Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Att.: Borgmesterens Afdeling Side 1 af 6 Børn og Unges svar på forespørgsel vedrørende implementering af folkeskolereformen Socialdemokraterne i Aarhus Byråd har 9. februar sendt en 10 dages forespørgsel til rådmanden for Børn og Unge vedrørende implementering af folkeskolereformen. 1. Hvad er status på søgningen til SFO-tilbuddene? Pr. 1. februar 2015 var 87,17 pct. af alle børn i 0.-4. klasse indskrevet i SFOtilbud, hvilket ligger på niveau med 2008. For så vidt angår de kommende skolestartere, er skoleindskrivningen stadig i gang, og de kommende børnehaveklassebørn til august 2015 er derfor endnu ikke indmeldt i SFO. Det er derfor endnu ikke muligt at give præcist og dækkende tal på søgning til SFO til den kommende skolestart. Der er redegjort nærmere for udviklingen i besvarelsen af spørgsmål 2. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Sag: 15/006485-3 2. Har søgningen til SFO ændret sig og hvad er de økonomiske konsekvenser? Den samlede søgning til SFO har siden 2008, som var første år efter Byrådet vedtog en enstrenget struktur på fritidsområdet, været stigende frem til 2015, hvor der har været et fald, så søgningen i dag er på niveau med søgningen i februar 2008. Søgningen fra børn i 4. klasse er faldet mest, men ligger fortsat over niveauet fra 2008 og har frem til 2015 været stigende med 2013 som undtagelse. I forbindelse med budgetlægningen i 2007 blev der forventet en efterspørgsel på 75 pct., hvilket først blev nået i 2012. Søgningen fra 0.-3.-klasse-børn har været svagt stigende frem til 2013, hvorefter der har været et mindre fald, således at søgningen i dag ligger en smule under niveauet fra 2008. Udviklingen i søgning til SFO Opgjort pr. 1. februar ser søgningen på hhv. SFO således ud i perioden 2008-2015:
0.-4. kl. i alt Antal elever i alt Antal i SFO Andel SFO-børn pct. 2008 14.215 12.335 86,77 2009 14.080 12.284 87,24 2010 14.004 12.396 88,52 2011 14.062 12.624 89,77 2012 13.844 12.644 91,33 2013 13.874 12.694 91,49 2014 13.949 12.830 91,98 2015 14.091 12.283 87,17 Side 2 af 6 0.-3.klasse Antal elever i alt Antal i SFO Andel SFO-børn pct. 2008 11.330 10.486 92,55 2009 11.192 10.327 92,27 2010 11.210 10.379 92,59 2011 11.299 10.600 93,81 2012 11.012 10.420 94,62 2013 11.202 10.700 95,52 2014 11.207 10.625 94,81 2015 11.296 10.376 91,86 4. klasse Antal elever i alt Antal i SFO Andel SFO-børn pct. 2008 2.885 1.849 64,09 2009 2.888 1.957 67,76 2010 2.794 2.017 72,19 2011 2.763 2.024 73,25 2012 2.832 2.224 78,53 2013 2.672 1.994 74,63 2014 2.742 2.205 80,42 2015 2.795 1.907 68,23 Økonomiske konsekvenser Samlet er der tale om et fald i søgningen. For 0.-3. klasse gælder, at der pr. 1. februar 2015 gik 249 færre 0.-3.-klassebørn i SFO end på samme tidspunkt i 2014. Havde andelen af SFO-børn i aldersgruppen været den samme i februar 2015 som i februar 2014, ville der have været 333 flere i SFO.
