Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6D 4.sal 1620 København V Telefon: 33 36 66 00 uddannelsesnaevnet.dk - i n f o Uddannelsesnævnet informerer nr. 4/2013 - december ISSN 1901-9874 Indhold Niels Brock uddanner eksperter i e-handel og sociale medier... 1 Præmieoverrækkelse for PIU 2013... 2 Praktikpladssituationen... 3 De merkantile profiler 2012... 4 Vejledning til LUU om skolepraktik... 6 AUB-tilskud i efteråret 2013... 7 AMU-udviklingsopgaver og analyser i 2014... 7 Iværksætteri - fra idé til forretningsplan... 8 HAKL inviterer til dialogmøder 2014... 9 AMU-statistik: 1. halvår 2013: Aktivitetsfaldet er bremset... 9 Niels Brock uddanner eksperter i e-handel og sociale medier I efteråret 2013 har Niels Brock som den første handelsskole gennemført detailhandlens nye specialistspor i multikanalmarkedsføring med et lille, men engageret hold elever. På tre uger er eleverne blevet eksperter i online detailhandel og vender tilbage til deres praktiksteder med nye værktøjer og gode idéer til webshops og sociale medier. I uge 48 afsluttede det første hold elever specialistsporet i multikanalmarkedsføring på Niels Brock med specielt fokus på e-handel og sociale medier. Blandt eleverne på holdet er der bred enighed om, at udbyttet af de tre undervisningsuger har været stort. Jeg synes, det har været et rigtig godt kursus. Og at vi var et lille hold her første gang, har bare gjort, at vi har fået meget ud af det, siger Maria Nielsen, som netop har gennemført specialistsporet. Ekspert på tre uger Specialistsporet foregår over tre moduler a én uges varighed, og på Niels Brock har undervisningen på hvert modul haft sit eget fokus. I den første 1 / 11
uge var undervisningen fokuseret på e-handel generelt, og eleverne fik både undervisning i klasselokalet og på et virksomhedsbesøg hos ejeren af DVDOO og Gucca. Jeg har allerede fået nogle helt konkrete værktøjer, som jeg kan gå direkte hjem og trække ned over min virksomheds hjemmeside, siger Jakob Grant fra Juuls Vin og Spiritus efter det første modul på specialistsporet. Andet modul handlede især om brugen af sociale medier i markedsføringssammenhæng, og om hvordan man får kunder til at besøge sin webshop. Og i den sidste uge arbejdede eleverne primært med analyseværktøjer som Google Analytics, der kan forbedre webshoppens salg. På kundens præmisser Lea Skov Lindbæk er underviser på specialistsporet på Niels Brock. Hun er en af Danmarks tunge online profiler med mangeårig erfaring indenfor online markedsføring. Gennem egne erfaringer med at drive webshop kender hun alle aspekter af, hvordan man driver en profitabel online forretning. På specialistsporet bliver eleverne klædt på til at integrere online og mobile platforme i detailhandlen. I dag er det nemlig ikke tilstrækkeligt at have en velkørende fysisk butik og et website, siger Lea Skov Lindbæk. Den udvikling kan Maria Nielsen, som er elev i butikken Superlove, godt nikke genkendende til. Ved hjælp af Google Analytics har vi har fundet ud af, at der er rigtig mange hjemmesider, der ikke er sat op til mobiltelefoner og tablets. Det er vores webshop heller ikke, men det er helt sikkert noget, jeg vil tage med tilbage og opfordre dem til at tage op til overvejelse. For det er bare sådan, at størstedelen af kunderne sidder mere og mere på nettet på telefonen, siger Maria Nielsen. Fremtiden er online Med specialistsporet i e-handel og sociale medier har virksomhederne en unik mulighed for at sende elever ud for at blive eksperter i at varetage helt konkrete online opgaver, som der måske ikke er ressourcer eller kompetencer til i virksomheden i dag. Jeg håber rigtig meget, at flere virksomheder vil opfordre deres elever til at tage på kurset. Online markedsføring er så relevant for fremtiden, og man kommer tilbage med mange gode og konkrete redskaber, som virksomheden kan bruge, siger Maria Nielsen fra Superlove. Præmieoverrækkelse for PIU 2013 Fem beretninger fra erhvervsuddannelseselever, der har været i praktik i udlandet (PIU), blev præmieret på en Erasmus+ konference i DGI-byen i december. En af præmierne gik til en handelselev, der har været i praktik i Tyskland hos en virksomhed, som producerer moderne landbrugsmaskiner. 2 / 11
