K K R H O V E D S T A D E N

D AG SORDEN 2010 K K R H O V E D S T A D E N Dato : 12-11-2010 Tidspunkt: 10:00 Sted: Vilvorde Kursuscenter Vilvordevej 70, 2920 Charlottenlund KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

1. Godkendelse af referat... 3 1.1. Godkendelse af referat... 3 2. Siden sidst... 4 2.1. Siden sidst... 4 3. Regionalpolitiske sager... 5 3.1. Fælleskommunal strategi for erhverv og udvikling... 5 3.2. Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi i høring... 6 3.3. Samarbejde om Væksthuset og lokal erhvervsservice... 8 3.4. KKR s aftale med Væksthus Hovedstadsregionen for 2011... 12 3.5. Kollektiv trafik drøftelse af fælles input til revision af Lov om Trafikselskaber... 13 3.6. Fælleskommunale fokuspunkter for en klimastrategi... 15 3.7. Aftale mellem kommunerne om fordeling af sygeplejestuderende i kommunal praktik... 18 4. Udpegninger... 20 4.1. Udtræden af KKR... 20 4.2. Udpegning til Beskæftigelsesankenævnet... 20 4.3. Udpegning til fusioneret SOSU-skoles bestyrelse... 21 5. KKR... 23 6. Punkter til næste møde... 24 6.1. Punkter til næste møde... 24 7. Eventuelt... 25 7.1. Eventuelt... 25 SIDE 2

1. Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat SAG NR.: 000210261 afp Referat fra KKR Hovedstadens møde den 25. august 2010, blev udsendt til deltagerne den 30. august 2010. Det indstilles, at referatet fra KKR Hovedstadens møde den 25. august 2010 godkendes. SIDE 3

2. Siden sidst 2.1. Siden sidst SAG NR.: 000210261 afp/jep KKR modtager orientering om relevante sager fra formandskabet samt fra regionalt udpegede til diverse fora. Herunder meddelelser fra: Sundhedskoordinationsudvalget Vækstforum Væksthuset Det regionale beskæftigelsesråd Movia Første møde i det regionale dialogforum på handicapområdet Det indstilles, at KKR tager meddelelserne til efterretning. SIDE 4

3. Regionalpolitiske sager 3.1. Fælleskommunal strategi for erhverv og udvikling SAG NR.: 000210261 jep KKR iværksatte i juni 2010 udarbejdelse af en fælles strategi for erhverv og regional udvikling. Der foreligger nu første udkast til strategien, til drøftelse i KKR. Det indstilles, at KKR: Drøfter oplægget til fælles strategi Drøfter hvordan kommunalbestyrelserne og evt. andre parter inddrages i det videre arbejde. Sagsfremstilling Forslaget om en fælles strategi blev igangsat på et møde mellem de KKR-udpegede i Vækstforum, Væksthusets bestyrelse, det regionale beskæftigelsesråd, Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity, og herefter godkendt i KKR. Ambitionen var at strategien skulle være den røde tråd der binder de fælleskommunale indsatser på en række områder sammen, herunder uddannelse, beskæftigelse, kultur og infrastruktur../. Første udkast til strategien ligger nu klar til drøftelse i KKR. På mødet vil strategien blive præsenteret af kommunaldirektør Mogens Hegnsvad, Gribskov og adm. direktør Claus Juhl, København. Det anbefales, at KKR drøfter om der skal ske en inddragelse af kommunalbestyrelserne og evt. andre parter i de kommende to måneder, med opsamling i KKR i februar 2011. Herefter kan strategien drøftes med eksterne samarbejdspartnere. K29 anbefaler, at der ikke udarbejdes egentlige handlingsplaner, men at det i en senere udgave præciseres, i hvilke sammenhænge de konkrete udkast til handlinger skal løftes. SIDE 5

