1. Oversigt over lovændringer pr. 1. juli 2003 der har indflydelse på områder, der behandles i Guide til arbejdsrelaterede hjælpemidler...

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 3 1. Oversigt over lovændringer pr. 1. juli 2003 der har indflydelse på områder, der behandles i Guide til arbejdsrelaterede hjælpemidler... 5 2. Indledning... 7 3. Metode til afklaring af efter hvilken lovgivning der kan ydes støtte... 8 3.1. Eksempler på sektoransvarlighed... 8 3.2. Eksempler på lex specialis bestemmelse... 9 4. Hjælpemuligheder for at pågældende overhovedet bliver i stand til at arbejde eller uddanne sig... 10 4.1 Hjælpemidler efter servicelovens 97-98... 10 4.2. Hjælpeordning efter servicelovens 77... 12 4.3. Personlig assistance efter lov om Kompensation til handicappede i erhverv, 4... 13 5. Hjælpemuligheder for at pågældende kan bestride konkrete arbejdsfunktioner... 14 5.1. Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber herunder arbejdspladsindretning samt hjælp til kortvarige kurser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 74, 76 og 100... 14 6. Hjælpemuligheder for at pågældende kan klare at gennemføre en uddannelse... 17 6.1. Uddannelseslovgivningens muligheder for specialpædagogisk støtte til personer, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen... 17 6.2. Hjælpemuligheder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 76-82 for personer der er berettiget til revalidering efter aktivlovens 46... 18 3

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 4 7. Hjælpemuligheder for at pågældende kan klare at fortsætte som eller etablere selvstændig virksomhed... 20 7.1. Støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 75 i form af tilskud til at fortsætte den selvstændige virksomhed... 20 7.2. Når pgl. er revalideringsberettiget efter 46, kan der efter aktivlovens 65 ydes hjælp til etablering af selvstændig virksomhed... 21 8. Hjælpemuligheder for at pågældende kan komme til og fra arbejdseller uddannelsesstedet... 22 8.1. Støtte til bil efter servicelovens 99... 22 8.2. Som revalidend få dækket transportudgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82... 23 8.3. Merudgifter til transport efter servicelovens 84.... 23 8.4. Handicapkørsel efter servicelovens 103... 24 9. Oversigt over andre hjælpemuligheder for at personer med handicap eller nedsat funktionsevne kan komme ind på arbejdsmarkedet... 25 9.1. Fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og taxikørsel... 25 9.2. Ansættelse med løntilskud... 25 10. Opmærksomhedspunkter ved behandling af ansøgning om en ydelse... 27 11. Ressourceoversigt... 29 4

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 5 1. Oversigt over lovændringer pr. 1. juli 2003 der har indflydelse på områder, der behandles i Guide til arbejdsrelaterede hjælpemidler Nedennævnte lovforslag blev alle vedtaget den 4. juni 2003 og alle med ikrafttrædelse den 1. juli 2003. LF 190 Forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats LF 191 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.) LF 192 Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats LF 193 Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats LF 194 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v I bemærkningerne til LF 193 opregnes temaerne i den fremtidige beskæftigelsespolitik. Her skal nævnes Et enstrenget arbejdsmarkedssystem Andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen Enkle og aktive tilbud forenkling uden forringelse Overblik over lovforslagene I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samles Arbejdsformidlingens og kommunens redskaber for beskæftigelsesindsatsen (uanset medlemskab af a-kasse eller ej) Tilbudsmuligheder. Der indføres en ny forenklet redskabsvifte fælles for kommunerne og arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber: Vejledning og opkvalificering 5

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 6 Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion Løntilskud Ydelser forbundet med tilbudsmuligheder Revalideringstiltag Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion Løntilskud Fleksjob Skånejob Tilskud til personer der driver selvstændig virksomhed Tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger Tilskud til personlig assistance Støtte til en mentorfunktion Befordringsgodtgørelse. I lov om en aktiv socialpolitik findes fortsat reglerne om betingelser for ret til kontanthjælp eller starthjælp udmålingsregler for kontanthjælp eller starthjælp herunder særlig støtte sanktionsreglerne tildelingsbetingelser for revalidering revalideringsydelse ledighedsydelse ATP-bidrag og SP-bidrag hjælp i særlige tilfælde (enkeltudgifter, sygebehandling m.v., særlig hjælp vedrørende børn og flytning) efterlevelseshjælp tilbagebetalingsregler Dog skal bemærkes, at enkelte først træder i kraft, når beskæftigelsesministeren fastsætter dette (skal anmeldes til Europa-Kommissionen). Det drejer sig f.eks. om 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Tilskud til udgifter til hjælpemidler). 6