Kompetenceudvikling, personlig udvikling, nye kolleger og venner, samt åbenhed og imødekommenhed. Det er noget af det, PIU har givet mig. Dog kommer det ikke af sig selv, hvis ikke man selv yder en hård indsats, siger Thomas Rasmussen, nu handelsassistent. I oktober 2013 udskrev Styrelsen for Videregående Uddannelser en prisopgave om gode historier fra praktikophold i udlandet for elever i erhvervsuddannelserne. Formålet med konkurrencen var at sætte spot på udlandsophold som del af en faglig uddannelse og inspirere flere unge til at kaste sig ud i det. Styrelsen modtog 116 bidrag fra elever, der har været af sted på ophold i udlandet med økonomisk støtte fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) gennem PIU-ordningen. Eleverne kommer fra 20 forskellige fag og har været i praktik i 28 forskellige lande over hele verden. Eleverne skriver engageret om sproglige og faglige udfordringer, masser af hårdt arbejde og om mødet med en uvant arbejdskultur - og fortæller med stor begejstring om alt det, de har lært, og hvad det har betydet for dem og for forståelsen af deres fag. Historierne viser, at unge med en solid erhvervsfaglig ballast bestemt kan gøre sig gældende på et globalt arbejdsmarked, og at praktikophold i udlandet er noget, der sætter spor både fagligt og personligt og tilfører erhvervsuddannelserne en værdifuld dimension. Alle historierne kan læses på Styrelsen for Videregående Uddannelsers hjemmeside om PiU. Praktikpladssituationen 2013 ser ud til at ende med lidt færre merkantile uddannelsesaftaler end 2012. I alt er der registreret 8.249 aftaler. Dog vil december nok bringe lidt flere aftaler end normalt, da december er sidste chance for at indgå en uddannelsesaftale, der udløser AUB præmie og bonus. Ved udgangen af november måned er der samlet registeret 8.249 aftaler inden for de merkantile uddannelser, og forud for årets sidste måned mangler der ca. 1.200 aftaler i at nå samme niveau som sidste år. Handelsuddannelsen, Eventkoordinator og Fitnessinstruktør har klaret sig fint i år og har fremgang, mens de to store uddannelser inden for kontor og detailhandel stadig er noget under niveauet for 2012. 3 / 11
Indgåede aftaler, januar - november 2012 2013 %-ænd. Kontoruddannelse 3.549 3.337-6 Generel kontoruddannelse 14 12-14 Handelsuddannelse 696 731 5 Detailhandelsuddannelse 4.413 4.094-7 Eventkoordinator 71 75 6 I alt 8.743 8.249-6 Fitnessinstruktør 50 65 30 Tandklinikassistent 527 513-3 Særligt om skolepraktik Optaget i skolepraktik er steget de seneste år. En opgørelse måned for måned af igangværende skolepraktikelever viser, at der hele året har været flere elever i gang i skolepraktik end i 2012. Men fra oktober begynder 2013-niveauet at nærme 2012 for så vidt angår Handelsuddannelsen og Tandklinikassistentuddannelsen, mens Detailhandelsuddannelsen stadig ligger væsentlig over niveauet for 2012. Aktuelt er der godt 1.200 elever i skolepraktik inden for de merkantile uddannelser og ca. 120 inden for tandklinikassistentuddannelsen. Kilde: Bearbejdede data fra Undervisningsministeriets databank samt LIS De merkantile profiler 2012 Uddannelsesnævnets nye årsrapport om de merkantile elever ser nærmere på udviklingen i de seneste år og kan blandt andet fortælle om gennemførsel og frafald samt elevernes alder og aftaleformer. 4 / 11