3.2. Vækstforum Hovedstadens erhvervsstrategi i høring SAG NR.: 000210261 jep Vækstforum skal i hver valgperiode udarbejde en erhvervsstrategi. Strategien sætter fokus på de udviklingsmæssige potentialer, der skal sikre regionens fremtidige vækst og udvikling. Vækstforum har sendt sin erhvervsstrategi for 2011-2013 samt foreløbigt idekatalog til projekter i høring i blandt andre kommunerne den 1. november. Det indstilles, at KKR: Drøfter strategien med henblik på et høringssvar fra KKR, som supplement til de kommunale høringssvar Drøfter idekataloget og mulighederne for stærk kommunal deltagelse i projekterne. Sagsfremstilling Kommunerne er repræsenteret med seks pladser i Vækstforum, udpeget via KKR. De øvrige parter er regionen, erhvervslivet, universiteter og arbejdsmarkedets parter. Formålet med erhvervsstrategien er at sætte mål for regionens erhvervsmæssige udvikling, med afsæt i regionens erhvervsmæssige styrker og svagheder. Strategien er desuden rettesnor for, hvordan Vækstforum skal prioritere sin indsats, når det gælder støtte til konkrete erhvervsfremmende projekter../. Vækstforum har den 1. november 2010 sendt strategien, samt idekatalog i høring frem til den 22. november 2010. KKR drøfter evt. bemærkninger som kan indgå i et høringssvar, som supplement til det høringssvar den enkelte kommune evt. selv vælger at sende. I udkastet til strategi for 2011-2013 Hovedstaden Nordeuropas grønne, innovative vækst-motor peges der på seks indsatsområder. For hvert indsatsområde er der udpeget overordnede mål og forslag initiativer. 1. Ny velfærdsteknologi som en god forretning Den offentlige sektor har overordnet ansvaret for velfærden til borgerne, uddannelse, sundhed og omsorg og et godt miljø med bæredygtige løsninger. Private virksomheder bidrager som leverandører på mange delydelser. Traditionen for, at myndigheder, virksomheder og forskningsverden finder sammen om at indføre nye, innovative samfundsløsninger SIDE 6

(OPI) med øje for erhvervspotentialerne ude i verden, er én af årsagerne til regionens erhvervsstyrker inden for blandt andet biotech, medicinalindustri og cleantech. 2. En attraktiv metropol med gode forbindelser Verdens økonomiske aktivitet koncentreres i stigende grad i de mest attraktive metropoler. Økonomisk aktivitet krydser landegrænser, og for at være attraktiv må en metropol være tæt sammenvævet med de andre. Derfor skal hovedstadsregionen være til at få øje på, nem at nå og begå sig i, og endelig skal der være noget at komme efter fagligt, erhvervsmæssigt og kulturelt. 3. Innovation og forskning videnregionens base Evnen til at udvikle nye teknologier og til at tænke kendt teknologi ind i nye sammenhænge, er en bærende kompetence i en vidensbaseret region. De forsknings- og teknologibaserede virksomheder, myndigheder og forskermiljøer er nøgleaktører. Gode muligheder, incitamenter og koblinger for vidensspredning mellem dem er en nøgleopgave med naboregioner og partnere i og uden for Europa. 4. Talent og kompetencer i verdensklasse Vi skal øge kompetenceniveauet - fra grundskole til forskeruddannelser. Det er afgørende for et arbejdsmarked og et samfund i balance, at de lavest uddannede, der rammes af at ufaglærte job flyttes til andre lande, får nye kompetencer til nye job. For det andet skal vi udbygge de særlige, danske kompetencer til at tage ansvar og initiativ. Endelig skal vi være bedre til at arbejde med talenter, der kan noget ud over det sædvanlige. De bærer fremtidens teknologiske og innovative gennembrud. Vi skal kort sagt sikre en stor talentmasse af egen avl men den må suppleres udefra for at sikre fornyelse og et volumen, der svarer til erhvervslivets efterspørgsel. 5. Erhvervsklynger stærke nicher i global konkurrence Vi kan ikke være verdensmestre i alting, men må fokusere på de nicher, hvor vi er blandt de bedste. De etablerede erhvervsklynger, med biotek og medicinaludstyr som meget iøjnefaldende, har manifesteret sig som internationalt kompetente. Dem skal vi fortsat have blikket rettet mod. Men uden at afskære andre stærke erhverv. Eksempelvis sætter cleantechklyngen nu sit præg på regionen. Andre klynger kan være interessante på grund af deres betydning for den generelle erhvervsudvikling, fx oplevelsesøkonomien, der skaber en levende og attraktiv by. Endelig kan erhverv være interessante, fordi de bidrager til et arbejdsmarked i ligevægt, hvor der er brug for alle. SIDE 7

