellige årsager endnu ikke er blevet det. I tabel 3 er de seneste fem års opgørelser opstillet for sammenligning. Tabel 3. Antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser og personer i perioden 2010 til og med 2014: 2010 2011 2012 2013 2014 Antal magtanvendelser 800 1113 1016 1034 624 Antal personer 128 89 87 99 89 Det fremgår, at antallet af magtanvendelser i 2014 er faldet markant i forhold til de foregående år. Alene faldet i forhold til 2013 er 40,0 %. Faldet skyldes dels resultatet af en særlig målrettet faglig indsats i forhold til 2 personer, og dels effekten af det øgede fokus, der fra mange sider er kommet på magtanvendelse. Her kan nævnes handlekommunernes skærpede sagsbehandling, Det Sociale Tilsyns opmærksomhed, implementering af Region Midtjyllands kvalitetsstandarder samt regionens opfølgning på indberetninger om magtanvendelse. Antallet af personer ligger i gennemsnit over 90 pr. år, og samlet set er der et mindre antal magtanvendelser pr. person. Tabel 4 viser fordelingen i de forskellige typer i perioden 2010 2014.

Tabel 4. Opgørelse af antal ikke forhåndsgodkendte magtanvendelser og antal personer i perioden 2010 2014. Type Antal magtanvendelser Antal personer 2010 2011 2012 2013 2014 2010 2011 2012 2013 014 Akut fastholdelse eller føring til et 534 316 456 570 366 104 83 73 82 74 andet opholdssted ved risiko for væsentlig personskade (SL 126) Anvendelse af alarmog pejlesystemer 1 233 0 0 12 1 1 0 0 5 samt særlige døråbnere (SL 125) Fastholdelse i hygiejnesituationer (SL 126 a) 179 388 418 465 244 17 2 9 14 9 Tilbageholdelse i boligen (SL 127) 86 114 5 2 2 6 2 5 2 1 Anvendelse af beskyttelsesmidler, herunder stofseler (SL 128) 0 62 0 23 0 0 1 0 1 0 SUM 800 1113 879 1060 624 128 89 87 99 89 Akut magtanvendelse i form af fastholdelse og føring udføres relativt få gange pr. person, men antallet af personer er langt det største i forhold til alle øvrige typer af magtanvendelse. Antallet på 74 personer udgør 84,0 % af de i alt 88 personer, der er udført en eller flere magtanvendelser overfor i 2014. Det karakteristiske for indgrebene er, at de typisk udføres i situationer, hvor beboerne er ude af selvkontrol. Det betyder, at selv om der er relativt få indgreb per borger (4,9 i gennemsnit), så kan indgrebene medføre en belastende fysisk og psykisk konsekvens for både beboer, medbeboere og medarbejdere. Især i de situationer følges der op med en efterfølgende målrettet indsats, for at genskabe forholdet mellem beboer og medarbejder, hvilket er forudsætningen for, at det relationsbaserede pædagogiske arbejde kan fortsættes.

