VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København København som havneby Langelinie 2.5
2.5 Langelinie Stedet Kulturmiljøet omfatter Langeliniemolens østside (uden for den tidligere frihavn) og lystbådehavnen. Det støder op til kulturmiljø Fæstningsringen. Periode Industrialiseringen i Danmark foregik over ca. 150 år fra midten af 1800-tallet til anden halvdel af 1900-tallet. Kendetegnet ved denne periode er, at virksomhederne begynder at bruge maskiner for at forøge produktiviteten, og elektrificeringen breder sig også over Danmark. Ved industri forstås anvendelsen af 'mekaniske' kraftkilder ved fremstillings- og forædlingsprocessen, og ved industrialisering forstås således overgangen til anvendelse af damp, gas, olie og elektricitet som kraftkilder. Rumligt indebar denne overgang, at fremstillings- og forædlingsvirksomhederne blev frigjort fra deres tidligere stedbinding til vand og vind og således kunne lægges, hvor man ønskede. 2.1 Oversigtskortet viser de 6 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet 'København som havneby'. For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 2.5 Langelinie. 2
Industrialiseringen medførte også ændrede sociale forhold, og en stor indvandring fra land til by. I samme periode steg eksporten, og nye havne blev grundlagt. Begrundelse Langeliniepromenaden og lystbådehavnen er sammen med det tilstødende område mellem Kastellets grav og havnen (kulturmiljø Fæstningsringen med Den lille Havfrue etc.) blandt de første og bedste eksempler på befolkningens rekreative anvendelse af havnen. Anlægget erstattede ved Frihavnens anlæggelse en tidligere mulighed for at færdes langs vandet, men blev med den hævede promenade og et bassin kun for fritidssejlads specifikt udformet med både passiv (udsigt mv.) og aktiv (lystsejlads) brug af vandet for øje. Lystbådehavnen med udsigt til Holmen på den anden side af havnen Kulturmiljøets bevaringsværdier Det sammenhængende promenadeforløb fra det tilstødende kulturmiljø Fæstningsringen (med park, Langeliniepavillon, monumenter) til spidsen af Langeliniemolen inkl. den hævede promenade oven på det lange pakhus (af J. C. Dahlerup), som i dag er tilført anvendelser, der underbygger rekreation (cafe, butik) Træbeplantning og hegn ved promenaden Ledefyret for enden af molen, der (uagtet at det blev flyttet i 2002) er et traditionelt mål for rekreativ færdsel Lystbådehavnen og den i terrænet indbyggede bygning med faciliteter for fritidssejlads De opstillede monumenter (Søfartsmonumentet, Isbjørnen, mindestenen for Mylius Erichsen-ekspeditionen og Jutlandiastenen), der vidner om områdets popularitet og tilknytning til sejlads Afgrænsning af kulturmiljøet Værdifulde landskabsflader 3
4 Udgravningen Kulturhistorie Baggrund og Grundtræk Navnet Langelinie går tilbage til midten af det 17. århundrede, hvor det henviste til en idyllisk sti langs Øresundskysten, der rundede citadellet Kastellet og fortsatte i retning af en kalkovn nord for byen. Strækningen forløb i et militært område. I 1848 blev der anlagt en strandpromenade og en park for borgerskabet, men kun med adgang imod betaling af en vejafgift. Formålet var at holde de mindrebemidlede borgere ude. Først i 1894 blev området åbent for alle. Promenaden blev især brugt af borgerskabet til at vise sig frem, særligt om søndagen, hvor man spadserede på molen. Langelinie var en modpol til arbejderklassens promenade på Christianshavns Vold. Den stigende industrialisering gjorde det hurtigt klart, at Købehavns havn var ved at blive for lille. Tidligere planer om at skabe en frihavn blev derfor realiseret. I en plan fra 