6. Vækstiværksættere med en international tilgang Iværksættere, der etablerer nye virksomheder og mere bredt entrepreneurskab forstået som en generel medarbejderkompetence i virksomhederne - er en motor for flere job og øget produktivitet. Flere videnbaserede, nye virksomheder med højt kvalificerede iværksættere er en vej til innovation og et internationalt erhvervsliv. Uddannelse i innovation, entrepreneurskab og internationale forhold fra grundskoler til universiteter skal gøde jorden for flere videreuddannede, der vil og tør prøve sine idéer af i egen virksomhed på de internationale markeder. Vækstforums idekatalog Vækstforum har også udsendt et idekatalog, med foreløbige ideer til projekter som kan igangsættes og støttes under erhvervsstrategien. Der er pt. kun formuleret få projekter fra kommunal side, men som det fremgår af kataloget, er der flere forslag hvor kommunerne naturligt indgår. Der er ligeledes flere projekter hvor Væksthuset er forslagsstiller og hvor en eller flere kommuner bør indgå som partnere. Det anbefales at KKR drøfter mulighederne for en stærk kommunal deltagelse i de relevante projekter. 3.3. Samarbejde om Væksthuset og lokal erhvervsservice SAG NR.: 000210261 jep Når Væksthus Hovedstadsregionen overdrages til kommunerne fra 2011, står kommunerne i centrum for den lokale og regionale erhvervspolitik. En rapport fra 2010 sætter fokus på samspillet og giver anledning til at drøfte pejlemærker for fremtidens erhvervsservice. Som helhed har kommunerne i Hovedstaden traditionelt prioriteret erhvervspolitikken lavere end kommunerne i eks. Midtjylland. Det betyder, at der er særlige vilkår for Væksthusets arbejde og for samarbejdsfladerne mellem Væksthuset og lokal erhvervsservice her i regionen. Det indstilles, at KKR Hovedstaden indledende drøfter samarbejdet om lokal erhvervsservice og væksthuset, herunder: Hvilken rolle Væksthuset skal have fremadrettet i den regionale erhvervsfremme SIDE 8

Om kommunerne i KKR ønsker at formulere fælles minimumsforventninger til de opgaver, som den enkelte kommune tilbyder sine borgere på erhvervsserviceområdet? Om der via KKR skal afsøges muligheder for øget samarbejde mellem kommunerne om lokal erhvervsservice Om Væksthuset fortsat skal tilbyde lokal erhvervsservice, og på hvilke betingelser At Væksthuset drøfter en opfølgning på temaerne i den sammenhængende erhvervsservice, herunder inddragelse af fagudvalg og kommunalbestyrelser. Sagsfremstilling Erhvervspolitik er en frivillig opgave for kommunerne. Det er den enkelte kommunalbestyrelse som suverænt afgør, om kommunen skal have en erhvervspolitik, hvad indholdet skal være og hvor mange kommunale midler der skal bruges på området. Samtidig har kommunerne i fællesskab overtaget ejerskabet af Væksthuset fra 2011, som er en forpligtende opgave. Det kommunale ejerskab til både den lokale erhvervsservice og væksthuset betyder, at samspillet og arbejdsdelingen mellem de to led kan trimmes og optimeres i de kommende år. I en rapport fra Iris Group udarbejdet for KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet fra juni 2010, anbefales det at kommunerne drøfter arbejdsdelingen mellem væksthuset og den lokale erhvervsservice. Rapporten rejser bla. følgende temaer: Væksthusets profil og kompetence vækstiværksættere og specialiseret erhvervsservice Formulering af minimumsforventninger til lokal erhvervsservice Samarbejdet om lokal erhvervsservice/væksthusets udbud af lokal erhvervsservice. Væksthusets profil og kompetencer Væksthusene er oprettet for at øge antallet af vækstvirksomheder og deres vækstrate. Det er fortsat grundydelsen i de mål som er formuleret i aftalen med staten (se sag 3.4 på dagsordenen). Rapporten fra Iris Group anbefaler, at kommuner fremover tænker Væksthuset som en specialiseret overbygning til den lokale indsats, og at Væksthuset skal fungere som den fælles udviklingsafdeling og det regionale kraftcenter for erhvervsservice. Denne opfattelse er allerede delvist gældende i hovedstaden, men er ikke formaliseret. Det vil betyde at Væksthusets målgruppe udvides fra rene vækstvirksomheder til alle virk- SIDE 9

somheder og iværksættere med specialiserede behov dog fortsat med fokus på vækst, sådan at aftalen med staten opfyldes. Formaliseringen af væksthuset som den specialiserede overbygning vil have betydning for samspillet med den lokale erhvervsservice, hvor det er vigtigt at der ikke opstår konkurrence om kunderne. Det er altså en forudsætning, at der sikres en tydelig arbejdsdeling mellem parterne. Hovedstadsregionen er præget af mange andre erhvervsfremmeaktører end Væksthuset og den lokale erhvervsservice; forskerparker, GTS-institutter og samarbejde om universiteterne. En væsentlig opgave for Væksthuset er derfor at medvirke til at skabe netværk, overblik og den optimale rådgivning for virksomhederne. I KKR s aftale med Væksthuset for 2011 er der fokus på det sammenhængende erhvervsfremmesystem. Det omfatter den lokale erhvervsservice, Væksthuset, Vækstforum, regionale indsatser som Copenhagen Capacity og Wonderful Copenhagen samt nationale initiativer. Spørgsmål til overvejelse Ønsker kommunerne at Væksthusets målgruppe udvides og at Væksthusets rolle som fagligt fyrtårn for erhvervsservice i regionen yderligere udbygges? Minimumsforventninger til lokal erhvervsservice Det anbefales, at kommunerne formulerer fælles minimumsforventninger til hvad lokal erhvervsservice skal indeholde. Fx individuel vejledning, netværk og iværksætterkurser. At lokal erhvervsservice er synlig lokalt og at der er etableret smidig adgang til kommunen. Samt at der tænkes i kritisk masse, med et fagligt miljø og mulighed for specialisering hos medarbejderne i den lokale erhvervsservice. Rapporten anbefaler min. 3-4 medarbejdere i en lokal enhed. Den lokale erhvervsservice er ikke blot væsentlig i forhold til udvikling af lokalområdets erhvervsliv generelt. Også i forhold til målet om flere vækstvirksomheder, er den lokale erhvervsservice en vigtig fødekilde til Væksthuset. Spørgsmål til overvejelse Ønsker kommunerne i fællesskab at formulere minimumsforventninger til de tilbud, som den enkelte kommune tilbyder sine borgere på erhvervsserviceområdet? Samarbejde om lokal erhvervsservice/væksthusets udbud af basal erhvervsservice SIDE 10