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 7 2. Indledning Hvorfor en denne pjece? Denne pjece tager udgangspunkt i en struktureret gennemgang af tildeling af hjælpemidler og arbejdsredskaber til personer med nedsat funktions- og eller arbejdsevne. Den tager fat der, hvor du har vurderet, der er behov for støtte i form af hjælpemiddel eller arbejdsredskab mv. for at pågældende kan forblive på arbejdsmarkedet eller gennemføre uddannelse. Følgende spørgsmål melder sig derefter: hvor skal hjælpemidlet/arbejdsredskabet bruges, arbejdsplads, uddannelsesinst. m.m. hvad skal hjælpemidlet/arbejdsredskabet sætte pågældende istand til hvem er ansvarlig for området (uddannelsesinstitution. arbejdsplads, o.s.v.) hvilken lov skal benyttes (f.eks. serviceloven, aktivloven m.m.) hvilken paragraf. Pjecen har to sammenhængende formål Det første formål er at afklare/understøtte et sagsforløb, hvor det drejer sig om at udnytte pågældendes ressourcer og muligheder og derved undgå evt.udstødelse fra arbejdsmarkedet. Det andet formål er at understøtte, at der bliver truffet en korrekt afgørelse af, hvad der skal bevilliges, hvilken myndighed og efter hvilken bestemmelse. 7

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 8 3. Metode til afklaring af efter hvilken lovgivning der kan ydes støtte Der er to principper der skal gøres brug af for at afklare efter hvilken lovgivning der kan ydes hjælp. Sektoransvarlighedsprincippet: Dansk handicappolitik bygger på princippet om sektoransvar. Det betyder, at den sektor i samfundet, der tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at tilvejebringe og finansiere støtten til mennesker med funktionsnedsættelser. Dette vil sige, at arbejdsmarkeds-, uddannelses- eller behandlingssektoren behandler hvert sit område. Lex specialisprincippet: Lex specialisprinsippet betyder, at når der er en særlig lovgivning til dette praktiske problem, går den forud for andre bestemmelser. Først når lex specialbestemmelsen er overvejet, kan andre bestemmelser tages i brug. 3.1. Eksempler på sektoransvarlighed Hvis der er tale om en studerende, herunder elev/lærling, er den ansvarlige sektor undervisningsministeriet. Se side 17. Hvis der er tale om en person der er revalideringsberettiget efter aktivlovens 46, kan personen være berettiget til støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ydes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dog er beskæftigelsesindsatsloven subsidiær til undervisningsministeriets lovgivning. 8

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 9 Eksempel: En ansøger, der var under revalidering på et voksenundervisningscenter (VUC), var ikke berettiget til hjælp til specialstol og specialbord, da det efter lov om kursus til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltsfagsundervisning for voksne m.v., fremgår, at der til handicappede studerende gives specialundervisning eller anden socialpædagogisk bistand. Heri indgår blandt andet udgifter til indkøb af møbler til personer med særlige behov. Udgiften skulle derfor ikke afholdes af kommunen.(sm A-7-01). Se side? Hvis der er tale om en lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, må det først afklares, hvorvidt ansøgningen drejer sig om inventar/arbejdspladsindretning, som arbejdsgiver skal afholde for at opfylde kravene bl.a. i arbejdsmiljølovgivningen. Se side 17. Hvis dette ikke er tilfældet, kan lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (arbejdsredskaber, værktøj, arbejdspladsindretning m.v.) finde anvendelse. Se side 15. 3.2. Eksempler på lex specialis bestemmelse Hvis det ansøgte hjælpemiddel er en forudsætning for at personen overhovedet kan være i erhverv, må ansøgningen henføres til servicelovens 97 om hjælpemidler. Som eksempel kan nævnes et ståstøttebord til gymnasielærer, der var lammet i venstre side af kroppen efter en hjerneblødning i 1990 (SM O-132-95). Om servicelovens 97-98 se side 10. Ligeledes kan personen have behov for en personlig assistance i erhverv se side? eller en hjælpeordning se side 12. Hvis det ansøgte er nødvendig for at personen kan bestride en konkret arbejdsproces, må ansøgningen henføres til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Se side 14. Bemærk! at er der en arbejdsskadesag under behandling og et hjælpemiddel er nødvendigt for at formindske arbejdsskadens umiddelbare følger eller for nøjere at kunne bestemme omfanget af erhvervsevnetabet og graden af varigt mén, kan udgifterne dækkes efter arbejdsskadelovens 30. 9