1862 blev det besluttet at udgrave det område, der giver adgang til de største oceangående skibe. Et forslag om at gøre hele Amager til et toldfrit område blev forkastet, og i stedet blev det besluttet at etablere en frihavn nord for Kastellet ved Langelinie. I begyndelsen Langelinie strakte sig oprindelig fra Inderhavnen forbi Kastellet og videre langs øresund helt op til Svanemøllen. Det blev så ænderet ved anlæggelse af Langelinie kajen, og frihavnen i 1894. Langelinie omkring år 1900 var arbejdet foranlediget af, at Tyskland udgravede Kielerkanalen. Arbejdet med denne blev påbegyndt i 1887 og truede Københavns position. I 1894 var frihavnen en realitet, og København havde fået en helt ny havnefront. Kajen blev fra midten af 1800-tallet også kendt som 'drømmens kaj', for det var herfra skibe med kurs imod Amerika afgik. Skibene bar hundredvis af danskere, som søgte lykken i den nye verden. Langelinie byder derfor både velkommen til København og er samtidig det sidste man ser af byen, når man forlader den. Enkeltelementer Fortællingen om Langelinie rummer udover det at være indsejlingen til København også minder om dansk flådeog ekspeditionshistorie, og der er opsat en lang række mindesmærker i området. Mindesten for hospitalsskibet Jutlandia. Da Korea-krigen brød ud den 25. juni 1950, gav Danmark tilsagn om at assistere FN og at give humanitær støtte til de allierede styrker i Sydkorea. Danmark sendte hospitalsskibet Jutlandia, som blev stillet til rådighed af ØK. Der blev lagt stor vægt på at bibeholde Jutlandias civile status. Dansk Røde Kors stod for drift, bemanding og organisation af hospitalet. ØK forsynede hende med besætning. Staten betalte. Jutlandia påbegyndte sin tjeneste i Pusan den 10. marts 1951, ca. 200 km fra fronten. Hospitalsskibet havde internationalt anerkendt standard, og som følge heraf fik hun overført nogle af de sværeste tilfælde. Der var god plads - der var kun ca. halvt så mange sengepladser som på militære hospitalsskibe af samme størrelse, ligesom der var avancerede specialklinikker. Jutlandia blev populær blandt soldaterne, for det betød gode chancer for en succesfuld behandling. En del soldater gik rundt med små sedler i lommen eller bundet fast til deres hundetegn,
Ældre luftfoto af Langeliniekajen tæt med anløbne skibe Jutlandia vender hjem fra Korea. hvoraf det fremgik, at de, hvis de blev sårede, ønskede at blive overført til Jutlandia. Koreanernes minder om Jutlandia er også præget af, at hun som det eneste hospitalsskib under krigen brugte ledig kapacitet til også at behandle civile koreanere. de år deltog han i flere udenlandske ekspeditioner, bl.a. til havet nord for Alaska. Ejnar Mikkelsen var leder af Alabamaekspeditionen til Nordøstgrønland i1909-12, hvor man søgte efter de omkomne fra Danmarksekspeditionen. Da skibet forliste, måtte Ejnar Mikkelsen sammen med en ledsager vente på undsætning i to år. 1933-50 var Mikkelsen inspektør for Østgrønland, en kort periode også kolonibestyrer i Ammassalik. Mindesmærker for Ludvig Mylius-Erichsen (1872-1907) og Danmarksekspeditionen (1906-1908). Mylius-Erichsen var en dansk polarforsker. Han var leder af Danmarksekspeditionen, og han døde under denne sammen med ekspeditionsdeltagerne Jørgen Brøndlund og Niels Peter Høeg Hagen. Han havde tidligere deltaget i Den litterære Grønlandsekspedition (1902-04), hvor man kortlagde den nordlige del af Østgrønland, og hvor Mylius-Erichsen Land er opkaldt efter ham. Mindesmærke for Ejnar Mikkelsen (1880-1971) Mikkelsen var dansk polarforsker, skibsfører, forfatter og inspektør på Østgrønland. Desuden planlagde og ledede han i 1924-25 