For at bidrage til et fagligt miljø med mulighed for specialisering hos medarbejderne i den lokale erhvervsservice, anbefaler rapporten minimum 3-4 medarbejdere i en lokal erhvervsservice-enhed. En mulighed for at øge massen er at tænke i fælleskommunale erhvervskontorer, som der allerede findes en flere af i hovedstadsregionen. Det er dog stadig væsentligt at tænke i lokal forankring med godt kendskab til virksomhederne. Fire kommuner i Hovedstaden har aftaler om at Væksthuset leverer den mest basale erhvervsservice. Dette tilbud opstod med baggrund i at flere kommuner i hovedstaden ikke havde tilbud om lokal erhvervsservice, da Væksthuset blev oprettet. Rapporten fra Iris Group anbefaler at denne model undgås, for at undgå risikoen for at den lokale erhvervsservice, som i visse situationer er en samarbejdspartner til Væksthuset, i andre situationer opleves som en potentiel konkurrent. Også nogle kommuner i hovedstaden har problematiseret Væksthusets tilbud om basal erhvervsservice og ønsker at Væksthuset udelukkende fokuserer på den specialiserede service. På den anden side er der et ønske om et stærkt fagligt miljø og en kritisk masse i den lokale erhvervsservice. I Hovedstaden bruges langt færre kroner pr. indbygger end i eksempelvis Midtjylland, og det anses ikke for realistisk at dette beløb vil stige markant. Det er derfor relevant at sikre en maksimal udnyttelse af midlerne og her kan der tænkes en synergieffekt ved at Væksthuset udfører lokal erhvervsservice for flere kommuner. Spørgsmål til overvejelse Kan KKR bidrage til et øget samarbejde om lokal erhvervsservice, med det formål at øge udbuddet og kvaliteten? Skal Væksthuset fortsat tilbyde lokal erhvervsservice? Skal tilbuddet opgraderes og tilbydes alle kommuner? Eller skal tilbuddet afvikles, med henvisning til at de berørte kommunerne kan indgå i fællesskaber med andre kommuner eller købe tilbuddet hos en anden aktør? Rapporten Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice fra Iris Group kan hentes på KL s hjemmeside: www.kl.dk/dokumenter/artikler/snm/2010/06/fremtidens-lokaleerhvervspolitik-og-erhvervsservice/ SIDE 11

3.4. KKR s aftale med Væksthus Hovedstadsregionen for 2011 SAG NR.: 000210261 jep Fra den 1. januar 2011 er det kommunerne, som finansierer Væksthus Hovedstadsregionen. Derfor skal der indgås aftale mellem KKR og Væksthuset om Væksthusets prioriteringer i 2011.KKR godkendte et udkast til aftale i august 2010. Dette udkast er nu suppleret med de nationale mål. Det indstilles, at KKR: Endeligt godkender aftalen mellem KKR og Væksthuset for 2011. Sender aftalen til kommunalbestyrelserne, til orientering og til opfølgning i forhold til lokale initiativer Opfordrer kommunerne til at indbetale tilskuddet til Væksthuset i en årlig rate i januar 2011. Sagsfremstilling./. I KKR s møde i august 2010 godkendte KKR det foreløbige udkast til en regional aftale med væksthuset. Denne aftale er nu suppleret med de nationale mål for Væksthusene, som er aftalt mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Det anbefales, at KKR sender aftalen til kommunalbestyrelserne til orientering og lokal opfølgning. Der er samtidig mulighed for at eventuelle bemærkninger kan indgå i arbejdet med at formulere regionale mål for 2012. Væksthusets finansiering sker nu direkte fra kommunerne. Af hensyn til Væksthusets likviditet, anbefales det at kommunerne indbetaler deres tilskud tidligt på året og i en samlet rate. Indbetalingen sker via opkrævning fra Væksthuset. Den økonomiske styring af Væksthusene har frem til 2010 været delt mellem staten og væksthusenes bestyrelser. Med kommunernes overtagelse er styringsansvaret for økonomi og drift alene forankret hos væksthusenes bestyrelse, som skal sikre, at midlerne anvendes inden for formålet. KKR s rolle er som politisk repræsentant for ejerkredsen (dvs. kommunerne) og dermed den part, der indgår den årlige resultatkontrakt med væksthusets bestyrelse at følge op på, at væksthusene opfylder SIDE 12

