Byfornyelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Registrering, analyse og anbefaling,

Relaterede dokumenter
BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Stationsbyer i forandring

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september side

Bevaringsværdige bygninger

Landsbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

19. Skovlund Skovlund By Åbent land Skovlund. Rammer

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Bevaringsværdige bygninger

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byfornyelse i mindre byer

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

Strategisk planlægning for landsbyer. Marts 2019 Sara Aasted Paarup og Lea Mikkelsen

Bevaringsværdige bygninger

Notat om planlægning for byudvikling Sag: P

Flyttemønstre og boligmarkedet

Uddrag af kommuneplan Genereret på

Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Notat Flygtningeboliger

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Bevaringsværdige bygninger

LOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Plan- og Erhvervsudvalget

Strategi for anvendelse af midler afsat til byudvikling i 2016 og overslagsårene

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

Visionsplan for Hårlev

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

04. Billum Billum By. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Oversigt over PBU ønsker på drift og anlæg

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

Prioritering af planopgaver i 2015

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Byfornyelse/Byforskønnelse i Ryomgård

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035


Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Lokalsamfundsvurdering af Kommuneplan 2013

Tillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade

Forespørgsel 1 - ønske om renovering af bygning samt opførelse af 5 nye boliger.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Alslev 02. ALSLEV KOMMUNEPLAN 2013

UDVIKLINGSOMRÅDER FLEKSIBEL UDVIKLING PLADS TIL NYE BOLIGOMRÅDER

Business Case for Etablering af gode legestuefaciliteter. Version 02, den

Strukturbillede VIBY Sjælland

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

Lokalsamfunds- og Planudvalget: Opgaver og indsatser

Velkommen til borgerworkshop om områdefornyelsen i Hirtshals. Hirtshals Idrætscenter, 9. april 2016

Placeringsmuligheder til vandkulturhus

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

INDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14

Projekt fra Kristiansdal

Kærbæk. Kvie Sø. Ansager 03. ANSAGER KOMMUNEPLAN 2013

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

FAKTA TRAFIKSIKKERHED VESTER AABY >>> SVENDBORGVEJ JULI 2011

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

BØRKOP - BYPROFIL. En ung by, en tilflytterby, et stort økonomisk potentiale til lokal udvikling, hvis man kan få borgerne engageret.

K O M M U N E P L A N

Trylleskoven SOLRØD BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM BY OG STRAND I SOLRØD KOMMUNE. Østre Strandvej. Lyngvej. Duevej. Staunings Ø

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014

Restkorr. årsbudget 2014

Magneter i Øster Velling

Kærup. Janderup 10. JANDERUP KOMMUNEPLAN 2013

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Introduktion for byrådet

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Vrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

Detailhandel. 2 byer 2 strategier

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

Forslag til kommuneplan

Transkript:

Byfornyelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Registrering, analyse og anbefaling, 2010. 1

Indholdsfortegnelse Læsevejledning Nr. Broby 4 Brobyværk 6 Allested - Vejle 8 Nr. Lyndelse - Nr. Søby 10 Rolfsted - Ferritslev 12 Gislev 14 Kværndrup 16 Espe 18 Korinth 20 Vester Aaby 22 Horne 24 Befolkningstal i Større og Mindre Lokalbyer 26 Oversigt over Karakterer 27 Sammenfatning 29 Anbefaling 0 2

Læsevejledning I Kommuneplan 2009 udpeges de følgende byer som henholdsvis større og mindre lokalbyer: Større: Årslev-Sdr. Nærå, Nr. Lyndelse-Nr. Søby, Ryslinge og Kværndrup. Mindre: Nr. Broby, Brobyværk, Allested-Vejle, Rolfsted-Ferritslev, Gislev, Espe, Korinth, V. Aaby og Horne. Disse byer er samtidigt udpeget som områder med mulighed for vækst og udvikling. I den forbindelse er der foretaget en registrering af byerne for at klarlægge byfornyelsesbehov samt udviklingsmuligheder. I Ryslinge er byfornyelsen i gang og er derfor ikke med i registreringen. Årslev-Sdr. Nærå er heller ikke medtaget i registreringen, da der i øjeblikket bliver udformet en helheds- og bebyggelsesplan for byen som skal klarlægge byens udvikling over de kommende år. En evt. byfornyelsesindsats i Årslev-Sdr. Nærå må derfor være bundet til denne plan og vurderingen af behovet må derfor afvente planens færdiggørelse. Registreringsskema Emner, Karakterer og Kommentarer I registreringen er den følgende karakterskala anvendt til vurdering af de udvalgte emner. Karakterer 1: Dårlig 2: under middel : middel 4: over middel 5: God Emner Ankomst: Det umiddelbare indtryk ved ankomst. Veje: Vejenes tilstand og fart. Gaderummets tilstand. Bygninger: Den generelle tilstand af byens bygninger. Detailhandel: Udvalget af handelsmuligheder i byen i forhold til byens størrelse, samt tilstanden af bygningerne. Erhvervsområde: Tilstanden af erhvervsområder og/eller bygninger. Servicefunktioner: Tilstrækkelige servicefunktioner i forhold til byens størrelse. Centrale Byrum: Tilstanden af byens centrale rum byens mødesteder og/eller samlingssteder i byrummet, hvis de findes. Grønne områder: Tilstanden af byens grønne områder (herunder ikke arealer knyttet til skoler og/eller haller) Landsbyens bymiljø: Det overordnede indtryk af byen og hvad dennes muligheder er. Byfornyelsesbehovet Registreringen af den enkelte by afsluttes med en angivelse af byens byfornyelsesbehov. Behovet deles op i de af byfornyelsesloven udstukne rammer; Bygningsfornyelse og Områdefornyelse. Bygningsfornyelse dækker over midler til støtte af renoveringsarbejder på byens bygninger. Områdefornyelse dækker over forbedring af byens rum, f.eks. veje, fortove, parker, stier, pladser osv. Behovene bliver opdelt som følger: Bygningsfornyelse (estimeret) a: 0-10 bygninger har behov b: 10-20 bygninger har behov c: >20 bygninger har behov. Kommunen kan årligt hente midler fra Socialministeriet til bygningsfornyelse. I mange byer vil bygningsfornyelse gøre en stor forskel på byens fysiske fremtoning. Områdefornyelse Ja/Nej/Evt. Områdefornyelse hører under byfornyelsesloven og kan støttes, efter ansøgning herom, af Socialministeriet. Områdefornyelse skal altid være ledsaget af muligheden for at søge midler til bygningsfornyelse. Der kan stadig være tale om at lave byforskønnelse i en given by, selvom omfanget ikke er til en områdefornyelse. Kommentarer til byfornyelsesbehovet gives hvis særlige forhold gør sig gældende, eller en forklaring af behovet er nødvendig, ud over det angivne i Registreringen. Billeder Skemaerne er suppleret med billeder fra byerne, som viser nogle af de gode kvaliteter og/eller nogle af problemområderne. Kommentarer til de enkelte emner er givet i det omfang at de giver en kort forklaring på karaktergivningen hvis dette er nødvendigt.

