ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af Museum Lolland-Falsters faste procedure i forbindelse med en arkæologisk udgravning. Den digitale opmåling sikrer ikke bare en præcis registrering af de arkæologiske undersøgelser men også en bevidstgørelse af de jordfaste fortidsminder for eftertiden. Som det videre vil fremgå kan digitale registreringer desuden være afgørende for planlægningen af arkæologiske undersøgelser. På Femern Bælt udgravningerne bliver alt lige fra udgravningsfelter og søgegrøfter til boreprøver, anlæg og genstande målt op med GPS eller totalstation. Forundersøgelsen fase 1 Undersøgelsesmetode I maj 2012 påbegyndte Museum Lolland-Falster den første fase af den arkæologiske forundersøgelse i forbindelse med etableringen af en sænketunnel under Femern Bælt. Ved undersøgelsen foretog museet 987 kerneboringer med en diameter på 70 mm. Boringerne blev foretaget i samarbejde med den hollandske entreprenør Sialtech og blev foretaget, fordi forundersøgelsen ikke kunne foregå på traditionel vis. Ved arkæologiske forundersøgelser anlægger man typisk såkaldte søgegrøfter. De er to meter brede og anlægges med ca. 15 meters mellemrum fordelt udover det område, undersøgelsen berører. Da 187 ha af området i Rødbyhavn imidlertid er inddæmmet havbund, er det ikke muligt med en traditionel forundersøgelse. Et forsøg udført i efteråret 2011 viste, at vandtrykket fra Femern Bælt er så voldsomt, og at grundvandspejlet står så højt, at grøfternes sider uden spunsning vil kollapse, og at grøfterne i løbet af ganske kort tid vil blive oversvømmet.
Oversigt over kerneboringer Holland har som et af verdens mest lavtliggende lande samme problem. De har derfor udviklet en forundersøgelsesmetode, som ikke består af de traditionelle søgegrøfter men af kerneboringer. GPS og totalstation i et systematisk net for at sikre, at boringerne blev foretaget de helt rigtige steder og for at dække et så bredt udsnit af området som muligt. Med udgangspunkt i Hollands positive erfaringer med denne type undersøgelser af inddæmmede områder blev det besluttet i fællesskab med Femern A/S at anvende denne metode i Rødbyhavn og supplere med snegleboringer og små spunsede felter. Inden boringerne fandt sted, blev de alle afsat med Opmåling med totalstation (til venstre i billedet) og med GPS (til højre i billedet) Sialtech har foretaget en boring og er ved at køre borekernen, jordsøjlen, ud af boret. Til højre i billedet er en arkæolog i gang med at undersøge en del af en sådan jordsøjle. Den geologiske model Resultaterne af kerneboreprøverne har gjort det muligt at foretage en stratigrafisk analyse af sedimentlagene i området. Alle boreprøverne og de forskellige lag blev registreret i en database, og ud fra de afsatte boreprøver og databasen har museet udviklet en digital geologisk landskabsmodel for området.
Geologi i 3 meters dybde Modellen illustrerer geologien i f.eks. minus 2 eller minus 3 meter under den nuværende havoverflade og viser placeringen af sand, ler, tørv eller gytje i forhold til hinanden. Modellen kan således være med til at give en viden om, hvor der har været vand, og hvor der har været land på forskellige tidspunkter i forhistorien. På den måde kan vi få information om, hvordan området har set ud og har udviklet sig gennem tiden. De to laguner øst for Rødby Havn Allerede inden forundersøgelsens start var vi klar over, at der oprindeligt har været en fjord ud mod Femern Bælt, der er gået helt op til Rødby, ca. 5 km fra den nuværende kyst. Vores geologiske model viser yderligere, at der har været to små laguner med dertilhørende barriereøer øst for det nuværende færgeleje. Naturvidenskabelige undersøgelser Der er blevet taget prøver fra et bredt udsnit af kerneboringerne til salinitetsanalyse. En salinitetsanalyse viser saltindholdet i prøverne, og på den måde er det muligt at undersøge, hvor der har været henholdsvis saltvand, brakvand og ferskvand. Dette kan, ligesom den geologiske landskabsmodel, være med til at belyse, hvordan lagunerne har set ud, og hvor det vil have været fordelagtigt at bosætte sig i forhold til adgangen til drikkevand og mulighederne for fiskeri. Foruden prøver til salinitetsanalyse er der blevet taget prøver ud til C14-datering. Disse dateringer gør, at de forskellige lag kan dateres, og lagene kan dermed fortælle, hvor gamle eventuelle genstande og anlæg er.