hhv. den nationale og de regionale aftaler. Dette vil blandt andet ske ved orientering fra bestyrelsens medlemmer i KKR s møder. 3.5. Kollektiv trafik drøftelse af fælles input til revision af Lov om Trafikselskaber SAG NR.: 000210261 afp Lov om Trafikselskaber skal revideres og det forventes, at der fremsættes lovforslag ultimo februar 2011. KKR har bedt om en drøftelse af den fremtidige organisering af den kollektive trafik i Hovedstadsregionen. Formålet er, at skabe grundlag for et fælles kommunalt input for hovedstaden til KL s arbejde med lovrevisionen. KL s holdning til revision af loven i forhold til hovedstadsområdet og Sjælland skal behandles i bestyrelsen i december 2010. Formand for embedsmandudvalget for miljø og infrastruktur tekniskdirektør Jørgen Lerhard (Høje Taastrup) indleder drøftelsen med et oplæg. Det indstilles: At KKR drøfter organiseringen af den kollektive trafik i hovedstadsområdet med udgangspunkt i arbejdsgruppens oplæg. At KKR s formandskab orienterer KL om KKR s drøftelse. Sagsfremstilling Transportministeriet er i gang med en revision af Lov om Trafikselskaber. Det forventes, at der fremsættes lovforslag sidst i februar 2011. Med kommunalreformen overtog kommuner (og regioner) opgaven som trafikbestillere. Kommunerne er grundlæggende godt tilpas med at have denne aktive rolle i den kollektive trafik. For mange kommuner er der dog økonomiske og planlægningsmæssige udfordringer forbundet med rollen og i hovedstaden udgør rammerne en særlig udfordring: Der er mange grænseflader og økonomien er opdelt - derfor er vilkårene for at planlægge og drive en effektiv bustrafik ikke optimale. Samtidig er der risiko for, at de enkelte bestillere suboptimerer ud fra en opfattelse af, at egne borgere kun har gavn af de lokale ruter og SIDE 13

dermed understøtter de ikke borgernes behov for længere sammenhængende rejser Den kollektive trafik fremstår ikke tilstrækkeligt sammenhængende overfor borgerne/kunderne. Samspillet mellem bus, tog og metro bør styrkes væsentligt Fordelingsmodellen for busser der kører i mere end en kommune er uigennemskuelig. Ændringer i én kommune kan have store effekter i en anden kommune og i mange tilfælde kan det være svært at se effekten af egne initiativer Det betyder, at det kan være svært at realisere den ønskede udvikling af den kollektive trafik med flere passagerer, bedre mobilitet, bedre miljø og effektiv drift../. Embedsmandsudvalget har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra København, Rudersdal, Fredensborg, Glostrup, Vestegnssamarbejdet og KL, der har udarbejdet to scenarier for organiseringen af den kollektive trafik i Hovedstaden. Dels tilpasning af den nuværende struktur, dels en mere grundlæggende reorganisering af den kollektive trafik. Arbejdsgruppen anbefaler, at en fremtidig struktur skal findes indenfor det første scenarie, dvs. en tilpasning af den nuværende lovgivning på området. Blandt andet for at fastholde den lokale forankring af bustrafikken hos de nuværende bestillere. Sammenhænge mellem trafikformer For at opnå øget koordinering mellem trafikformerne samtidig med, at planlægning og økonomi bliver mere robust for kommunerne foreslår arbejdsgruppen: At der oprettes et politisk forum for samarbejde mellem de centrale aktører på trafikområdet - stat, region og kommuner (stor paraply) At markedsføring og trafikinformation koordineres på tværs af selskaberne. Evt. kan det samles i et fælles selskab (lille paraply). Planlægning af kollektiv bustrafik Kommuner og regioner er bestillere, men for at sikre en mere robust planlægning anbefaler arbejdsgruppen: At der fremadrettet arbejdes med længerevarende, gensidigt forpligtende planer for tværkommunale busruter, det kunne være fire års planer, der vil harmonere med ministeriets planlægningshorisont, kommuneplaner, mv. Movia s rolle i forhold til koordinering kommunerne imellem skal præciseres tydeligt. De enkelte kommuner kan på frivillig basis danne bestillerfællesskaber SIDE 14