Nr. Broby Indbyggertal 1496 (+0 siden 2006) Geografisk Område Forstæderne Større/Mindre Lokalby Mindre Lokalby Udviklingsplan Ja Dato 09-06-2010 Registreringsskema karakter kommentarer Ankomst 2 Byen giver et rodet førstehåndsindtryk. Veje Vejene er i god stand. Gaderummet er lidt slidt særligt langs Vesterågade og Verningevej. Bygninger Bygningsmassens tilstand er blandet. Der er både meget velholdte bygninger, bygninger der trænger til mindre renovering og bygninger der er saneringsmodne. Detailhandel For byens størrelse er udvalget godt, og bygningerne er i fin stand. Erhvervsområde 1 Der er mange tomme erhvervsbygninger der er synlige i bybilledet. Servicefunktioner Centrale Byrum 5 Der er lavet en plads ved præstegården, med en god legeplads og plads til leg og ophold generelt. Det er helt nyt. Grønne områder 5 Området ved præstegården er velholdt og indbydende, der er plads til alle aldersgrupper. En plæne nær hallen er omdannet til Krolf-bane. Landsbyens bymiljø Dele af byen fremstår velholdte og ryddelige, særligt området omkring præstegården er et plus for byen. De slidte gaderum ved Vesterågade og Verningevej har brug for renovering for at præsentere byen som en velholdt helhed. Der er enkelte bygninger der skal rives ned (gammelt mejeri og gammelt savværk), hvilket også vil løfte byens udtryk betydeligt. Renoveringsbehovet i den øvrige bygningsmasse er ikke graverende, men få midler kan gøre en forskel for det overordnede udtryk. 4

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse b Områdefornyelse Ja Kommentarer Områdefornyelsen bør koncentreres omkring de markante gadeforløb, som er nedslidte og giver et dårligt indtryk. Der er afsat midler i indsatspuljen til de ejendomme der er klar til nedrivning. Der er en del tomme erhvervsbygninger i byen. Her det gamle mejeri. Der er afsat midler i indsatspuljen til denne ejendom. Byens nye plads ved Præstegården, hvor der er plads til ophold for alle aldre. Nogle bygninger trænger til et facadeløft for at gøre gaderummet mere tiltrækkende. 5

Brobyværk Indbyggertal 1024 (-18 siden 2006) Geografisk Område Forstæderne Større/Mindre Lokalby Mindre Lokalby Udviklingsplan Ja Dato 09-06-2010 Registreringsskema karakter kommentarer Ankomst 2 Byen er meget grøn og indbydende, men der er flere ejendomme i forfald, både ved ankomsten til byen og meget fremtrædende midt i byen. Veje Vejene er ikke præget af fartproblemer og er i god stand. Fortovene i bymidten er lidt slidte og er et opmærksomhedspunkt på sigt. Bygninger Generelt er bygningsmassen i god stand og giver et godt indtryk. Nogle få bygninger trækker dog meget ned i bybilledet da de enten trænger til 4 gennemgribende renovering eller nedrivning. Især 2 ejendomme i midten af byen er iøjnefaldende og skæmmende. Detailhandel Byen har købmand og elhandel i midten af byen. De 2 skæmmende ejendomme i midten af byen har tidligere indeholdt handel, og er derfor også meget 1 markante når de står tomme og forfalder. Erhvervsområde Erhvervsbygninger og erhvervsområder markerer sig ikke i bybilledet. Servicefunktioner 4 Byen har bl.a. skole, børnehave og plejecenter. Centrale Byrum Byens midte er grøn og blå et varieret billede af planter og træer langs Odense å er karakteristisk for byen. Dog står de 2 tomme og forfaldne ejendomme også på hver sin side af åen og trækker meget ned i bybilledet. Dette område er også byens naturlige samlingssted med kroen og adgangen til åen som vigtige funktioner. Grønne områder 4 Byen fremstår generelt grøn og indbydende. Der er små men for byen passende grønne områder på hver side af åen som fremstår velholdt. Landsbyens bymiljø Byen er generelt tiltrækkende med klassiske landsbytræk, og gode herlighedsværdier (åen, kirken og vandmøllen f.eks.). Lidt hjælp til bygningsfornyelse vil gøre en stor forskel her. De 2 fremtrædende ejendomme i midtbyen som stor tomme og i forfald vil med renovering gøre byen 4 langt mere indbydende. Byen har i forvejen en del tilbud der er attraktive for tilflyttere, så en forskønnelse af byens ansigt vil muligvis kunne vende fraflytning til tilflytning. 6

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse a Områdefornyelse Ja Kommentarer Bygningsfornyelse er byens primære behov. En områdefornyelse samlet med Nr. Broby vil give de to byer, som er tæt forbundne på især service- og handelstilbud, et samlet løft der kan gavne bosætning. Enkelte tomme ejendomme står og forfalder og trækker ned i bybilledet. Byens gamle vandmølle er meget velholdt og et attraktivt element i midten af byen. Odense Å løber gennem byen og tilfører et flot blåt/ grønt element til byen. 7

Allested-Vejle Indbyggertal 1112 (+51 siden 2006) Geografisk Område Forstæderne Større/Mindre Lokalby Mindre Lokalby Udviklingsplan Ja Dato 09-06-2010 Registreringsskema karakter kommentarer Ankomst Ankomsten er præget af gartnerier i udkanten, men derefter er indtrykket grønt og indbydende. Veje Vejene er generelt i god stand og der er ikke problemer med fart i hverken Allested eller Vejle. Bygninger Bygningerne i de to byer er generelt i fin stand. Der er enkelte behov for renovering, muligvis nedrivning, men disse ejendomme er overhovedet ikke 5 markante i bybilledet. Detailhandel 4 Der er gode muligheder for bl.a. dagligvarehandel. Handelen ligger spredt, men er pænt vedligeholdt. Erhvervsområde 4 Gartnerierne er i ok stand. Mejeriet midt i Vejle er i flot stand. En enkelt erhvervsejendom i Allested er lidt nedslidt, men ikke i graverende omfang. Servicefunktioner 4 Vejle har bl.a. skole og børnehave. Centrale Byrum Byernes med markante byrum er områderne omkring Kirkerne som er flot holdt, og især Præstegården og de omgivende arealer i Allested er i rigtig god stand og giver et godt indtryk. Grønne områder - Byerne har ingen offentlige grønne områder. Landsbyens bymiljø 4 Indtrykket af de to byer er grønt og indbydende, og bygningsmassen er generelt 8