I 2012 var der disse data: 9.164 elever startede på de merkantile hovedforløb 7.228 elever fik et merkantilt uddannelsesbevis 1.396 elever faldt fra de merkantile hovedforløb 5.400 elever med et grundforløb fik en uddannelsesaftale Dette og mange andre detaljer kan man som nævnt læse mere om i årsrapporten Merkantile elever 2006-2012, som kan hentes under hjemmesidens menupunkt EUD/statistik/ Optag og frafald ift. alder, køn mv. Nedenfor gives et par eksempler på nogle af de øvrige oplysninger, som man kan finde i årsrapporten, og som samtidigt fortæller om forskelle og ligheder mellem de enkelte merkantile uddannelser. Hvornår falder eleverne fra? 30 % af de elever, der starter på det merkantile grundforløb, falder fra og får ikke et grundforløbsbevis. Blandt de elever, der færdiggør et merkantilt grundforløb, er det kun ca. 30 %, der umiddelbart efter fortsætter i en uddannelsesaftale. Ca. 16 % elever falder fra efter, at de er gået i gang med hovedforløbet. Frafaldet inden hovedforløbene har været svagt stigende de seneste år. Ifølge ministeriets modelberegninger vil der være følgende frafald blandt de elever, der i 2012 er startet på et merkantilt hovedforløb: Detailhandelsuddannelsen 21 % Eventkoordinator 49 % Handelsuddannelsen 22 % Kontoruddannelsen 14 % Sundhedsservicesekretær 25 % Hvor gamle er de merkantile elever? De voksne elever udgjorde i 2012 ca. en fjerdedel af de elever, der starter på et merkantilt hovedforløb. Eleverne er yngst inden for detailhandelsuddannelsen, hvor kun 8 % er voksenelever over 25 år, mens sundhedsservicesekretæruddannelsen med 72 % voksne elever er en næsten ren voksenuddannelse. Her ses gennemsnitalderen for de merkantile uddannelser: Detailhandelsuddannelsen Eventkoordinator Handelsuddannelsen Kontoruddannelsen Sundhedsservicesekretær 22 år 26,5 år 24,7 år 26 år 33,8 år De fleste aftaler er ordinære 2- årige aftaler Med indførelsen af praktikcentre er der kommet fokus på, om de mere fleksible aftaleformer som korte aftaler, kombinationsaftaler mv. kan øge virksomhedernes praktikpladskapacitet. De nye fleksible aftaleformer har 5 / 11
dog hidtil kun været brugt i meget begrænset omfang inden for de merkantile uddannelser. De allerfleste aftaler inden for de merkantile uddannelser indgås ad skoleindgangsvejen, dvs. efter, at eleverne har gennemført deres grundforløb, og det gælder på tværs af Detail, Handel og Kontor. Dog bruges praktikindgangsvejen og mesterlære noget mere inden for Detail og Handel end inden for Kontor. Som nævnt benyttes korte aftaler næsten ikke. Detail Handel Kontor Skoleindgangsvejen 4.168 690 3.585 - Heraf korte aftaler 7 1 13 - Heraf kombinationsaftaler 4 1 9 Praktikindgangsvejen 624 103 183 - Heraf mesterlæreaftaler 307 42 71 Vejledning til LUU om skolepraktik Pr. 1. september blev de nye praktikcentre etableret, som gennem en mere systematisk praktikpladsopsøgende indsats skal sikre skolepraktikeleverne flere korte aftaler og restlæreforhold. De lokale uddannelsesudvalg skal dog som hidtil vejlede skolen om kvalitet i gennemførelsen af skolepraktik inden for de enkelte uddannelser. Ministeren har godkendt 50 praktikcentre, der overtager udbuddet af skolepraktik på landets erhvervsskoler. Etableringen af praktikcentre har ikke ændret på, at det fortsat er skolens fremmeste opgave at støtte eleverne på grundforløbet i at søge ordinære praktikpladser, så eleverne ikke har behov for at søge optagelse i praktikcentret. De skoler, der er godkendt som praktikcentre, skal som hidtil tilrettelægge deres skolepraktik i samråd med det lokale uddannelsesudvalg, men derudover skal de lokale uddannelsesudvalg på skolen sammen varetage rollen som praktikcenterudvalg, der rådgiver skolernes bestyrelse om