Formål for faget dansk

Relaterede dokumenter
Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan for dansk i 6.klasse

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Årsplan for 4.klasse i dansk

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Årsplan for dansk i 3. klasse for skoleåret

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

3. Peter Tordenskjold. Årsplan (Dansk MVM)

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Å rsplan i dansk for 3. klasse

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Uge Opstartsemne: Mig og min famile. Plenum i klassen Arbejdsbøger Færdige projekter Kreative produktioner Evalueringstest

Årsplan for dansk 7.x SJ

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Årsplan for dansk i

Odense Friskole Fagplan for faget dansk. Se endvidere skolens IT plan.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Dansk 4. klasse. Periode Emne Mål Evaluering Uge. Eleverne skal i 33. makkerpar lave OL OL London Lytte aktivt til andre og

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Årsplan for dansk i 1. Klasse Broby friskole

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( )

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Årsplan for dansk i 2. klasse for skoleåret 2017/18

Årsplan for 3. klasse dansk

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål Dansk. Faghæfte 1

Bent Haller Af Louise Molbæk

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 3. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Periode Emne Beskrivelse Mål

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan for dansk 5A skoleåret IK.

Tandslet Friskole. Slutmål for dansk

Årsplan for 3.klasse i dansk

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

Årsplan for 3. klasse Skoleåret 2013/2014 efterår Fag: Dansk

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING

ÅRSPLAN 4. KLASSE DANSK 2016/2017 Voldumegnens Friskole, Eva Bak Nyhuus

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Årsplan - dansk 3.a og 3.b

STORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan for dansk 3.klasse 2016/2017

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Faglig årsplan for 5. klasse. Dansk

Årsplan 7.x. dansk TG

Årsplan for dansk i 2. Klasse Broby friskole

Årsplan dansk 4. klasse 2016/2017

Årsplan for dansk i kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:

Årsplan dansk 4. klasse 2019/2020

Årsplan for dansk 8.y SJ

H. C. ANDERSEN Af Anders Korsgaard Pedersen

D A N S K. Dansk er et sprog, og sprog er på én gang et fælles og et personligt anliggende.

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Plan for dansk klasse Det talte sprog

Årsplan for mellemste klasse, dansk 2012/2013

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C

Årsplan for danskundervisningen i 5. klasse

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan dansk 2. klasse

Rollespil Lærespil Den gode stol. Tal om klasseregler og trivsel på skolen og i klassen. Have samtale med den enkelte elev.

Årsplan dansk 1. klasse

Dansk i indskolingen - Lilleskolen i Odense

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for dansk 5.b

Årsplan 7. b, dansk 2011/2012 ret til ændringer forbeholdes

Årsplan med Fandango 3

! Årsplan Team Asteroider 2014 / 2015

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Dansk/Laeseplan-for-faget-dansk/1-forloeb-1-2-klassetrin

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Transkript:

Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk.2. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Undervisningen skal styrke elevernes beherskelse af sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Undervisningen skal udvikle elevernes udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i sprog, litteratur og andre udtryksformer. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Fælles Mål 2009 Faghæfte 1 side 3 Undervisningen i 3. klasse bygger videre på arbejdet fra 2. klasse. Udgangspunktet er stadig Fælles Mål for faget dansk - Faghæfte 1, hvor der står, at undervisningen overordnet skal dække følgende områder: Det skrevne sprog læse Det skrevne sprog skrive. Indenfor disse områder, er der forskellige trinmål, som skal vægtes i undervisningen. Læs evt. mere på Undervisningsministeriets hjemmeside, www.faellesmaal.uvm.dk. Vær opmærksom på, at alle trinmål, der pt. henvises til i forbindelse med undervisningsforløbene, vil blive revideret i overensstemmelse med de nye Fælles Mål i dansk i løbet af skoleåret 2014/2015. 1