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse a Områdefornyelse Nej Kommentarer Behovet for bygningsfornyelse er meget begrænset og byerne er generelt indbydende og i god stand. Der er mange velholdte og kønne bygninger. Byerne fremstår generelt velholdt. Løgismosemejeri er en markant og meget velholdt bygning i Vejle. 9

Nr. Lyndelse Nr. Søby Indbyggertal 2771 (+252 siden 2006) Geografisk Område Forstæderne Større/Mindre Lokalby Større Lokalby Udviklingsplan Nej Dato 09-06-2010 Registreringsskema karakter Ankomst kommentarer Nr. Lyndelse er meget præget af hovedvejen ind til Odense og de lukkede parcelhuskvarterer, den har typisk forstadskarakter. Nr. Søby præsenterer sig flot og velholdt, grønt og åbent mod vejen med typisk landsbykarakter. Veje Vejene og gaderummene er i ok stand i de to byer. Bygninger 4 Bygningerne i de to byer er generelt i god stand. Detailhandel Der er gode muligheder for handel i Nr. Lyndelse og de fleste bygninger er i god stand. Dog er der enkelte ejendomme i Nr. Lyndelse der trænger til 4 renovering. Erhvervsområde Erhvervsejendomme er ikke markante i byerne. Servicefunktioner 5 Godt udvalg af servicefunktioner bl.a. skole, børnehaver og lægehus. Centrale Byrum Grønne områder 4 Landsbyens bymiljø 4 Nr. Lyndelse har en lille grøn plads ved kirken med en skulptur området er i fin stand og passer godt til byen, dog har enkelte bygninger omkring pladsen brug for renovering. Nr. Søby har en lille grønning med Kastanietræer og et borde-bænke arrangement, det passer fint til byen og er i god stand. Der er gode grønne områder i Nr. Lyndelse som generelt er i god stand. Nr. Søby fremstår meget grøn generelt, med bl.a. et gadekær og en lille grønning, desuden har den herlighedsværdien ved søen. De to byer er vidt forskellige trods deres nærhed til hinanden, men de fungerer fint på hver deres måde. Byerne giver gode forskelligartede bo-tilbud for bosættere der ønsker at pendle til eksempelvis Odense. Byerne har et fortsat bosætningspotentiale. 10

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse a Områdefornyelse Nej Kommentarer Nr. Lyndelse fremstår noget introvert og lukket pga. de mange parcelhuskvarterer. På sigt vil det være oplagt at arbejde med at gøre byen mere åben og indbydende, så den har mere umiddelbar attraktionsværdi. Den lille grønne plads ved kirken i Nr. Lyndelse. Nogle enkelte bygninger har brug for et facade løft. Her en bygning der er med til at danne rammen omkring den grønne plads i Nr. Lyndelse. Grønningen i Nr. Søby med de røde kastanietræer. 11

Rolfsted-Ferritslev Indbyggertal 197 (+66 siden 2006) Geografisk Område Forstæderne Større/Mindre Lokalby Mindre Lokalby Udviklingsplan Ja Dato 09-06-2010 Registreringsskema karakter Ankomst kommentarer Rolfsted virker lidt rodet med bygninger fra mange forskellige perioder i midten af byen, og et vejareal som er lidt tilovers og blot fungerer som parkeringsareal. I udkanten af byen ser hallen noget nedslidt ud. Ferritslev er generelt i god stand, præsenterer sig godt, men det gamle nedslidte savværk er dog meget skæmmende i udkanten af byen. Veje Vejene er i ok stand. Der er lidt høj fart på hovedgaden, Ørbækvej, gennem byerne da denne er indfaldsvej til Odense. Bygninger Generelt er bygningerne i god stand. Savværket i Ferritslev skal rives ned, der er sat indsatspuljemidler af til dette, og lokalplan til efterfølgende 4 udstykning er udført. Detailhandel Fint udvalg, byernes nærhed til Odense taget i betragtning. Bygningsmassen er også i god stand. Erhvervsområde 2 Savværket i Ferritslev trækker ned fordi det er så markant i bybilledet. Servicefunktioner Der er bl.a. skole i Rolfsted, og gode arealer ved hallen. Centrale Byrum Rolfsted har lidt pladsdannelse i bymidten, her har der tidligere været handel men dette er i dag begrænset til solcenter og frisør hvilket efterlader 2 arealet som overskud der bliver brugt til parkering og generelt ser lidt slidt og trist ud. Grønne områder Der er lidt spredte grønninger der er i fin stand, men der er ikke nogen særlig sammenhæng eller høj kvalitet. Landsbyens bymiljø Generelt ser byerne pæne ud. Det største behov i Ferritslev er nedrivningen af savværket som er igangsat. I Rolfsted er det overskydende vejareal det primære opmærksomhedspunkt da det trækker ned i et eller pænt og vedligeholdt bybillede, her vil lidt fornyelse gøre en stor forskel for byens ansigt. Hallen i Rolfsted er trods sin store aktivitetsværdi, en bygning der er markant og nedslidt og derfor også trækker noget ned. 12

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse a Områdefornyelse Nej Kommentarer På sigt vil det overskydende vejareal og hallen i Rolfsted være et opmærksomhedspunkt for byforskønnelse, men nok ikke i et omfang af en decideret områdefornyelse. Der er en del velholdte og kønne bygninger, især i Ferritslev. Det lidt triste overskydende areal i Rolfsted, med kirken i baggrunden. Det nedslidte savværk i Ferritslev som snart skal rives ned og arealet skal så udstykkes til boliger. 1