praktikcentrets opgaver. Undervisningsministeriet forventes inden for kort tid at udsende en vejledning til skolerne om praktikcentrenes opgaver. De faglige udvalgs vejledning til de lokale uddannelsesudvalg om skolepraktik er ajourført for at tage højde for den nye organisatoriske struktur, men der er som nævnt ikke i øvrigt sket ændringer i de opgaver, som skolens lokale uddannelsesudvalg skal varetage i forhold til udbud af skolepraktik. De faglige udvalgs vejledning, der har eksisteret siden 2002, vedrører alene det lokale uddannelsesudvalgs rolle i forhold til skolens gennemførelse af skolepraktik og berører dermed ikke de nye praktikcenterudvalgs opgaver. Vejledningen beskriver de faglige udvalgs generelle principper for kvalitetssikring af skolepraktik, mens den konkrete tilrettelæggelse af skolepraktik- 6 / 11
ken og f.eks. håndhævelse af EMMA-kriterierne bedst varetages af de lokale uddannelsesudvalg og skolerne i forening ud fra kendskabet til det lokale arbejdsmarked. De faglige udvalgs vejledning til de lokale uddannelsesudvalg kan hentes på Uddannelsesnævnets hjemmeside. AUB-tilskud i efteråret 2013 I efteråres runde af ansøgninger til AUB om tilskud til det praktikpladsopsøgende arbejde, var der færre ansøgninger end forrige år. Men til gengæld blev der bevilliget mere end 50 % af de ansøgte beløb. I efterårets ansøgningsrunde i 2013 blev der indsendt i alt 11 ansøgninger fra de lokale uddannelsesudvalg til AUB om tilskud til det praktikpladsopsøgende arbejde. Der blev ansøgt for lidt mere end 1,7. mill. kr., og der blev bevilliget kr. 986.135 (57,1 %). Der var desværre afslag til to projekter inden for Fitnessområdet, hvor der fortsat er behov for praktikpladsopsøgende arbejde. Begrundelsen var, at der var flere ansøgninger end midler. Alle ansøgningerne blev anbefalet af de faglige udvalg nogle efter rådgivning fra Uddannelsesnævnet om AUB s sagsbehandling og procedurer. AUB lægger vægt på, at det klart skal fremgå af ansøgningen, at det er det lokale uddannelsesudvalg, der søger. Den involverede erhvervsskole må ikke være ansøger, og det er meget vigtigt, at ansøgningen er underskrevet af et medlem af det lokale uddannelsesudvalg. AMU-udviklingsopgaver og analyser i 2014 HAKL har i 2014 fokus på kompetenceløft, garantikurser, markedsføring samt opfølgning af det gennemførte serviceeftersyn af FKB og arbejdsmarkedsuddannelser Det faglige kompetenceløft horisontalt og vertikalt HAKL fortsætter sit arbejde med anvendelse af AMU til at sikre et kompetenceløft af ufaglærte og faglærte - både horisontalt og vertikalt. Konkret arbejder HAKL med 3 typer af uddannelsespakker: 1. AMU-kurser på DKLL-niveau 5 (den danske kvalifikationsramme for livslang læring), der skal give mulighed for at bygge bro mellem AMU og de merkantile akademiuddannelser 2. AMU-kurser, der tilsammen kan anvendes til opkvalificering inden for bestemte jobfunktioner, det være sig både i bredden og i dybden 3. AMU-kurser, der kan indgå i en GVU-plan for at opnå faglært status I 2014 skal der derfor udarbejdes mindre projekter om uddannelsespakker til kompetenceløft af ufaglærte i bestemte jobfunktioner inden for administration, handel samt fitness- og oplevelsesområdet. Desuden skal der udarbejdes en model for ufaglærte administrative medarbejdere, der ønsker 7 / 11