For at skabe sammenhæng mellem udvikling og udviklingsomkostninger bør det overvejes at fordele de fælles administrative omkostninger på de enkelte ruter. For at udnytte det længere planlægningsperspektiv optimalt kan det kobles med en samarbejdsaftale mellem kommunerne og Movia. Samarbejdsaftalen kan klart definere kommunernes initiativpligt til i planlægningsperioden, at afklare egne behov for ændringer af tværkommunale busruter og indgå aftaler med de berørte kommuner herom. Movia s roller er at fungere som koordinator og rådgiver i dette arbejde. Fordelingsmodellens tilpasning Finansieringsmodellen for buslinjer der kører i mere end en kommune skal være robust, enkel og gennemskuelig, samt tydeligt afspejle konsekvenserne af den enkelte kommunes tiltag. Samtidig skal modellen animere til at udvikle den kollektive trafik. Sagen har været behandlet i embedsmandudvalget, som desuden anbefaler: At Movia s rolle som koordinator og rådgiver understreges kraftigt i en ny model for kollektiv trafik i Hovedstaden At en revision af fordelingsmodellen sker på baggrund af et meget grundigt analysearbejde om konsekvenser og effekt af de enkelte variable, der kan inddrages i en ny fordelingsmodel. Sagen har været forelagt KDU og K29. 3.6. Fælleskommunale fokuspunkter for en klimastrategi SAG NR.: 000210261 afp KKR s formandskab har aftalt med regionen, at der indgås et samarbejde om udformning af en fælles klimastrategi. Embedsmandsudvalget for miljø og infrastruktur har nedsat en arbejdsgruppe, der har udarbejdet et debatoplæg til fælleskommunale fokuspunkter i en klimastrategi. SIDE 15

Medlem af embedsmandsudvalget, teknisk direktør Ole Horskær Madsen (Ishøj), holder oplæg som indledning til drøftelsen. Det indstilles, at KKR drøfter hvilke fælles kommunale fokuspunkter der kan indgå i rammerne for en kommende klimastrategi ud fra de af arbejdsgruppen beskrevne elementer, herunder: Formål med strategien Bredden af strategien Indsatsområder Samarbejdspartnere Økonomi Sagsfremstilling Udfordringerne forbundet med klimaforandringer stopper ikke ved kommunegrænserne. En fælles klimastrategi kan medvirke til at skabe overblik over udfordringer, indsatsområder og muligheder forbundet med klimaarbejdet, herunder at tiltrække investeringer og udvikling af projekter i regionen../. Embedsmandsudvalget for miljø og infrastruktur har nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Ishøj, Fredensborg, Høje Taastrup og Gribskov. Gruppen har på baggrund af drøftelser i embedsmandsudvalget udarbejdet et debatoplæg til fælleskommunale fokuspunkter i en klimastrategi. Fokuspunkterne kan indgå i rammerne for det fortsatte arbejde med klimastrategien. Formål En klimastrategi skal for kommunerne: styrke koordineringen klimaindsatsen i regionen skabe merværdi for den enkelte kommune tage udgangspunkt i og understøtte udviklingen af igangværende klimaarbejde og planlægning i kommunerne skabe yderligere grobund for tværkommunalt og tværregionalt samarbejde om klimaindsatser, evt. i samarbejde med eksterne parter skabe realistiske og implementerbare løsninger på konkrete udfordringer spille sammen med/indgå i andre regionale sammenhænge/fora fx Den Regionale Udviklingsplan, Vækstforum mv. udformes som en vifte af muligheder, der kan bringes i anvendelse afhængigt af den enkelte kommunes eller grupper af kommuners egne fokuspunkter, geografisk beliggenhed mv. SIDE 16