Antallet af personer over de seneste fire år har ligget på mellem 73 og 83, hvor det i 2014 drejede sig om 74. I samme periode har antallet af magtanvendelser ligget mellem 316 og 570. Det laveste antal magtanvendelser pr. borger var i gennemsnit 3,8 i 2011 mod 4,9 i 2014. Talmaterialet for denne periode siger intet specifikt om forholdet mellem antal magtanvendelser og antallet af personer. Dog kan antallet af personer give det indtryk, at det er i et stabilt leje, men det må indtil videre betragtes som en statistisk tilfældighed. Variationerne i antallet af indgreb hænger sammen med udskiftning af personkredsen. Behovet for indgreb følger entydigt den enkelte persons personlighedsmæssige sammensætning og udførelsen af pædagogiske tiltag. Udviklingen er svær forudsigelig, idet nye borgere med uafdækkede behov flytter ind på et tilbud, eller en nuværende beboers behov for bistand ændres akut. Udviklingen antyder måske, at udfordringerne for borgerne og for personalet stiger i kraft med skærpede vilkår i de enkelte botilbud i form af tilpasningsinitiativer, men samtidig viser konkrete forløb, at der i mange tilfælde, hvor en borger er udsat for mange magtanvendelser, sker en væsentlig reduktion, når de rigtige rammer og pædagogisk strategi falder i tråd med borgerens behov. Anvendelse af alarm- og pejlesystemer samt særlige døråbnere (SL 125) og anvendelse af beskyttelsesmidler, herunder stofseler for at forhindre fald fra kørestol, seng o. lign. (SL 128) blev iværksat 12 gange over for 5 personer i 2014. Fastholdelse i hygiejnesituationer (SL 126 a) er kendetegnet ved, at det kun udføres overfor relativt få personer 9 i alt i 2014. Ud af de 244 registrerede magtanvendelser er de 231 alene udført over for 2 personer. De resterende 13 magtanvendelser fordeler sig på 7 personer. Situationen for den ene af de to ovennævnte har i 2014 ændret sig radikalt fra de tidligere år, hvor personen havde 365 indberetninger årligt. Overfor denne person blev der i årets to første måneder udført 95 af 175 magtanvendelser, men i december måned blev der kun udført 4 magtanvendelser. Det voldsomme fald skyldes en ændret og anderledes målrettet faglig tilgang og indsats. Den anden af de to ovennævnte personer blev udsat for en progredierende neurologisk sygdomssituation over stort set en måned, hvorefter personen blev visiteret til et andet og mere relevant tilbud. Ved tilbageholdelse i boligen (SL 127) er der registreret 2 tilfælde i forhold til én person. Den markante nedgang i antallet af indgreb i forhold til 2010 og 2011, er et resultat en kommunal beslutning om forhåndsgodkendelse til magtanvendelse i forhold til én enkelt person. Anvendelse af beskyttelsesmidler, herunder stofseler (SL 128) har ikke været iværksat i 2014.

Eksempel 2. En ikke forhåndsgodkendt foranstaltning A. Der udføres en magtanvendelse på en beboer for at andre beboere eller personaler ikke skal komme til skade, og for at give beboeren social omsorg med henblik på at skabe tryghed hos beboeren. Forud for episoden har beboeren været meget vred og ked af det. Under samtale med et personale i beboerens lejlighed har beboeren spyttet på personalet, som forlader lejligheden. Beboeren følger efter og kaster med succes store genstande efter personalet. Efter opfordring til at stoppe fortsættes kastene, hvorved personalet igen rammes. Beboeren fastholdes i arme og ben og føres ind i egen lejlighed. Fastholdelsen fortsættes samtidig med, at beboeren trøstes. Det medfører, at der kommer ro på beboeren. Der er efterfølgende ingen reaktion på magtanvendelsen fra beboerens side. B Fire dage forinden er beboeren flyttet ind i sin lejlighed, og pårørende har anbragt en reol, som beboeren tilsyneladende ikke var informeret om. Beboeren bliver angst oven dette nye møbel og skriger meget højt. Personalet omklamres af beboeren med både arme og ben. Personalet frigøres, og beboeren placeres i en stol, samtidig med at personalet siger de kodeord, som kan gøre beboeren rolig. Beboeren rejser sig efter få sekunder, og det gentager sig otte gange, indtil beboeren endelig hører, hvad der bliver sagt, og beboeren falder til ro. Beboeren har mentalt og kognitivt ikke ressourcer til at kommentere episoden. Magtanvendelsen udføres således for at beskytte personalet, men samtidig også for at få kontakt igennem til beboeren, så denne falder til ro. Episoden illustrerer hvor detaljeorienteret beboeren er, og der er udarbejdet en kommunikationsguide. Det har medført, at beboeren ikke længere har behov for at reagere som beskrevet for at blive forstået.