Oversigt over snegleboringer Forundersøgelsen fase 2 Den geologiske landskabsmodel har haft afgørende betydning for vores videre undersøgelser på Femern Bælt-projektet, da undersøgelsesstrategien i høj grad er baseret herpå. Gennem hele den danske oldtid har mennesket foretrukket at bosætte sig nær vand. Men særligt i slutningen af jægerstenalderen var det foretrukne sted at bosætte sig ved fjordene. Enten ved fjordmundingerne eller inde i fjordene langs med kysterne. Med denne viden i betragtning, og med udgangspunkt i den geologiske landskabsmodel, har museet udvalgt de mest oplagte områder, hvor der er størst sandsynlighed for at finde spor efter stenalderbosættelser. Undersøgelsesmetode Forundersøgelsens fase 2 strakte sig fra december 2012 til marts 2013. Her foretog museet i samarbejde med entreprenørfirmaet MSE A/S i alt 1119 snegleboringer med en diameter på 120 cm. Inden boringerne blev snegleboringerne afsat med GPS, og placeringerne blev nøje udvalgt på baggrund af den geologiske landskabsmodel og den viden, vi har om placeringen af stenalderbopladser. Spredning af genstande fra snegleboreprøverne. De røde søjler illustrerer mængden af fundne genstande. MSE har foretaget en snegleboring med maskine og en arkæolog er i gang med at gennemgå jorden for genstande. Med snegleboringerne var formålet at finde arkæologiske genstande og dermed spore arkæologiske lokaliteter.
Oversigt over spunsede kasser Alle de fundne genstande er efterfølgende blevet relateret til bestemte stratigrafiske sedimentlag, men derudover blev der ikke lagt vægt på de stratigrafiske lag i denne forundersøgelsesfase. Endvidere er alle genstande blevet registreret i en database, hvori de er blevet relateret til de snegleboringer, de er blevet fundet i. Databasen er sidenhen blevet overført på et kort. På den måde har det været muligt at lave spredningskort over genstande fordelt på snegleboringer. Forundersøgelsen fase 2.1 Undersøgelsesmetode Som sidste led i forundersøgelsen blev der fra marts 2013 til juni 2013 sat og undersøgt 64 spunsede kasser a 4x4 meter. Entreprenørfirmaet Arkil A/S stod for spunsningen af kasserne, mens museet i samarbejde med MSE A/S stod for udgravningen og undersøgelsen af kasserne. Kasserne blev placeret i de områder, hvor snegleboringerne havde påvist flest genstande i håb om, at der her var tale om bosættelser eller andre menneskelige aktivitetsområder. Forventningerne til udgravningen af kasserne var således på forhånd store. Pludselig var det også muligt at registrere eventuelle anlæg, så som ildsteder, hytter, grave og jordfaste fiskeanlæg på grund af de større undersøgelsesflader og ikke kun løsfundne genstande som flintøkser, pilespidser, keramik og dyreknogler. Spunsning af 4x4 meter kasse Langt de fleste kasser indeholdt genstande, og i flere kasser var der som håbet også anlæg. Heriblandt et velbevaret fiskegærde, der står som det blev forladt for ca. 5.000 år siden. De ekstraordinære bevaringsforhold har desuden medført fund af dyreknogler, bennåle og tilspidsede pæle, der ser ud, som var de lavet i går.
Den første egentlige udgravning Vi har endnu ingen fund af menneskeknogler, men håbet er at finde grave fra stenalderen i området. For at dokumentere undersøgelsernes fulde omfang blev alle kasser opmålt med GPS eller totalstation efter spunsningen. Herudover blev eventuelle anlæg og systemer af lodretstående og/eller vandrette pinde målt op. Desuden er alle anlæg blevet tegnet og fotograferet. Såfremt det var muligt, blev en sektion af kassernes lodretstående væg ligeledes tegnet og fotograferet for at dokumentere de forskellige jordlag og deres tykkelse. Ligesom det var tilfældet med snegleboringerne, er alle genstande fra kasserne blevet indført i en database, der efterfølgende er blevet overført på et kort. Fiskegærde Naturvidenskabelige undersøgelser Som det var tilfældet med kerneboringerne er der blevet taget prøver af jord såvel som af tilspidsede pinde og dyreknogler til C14-dateringer, der gør at vi kan datere vores fund. De C14-dateringer, der er taget fra kasserne, underbygger vores teori om, at området var befolket i slutningen af jægerstenalderen og i bondestenalderen. De endelige udgravninger Ud fra forundersøgelsens samlede resultater er der blevet udpeget 30 områder, der har særlig arkæologisk interesse. Indenfor disse områder er der blevet indstillet mindre områder til egentlig udgravning. Den første udgravning startede i den østligste del af området medio august 2013 og blev afsluttet medio september 2013. Udpegningerne af områder til udgravning er blevet overvejet nøje og er baseret på vores resultater af forundersøgelserne. Fra forundersøgelserne ved vi, at der er spor efter aktivitet fra slutningen af jægerstenalderen og bondestenalderen. Men vi har endnu ikke den fulde forståelse for aktiviteternes udstrækning. Hvordan vores endelige resultater kommer til at se ud, er det svært at spå om, men i det arkæologiske team på Museum Lolland-Falster ser vi alle frem til at finde ud af det!