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 10 4. Hjælpemuligheder for at pågældende overhovedet bliver i stand til at arbejde eller uddanne sig 4.1. Hjælpemidler efter servicelovens 97-98 En kort beskrivelse af bestemmelsen Kommunen/amtskommunen yder støtte til hjælpemidler og hjælp til køb af forbrugsgoder til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for, at pågældende kan udøve et erhverv. Hvis hjælpemidlet er nødvendigt for at ansøgeren kan udøve et erhverv OG betingelsen om en varig lidelse er opfyldt, kan der ydes et hjælpemiddel. Som erhverv betragtes beskæftigelse, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til forsørgelsen. Det er ikke i første omgang beskæftigelsens art eller omfang der er afgørende, men om beskæftigelsen medfører en indtægt af en vis størrelse. D.v.s. at beskæftigelse i f.eks. en elevplads, jobtilbud, beskyttet stilling og lignende kan blive betragtet som udøvelse af erhverv på linie med ordinær beskæftigelse. Hvordan bestemmelsen afgrænses til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Er der tale om, at redskabet er nødvendigt for, at ansøgeren kan fungere i daglige funktioner, herunder udøve et erhverv, er der tale om et hjælpemiddel eller forbrugsgode, som kommunen kan give efter 97 og 98 i serviceloven. I denne sammenhæng betyder dette, at hjælpemidlet er en forudsætning for, at ansøgeren overhovedet kan være i beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Er der tale om hjælp til værktøj og arbejdsredskaber, der er nødvendige, for at ansøgeren kan bestride en konkret arbejdsproces, giver kommunen hjælpen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 10

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 11 Relevante SM er der belyser bestemmelsen samt afgrænsningen I SM O-132-95 fandt Ankestyrelsen, at et ståstøttebord kunne efter en konkret vurdering anses for et hjælpemiddel (efter servicelovens 97), der i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og derved i væsentlig grad lette den daglige tilværelse. Endvidere måtte bordet anses for medvirkende til, at ansøgeren kunne fortsætte i erhverv. I SM O-106-95 fandt Ankestyrelsen, at en blind ansøger var berettiget til EDB-anlæg med handicap-kompenserende udstyr som hjælpemiddel efter bistandslovens 58, stk. 1, nr. 3 (nu servicelovens 97), men ikke som arbejdsredskab efter 43, stk. 9 (nu aktivlovens 78/lov om en beskæftigelsesindsats). Ankestyrelsen henviste til ansøgerens meget høje aktivitetsniveau med arbejdskrævende opgaver i forbindelse med organisationsarbejde m.m., herunder medlemsskab af nævn og bestyrelser. Ankestyrelsen fandt, at EDB-hjælpemidler med handicapkompenserende udstyr i væsentlig grad ville lette den daglige tilværelse og muliggøre en selvstændig tilværelse med mindst mulig bistand fra andre i hverdagen. Det høje aktivitetsniveau kunne i relation til 43, stk. 9 (nu aktivlovens 78/lov om en aktiv beskæftigelsesindsats), ikke ligestilles med et egentligt lønnet erhverv og dermed en placering på arbejdsmarkedet, hvorved ansøgeren kunne forsørge sig selv og sin familie. 11