Gislev Indbyggertal 149 (-26 siden 2006) Geografisk Område Landbrugslandet Større/Mindre Lokalby Mindre Lokalby Udviklingsplan Ja Dato 08-06-2010 Registreringsskema karakter kommentarer Ankomst 4 Ankomsten til Byen er grøn og indbydende, dog byder bymidten på enkelte faldefærdige huse. Veje Vejene er i god stand og der er lavet fartdæmpende foranstaltninger. Lidt mere grønt i midten af byen hvor der ikke er forhaver ud til vejen ville pynte 4 på gaderummet. Bygninger Generelt er bygningerne i god stand. Der er dog nogle bygninger som er saneringsmodne eller trænger til gennemgribende renovering. Der er igangsat nedrivningssager over indsatspuljen for nogle af disse ejendomme. Detailhandel 4 Udvalget er varieret i forhold til byens størrelse, og bygningerne er i god stand. Erhvervsområde 4 Der er flere erhvervsejendomme i Gislev, de er i god stand om end noget blandede i deres stilart, hvor ikke alle er så tilpassede byens øvrige udtryk. Servicefunktioner 4 Centrale Byrum Området ved krydset Holmevej/Ørbækvej er fint med lidt træer og en skulptur det hele i god stand. Det trækker dog noget ned at de faldefærdige ejendomme koncentrerer sig i dette område. Grønne områder Der er et gadekær som er et flot grønt element i byen. Der er også grønne arealer i nær tilknytning til skolen, men de er ikke markante i bybilledet. Landsbyens bymiljø Generelt er det en velholdt og grøn by med flotte forhaver ud til hovedgaden. De enkelte bygninger som trækker ned i bybilledet koncentrerer sig i 4 området omkring Holmevej. Både erhverv og handel er velholdt, men i et lidt blandet formsprog som ikke helt passer til byen. 14

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse a Områdefornyelse Nej Kommentarer Der kan være tale om en mindre byforskønnelse med begrønning af bymidten hvor der ikke ligger haver ud til vejen. I den forbindelse vil det være en mulighed også at supplere med en bevarende lokalplan der kan udstikke retningslinier for farveholdning o.lign. på bygninger der kan give et mere sammenhængende bybillede, når stilarterne er så blandede i byen. Indtrykket af byen er generelt grønt og indbydende. Gaderummet i midten af byen mangler lidt grønt. Langt de fleste bygninger er velholdte. Gadekæret der ligger ud til hovedvejen er et godt grønt element i bybilledet. 15

Kværndrup Indbyggertal 1657 (+88 siden 2006) Geografisk Område Motorvejsbåndet Større/Mindre Lokalby Større Lokalby Udviklingsplan Ja Dato 08-06-2010 Registreringsskema karakter kommentarer Ankomst 2 Byen ser noget nedslidt og tom ud. Veje Vejene er i ok stand. Krydset midt i byen fungerer som fartdæmper. Gaderummet er noget trist og mangler grønne elementer. Bygninger 2 Der er en del af de bygninger der ligger på hovedgaden (Rute 8) og vejen langs kirken (Svendborgvej) der trænger til renovering i varierende grad. Detailhandel Byen har for sin størrelse et fint udvalg af handelsmuligheder. Bygningerne er generelt i ok stand, men skiltningen er noget rodet. Erhvervsområde 1 Der ligger et nedslidt og delvist forladt industriområde ved stationen, som giver et meget trist indtryk når man ankommer med tog. Servicefunktioner Bl.a. skole, børnehave og vuggestue. Centrale Byrum Byens centrale kryds ved kroen er byens mest markante byrum, det bærer præg af at have været istandsat ad flere omgange og ser derfor noget rodet 1 ud. Kroens parkering bidrager også til dette triste udtryk da det er et lidt udflydende rum med grusbelægning. Vejen ned mod kirken fra krydset er et ret fint gaderum, men præget af mange bygninger der trænger til renovering. Grønne områder Byen har en lund med pavillon-scene og ny toiletbygning, den bruges men har et klart potentiale for yderligere brug. Der er også andre grønne arealer 2 der alle er i ok stand, dog uden specifik brug. Landsbyens bymiljø Byen er meget præget af det nedslidte og rodede indtryk der gives lands hovedgaden og i sær omkring krydset midt i byen. Handelsområdet er præget af rodet skiltning, men ellers i ok stand. Ankomsten til stationen med det nedslidte industriområde er utiltalende. Byen har et reelt 2 bosætningspotentiale som kan udnyttes bedre hvis byens attraktionsværdi øges. Områdefornyelse og bygningsfornyelse vil kunne gøre en stor forskel for byen. 16

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse c Områdefornyelse Ja Kommentarer Områdefornyelse og bygningsfornyelse vil gøre en stor forskel for byen, der pga. sin placering ved motorvejen og jernbanen har et stort bosætningspotentiale. Byens lidt triste og nedslidte ansigt har brug for et løft for at byen kan udnytte sit fulde potentiale. Der er enkelte gode eksempler på flot renoverede bygninger. Mange huse trænger til renovering for at byen kan give et mere attraktivt indtryk. Handelsgaden (Svendborgvej) er præget dels af huse der trænger til et facadeløft, og af rodet skiltning. 17

Espe Indbyggertal 54 (-7 siden 2006) Geografisk Område Landbrugslandet Større/Mindre Lokalby Mindre Lokalby Udviklingsplan Ja Dato 08-06-2010 Registreringsskema karakter kommentarer Ankomst 2 Ankommer man ad Langgade er der mange nedslidte bygninger, ankommer man ad Skovvej er indtrykket anderledes grønt og indbydende. Veje 2 Vejene er i ok stand, nogle steder lidt nedslidte. Fortovene er slidte og gaderummet gennem byen er generelt lidt trist. Bygninger 2 Især på Langgade er der mange bygninger der har brug for renovering. Detailhandel Byens størrelse og nærhed til Ringe taget i betragtning kan der ikke forventes mere. Bygningerne er i ok stand. Erhvervsområde 2 Der er et par erhvervsejendomme der er nedslidt og har meget rod på grunden. Ellers er erhverv ikke markant i bybilledet. Servicefunktioner Byen er meget lille men har dog bl.a. skole og hal. Centrale Byrum 2 Bygningerne i byens midte trænger til renovering for at give byen et ansigtsløft. Grønne områder Den kommende banesti kommer igennem byen og vil øge byens rekreative værdi, og styrke dens forbindelse til Ringe. Landsbyens bymiljø Byen er noget præget af en generel nedslidning af bygningsmassen. Enkelte erhvervsejendomme er også præget af rod og nedslidte bygninger. Især ankomst ad Langgade er uheldig med uforholdsmæssigt mange nedslidte bygninger. Byens rekreative værdi vil blive væsentligt opgraderet når banestien bliver etableret, der er også planlagt et egentligt stop på banestien i Espe, så der vil blive knyttet et byrum til stien i den forbindelse. 18