Faglige mål for 3. klasse: Bogstaverne bliver helt sikre lyd, navn og tegn, kende vokaler og konsonanter, dele ord i stavelser. Læseprocessen bliver automatiseret. At stave lydrette og hyppige ord i egne tekster. Børnestavning, som gradvist og differentieret bliver afløst af mere korrekt stavning. At kunne producere tekster. At få styrket sin fantasi samt udvidet sit ordforråd. At turde fremlægge mundtligt foran klassen. At blive fortrolige med småopgaver på computer. Sociale mål for 3. klasse: At alle børn er glade for at gå i skole at børnene lærer at respektere hinanden at børnene lærer at lytte og tale efter tur ikke afbryde hinanden at børnene føler sig trygge i klassen at alle tør sige noget at børnene lærer at løse konflikter- være selvstændige at børnene leger godt sammen i frikvartererne Dette vil opnås, ved at bl.a.: at etablere et klasselokale, der signalerer et positivt læringsmiljø at give eleverne mange fælles oplevelser at udarbejde fælles regler for klassen at give den enkelte elev personlig opmærksomhed 2

Når der skal læses I 3. klasse vil vi læse mange forskellige genrer. Vi skal beskæftige os med både skønlitteratur og faglitteratur. Inden for skønlitteraturen skal vi bl.a. læse noveller, uddrag af romaner og digte. I de første år i dansk i indskolingen handler det primært om at lære at læse, mens vi på mellemtrinnet i højere grad vil beskæftige os med indholdet og forståelsen af det, man læser. For at kunne forholde sig tolkende og reflekterende til en tekst, kræver det undervisning i læseforståelse og træning i at læse mange forskellige tekster. I 3. klasse læser vi dels her i klassen, men også hjemme i ca. 20 minutter dagligt. Det er den individuelle læsetræning, hvor der læses tekster, som eleverne selv kan læse uden større problemer. I nogle perioder vil vi efter læsningen skrive i læseloggen, her tænker man over det, som er læst ud fra nogle muligheder. I andre perioder vil elever fortælle om deres bog for resten af klassen. Der laves også boganmeldelser. Vi vil også læse både faglitteratur og skønlitteratur på ipads og pc er, da det også er vigtigt at kunne skærm-læse. Vi vil bl.a. arbejde med www.frilaesning.dk. De tekster som i højere grad udfordrer eleverne sprogligt og litterært, møder de især i Fandango-grundbogen for 3. klasse. Grundbogen er altså ikke en normal læsebog, men en grundbog til den fælles litteraturundervisning. Det er primært skønlitterære tekster, som er med i grundbogen. Ikke alle elever kan selv læse bogen. Jeg vil læse højt, så alle får samme litterære oplevelse. I grundbogen arbejdes bl.a. med følgende faglige områder: Skønlitteratur / faglitteratur: Hvad kendetegner disse og forskelle Personkarakteristik: hovedpersoner, bipersoner, ydre/indre Miljø: miljøbeskrivelser, tid og sted Komposition: indledning, handling, slutning, afsnit, overskrifter Virkemidler: bogstavrim, enderim, vokalrim, rytme Fortæller/synsvinkel: jeg fortæller, 3. personsfortæller, synsvinkel Jeg vil ikke læne mig 100% op ad grundbogen, så derfor vil der være afsnit, som jeg undlader at gennemgå med eleverne. 3