at opnå faglært status med inspiration fra den model HAKL allerede har udviklet inden for detailhandel. Serviceeftersyn af arbejdsmarkedsuddannelser HAKL har gennemgået udbuddet og konkret har serviceeftersynet betydet, at HAKL vil nedlægge den fælles kompetencebeskrivelse for Spedition & shipping. Udvalgte emner kommer til at indgå i Handel & logistik, der dermed revideres. Det skyldes, at områderne i nogen grad er ved at smelte sammen i forhold til enkelte arbejdsfunktioner, og fordi aktiviteten falder. Den 31. marts 2014 vil 50 kurser blive nedlagt og 80 kurser blive afkoblet, da der har været ringe eller ingen aktivitet på disse i en periode. Markedsføring på amukurs.dk og de sociale medier HAKL er desuden optaget af, at kurser og kursuspakker bliver gjort synlige for virksomheder og kursister, og hvordan analyseresultater kan formidles bedre. Det har resulteret i udarbejdelse af små filmklip, der formidler resultaterne af analyserne på en ny måde. Se afrapporteringen af projektet Lederens rolle i innovationsprocesser i biblioteket på HAKLs hjemmeside. Endvidere har HAKL sammen med TUR og TE tilsluttet sig kursusportalen www.amukurs.dk, som skal være med til at synliggøre de muligheder for opkvalificering både horisontalt og vertikalt - som HAKLs kursusudbud rummer. HAKL og de øvrige samarbejdspartnere har netop fået midler til et større markedsføringsprojekt fra TUP-puljen til at profilere AMU via amukurs.dk. Her skal kursisterne være uddannelsesambassadører på de sociale medier som fx Facebook, Instagram og Twitter. Iværksætteri - fra idé til forretningsplan HAKL har fået udviklet 4 AMU-kurser i iværksætteri, der kan tages enkeltvis eller stykkes sammen og som kan anvendes af alle virksomheder og kursister. Målgruppen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der arbejder i større eller mindre virksomheder med udvikling af nye aktiviteter og forretningsområder fra start til slut. Kurserne er udviklet, så de kan anvendes bredt. Det vil sige, at alle efteruddannelsesudvalg har mulighed for at få kurserne tilkoblet deres relevante kompetenceområder. Varigheden på tilsammen 10 dage svarer til overenskomsternes 2 ugers selvvalgt uddannelse. Iværksætteri på højt niveau Iværksætteri kræver et vist niveau af selvstændighed, kreativitet og analytisk tilgang til opgaverne, og derfor er kurserne udvikles på niveau 5 i DKLL (den danske kvalifikationsramme for livslang læring), så de matcher niveauet på de videregående akademiuddannelser. 8 / 11
Det er tanken, at deltagerne via de pågældende AMU-kurser vil have mulighed for at opkvalificere sig og bygge bro til fx Akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion. Der er altså ikke tale om basiskompetencer. Dem må man evt. tilegne sig via andre kurser i økonomi, regnskab, markedsføring mm. Kurserne er udviklet af undervisere og konsulenter hos HAKLs kursusudbydere Tietgen KompetenceCenter, Campus Vejle og Handelsfagskolen og har været i start- og slutkoordinering hos alle efteruddannelsesudvalg. Kurserne ligger nu til godkendelse i Undervisningsministeriet og kan ses på HAKLs hjemmeside på oversigten over nye kurser først i det nye år. HAKL inviterer til dialogmøder 2014 Efteruddannelsesudvalget ser frem til igen i år at mødes med udbydernes uddannelseschefer og medlemmerne i de lokale uddannelsesudvalg til dialogmøde. Dialogmøderne er altid velbesøgte med en god debat og gode indspark, som HAKL bruger i udviklingsarbejdet og samarbejdet med kursusudbyderne og Undervisningsministeriet. Hovedoverskriften er Opfølgning på serviceeftersynet med temaerne: Hvordan øger vi kursusaktiviteten? Forventningerne til den kommende EUD/VEU-reform Vi vil især gerne høre, hvor uddannelseschefer og LUU-medlemmer ser mulighederne for at øge kursusaktiviteten i forhold til fx bestemte brancher og målgrupper og om HAKL har de rette kursustilbud på hylderne. Andre emner er opfølgning på serviceeftersynet, samt den kommende EUD/VEU-reform. Der er planlagt 2 dialogmøder - onsdag den 15. januar på Tietgen KompetenceCenter og torsdag den 16. januar på Århus Købmandsskole, Businesscentret. Invitationer er udsendt direkte til LUU-medlemmer og de godkendte udbyderskoler samt deres