For 4. klasse gælder, at der pr. 1. februar 2015 gik 298 færre 4.-klassebørn i SFO end på samme tidspunkt i 2014. Havde andelen af SFO-børn i aldersgruppen været den samme i februar 2015 som i februar 2014, ville der have været 341 flere børn i SFO. Side 3 af 6 De økonomiske konsekvenser i forhold til kommunekassen (2015-priser) kan opgøres således: Ændringen i efterspørgslen medfører færre udgifter til pladser for samlet 7,7 mio. kr. til 0.-3. klasse og 5,0 mio. kr. til 4. klasse. Udgifterne til søskenderabat og fripladser falder med 2,6 mio. kr. for 0.-3. klasse og 1,8 mio. kr. for 4. klasse. Indtægterne fra forældrebetalingen falder med 6,1 mio. kr. for 0.-3. klasse og 4,2 mio. kr. for 4. klasse. Samlet set falder udgifterne dermed med 4,2 mio. kr. til 0.-3. klasse og 2,6 mio. kr. til 4. klasse, i alt 6,8 mio. kr. Udgifter til pladser 0.-3. klasse -7.654.233 4. klasse -5.005.361 I alt -12.659.594 Forældrebetaling 0.-3. klasse 6.053.980 4. klasse 4.155.228 I alt 10.209.208 Udgifter til søskenderabat og fripladser 0.-3. klasse -2.585.049 4. klasse -1.774.282 I alt -4.359.332 Samlet 0.-3. klasse -4.185.302 4. klasse -2.624.416 I alt -6.809.718 3. Hvordan sikrer rådmanden, at pædagogerne inddrages i planlægningen og evalueringen af undervisningen? Aarhusaftalen, som blev indgået i september 2013 mellem rådmanden for Børn og Unge, Århus Skolelederforening (ÅS), BUPL Aarhus, FOA Aarhus og Århus Lærerforening (ÅLF), danner rammen om implementeringen af skolereformen i Aarhus. En foreløbig evaluering af aftalen i efteråret 2014 viste, at rammerne for samarbejde mellem lærere og pædagoger om undervisningen, krævede et større fokus. Derfor har parterne i december 2014
aftalt at justere aftalen, så der er skabt bedre mulighed for, at dette samarbejde kan finde sted. Dette sker ved dels at gøre rammen omkring lærernes tilstedeværelse mere fleksibel, dels ved skabe bedre mulighed for, at det pædagogiske personale kan mødes udenfor skolens og SFO'ens åbningstid. Side 4 af 6 For at kunne leve op til skolereformens intentioner, er det afgørende, at hele det pædagogiske personale bliver inddraget i planlægning og evaluering af undervisningen. Justeringen af aftalen vil bidrage til dette, men samtidig er det vigtigt at være klar over, at reformens tænkning, med fokus på læring frem for undervisning, er et markant kulturskifte for alle i skolen. Denne nye tilgang vil tage tid at lære både for pædagoger, medhjælpere/assistenter og lærere. Skal det lykkes, kræver det samarbejde mellem faggrupperne og dette skal der prioriteres tid til. Skolerne udmønter rammen forskelligt og nogle er lykkes bedre med at skabe rammen for det vigtige samarbejde bedre end andre. Den 21. januar 2015 afholdt Børn og Unge i samarbejde med BUPL, FOA, ÅLF og ÅS (dækker også SFO- ledere) en inspirationsdag, hvor skoler kunne dele, hvordan de har grebet opgaven an. Budskabet her var klart, at det kræver en vis systematik at få logistikken på plads, men at det først og fremmes kræver anerkendelse af hinandens faglige kompetencer. Skolerne vil kunne bruge disse eksempler til hjælp med planlægningen af næste skoleår. 4. Hvordan sikrer rådmanden, at pædagogerne har indflydelse på deres arbejdsopgaver? Medarbejderindflydelsen sikres på to niveauer, dels ved de pligtige drøftelser, beskrevet i Aarhusaftalens bilag 1 (vedlagt), dels ved medarbejderes individuelle drøftelser med nærmeste leder. Ved de pligtige drøftelser vil alle faggrupper være repræsenteret ved deres tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant. Drøftelsen skal føre til en skriftlig aftale, hvor lederen i dialog med medarbejdernes repræsentanter forholder sig til/beskriver en række områder. Disse vil sammen med Aarhusaftalens øvrige rammer danne den overordnede ramme for udførelsen af arbejdet. Den enkelte medarbejder har desuden en individuel drøftelse med sin nærmeste leder angående sin individuelle arbejdsplan. Dialogen mellem lederen og medarbejderen har stor betydning. Lederen skal kunne forklare sine valg og være lyttende overfor medarbejderens ønsker.