En bred tilgang Kommunerne indgår på flere niveauer i klimaarbejdet. Indsatsen kan have fokus på kommunen både som geografisk enhed, som myndighed og som virksomhed. Enkelte af eller alle disse indsatsniveauer kan indgå i en strategi. Da problemstillingerne sjældent lader sig afgrænse alene til et niveau, er der meget der tale for at inddrage alle niveauer i en strategi. Kommunerne kan så engagere sig ud fra lokale behov og prioriteringer. Indsatsområder Arbejdsgruppen peger på to kerneområder for en klimaindsats, som kan udfoldes i en række konkrete forslag og indsatser: Klimatilpasning: fokus på forebyggelse som følge af klimaforandringer (håndtering af vand, fx nedbørsmønstre og havvandsstigninger) Reduktion af CO2: fokus på nedbringelse af energiforbrug, transport og landbrug, vedvarende energi mv. For kommunerne kan en kortlægning af klimapåvirkninger i region, herunder indhentning og kvalificering af data medvirke til at styrke samarbejdet om og kvaliteten af klimaindsatsen. Embedsmandsudvalget for miljø og infrastruktur peger på at energibesparelser i kommunale bygninger også bør indgå som et indsatsområde i en kommende klimastrategi. Samarbejdspartnere Klimastrategien kan beskrive kommunernes mulighed for at inddrage/trække på øvrige aktører og eksisterende samarbejdspartnere på området: Kommunale samarbejder på fx spillevands og varmeområdet Koncessionerede selskaber fx DONG og naturgasselskaberne Myndigheder og institutioner, der understøtter kommuner, borgere og virksomheder i at opnå fx energibesparelser og CO2-reduktioner. Økonomi Regionen har afsat 15 mio. kr. til arbejdet med en klimastrategi. Arbejdsgruppen anbefaler, at der som led i en strategi beskrives/afdækkes muligheder for at opnå ekstern finansiering til klimaindsatsen. Andet Arbejdsgruppen peger desuden på at en klimastrategi kunne indebære: Udarbejdelse af oversigt over de lovpligtige klimarelaterede opgaver kommunerne varetager SIDE 17

Udarbejdelse af matrix over indsatsområder med fokus på særlige kommunale interessepunkter for en fælles klimastrategi. Sagen har været forelagt K29 uden bemærkninger. 3.7. Aftale mellem kommunerne om fordeling af sygeplejestuderende i kommunal praktik SAG NR.: 000210261 udy/jep Kommunerne skal stille egnede praktikpladser til rådighed for en række uddannelser, herunder sygeplejerskeuddannelsen. Der er konstateret vanskeligheder med at sikre et tilstrækkeligt antal kommunale praktikpladser på uddannelsen til sygeplejerske. Hvis kommunerne ikke tilvejebringer det fornødne antal praktikpladser, kan Undervisningsministeriet at pålægge enkeltkommuner at stille praktikpladser til rådighed. Det indstilles, at KKR Hovedstaden: Tager initiativ til, at kommunerne indgår en aftale om fremskaffelse og fordeling af praktikpladser på sygeplejerskeuddannelsen mellem kommunerne Beder embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse om at arbejde videre med den konkrete fordeling Drøfter, om det kunne være hensigtsmæssigt, at KKR også på nogle af de øvrige større uddannelsesområder bidrager til en højere grad af fælleskommunal koordination med henblik på at fremskaffe og fordele praktikpladser mellem kommuner, fx socialrådgiveruddannelsen m.fl. Sagsfremstilling KKR varetager i dag en koordinerende funktion i forhold til at fordele praktikpladser mellem kommunerne på pædagoguddannelsen og socialog sundhedsuddannelserne. KKR udpeger også medlemmer til nogle uddannelsesinstitutioners bestyrelser, herunder professionshøjskolerne, hvor sygeplejerskeuddannelsen er placeret. KKR s koordinationsopgave med praktikpladser omfatter i dag ikke uddannelsen til sygeplejerske. Der er flere steder konstateret vanskeligheder SIDE 18

for kommunerne med at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser på først og fremmest sygeplejerskeuddannelsen. I flere situationer gælder det mangel på pladser i sundhedsplejen. Kommunerne er ved lov pålagt at stille egnede praktikpladser til rådighed for en række uddannelser, herunder sygeplejerskeuddannelsen. Dertil kommer, at kommunerne har en interesse i at sikre studerende i praktik af hensyn til den fremtidige rekruttering. Kommunerne modtager over bloktilskuddet midler til løsning af praktikopgaven, herunder vejledning mv. sygeplejestuderende i praktik modtager alene Statens Uddannelsesstøtte (SU). Hvis kommunerne ikke tilvejebringer det fornødne antal praktikpladser har Undervisningsministeriet en lovgivningsmæssig bemyndigelse til at pålægge enkeltkommuner at stille praktikpladser til rådighed. For at undgå dette, vil det langt være at foretrække, at kommunerne på eget initiativ indgår en aftale om at fordele praktikpladserne mellem sig. En aftale indgået mellem kommunerne i KKR vil bl.a. give mulighed for at tage særlige lokale forhold i betragtning. Der lægges op til, at KKR beder embedsmandudvalget om at lave et forslag til en konkret fordeling af praktikpladser mellem kommunerne, i dialog med professionshøjskolerne. Aftalen vil efterfølgende blive sendt til godkendelse i de enkelte kommunalbestyrelser. SIDE 19