kursus/uddannelseschefer. AMU-statistik: 1. halvår 2013: Aktivitetsfaldet fortsætter Aktiviteten på AMU er fortsat nedadgående opgjort på halvår, men i andet kvartal 2013 ses små tegn på, at aktivitetsnedgangen igen er stigende i forhold til året før faktisk med lidt flere end 1.000 kursister. På hele AMU-området er sket et fald på lidt mere end 25.000 kursister i 1. halvår 2013 i forhold til 1. halvår 2012. Kursusaktiviteten Tendensen i 1. halvår 2013 er, at der er faldende efterspørgsel efter AMUkurser, både i forhold til AMU generelt, og i forhold til HAKL s område. Selvom en stor del af aktivitetsnedgangen ses på HAKLs område, er HAKL fortsat det område som har størst aktivitet opgjort på kursister og kvartals- 9 / 11
personer, mens Transporterhvervets Uddannelsesråd har overhalet HAKL opgjort i antal årselever. Af figur 1 ses udviklingen opgjort dels på halvår i perioden 2011 til 2013 og på kvartaler. Her ses den faldende tendens opgjort på antal kursister i det første halve år i perioden 2011-2013, hvor aktiviteten er reduceret med knap 26 % fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2013. Samtidig ses også, at aktivitetsnedgangen er vendt i 2. kvartal 2013 i forhold til 2. kvartal 2012. Selvom der på HAKLs område er registret et fald på 1. halvår 2013 viser Figur 1 også at aktivitetsfaldet knytter sig til 1. kvartal 2013, da aktiviteten er steget fra 56.059 kursister i 2. kvartal 2012 til 57.136 kursister i 2. kvartal 2013. Det er endnu for tidligt at sige noget om stigningen er et udtryk for at aktivitetsnedgangen er bremset eller om der blot er tale om et enkelt kvartal, hvor aktiviteten tilfældigt har været en smule højere end året før. Figur 1: Oversigt over kursusaktivitet på HAKLs område fordelt på kvartaler 160000 140000 120000 100000 80000 60000 40000 20000 0 65738 2011 81148 146886 56059 2012 122516 66457 2013 108413 51277 57136 1. halvår 1. kvartal 2. kvartal 2. kvartal 1. kvartal 1. halvår Forklaringerne på aktivitetsfaldet fra 2011 og 2012 er mange. Men det er nok især den økonomiske krise, ændringer i reglerne for AMU, problemer med implementeringen og anvendelsen af det nye tilmeldingssystem efteruddannelse.dk og en række sager om svindel med AMU, som kan forklare en stor del af faldet i aktiviteten. At aktiviteten er begyndt at stige, kan skyldes, at virksomhederne er ved at komme sig over krisen og så småt er begyndt at orientere sig i hvad AMU kan tilbyde dem. Her er det muligt, at de nye tilbud, som amukurs.dk og garantikurser kan være en medvirkende faktor til, at AMU er i vækst. AMU anvendes oftest af faglærte medarbejdere, som er i arbejde Det er oftest faglærte i arbejde, som anvender AMU. I 1. halvår 2013 var det 51 % kursisterne, som havde en erhvervsuddannelse, som deltog på et HAKL kursus. Målgruppen for AMU er ud over de faglærte også de ufaglærte. Således er 86 % af kursisterne på HAKLs kurser i målgruppen for AMU, mens 11 % har en videregående uddannelse. 10 / 11
I 1. halvår 2013 var 81 % af kursisterne i arbejde, hvilket er en stigning på 3 % -point i forhold til samme periode året før. Samtidig anvendes HAKLs kurser oftere til opkvalificering af ledige end AMU generelt. Således udgjorde andelen af 6-ugers selvvalgt uddannelse i 1. halvår 2013 27 % af HAKL s aktivitet, mens det for hele AMU-området er 17 % af den samlede aktivitet i 1. halvår 2013. Nyeste tal for 3. kvartal 2013 Nyeste tal fra 3. kvartal 2013 viser, at aktivitetsstigningen registret i 2. kvartal 2013 i forhold til året før står lidt alene. I 3. kvartal 2013 er der registret 25.100 kursister på HAKLs område mod 32.052 kursister i 3. kvartal 2012. Det er et fald på 22 %. Tallene er trukket fra www.uvm.dk. Uddannelsesnævnet ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! 11 / 11