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 12 4.2. Hjælpeordning efter servicelovens 77 En kort beskrivelse af bestemmelsen 77 henvender sig til personer der, har betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der bevirker, at pgl. kun i begrænset omfang eller slet ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdags funktioner og i udstrakt grad er afhængig af andre i forbindelse med disse funktioner. Det er en betingelse at pgl.har eller vil få et aktivitetsniveau som nødvendiggør en helt særlig intensiv støtte og har evner til selv at administrere ordningen, herunder at kunne være arbejdsgiver for hjælperne. Aktivitetsniveauet kan bestå af erhvervsarbejde, organisations- og foreningsarbejde, uddannelse, herunder fritidsundervisning m.v. Hvordan bestemmelsen afgrænses til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.: Hvor der efter servicelovens 77 alene ydes hjælp til dagligdagsfunktioner som f.eks. toiletbesøg, af- og påklædning samt dække et overvågnings- og ledsagebehov, kan der ikke ydes hjælp til at varetage direkte arbejdsfunktioner. Det kan der derimod efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., hvor der kan ydes op til 20 timers bistand pr. uge til praktiske arbejdsfunktioner, som pgl. på grund af den nedsatte funktionsevne ikke selv kan udføre. Bemærk! at til personer, der er revalideringsberettiget efter aktivlovens 46, ydes den personlige assistance efter 76, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 12

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 13 4.3. Personlig assistance efter lov om Kompensation til handicappede i erhverv, 4 En kort beskrivelse af bestemmelsen Der kan ydes personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende ved udøvelse af erhverv m.v., og som på grund af synsnedsættelse eller ordblindhed er ude af stand til eller kun med uforholdsmæssigt besvær er i stand til at læse, alvorligt hørehandicap har særlige behov for bistand, herunder har behov for tolkebistand, meget betydelig nedsat funktion som følge af et handicap har behov for praktisk bistand og handicap i øvrigt har anden alvorligt nedsat funktion, der giver behov for særlig bistand. Personlig assistance kan søges af personer som er i beskæftigelse på ordinære løn- og ansættelsesvilkår, beskæftigelse i job med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beskæftigelse i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt til selvstændigt erhvervsdrivende. Det vil være en forudsætning, at den handicappede selv er i stand til at bestride den indholdsmæssige del af arbejdet, idet den personlige assistent alene skal udføre praktiske opgaver, som den handicappede ikke selv kan udføre. Eller sagt på en anden måde Arbejdsopgaverne må ikke være udtømt med den personlige assistents arbejde. Ansættelsen af den personlige assistent må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp. Bemærk! at til personer, der er revalideringsberettiget efter aktivlovens 46, ydes den personlige assistance efter 76, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 13

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 14 5. Hjælpemuligheder for at pågældende kan bestride konkrete arbejdsfunktioner 5.1. Hjælp til værktøj og arbejdsredskaber herunder arbejdspladsindretning samt hjælp til kortvarige kurser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 74, 76 og 100 Kort beskrivelse af bestemmelsen: Der kan til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, yde støtte i form af værktøj og arbejdsredskaber samt til kortvarige kurser. Arbejdsevnen i erhverv skal være begrænset af fysiske, psykiske eller sociale grunde. Behovet skal altså kunne begrundes i personens forhold og ikke i arbejdsmarkedsforhold. Der kan ydes støtte til personer i fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, 74 (Kommunen kan give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen). personer der deltager i tilbud efter kap. 10-12 (Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud) efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, 76 og 77 ( 76. I forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet. Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.) personer der er eller skal ansættes (uden løntilskud) efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsat, 100 (Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder 14

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 15 ansættelse uden løntilskud, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.) Arbejdsværktøjet/arbejdsredskabet efter 76 og 100 kan gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang kan tilgodese behovet. Bemærk her SM A-7-02, hvor Ankestyrelsen fandt, at når det ansøgte gives som udlån, er det kommunen som ejer arbejdsredskabet og også derfor kommunen, der må afholde udgifterne til reparation/vedligeholdelse. Første afgrænsning er det social/arbejdsmarkedslovgivningen eller er det arbejdsgiver der er forpligtet til at klare problemet: Udgangspunktet er, at hjælpen skal kompensere for begrænsninger i arbejdsevnen. Der kan altså ikke ydes hjælp til værktøj, kontorinventar og indretninger af arbejdspladsen, som arbejdsgiveren normalt afholder for at opfylde kravene i arbejdsmiljølovgivningen 15