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse b/c Områdefornyelse Ja Kommentarer Bygningsfornyelse er byens primære behov, og vil potentielt kunne give byen et rigtig godt ansigts-løft og øge byens attraktionsværdi betragteligt. Et løft af gaderummet i Espe vil være et godt supplement til udviklingen omkring den gamle station, så hele byen får et løft. Dele af byen fremstår rimeligt velholdt. Indtrykket er nogen steder meget grønt og indbydende. En del bygninger trænger til renovering, hvilket trækker meget ned i bybilledet. 19

Korinth Indbyggertal 1117 (+6 siden 2006) Geografisk Område Skov- og Bakkelandet Større/Mindre Lokalby Mindre Lokalby Udviklingsplan Ja Dato 08-06-2010 Registreringsskema karakter kommentarer Ankomst Selvom byen er meget grøn, så er den også meget præget af den brede vej, der giver et motorvejs-agtigt præg. Der er også i byens udkant nogle 2 faldefærdige bygninger der trækker ned i indtrykket. Veje 4 Vejene er i fin stand og der er lavet fartdæmpende foranstaltninger. Bygninger Der er en del bygninger ud til hovedgaden (Rute 8) der har brug for renovering, samt enkelte der er saneringsmodne. Især hvor bygningerne står tæt ud 2 til vejen præger det meget at der er enkelte der trænger til renovering. Detailhandel Der er bl.a. mulighed for at handle dagligvarer. Erhvervsområde Erhvervsområder præger ikke bybilledet. Servicefunktioner Bl.a. skole og børnehave. Centrale Byrum Byens mest markante byrum ligger ved stationen, og bliver i øvrigt ikke brugt til noget (andet end ankomst af veterantog i sommerperioden). Området bliver en del af stiprojektet Ringe-Korinth, og vil i den sammenhæng blive udviklet og har potentiale for at blive til stor værdi for byen. Ellers er det mest det brede gaderum der præger byen, der har varierende kvalitet gennem byen. Grønne områder Der er et lille park-areal som er fint holdt, men ligger omkranset af et boligkvarter, og virker derfor ikke så offentligt. Der er lagt op til et stort grønt 4 areal i tilknytning til stationen i forbindelse med stiprojektet Ringe-Korinth, som vil være en klar forbedring af byens rekreative muligheder. Byen er generelt præget af mange rhododendron buske som er et lokalt tiltag for at brande byen. Landsbyens bymiljø Byen ligger ikke optimalt infrastrukturelt i forhold til udvikling af et bosætningspotentiale, men er præget af et stærkt lokalsamfund der kæmper for byen. Trods byens placering i et område af kommunen der er præget af fraflytning, formår Korinth at tiltrække nye beboere. Der er en del bygninger der trænger til renovering, men indtrykket af byen er ikke generelt dårligt. Byen bliver start/slut-punkt for banestien til Ringe som vil opgradere byens rekreative tilbud. 20

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse b Områdefornyelse Nej Kommentarer Der er igangsat sager på de bygninger der er saneringsmodne (v. indsatspuljen). Enkelte bygninger er saneringsmodne. Området omkring stationen bliver byens nye samlingspunkt når den rekreative forbindelse Korinth-Ringe bliver etableret. Byen er meget præget af den brede vej. 21

Vester Aaby Indbyggertal 906 (-9 siden 2006) Geografisk Område Det Maritime Sydfyn Større/Mindre Lokalby Mindre Lokalby Udviklingsplan Nej Dato 08-06-2010 Registreringsskema karakter kommentarer Ankomst 4 Byen er grøn og velholdt. Veje Vejene er i ok stand. Vejdirektoratet undersøger behovet for fartdæmpende foranstaltninger på hovedgaden (Svendborgvej). Bygninger 4 Bygningerne er generelt velholdte, enkelte har et mindre renoveringsbehov. Detailhandel Nærheden til Faaborg gør at der ikke er egentligt behov for detailhandel. Tidligere butikker er fint omdannet og gaber ikke mod vejen. Byens chokoladefabrik i den tidligere kro har en delikatesse forretning mod hovedgaden og er meget velholdt. Erhvervsområde De forskellige erhvervsbygninger i byen er generelt i ok stand, enkelte er lidt slidte men generelt er indtrykket fint. Servicefunktioner Bl.a. skole og plejecenter. Centrale Byrum Gaderummet midt i byen fremstår pænt og ryddeligt. Grønne områder 4 Der er enkelte grønninger i byen. De er i fin stand og passer godt til byens karakter. Landsbyens bymiljø Byen har pga. sin geografiske placering ikke noget væsentligt bosætningspotentiale. Det er dog en velholdt by der har gode forbindelser til skov, strand 4 og havn og derfor har udmærket attraktionsværdi i forhold til herlighedsværdier. 22

Byfornyelsesbehov Bygningsfornyelse a Områdefornyelse Nej Kommentarer Behovet for bygningsfornyelse er ikke udtalt og byen er generelt i god stand og giver et godt indtryk. Byens rum fremstår generelt pæne og ryddelige. Bygningerne er generelt velholdte. Der er mange gode eksempler på forskellige tiders typiske arkitektur i byen. Behovet for bygningsfornyelsen i byen er meget begrænset. De fleste bygninger har intet behov eller et meget lille behov, der begrænser sig til småreperationer af facaden. 2

Horne Indbyggertal 869* (+26 mellem 2006 og 2009) Geografisk Område Det Maritime Sydfyn Større/Mindre Lokalby Mindre Lokalby Udviklingsplan Dato *Horne er i Kommuneplan 2009 vokset sammen med Bjerne, derfor opgør Danmarks Statistik nu (2010) befolkningstallet for Horne som det samlede befolkningstal for Horne og Bjerne, hvilket giver et forvrænget indtryk af Hornes befolkningsudvikling hvis befolkningstallet for 2010 regnes med. Registreringsskema karakter kommentarer Ankomst Byen er meget præget af den brede hovedgade (Horne Landevej, Rute 8), som giver byen et motorvejs-agtigt præg. Mejeriet på hovedgaden ser også 2 nedslidt og lidt rodet ud. Veje 1 Hovedgaden er præget af høj fart. Der er ikke lavet trafikdæmpende foranstaltninger og der er ingen fortove. Bygninger Bygningerne er generelt i ok stand. Der er enkelte bygninger i den gamle del af Horne (omkring kirken) der er i dårlig stand og har brug nogen eller omfattende renovering. Detailhandel 2 Forventeligt niveau for byens størrelse og nærhed til Faaborg. Bygningerne er i ok stand. Erhvervsområde 2 Mejeriet er noget nedslidt og trækker derfor ned i bybilledet, da det er en af byens mest markante ejendomme pga. sin størrelse og centrale placering. Servicefunktioner Bl.a. børnehave og skole. Centrale Byrum 2 Byen er mest præget af den brede hovedgade. Byens gadekær er et velholdt og passende byrum for byen, dog med begrænset mulighed for ophold. Grønne områder 0 Byen har ingen grønne områder foruden idrætsanlæg og skolens arealer. Landsbyens bymiljø Den gamle del af byen har typisk landsbykarakter og er attraktiv. Byen langs med hovedvejen ser generelt slidt ud og er præget af den høje fart gennem 2 byen. Byen har begrænsede udviklings/udvidelsesmuligheder pga. dens geografiske placering bl.a. grundet kystnærhedszonen. 24