4. Opgørelse af magtanvendelse, der ikke er beskrevet i serviceloven: I denne kategori, er der i 2014 registreret 28 indberetninger i forhold til 24 personer. Opgøres antal magtanvendelser i forhold til antal personer fremstår følgende: Tabel 5. Fordelingen af antallet af magtanvendelser på personer: Antal magtanvendelser pr. person: Antal magtanvendelser: 1 2 Antal personer: 20 4 Det ikke entydigt, hvad den enkelte magtanvendelse nærmere har indeholdt. Magtanvendelserne kan dog ud fra deres forekomst i 2014 inddeles i grupperne: medicinsk/sundhed, sikkerhed, forebyggende afværgehandlinger, skærmning/beskyttelse af anden beboer, hygiejne samt magtanvendelser udført uden hjemmel i serviceloven. Opdeles de 28 indberetninger efter denne gruppering fremstår følgende fordeling: Tabel 6. Fordeling af magtanvendelser, der ikke er beskrevet i serviceloven Kategori Medicinsk/ Sikkerhed Forebyggende Skærmning Omsorg Hygiejne Uden sundhed afværgehandlinger af anden hjemmel beboer Antal 3 4 5 3 8 2 3 Beskrivelser af magtanvendelserne i de syv inddelinger: 3 magtanvendelser er gennemført ud fra medicinske og sundhedsmæssige aspekter. To i forbindelse med blodprøvetagning og et tredje i forbindelse med operationsklargøring. 4 magtanvendelser er udført ud fra et sikkerhedsperspektiv. I et tilfælde holdes en dør lukket på grund af beboers farlighed, én beboer fikseres i kørestol indtil sundhedspersonale overtager, én låses ude fra et fællesrum indtil politi ankommer og én skubbes væk efter verbale og fysiske trusler om vold. 5 magtanvendelser er udført som en forebyggende foranstaltning på baggrund af kendskab til beboernes situation og reaktionsmønster. Heraf har én været udført i forbindelse med umiddelbar suicidalrisiko. I 3 tilfælde har man valgt at foretage en magtanvendelse for at skærme de øvrige beboere i bostedet.

I 8 situationer har personalet anvendt magt for at yde bistand til borgere ud fra et omsorgsmæssigt sigte, idet borgerne ikke selv har en forståelse af egne behov og personalets ansvar og mulighed for at yde hjælp. 2 gange har man er anvendt magt for at kunne servicere på det hygiejniske område. De resterende 3 magtanvendelser er udført overfor 3 borgere på en måde, som serviceloven og andre love ikke giver beføjelser til. A) I et tilfælde aflåses dør ind til beboers lejlighed. Hændelsen beror på en misforståelse i form af en ikke forstået information om surrogatfængsling. B) En beboer skubbes grundløst af en medarbejder, hvilket medfører, at specialområdets ledelse indskærper reglerne for magtanvendelse, og indskærper kravet om, at gældende handleplaner følges. C) Den sidste magtanvendelse udføres ved at et personale uretmæssigt tvinger sig adgang til en beboer lejlighed, hvorunder beboeren skubbes, så denne falder. Specialområdeledelsen følger umiddelbart op på hændelsen I forhold til de særlige foranstaltninger, hvor magtanvendelsen er udført i form af en sundhedsfaglig indsats, står personalet overfor en stor udfordring, idet hverken serviceloven eller sundhedsloven entydigt giver mulighed for en sundhedsfaglig behandling under tvang. I yderste konsekvens er personalets eneste mulighed at vente på, at en livstruende situation opstår, med et efterfølgende behov for hospitalsindlæggelse. Helt overordnet er der i vurderingen af sådanne tilfælde taget udgangspunkt i personalets ansvar og omsorgsmæssige forpligtigelser. Opgørelsen synliggør endvidere det forhold, at der fortsat er områder i forhold til magtanvendelser, som ikke rummes af gældende sociallovgivning, men som indimellem er nødvendige. Nødvendige for at udføre og opfylde den sociale forpligtigelse, som det forventes, at tilbud og personale yder den enkelte person. Alt i alt en gråzonesituation, som stiller det enkelte personale i et vanskeligt dilemma, når dette skal vælge i forhold til at handle med risiko for manglende lovmæssig dækning, eller ikke at handle med risiko for at blive bebrejdet for omsorgsforsømmelse. Tabel 7 viser en opgørelse for de seneste fem år af andre magtanvendelser, som ikke er omfattet af serviceloven. Tabel 7. Sammenligning af indberetninger om magtanvendelse, som ikke er omfattet af servicelovens bestemmelser om magtanvendelse for årene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014. Type Tilfælde af magtanvendelser, som ikke er Antal magtanvendelser Antal personer 2010 2011 2012 2013 2014 2010 2011 2012 2013 2014 beskrevet i serviceloven 49 68 122 90 28 16 26 41 29 24 I forhold til 2013 viser tabel 7, at der er det et fald på 62 magtanvendelser og 5 personer i 2014, hvilket er et betydeligt numerisk fald.