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 16 Eksempel I SM O-29-99 fandt Ankestyrelsen, at ansøger ikke var berettiget til dækning af udgifterne til et hæve/sænkeskrivebord. Ankestyrelsen lagde vægt på, at et standard hæve/sænkeskrivebord er udviklet med henblik på at fremme almene ergonomiske arbejdsforhold på enhver arbejdsplads. Det blev således lagt til grund, at et hæve/- sænkeskrivebord er en almindelig del af kontorinventaret på en arbejdsplads, og at udgifterne til indkøb af et sådant falder uden for bistandsloven (nu aktivloven/beskæftigelsesindsatsloven). I SM A-12-01 fandt Ankestyrelsen, at ansøger ikke var berettiget til hjælp til et automatisk fodringssystem. Ankestyrelsen lagde vægt på, at fordringssystemet var en integreret del af staldens indretning og en omlægning med henblik på at undgå ensidige, gentagne arbejdsbevægelser i højere grad måtte anses for en generel forbedring af arbejdsforholdene i stalden med henblik på imødegåelse af for tidlig nedslidning end som kompensation for et personligt handicap. Når det er afklaret, at ansøgningen skal behandles efter social/arbejdsmarkedslovgivningen, sker næste afgrænsning. Hvordan bestemmelsen afgrænses til servicelovens 97-98. Se under Ad 4.1. side 10. Bemærk at hvis pågældende er berettiget til revalidering efter aktivlovens 46, skal ansøgning om værktøj, arbejdsredskaber eller indretninger, der er nødvendige på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som ikke stilles til rådighed af uddannelsesstedet eller arbejdspladsen, behandles efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 76-77. Se også pkt. 6.2. 16

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 17 6. Hjælpemuligheder for at pågældende kan klare at gennemføre en uddannelse 6.1. Uddannelseslovgivningens muligheder for specialpædagogisk støtte til personer, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen Uddannelseslovgivningen giver mulighed for specialpædagogisk støtte til personer, der på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for støtte for at kunne gennemføre uddannelsen. Disse muligheder findes i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser lov om erhvervsuddannelser. lov om gymnasiet m.v. lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. Efter ovennævnte bestemmelser kan der ydes specialpædagogisk bistand til elever med handicap eller en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. For at belyse dette, bruges som eksempel lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser: Hvis en person er omfattet af lovens personkreds, kan der ydes støtte til rådgivning og vejledning om funktionsnedsættelsens betydning for gennemførelse af uddannelsen, hjælpemidler og instruktion i brug heraf, sekretærhjælp og praktisk hjælp, tegnsprogstolkning og skrivetolkning, særligt undervisningsmateriale og kurser for studerende med henblik på kompensation for funktionsnedsættelsen. 17

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 18 Af udgifter, der ikke er omfattet, kan nævnes udgifter til befordring, uddannelsesudgifter i form af bøger og andet almindeligt undervisningsmateriale og særlige opholdsudgifter i forbindelse med studiet. Der gælder dog ikke de samme regler for alle former for undervisningsinstitutioner. Det anbefales derfor, at der søges nærmere oplysninger i det regelsæt, der gælder for det pågældende uddannelsestilbud. 6.2. Hjælpemuligheder i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 76-82 for personer der er berettiget til revalidering efter aktivlovens 46 Kort beskrivelse af bestemmelsen: Når det er besluttet, at pgl. er omfattet af personkredsen i 46 stk. 1-2, kan der ydes hjælp til de særlige udgifter der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der kan ydes hjælp til særlige udgifter i forbindelse med: forrevalidering, udbetaling af revalideringsydelse samt til revalidender der får dækket deres leveomkostninger efter anden lovgivning, f.eks. SU. Ved udtrykket nødvendig menes, at udgiften skal være nødvendig for at uddannelsen kan gennemføres, f.eks. bøger der opgives til eksamen eller studierejser der indgår som et integreret led i uddannelsen. Hjælpemidlerne omfatter: Undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger, 76 og 77 Tilskud til personlig assistance, 76, stk. 3 Støtte til mentorfunktion, 78-81 Befordringsgodtgørelse, 82 18