Når der skal skrives Eleverne skriver på mange måder: F.eks. Logskrivning, hvor man forholder sig til den selvstændige læsebog. Der rettes ikke i den, det er elevernes egne tanker, som formuleres. I arbejdsbogen arbejdes med forskellige skriftlige opgaver, nogle er små og danner baggrund for en samtale i klassen. Der bliver også tale om større meddigtningsopgaver, hvor der skrives på baggrund af det, som de har læst. Der kan skrives ud fra faglitteratur, hvor man kan producere plancher med fakta eller formulere spørgsmål eller svar til en bog. Vi vil prøve at arbejde hen mod en sammehængende grundskrift, med det formål, med tiden at kunne skrive letlæseligt, flydende og med passende hastighed. Vi skriver på computer, hvor det passer ind. Når man skal skrive historier er det en stor lettelse at kunne slette / rette hurtigt. Med tiden er målet at opnå en passende hastighed og skrive med blindskrift. Vi øver efter 10-fingerprogrammet. Når der skal staves Med henblik på at blive bedre til at stave, arbejdes der lidt med lydene, lyde inde i et ord, udlyd, korte og lange vokaler, vokalforveksling, de forskellige ordklasser (navneord, udsagnsord og tillægsord) og deres bøjninger, konsonantforveksling og fordobling, stumme bogstaver. Materialer (udpluk): Diverse læsekasser til den selvstændige læsning Systemet Fandango for 3. klasse, grundbog og arbejdsbog A + kopier fra arbejdsbog B Grammatikbogen MANGO 1 STAVEVEJEN (diktat) Jeg har desuden adgang til www.dansk.gyldendal.dk hvor eleverne, som udgangspunkt, skal arbejde individuelt med forskelligt materiale, der sættes i mappen. Der suppleres der med forskellige opgaver til danskværksteder, hvor motivation, selvstændighed, samarbejde og kroppen er i fokus. Andet: Årsplanen skal ses som en grov skitse. Udover nedenstående undervisningsforløb, vil der også være ugentlige faste opgaver bl.a. weekenddagbog og torsdagsgrammatik. 4

ÅRSPLAN FOR 3X LÆRER: KW OBS! ÅRSPLANEN ER VEJLEDENDE. DER KAN KOMME FORSKYDNINGER/ ÆNDRINGER ELLER OPSTÅ ANDRE IDÉER PERIODE FORLØB MÅL BEMÆRKNINGER 33-34 Introduktion - Lære hinanden at kende Sommeropgave Forberedelse til hyttetur Evaluering af hyttetur (skriftlig) strukturere egen tekst kronologisk skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektronisk tekst bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster Det er en god idé med forskellige ryste-sammen lege, så nye elever og lærere lærer gamle elever at kende og føler sig mere trygge Vi vil efter hvert endt forløb, evaluere både elev/lærer, og elev/elev. Dette kan foregå enten skriftligt, mundtligt, enkeltvis, fælles eller/og løbene undervejs i arbejdet.. 35-36 Jeg er ikke nogen kanin Personkarakteristik videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddel- FANDANGO Grundbog FANDANGO Arbejdsbog A Tekster af bl.a. Kim Fupz, Ole Lund Kirkegaard, Louise Bourgeois og Morten Ramsland. 5

bar 37-38 Timeglasset stod stadig i vindueskarmen Miljø videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar FANDANGO Grundbog FANDANGO Arbejdsbog A Tekster af bl.a. Rikke Dyrhave Nissen, Bente Olesen og Bjarne Reuter. 39 Fordybelsesuge 40-41 Tema: Mærkelige dage Motionsdag Sidste dag inden efterårsferien. videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden læse tekster op med tydelig artikulation og betoning lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt anvende et enkelt layout i såvel håndskrevet som elektro- tænkeskrivning har fokus på indhold - ikke form tænkeskrivning skal gøre dig klar over, hvad du tænker/har oplevet tænkeskrivning skal ikke vises til andre tænkeskrivning fungerer bedst med en fast, kort tids- 6

Efterårsferie 42 43-44 Retorik/drama Intro til årets julestykke Genre: Rim giver rytme nisk tekst bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar kende brugen af sproglige virkemidler læse tekster op med tydelig artikulation og betoning skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar 7 ramme (brug fx en alarm, eleverne kan høre) mange har brug for en startsætning og/eller komvidere-sætninger Tekster: Bl.a. Det er mystiske dage for tiden, Tirsdag er en plastikdag og Den dag Cykel Ursula fik Hekseskud. Tekster: Bl.a. Halfdan Rasmussen Natten er en gammel mand og Jakob Martin Strid Det er mystiske dage for tiden Eleverne skal evaluere hinandens kreative produkter, dvs. vurdere, hvor deres produkter minder om Jakob Martin Strids og hvor de adskiller sig fra Strids digt. Det er i denne forbindelse vigtigt at gøre klart, at det er noget nær umuligt at gøre Strid kunsten efter. På den