Sammenlignes forekomsten i de seneste fem år, ses der en markant nedadgående tendens i både antal magtanvendelser og i antal personer. Det formodes, at der er tale om en holdbar tendens i udviklingen indenfor denne kategori af magtanvendelser. Eksempel 3. En magtanvendelse, der ikke er beskrevet i serviceloven. A Der er konstateret rødmen og begyndende betændelse på lår og bagdel hos en beboer, og det besluttes, at der i forbindelse med næste bad skal foretages en vurdering og eventuel behandling af tilstanden. Dagen forinden badet er beboeren risikovurderet til ikke at ville kunne samarbejde om badet mv. Den almene tilstand hos beboeren er, at vedkommende ikke kan kommunikere verbalt med personalet om egne behov, og beboeren er i den aktuelle tilstand tydeligvis påvirket at sine gener. Derfor er der tre personalet til stede under badet. Som vanligt vaskes beboeren, men bliver aggressiv når badningen kommer i berøring med de nævnte områder. Et personale forsøger afledning, et andet personale foretager afvaskningen, men et tredje står afventende på afstand. Beboeren fjerner personalets hænder og slår ud efter personalet, så snart der kommer berøring med de generende områder. Det lykkedes at konstatere, at der er stor grad af hudløshed og områderne er tillige dækket med afføring. Det vurderes, at det ikke er sundhedsmæssigt forsvarligt at lade beboeren gå uden behandling, og yderlig personale tilkaldes. Der er nu fem personer til stede. Beboeren står op, og to holder om hver af beboerens skuldre, mens to holder om hver af beboerens håndled. Den femte person foretager afvaskning og indsmøring. Beboeren er urolig og utilfreds under processen. Straks efter indsmøringen er afsluttet, slippes fastholdelsen af håndleddene, og de to personaler forlader rummet. Kort efter slippes fastholdelsen af skuldrene og alt personalet forlader rummet med åbenstående dør. Efter 20 sekunder vender tre personale tilbage og hjælper beboeren i tøjet. Beboeren hjælper som vanligt med under påklædningen. Efterfølgende mærkes der intet fra beboerens side. Indgrebet er således foretaget ud fra et omsorgsmæssigt og sundhedsmæssigt sigte. B En beboer har dagen forinden været på familiebesøg og er meget opkørt. Årsagen ses som det aktuelle meget varme vejr og mangel på søvn. Afdelingen informeres om, at beboeren på et af de sociale medier har meddelt familie, at vedkommende vil begå selvmord. Da beboeren befinder sig udenfor boafsnittet, besluttes det at finde beboeren og få denne hjem igen under kontrolleret opsyn. Beboeren findes, men er ude af stand til at samarbejde. Beboeren anbringes i en kørestol og køres tilbage til boafsnittet. Der er således ingen reaktion hos beboeren på flere kontaktforsøg fra personalets side. Den efterfølgende dag undskylder beboeren sin adfærd. Indgrebet omfattes ikke af servicelovens bestemmelser, men er foretaget ud fra både en nødretsmæssig og omsorgsmæssig betragtning. Alene det, at beboeren i situationen ikke aktivt tilkendegiver en billigelse til magtanvendelsen, kræver en indberetning af hændelsen som en magtanvendelse.