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 19 Afgrænsning til andre bestemmelser: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 76-77 er subsidiær til anden lovgivning, hvilket især får betydning ved ansøgning om værktøj, arbejdsredskaber eller indretninger, som på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er nødvendige for gennemførelse af uddannelsen. Her må det først undersøges om det ifølge undervisningsministeriets lovgivning skal stilles til rådighed af uddannelsesstedet eller hvis det drejer sig om uddannelse/oplæring på en arbejdsplads, om det er en udgift arbejdsgiver skal afholde. SM-afgørelser vedr. afgrænsning til uddannelseslovgivningen: SM A-7-01: Ansøger, der var under revalidering på et voksenundervisningscenter (VUC), var ikke berettiget til hjælp til specialstol og specialbord. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det efter lov om kursus til højere forberedelseseksamen og studieforberedende enkeltsfagsundervisning for voksne m.v., fremgår, at der til handicappede studerende gives specialundervisning eller anden socialpædagogisk bistand. Heri indgår blandt andet udgifter til indkøb af møbler til personer med særlige behov. Udgiften skulle derfor ikke afholdes af kommunen. SM O-63-95: Ankestyrelsen har i 4 sager, hvor computere var nødvendige for gennemførelse af bygningskonstruktør- og informatikassistentuddannelserne, vurderet, om behovet for computere til brug for hjemmearbejde var tilgodeset ved, at der på uddannelsesstedet blev stillet computere til rådighed. Dette var som udgangspunkt tilfældet i sag nr. 4. Konkrete sociale og/eller helbredsmæssige forhold kunne dog bevirke, at den enkelte revalidend ikke i tilstrækkeligt omfang havde mulighed for at benytte uddannelsesstedets computere, hvorfor der kunne ydes støtte til anskaffelse af computer som i sag nr. 1, 2 og 3. 19

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 20 7. Hjælpemuligheder for at pågældende kan klare at fortsætte som eller etablere selvstændig virksomhed 7.1. Støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 75 i form af tilskud til at fortsætte den selvstændige virksomhed En kort beskrivelse af bestemmelsen: For at tilhøre personkredsen der kan modtage tilskud efter 75, skal følgende betingelser være opfyldt: pgl. skal drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i Danmark pgl. skal have vanskeligt ved at fastholde beskæftigelsen i virksomheden på grund af nedsat arbejdsevne. Der stilles ikke bestemte krav til årsagen til arbejdsevnenedsættelsen pgl. må ikke modtage revalideringsstøtte, jf. 65 til etablering af selvstændig virksomhed pgl. må ikke være modtager af delpension, efterløn eller fleksydelse endelig skal pgl. opfylde betingelserne for at få et fleksjob på lige fod med lønmodtagere, dvs. at arbejdsevnen skal være varigt nedsat og alle muligheder på det ordinære arbejdsmarked afprøvet og udelukket med mindre det er åbenbart formålsløst at afprøve arbejdsevnen. Der skal ved denne proces tages hensyn til pgl. s mulighed for fortsat at kunne drive sin virksomhed. Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med 1/2 eller 2/3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. Tilskuddet skal overvejende anvendes til at kompensere for den ekstraudgift, den selvstændige har ved at få udført opgaver, pågældende ikke selv vil kunne udføre. Det er imidlertid ikke et krav, at den pågældende skal anvende tilskuddet til at ansætte en person, der kan udføre en del af de opgaver, som den pågældende på grund af den nedsatte arbejdsevne ikke selv kan udføre. 20