4. Udpegninger 4.1. Udtræden af KKR SAG NR.: 000210261 afp Michael Medom (V), Hørsholm udtræder af kommunalbestyrelsen, og dermed af KKR Hovedstaden. Der skal udpeges et nyt medlem til KKR samt evt. suppleant. Samtidig skal der udpeges til bestyrelsen for Sjællands Symfoniorkester. Det indstilles, at KKR: Tager udpegning af nyt medlem til KKR til orientering Udpeger nyt medlem til bestyrelsen for Sjællands Symfoniorkester. Sagsfremstilling Michael Medom (V) udtræder af KKR og venstres gruppe skal udpege et nyt medlem og evt. suppleant til KKR. Ved samme lejlighed forlader Michael Medom sin plads i bestyrelsen for Sjællands Symfoniorkester. KKR udpeger en ny repræsentant til denne post. 4.2. Udpegning til Beskæftigelsesankenævnet SAG NR.: 000210261 jep KKR skal udpege et nyt medlem til Beskæftigelsesankenævnet, da et af de nuværende medlemmer ønsker at udtræde. Det indstilles, at KKR udpeger Michelle Baadsgaard (A), Albertslund Kommune, til medlem af Beskæftigelsesankenævnet for den resterende del af funktionsperioden. SIDE 20

Sagsfremstilling Beskæftigelsesankenævnet behandler klager over afgørelser truffet af kommunen og staten på beskæftigelsesområdet. KKR Hovedstaden har udpeget 6 kommunale medlemmer til Beskæftigelsesankenævnet. Funktionsperioden i nævnet går fra 1. juni 2010 til og med 31. maj 2014. KKR har tidligere udpeget Niels Jensen (A), Albertslund, som nu ønsker at udtræde af nævnet. Liste A peger på Michelle Baadsgaard (A), Albertslund som nyt medlem. 4.3. Udpegning til fusioneret SOSU-skoles bestyrelse SAG NR.: 000210261 jep Social- og Sundhedsskolen i Hillerød og Social- og Sundhedsskolen København fusionerer og har anmodet KKR om at udpege to kommunale repræsentanter til bestyrelsen. Det indstilles, at KKR Hovedstaden udpeger to medlemmer, et fra hvert af de to skolers naturlige optageområde, til den fusionerede SOSU-skoles bestyrelse, gældende for resten af valgperioden. Sagsfremstilling Social- og Sundhedsskolen i Hillerød (Humanica) og Social- og Sundhedsskolen København er blevet godkendt til fusion. I den fusionerede institutions vedtægter fremgår det at KKR kan udpege to kommunale medlemmer fra skolernes naturlige omtageområde. Bestyrelsens eksterne medlemmer sammensættes således: 2 medlemmer, et fra hver af de to skolers naturlige optageområde, der udpeges af Kommunekontaktrådet i Region Hovedstaden. 1 medlem på forvaltningschefniveau udpeget af Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune 1 medlem der udpeges af Regionsrådet i Region Hovedstaden med tilknytning til institutionens naturlige optageområde 2 medlemmer der udpeges af FOA 1 medlem der udpeges af FOA/LFS SIDE 21

1 medlem der udpeges af KEA, Københavns Erhvervsakademi 2 medlemmer der udpeges af den tiltrædende bestyrelse ved selvsupplering. Det er skolernes ønske, at der peges på Nanna Kjær (T), Hillerød, som pt. er udpeget til Humanicas bestyrelse 2010 2014, samt Ninna Thomsen (F), Sundheds- og Omsorgsborgmester i Københavns Kommune. KKR har hidtil ikke udpeget til SOSU-skolerne, da skolerne ikke har været regionsdækkende. Da den nye skole vil få et meget stort optageområde, med mange af regionens kommuner repræsenteret, anbefales det at KKR vælger at udpege til den nye institution. KKR udpeger i forvejen til erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes bestyrelser. SIDE 22

5. KKR SIDE 23

6. Punkter til næste møde 6.1. Punkter til næste møde SAG NR.: 000210261 jep/afp Næste møde i KKR Hovedstaden er den 7. februar 2011. På nuværende tidspunkt forventes følgende sager på dagsordnen til mødet: Praksisplan for fysioterapi Aktivitetsbestemt medfinansiering på sundhedsområdet Orientering fra KOMBIT ved direktør Hans Berthelsen Opfølgning på sag om kollektiv trafik 2. drøftelse af KKR s strategi for erhverv og udvikling Reduktion i takster i budget 2011, udmøntning af KKR s anbefaling Kommunernes overtagelse af koordineringen på det specialiserede socialområde. Det indstilles, at KKR tager orienteringen til efterretning. SIDE 24

7. Eventuelt 7.1. Eventuelt SAG NR.: 000210261 afp SIDE 25