Byfornyelse Bygningsfornyelse b Områdefornyelse Nej Kommentarer Der er muligheder for at løfte indtrykket af den ældre del af byen med bygningsfornyelsesmidler hvilket vil være til gavn. En del af de bygninger der ligger langs hovedvejen vil det også være muligt at løfte med bygningsfornyelsesmidler, for så vidt at de er opført før 1950 og derfor opfylder kravene jf. byfornyelsesloven. Gadekæret er i fin stand, men har begrænset mulighed for ophold. I den ældre del af byen er der mange velholdte gamle huse. Byen er meget præget af den brede landevej der skærer igennem byen. 25

Befolkningstal i Større og Mindre Lokalbyer 2006 2007 2008 2009 2010 Differens % vækst Nr. Broby 1.466 1.466 1.468 1.500 1.496 0 2,0% Brobyværk 1.042 1.02 1.05 1.07 1.024-18 -1,7% Allested-Vejle 1.061 1.096 1.091 1.092 1.112 51 4,8% Nr. Lyndelse-Nr. Søby 2.519 2.572 2.624 2.701 2.771 252 10,0% Rolfsted-Ferritslev 1.1 1.9 1.52 1.56 1.97 66 5,0% Gislev 1.75 1.70 1.76 1.66 1.49-26 -1,9% Kværndrup 1.569 1.587 1.622 1.667 1.657 88 5,6% Espe 541 550 555 550 54-7 -1,% Korinth 1.081 1.092 1.115 1.17 1.117 6,% Vester Aaby 915 916 917 922 906-9 -1,0% Horne 84 866 874 869 26,1% 26

Oversigt over Karakterer By Emne Ankomst Veje Bygninger Detailhandel Erhvervsområde Servicefunktioner Centrale Byrum Grønne Områder Landsbyens Bymiljø Nr. Broby 2 1 5 5 Brobyværk 2 4 1 4 4 4 Allested - Vejle 5 4 4 4 0 4 Nr. Lyndelse - Nr. Søby 4 4 4 4 4 Rolfsted - Ferritslev 4 2 2 Gislev 4 4 4 4 4 4 4 Kværndrup 2 2 1 1 2 2 Espe 2 2 2 2 2 Korinth 2 4 2 4 Vester Aaby 4 4 4 Horne 2 1 2 2 2 0 2 27

28

Sammenfatning Nr. Broby Byen har de sidste år oplevet vækst, men i forhold til dens fordelagtige placering tæt på Odense er der rum til forbedring. Byen har mange gode kvaliteter der kan trække beboere til, men enkelte elementer trækker ned i det overordnede indtryk af byen. Byens primære behov er bygningsfornyelse, og et løft i hovedgadernes udtryk og sammenhæng. Brobyværk Selvom byen ikke ligger lige så optimalt infrastrukturelt som sin naboby Nr. Broby, så har byen potentiale for vækst. De seneste år har der været fraflytning fra Brobyværk. Denne udvikling kan muligvis vendes med fokus på bygningsfornyelse og evt. nedrivninger, der kan gøre noget ved de meget markante nedslidte bygninger i byen. Byen har herlighedsværdi ud over det sædvanlige og det må der drages nytte af. Bedre rekreative forhold i forbindelse med åen og evt. en sti forbindelse til Nr. Broby, der har flere handelsmuligheder, ville hjælpe betragteligt. I det hele taget vil Nr. Broby og Brobyværk fremadrettet dele mange servicetilbud så et samlet løft af de to byer vil være fornuftigt. Allested Vejle Byerne ligger fornuftigt infrastrukturelt i forhold til Odense og præsenterer sig flot og grønt. Ydermere har der været mulighed for nybyggeri i Vejle, hvilket samlet har betydet en god vækst i de seneste år. Her er der ganske lidt behov for hjælp, det beløber sig til nedrivning eller gennemgribende renovering af 1-2 ejendomme og ganske få bygninger der har brug for mindre facaderenovering. Ingen af disse forhold trækker dog væsentligt fra det overordnede gode indtryk af byerne. Allested Vejle har derfor ikke noget behov for områdefornyelse, og et meget begrænset og ikke graverende behov for bygningsfornyelse. Nr. Lyndelse Nr. Søby Byerne er, trods deres nærhed, meget forskellige. Nr. Lyndelse har klar karakter af en forstad til Odense, og knytter sig til indfaldsvejen. Nr. Søby har landsbykarakter og udstråler fred og ro. De sidste år har der samlet set været vækst, og det knytter sig nok primært til nærheden til Odense og de gode faciliteter for børnefamilier. Der er et lille behov for bygningsfornyelse, som kunne give især Nr. Lyndelse et lille tiltrængt løft omkring bymidten. En mindre modernisering af den grønne plads i Nr. Lyndelse ville også være fordelagtig, men det er i omfanget af et enkelt bordbænke arrangement og måske en fornyelse af beplantningen. Rolfsted Ferritslev Byerne præsenterer sig umiddelbart godt, med undtagelse af det gamle savværk i Ferritslev. Savværket skal dog rives ned, og der er lokalplanlagt for en ny udstykning efterfølgende. Den nye udstykning vil give mulighed for yderligere vækst i byen. Byerne ligger godt infrastrukturelt på en indfaldsvej til Odense, og det giver bosætningspotentiale for byen. Nedrivningen af savværket vil pynte på indtrykket, men det er tvivlsomt om der vil opleves større procentvis vækst end der har været de seneste år hvilket er meget passende for byerne. Det overskydende vejareal i Rolfsted er kommunalt ejet, og det er derfor en oplagt mulighed at se arealet som et indsatsområde for en forskønnelse af byen. Ørbækvej der løber gennem Rolfsted og Ferritslev er en gennemfartsvej og det er derfor ikke hensigtsmæssigt at opsætte fartdæmpende foranstaltninger i disse byer, andre tiltag for forskønnelse af gaderummet i byerne bør dog overvejes på sigt. Gislev Byen har en fornuftig placering i forhold til infrastruktur og præsenterer sig generelt pænt. Byen har dog oplevet fraflytning over de seneste år, trods nyere byggeri i byen. Der er enkelte bygninger der trækker ned i byens ellers pæne udtryk. Der er igangsat sager med kondemnering og nedrivning. Der kan yderligere være behov for bygningsfornyelsesmidler. Der er et meget blandet arkitektonisk udtryk i byen, særligt iøjnefaldende langs rute 8, bedre sammenhæng i farvesætning og generelt grønne forhaver kan være med til at give et mere samlet billede af byen. Disse forhold kan adresseres i en lokalplan, for at støtte op om og forstærke byens gode kvaliteter. Mere grønt i gaderummet i centrum af byen kan ikke lade sig gøre ved hjælp af byfornyelsesmidler, da Rute 8 er en statsvej, og derfor er hele vejarealet inkl. fortove administreret af vejdirektoratet. Kværndrup Befolkningstilvæksten i byen skyldes nok hovedsageligt Svendborg motorvejen der har gjort pendling nemmere for bilister. Tog forbindelsen til Odense og Svendborg er også god. Byen har qua sin placering i forhold til infrastruktur og afstand til Odense og Svendborg et udmærket potentiale for udvikling, men byens tilstand og struktur er ikke indbydende og trænger til et løft for virkeligt at tiltrække beboere. Ankomsten med tog er ikke særligt tiltrækkende da man ankommer til et nedslidt og til dels forladt industriområde. Ankommer man vestfra i bil mødes man som det første af en meget stor tom forretning. Midten af byen er et kryds som bærer meget præg af at være renoveret af mange omgange og ser tilsvarende rodet og utiltalende ud. Der er mange bygninger der trænger til renovering, det gør at førstehåndsindtrykket af byen er nedslidt og udtjent. Her er behov for bygningsfornyelsesmidler og områdefornyelse for at løfte byen. Espe Byen har egentlig gode muligheder for udvikling som bosætningsby med sin nærhed til Ringe. Et ansigtsløft på facaderne langs hovedgaden ville gøre meget for indtrykket af byen. Bygningsfornyelse kunne derved gavne bosætning, og vende den lille fraflytning der har været de seneste år. Områdefornyelse af de markante 29