Ittoqqortoormiit/Scoresbysunds kolonisering med indbyggere fra Ammassalik. I 1900 havde han som helt ung styrmand deltaget i Amdrupekspeditionen, Carlsbergfondens ekspedition til Østgrønland. De følgen- Mindestenen for Danmarksekspeditionen. Mindesmærke for danske søfolk som forliste under den 1. verdenskrig (1914-1918). Danmark holdt sig neutral under 1. verdenskrig, men tyske ubåde gjorde de danske sømænds arbejde livsfarligt. Ubådene kunne ikke skelne mellem et dansk handelsskib og et engelsk krigsskib. Derfor mistede mange danske søfolk livet. Isbjørn med unger. Skulpturen er udført af Holger Wederkinch og er et vartegn for Grønland. Skulpturen markerer rigsfællesskabet med Grønland. Isbjørnen blev under 2. verdenskrig skudt i hovedet af en tysk soldat. Mindesmærke for danske søfolk som forliste under den 1. verdenskrig (1914-1918). 5
lem promenaden og pakhusene ud mod inderkajen mod Frihavnen. Promenaden forløber ovenpå et 250 meter langt pakhus opført i kalksten. I det tidligere lager under den hævede promenade er der i dag indrettet caféer og butikker, og på den yderste del af den hævede promenade er den smukke rønneallé bevaret. Ved at hæve promanden giver man Københavnerne en flot udsigt over havneløbet. Lystbådehavnen Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Langeliniekajen strækker sig over 1 km ud fra kysten, nemlig fra Holger Wederkinchs skulptur Isbjørnen til Oslofærgernes tidligere anløbsplads på spidsen af molen. Foruden Isbjørnen findes adskillige mindesmærker - se side 4-5. For enden af molen har man frit kig til søforterne, Trekroner, Middelgrunden og Flakfortet. Delområder og elementer i bebyggelsen Den hævede promenade Langelinjepromenaden blev udformet af arkitekten Vilhelm Dahlerup, som også har tegnet det fine gitter mel- 6 Lystbådehavnen Langelinies lille lystbådehavn er fra 1873. Ud over selve lystbådehavnen ligger der også en roklub i en fin lille bygning indbygget i terrænet midt for havnebassinet. På roklubbens tag er der indrettet et haveanlæg omkring Søfartsmonumentet - det pompøse mindesmærke for de søfolk, der faldt under Første Verdenskrig. Sårbarhed Kulturmiljøet er generelt ikke sårbart. Det anvendes i god overensstemmelse med de oprindelige funktioner, og anvendelsen ventes at fortsætte. En planlagt udbygning af krydstogtkapaciteten i Nordhavn vil betyde en aflastning af Langeliniekaj, men brugen til skibsanløb for krydstogter, besøg af flådeskibe etc. forventes at fortsætte. Lystbådehavnen forventes ligeledes at fortsætte med sin nuværende anvendelse. Den hævede promenade giver god udsigt til havneløbet og som her til anløbne skibe.
Udsigt over Langeliniekajen og havneløbet Udviklingsmuligheder Lignende eksempler Områdets rekreative anvendelse skal understøttes. Den tilstødende del af Langeliniestrækningen, der ligger i kulturmiljø Fæstningsringen. Nuværende sikring Kilder Langelinjepromenaden er bygningsfredet i sin helhed inklusiv træer og hegn. Lystbådehavnen og dens omgivelser er fredet efter Naturbeskyttelsesloven som del af fredningen af Kastellet, samt for en dels vedkommende omfattet af fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Kastellet. Området er omfattet af lokalplaner, der understøtter en rekreativ anvendelse. Statens Forsvarshistoriske Museum Københavns Museum Vej og Park, Kastellet og udenværker www.navyhistorie.dk København 2014 Udsigt over lystbådehavnen, krydtogtskibe ved langeliniekajen og havneløbet med Trekroner i baggrunden. 7
8 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox 348 1503 København V Telefon 33 66 33 66 E-mail: byensudvikling@tmf.kk.dk www.kk.dk