5. Hvordan sikrer rådmanden, at der bliver fulgt op på arbejdsmiljøet for pædagogerne? Side 5 af 6 Svaret på spørgsmål 5. skal ses i sammenhæng med svarene på spørgsmål 3. og 4. Det er af stor betydning for medarbejdernes arbejdsmiljø, at de kan se sig ind i de opgaver, de skal løse. Opgaverne skal give mening. Mening i arbejdet og indflydelse på eget arbejde er to vigtige parametre i medarbejders opfattelse af deres arbejdsmiljø. Derfor er det tanken, at når indflydelsen og forståelsen øges, bedres arbejdsmiljøet. Skolerne har i efteråret 2014 gennemført en ekstraordinær APV netop for at give arbejdsmiljøet et fokus. Undersøgelsen viste, at især for pædagogmedhjælpere og pædagoger var trivslen faldet. Dette samlede fald dækker over forskelle mellem skolerne, og her er det interessant at se på de skoler, der er lykkes med at begrænse faldet i trivslen blandt de omtalte medarbejdergrupper. Hvad er det, de har gjort anderledes? Kan andre lære af det? Samtidig er der skoler, der er så udfordrede på dette område, at der er brug for hjælp udefra. Her spiller områdecheferne en vigtig rolle og skal tæt på de enkelte skoler med en håndholdt indsats eventuelt med hjælp fra forvaltningen ved forvaltningen for HR, Kommunikation & Trivsel. Til efteråret i 2015 vil en ny APV afdække om udviklingen går i den rigtige retning. 6. Er der pædagoger repræsenteret i ledelsesteamene? Hvor mange? Byrådet besluttede i forbindelse med Budget 2014, at skolelederen har kompetencen til at fastlægge skolens ledelsesstruktur, så den bedst matcher skolens konkrete behov. Dette skal ske inden for de eksisterende økonomiske rammer til ledelse på skolen på tværs af undervisnings- og fritidsopgaven, i dialog med MED-udvalget og under forudsætning af tilslutning fra skolebestyrelsen. Frem til 1. august 2014 bestod en skoles ledelse af en skoleleder, en pædagogisk leder, en administrativ leder samt en SFO-leder. SFO-lederen var således principielt med i den enkelte skoles ledelsesteam, mens der efterfølgende har været tale om tre tendenser: a. Uændret struktur De fleste skoler flere end halvdelen har fortsat hidtidige struktur, hvilket kan skyldes, at de er tilfredse med strukturen eller alternativt, at en ændring endnu ikke er gennemført. Dette kan have flere årsager, bl.a. navnlig hensyn
til en mangeårig leder, der er på vej på pension: en stor andel af SFO-ledere er i denne aldersgruppe. Side 6 af 6 b. Udvidet sit virkeområde En voldgiftssag fra Odense har medført, at en pædagoguddannet kan blive leder af indskolingen. Dette har slået igennem på ca. en tredjedel af skolerne, hvor den tidligere SFO-leder er blevet leder af hele skolens indskoling med titlen indskolingsleder. c. Ikke medlem af ledelsesteam I enkelte tilfælde er SFO-lederen ikke længere er en del af ledelsen, ej heller gennem skift til stilling som indskolingsleder. Dette er sket på et par skoler, men det er vurderingen, at andelen vil stige i den kommende tid. Vurderingen er, at i løbet af de næste år, vil antallet af rene SFO-ledere i skolernes ledelsesteam være aftagende. Til gengæld vil der antallet af indskolingsledere med pædagogbaggrund være stigende. Antallet af gruppen nævnt under c, vurderes at være af mindre omfang også i årene fremover. Med venlig hilsen Bünyamin Simsek rådmand / Nils Petersen direktør