og noget slidte gaderum ville også gavne byen og være et godt supplement til det rekreative løft byen får i form af banestien Korinth-Ringe. Korinth Præsenterer sig umiddelbart pænt, men er meget præget af hovedvejen gennem byen. Byen har været i vækst de seneste år, hvor der også har været lidt nybyggeri. Byen ligger ikke optimalt infrastrukturelt, men er båret frem af et stærkt lokalsamfund og blev årets landsby i 2005. I fremtiden vil Korinth være et rekreativt bindeled mellem Faaborg og Ringe, da Veteranbanen kører fra Faaborg til Korinth, og der vil blive en stiforbindelse langs banen fra Korinth til Ringe. Der er få bygninger der har et større renoveringsbehov og enkelte der bør nedrives, sagerne for nedrivning er påbegyndt. Der er derfor kun behov for lidt bygningsfornyelse i byen, da hovedvejen er en statsvej der ikke kan omfattes af områdefornyelse. Vester Aaby Byen præsenterer sig flot og grønt, men har haft lidt fraflytning de seneste år. Der er kun et meget lille behov for renovering af bygninger, og det overordnede indtryk af bygningsmassen er således godt. Byen ligger fint infrastrukturelt i forhold til transport til Faaborg og Svendborg, men langt fra andre større byer. Ganske få bygningsfornyelsesmidler vil gøre en positiv forskel, men byen er på ingen måde stærkt, eller meget synligt trængende. Horne Førstehåndsindtrykket af byen er meget præget af hovedvejen og Mejeriet, begge er i lidt sørgelig forfatning. Den ældre del af byen er dog meget charmerende og generelt velholdt. Byen ligger umiddelbar nærhed til Faaborg, men langt fra andre større byer. Nogle bygninger langs landevejen og i den ældre del af byen har brug for lidt renovering, så nogle bygningsfornyelsesmidler kunne godt løfte byen lidt. Hovedvejen er en statsvej og kan derfor ikke omfattes af områdefornyelsesmidler. Anbefaling Registreringen af de større og mindre lokalbyer i Faaborg-Midtfyn Kommune afslørede et generelt behov for bygningsfornyelsesmidler i størstedelen af byerne. Enkelte byer har også behov for støtte til nedrivning af både boliger og ældre industri for at give dem et visuelt løft. Disse midler findes i indsatspuljen, og arbejdet er igang. Anbefalingen af hvilke byer der har behov for områdefornyelse og bygningsfornyelse, og i hvilket omfang de har et behov, skal betragtes som en dynamisk størrelse der løbende skal tages op til revision med et interval af -5 år. Generelle Betragtninger Behovet for byforskønnelse i de større og mindre lokalbyer er meget varieret. Enkelte steder er der kun et egentligt behov for ganske lidt bygningsfornyelse - andre steder for omfattende bygningsfornyelse og områdefornyelse. Ikke alle byer har mulighed for at få del i områdefornyelsesmidlerne, men deres behov for byforskønnelse bør stadig være en del af byforskønnelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune. 4 byer er meget præget af den befærdede og brede Rute 8, som er en statsvej, der gennemskærer byerne. Disse byer er Horne, Korinth, Kværndrup og Gislev. Især i Horne er gaderummet meget skæmmende. Da Rute 8 er en statsvej kan kommunen ikke agere her, det vil sige at der skal være en dialog med Vejdirektoratet om at skabe mere kvalitet i disse gaderum. Også Nr. Lyndelse gennemskæres af en statsvej, og også her skal der være en dialog med vejdirektoratet om at opgradere kvaliteten af gaderummet. Det overskydende vej-areal i Rolfsted (som beskrevet tidligere), er kommunalt ejet, men har ikke omfang til at omfatte en egentlig områdefornyelse med støtte fra Socialministeriet. Det bør dog stadig betragtes som et indsatsområde for at løfte kvaliteten af kommunens byer. I Espe bliver der i øjeblikket gjort en indsats for at løfte byens rekreative tilbud, med opførelsen af banestien mellem Korinth og Ringe, som vil have et stop i Espe. I den forbindelse vil det være oplagt at give byen en i omfang lille områdefornyelse, suppleret med bygningsfornyelse, så byens rekreative løft bliver suppleret af et løft af byens rum og bygninger. Formålet her er ikke at lave en stor områdefornyelse, men netop at supplere på et allerede godt tiltag der laves i byen. Andre byer har et behov for at der ses på modernisering af deres grønne arealer. F.eks. nye borde-bænke arrangementer eller lignende ganske små tiltag der gør en forskel i byens fysiske fremtoning. Et eksempel her kan være den grønne plads i Nr. Lyndelse, hvor borde-bænke arrangementet er af ældre dato og ser lidt trist ud, selvom selve pladsen er af god kvalitet med et kunstnerisk vand-element. Nr. Lyndelse er også et eksempel på en by der har enkelte behov for bygningsfornyelse, der uheldigvis ligger på et markant sted. Her ligger en nedslidt ejendom med tomme butiksruder ud til den lille grønne plads, hvilket trækker ned i det overordnede indtryk af byen, selvom meget af byen er både velholdt og attraktiv. Allested Vejle og Vester Aaby er eksempler på byer der har en flot og ryddelig fremtoning, men som i meget begrænset omfang kunne få nytte af bygningsfornyelsesmidler. Der er dog ikke markante nedslidte bygninger i nogen af disse byer. Den efterfølgende beskrivelse byer der anbefales til områdefornyelse skal således ikke betragtes som en facitliste. De anbefalede byer har forskellige behov, men er prioriteret på baggrund af deres udviklingspotentialer, hvor akut behovet er, samt hvor synligt behovet er. Det anbefales at vurderingen løbende revideres med -5års mellemrum. 0