kende brugen af sproglige virkemidler måde undgår man også, at evalueringen bliver en pegen fingre af alle de steder, der ikke matcher Strids digt. 45-46 Retorik/ drama. Vi arbejder med julestykket Genre: Nonsenspoesi have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar kende brugen af sproglige virkemidler kende genrers og enkelte forfatterskabers særpræg forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer udtrykke sig i billeder, lyd og tekst og i dramatisk form Målet med dette forløb er, at eleverne oplever nonsensdigte som sjove og indholdsrige, og at de samtidig lærer at forholde sig analytisk til genren. Eleverne får indblik i de genkommende mønstre, som findes i nonsensdigtningen både på det formmæssige og det indholdsmæssige plan. På et mere generelt plan træner eleverne deres analytiske og fortolkningsmæssige kompetencer. Tekster: Bl.a. Natten er en gammel mand, Chokoladeeskapade, Nanna Nokkefår får nok og Jeg kan løfte et hus. 47-50 Retorik/ drama Vi arbejder med julestykket bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge 8 Fokus i forløbet retter sig både mod elevernes retoriske kompetence: stemmeføring, kropssprog, ordvalg, og mod dramaet hovedelemen-

give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. ter: rum, figur og forløb. Som igangsætter laver eleverne en række små stemmeøvelser, bl.a. går de rundt mellem hinanden og hilser med hver sin lille sætning fx "så siger vi det". Sætningen siges fx med forskellige styrke, med forskelligt tempo eller med forskellige stemmer, en baby, en gammel etc. 51 Retorik/ drama Vi skal opsætte, øve og fremvise årets julestykke for skole og forældre. bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons. Evaluering: Hvad var det første I gjorde? Hvorfor var det det første? Hvad var det vigtigste for jer at få med i jeres stykke og hvorfor? Hvad gik rigtig godt/skidt og hvorfor? Hvad var det bedste ved at lave drama? Juleferie 52 2-4 I har praktikanter Ild er stærkere end vand skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster strukturere egen tekst kronologisk skrive på computer med enkel skriveteknik FANDANGO Grundbog FANDANGO Arbejdsbog A Opgavernes læringsmål er, 9

Komposition anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk kende betydningen af ord og begreber i hverdagssprog, skønlitteratur og sagprosa forholde sig til holdninger og værdier i litterære tekster og andre udtryksformer at eleverne får kendskab til enkle fiktive teksters opbygning, og at de tilegner sig viden om fortællinger med en fortløbende fortællegrammatik. Bl.a. handlingsbroen bruges til at lære eleverne at kende til handlingsforløb med en indledning, et højdepunkt og en afslutning. Tekster: Bl.a. En nittende gang, Syltede rødbeder og Flammen. 5-7 I har praktikanter læse tekster op med tydelig artikulation og betoning FANDANGO Grundbog FANDANGO Arbejdsbog A Jeg vågner en nat Virkemidler Fastelavnsfest skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar 10 Tekster: Bl.a. Drengen der kun ville sige F, Sokkeslugeren og En kælling og en kylling Ofte fokuserer danskundervisningen på enderimene, når eleverne skal lære om digtes rytme. Men faktisk består rytmen ikke alene af rim. På mellemtrinnet er det naturligvis alt for tidligt at undervise i digtes trykstærke og tryksvage stavelser. Men eleverne kan godt lære, at

kende brugen af sproglige virkemidler forskellige digte har forskellige rytmer. Vinterferie 8 9-11 Gys og gamle slotte bruge talesproget i samtale, samarbejde og diskussion og fungere som ordstyrer i en gruppe fortælle, forklare, kommentere, interviewe og fremlægge læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier kende forskellige læseteknikker udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udtrykke kendskab til samspillet mellem genre, sprog, indhold og situation kende og kunne anvende forskellige væsentlige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar Tekster: Fortællingen af Bjørn Rønningen: "Oldhalls hemmeligheder" og beretningen af Hanne Brandt: "Den sorte fugl". Eleverne skal i forløbet arbejde med notatteknikker og værktøjer til fastholdelse af vigtige områder i teksterne for derigennem at få blik for forskelle og ligheder på de to teksttyper. 12 Fordybelsesuge 13 To forfærdelige børn To forfærdelige børn er et 11

videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier læse sig til danskfaglig viden læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar kort, genreorienteret læseforløb. Forløbet inddrager Rune T. Kiddes moderne eventyr "Hærge-Hans og Grimme Grete", der skriver sig op mod "Hans og Grete", som de fleste børn formentlig vil have kendskab til inden forløbet. Påskeferie 14 15-16 Prøv at finde mig, Mikkel Ræv Fortællere og synsvinkler videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt skrive sammenhængende fiktions- og fagtekster bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar FANDANGO Grundbog FANDANGO Arbejdsbog B Tekster: Bl.a. Faret vild, Den dag jeg var tyv og En tre hundrede og seksogfirsindstyvende gang Eleverne skal i grupper vælge et afsnit eller en scene fra en af novellerne, som de synes er særlig interessant..de skal lave tre forskellige udgaver af samme scene. Hver udga- 12

ve skal have en ny fortæller. Scenen skal opføres som drama og fortælles med tre forskellige fortællere: 17-18 Jeg havde jo mine vinger Intertekstualitet videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk have forståelse for sproget som kunstnerisk udtryk samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar FANDANGO Grundbog FANDANGO Arbejdsbog B Vi gennemgår bl.a.: - Begreberne hybris og nemesis. - Ligheder og forskelle mellem tekster - Intertekstuelle bånd mellem tekster. Bededag 19-20 Læseforståelse Læs norsk og svensk forstå enkle norske og svenske tekster og andre udtryks former læse lette og korte norske og svenske tekster Formålet med dette forløb er, at eleverne bliver bekendt med almindelige norske ord og vendinger, så de bliver i stand til at læse og forstå lette tekster. Eleverne får også gennem forløbet kendskab til udtalen af visse bogstavers lyde, med hen- 13

Kr. Himmelfartsferie blik på at kunne læse lette norske tekster op. I forløbet arbejdes der med: Bogstaver og udtale Ord og sætninger 21-22 Pinseferie Læseforståelse Brug strategier læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker For at udvikle elevernes funktionelle læsefærdigheder, er det vigtigt, at de i arbejdet med tekster bliver bevidste om, hvordan de får størst muligt udbytte ud af at læse. De skal lære at anvende forskellige læseforståelsesstrategier, det vil sige bevidste tiltag, der fremmer deres muligheder for at kunne forstå og huske indholdet af en tekst i forhold til læseformålet. 23-24 Sætninger Spørgsmål Bindeord søge information i digitale og trykte tekster og planlægge den efterfølgende skrivning skrive beskrivende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper følge generelle lydregler i stavning og anvende afsnit og enkel tegnsætning skrive på computer med enkel skriveteknik Opgavernes læringsmål er, at eleverne forstår og behersker sætningsdannelse. Forklar grundigt eleverne, hvad sætninger er og repe- 14

anvende grundlæggende tekstbehandling og søge på internet bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker tér det dagligt gennem forløbet. bruge sproget hensigtsmæssigt til kontakt og som personligt udtryk kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog vide, hvad en sætning er og kende forskellige ordklasser forholde sig til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster søge information på en systematisk måde 25-26 At være anderledes videreudvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og viden læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier læse sig til danskfaglig viden læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste bruge skrivning til at fastholde og strukturere ideer og tanker Tekster: Bl.a. Onkel Pedro kommer hjem. Formålet med forløbet er at lade eleverne arbejde i dybden med et bestemt begreb og via tekstlæsningen opleve, at begrebet måske nuanceres og eventuelt kan tillægges værdier, det ikke tidligere blev tillagt. 15

samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra umiddelbar 16