Kværndrup Kværndrup ser generelt nedslidt ud og har behov for bygningsfornyelsesmidler og områdefornyelsesmidler. Områdefornyelsen skal koncentrere sig om at få noget mere sammenhæng i byen. Krydset i byens midte og handelsgaden er byens mest fremtrædende elementer, og et løft her vil give et mere positivt billede af byen som helhed. Det ville være af interesse at undersøge hvor meget af det ubrugte gamle industri der kan nedrives, en nedrivning af disse ville give et bedre indtryk ved ankomsten til stationen. Byen har pr. 1/1-2010, 1657 beboere hvoraf de 88 er flyttet til siden 2006 altså en befolkningstilvækst på 5,6%. Befolkningsfremgangen skyldes nok hovedsageligt Svendborg motorvejen der har gjort pendling nemmere for bilister. Tog forbindelsen til Odense og Svendborg er også god. Byen har qua sin placering i forhold til infrastruktur og afstand til Odense og Svendborg et udmærket potentiale for udvikling, men byens tilstand og struktur er ikke indbydende og trænger til et løft for virkeligt at tiltrække beboere. Det bør også indgå i overvejelserne at Kværndrup er den by der knytter sig til kommunens største turistattraktion, Egeskov Slot, og derfor har stor synlighed. Lokalrådet er også motiveret for byfornyelse, og har haft fokus på det gennem længere tid. Bygningerne langs Rute 8 vil kunne drage nytte af bygningsfornyelsesmidler, men selve gaderummet må der indledes en dialog med Vejdirektoratet om. Handelsgaden Svendborgvej trænger også til et løft af både bygningsmassen og gaderummet, og en skiltevejledning ville hjælpe på indtrykket af butiksfacaderne. Nr. Broby Brobyværk De to byer er mindre lokalbyer, men kan i sammenhæng tilbyde noget unikt for potentielle tilflyttere. Odense Å binder de to byer sammen og etableringen af en stiforbindelse mellem de to ville styrke mulighederne for at de kunne gøre brug af hinandens faciliteter og servicetilbud. Totalt vil en sådan sti strække sig km men Nr. Broby lokalråd anslår at der kun mangler 1km sti, resten er etableret. Åen har også en fantastisk herlighedsværdi som i sig selv kan tiltrække folk. En områdefornyelse kunne således fokusere på at binde de to byer sammen langs med åen, alternativt kan man fokusere på at give byernes gaderum et samlet løft, så de fremstår velholdte og attraktive. I Brobyværk skal der især være fokus på bygningsfornyelse omkring åen, i Nr. Broby er der flere steder der kan gøres en bygningsfornyelsesindsats og enkelte steder hvor der skal ske nedrivninger. Hver for sig har de to byer noget at tilbyde, men vil rigtig have et stærkt bosætningspotentiale hvis man ser på deres samlede tilbud. Nr. Broby har haft en forsigtig befolkningsfremgang på 2% siden 2006 (1496 beboere pr. 1/1-2010), mens Brobyværk har haft en tilbagegang på 1,7% (1024 beboere pr. 1/1-2010). Nr. Broby ligger lidt bedre i forhold til infrastrukturen til Odense og det kan muligvis forklare forskellen. Samlet set har de to byer dog en god geografisk placering og rimelige forhold for pendling til Odense. Især Nr. Brobys placering langs en indfaldsvej til Odense, gør at byens tilstand er meget synlig. Byernes mest akutte behov er for bygningsfornyelse. Espe Byen får inden for de næste 2 år en rekreativ forbindelse til Ringe og Korinth langs banestien, og der vil i denne forbindelse også blive oprettet et byrum omkring den gamle station. Banestien vil klart øge byens attraktionsværdi og synlighed, et løft af byens øvrige rum vil være et positivt supplement hertil. Byens fremtidige udvidelsesmuligheder ligger også i tilknytning til den kommende banesti. Som opland til Ringe har Espe potentiale for udvikling, og har i øvrigt et meget aktivt lokalråd der har fokus på udvikling bl.a. gennem iværksætteri, bosætning og gode rekreative tilbud. Byens mest akutte behov er bygningsfornyelse langs Langgade som er byens mest synlige gadeforløb. Konklusion Det mest akutte behov for områdefornyelse ligger i Kværndrup. Kværndrup har særligt gode forudsætninger for vækst pga. sin placering ved motorvej og jernbane. Kværndrup er en af kommunens større lokalbyer, og har pga. dens nærliggende turistattraktion, Egeskov, en stor synlighed. Det anbefales derfor at områdefornyelsen starter i Kværndrup. Bygningsfornyelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Erfaringen fra Ryslinge viser at det vil være en god idé at være igang med bygningsfornyelsesindsatsen i flere byer ad gangen, da midlerne ikke bliver søgt så hurtigt når det er et begrænset område. Derfor foreslås det at bygningsfornyelsen fremover udvides til flere byer. Det foreslås at bygningsfornyelsen først igangsættes i de byer der også er anbefalet til førstkommende områdefornyelse, dvs. at Kværndrup, Nr. Broby, Brobyværk og Espe skal have mulighed for bygningsfornyelse. Ryslinge skal fortsat have mulighed for bygningsfornyelse i den kommende periode. 1

2 Udvikling og Kultur September 2010