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 21 Ud over ovennævnte kan der gives tilbud om indretning af arbejdspladsen og hjælp til værktøj og arbejdsredskaber efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 74, hjælpemidler efter servicelovens 97-98 og personlig assistance efter 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 7.2. Når pgl. er revalideringsberettiget efter 46, kan der efter aktivlovens 65 ydes hjælp til etablering af selvstændig virksomhed En kort beskrivelse af bestemmelsen: Kommunen kan give en revalidend støtte i form af tilskud eller rentefrit lån til at etablere selvstændig virksomhed. Det er en grundbetingelse, at pgl. tilhører personkredsen efter 46, stk. 1-2. Derudover er det en betingelse at pgl. har de nødvendige faglige og forretningsmæssige forudsætninger, at 65-støtte frem for anden revalidering skønnes at kunne bringe pgl. tilbage til selvforsørgelse, at etableringen vil løse pgl.s forsørgelsesmæssige situation evt. som supplement til førtidspension, at der foreligger en forsvarlig forretningsplan. Hjælp til selvstændig etablering vil kunne omfatte det, som efter etableringsplanen, er nødvendigt for at få den nye virksomhed i gang, herunder hjælp til forsørgelse i op til 6 måneder. Behovet for hjælp til forsørgelse skal fremgå af forretningsplanen og hjælpen er skattepligtig. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af forsørgelseshjælpen. Evt. udbetaling af sygedagpenge skal ophøre, når der foreligger en godkendt forretningsplan for etablering af selvstændig virksomhed. Bemærk! SM A-4-01, hvor Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne ydes støtte til etablering af selvstændig virksomhed alene fordi ansøger ikke var interesseret i hverken aktivering eller et ansættelsesforhold. Ankestyrelsen fandt, at der i sagen i øvrigt ikke var holdepunkter for at antage, at en sådan støtte fremfor anden revalidering kunne bringe ansøger til selvforsørgelse. 21

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 22 8. Hjælpemuligheder for at pågældende kan komme til og fra arbejds- eller uddannelsesstedet 8.1. Støtte til bil efter servicelovens 99 En kort beskrivelse af bestemmelsen: Efter servicelovens 99 kan der ydes støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til forsørgelsen (jobbil), eller til og fra en uddannelse, der sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder (uddannelsesbil), eller der i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen og derved i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse (trivselsbil). Støtten ydes som rentefrit lån inden for en fastsat ramme. Personer, som er igang med en uddannelse, som sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder og som er uden erhvervsindtægt, kan blive fritaget for afdrag så længe uddannelsen varer. Ved uddannelsens afslutning afskrives et beløb svarende til det beløb der skulle have været betalt i den pågældende periode. Bemærk her SM C-8-01 hvor Ankestyrelsen fastslog, at en ansøger ikke var berettiget til afdragsfrihed på billån, da der ikke var sådanne konkrete uddannelsesplaner, at de kunne siges at sigte mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, Pgl. gik på handelsskole som led i en forrevalidering, uden at der var fastere planer for hendes uddannelse eller en fastlagt revalideringsplan. 22

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 23 8.2. Som revalidend få dækket transportudgifter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 En kort beskrivelse af bestemmelsen: Når det er besluttet, at pgl. er omfattet af personkredsen i 46 stk. 1-2, kan der ydes hjælp til de særlige udgifter der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Der kan ydes hjælp til særlige udgifter i forbindelse med: forrevalidering, udbetaling af revalideringsydelse samt til revalidender der får dækket deres leveomkostninger efter anden lovgivning, f.eks. SU. Ved udtrykket nødvendig menes, at udgiften skal være nødvendig for at uddannelsen kan gennemføres, f.eks.transport til og fra uddannelsesstedet. Bemærk, at når transport er en følge af uddannelsen, ydes godtgørelse kun for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer. at når transport er en følge af uddannelsen og den nedsatte fysisk eller psykisk funktionsevne, afholder kommunen den fulde udgift. 23

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 24 8.3. Merudgifter til transport efter servicelovens 84. Kort beskrivelse af bestemmelsen: Hovedbetingelsen er, at der skal være tale om en merudgift, dvs. en udgift, som pgl. ikke ville have haft, hvis pgl. ikke havde haft en fysisk/psykisk funktionsnedsættelse. Der kan ydes hjælp til betaling af de nødvendige merudgifter, der er forbundet med befordring til og fra et arbejde. Merudgifter til og fra arbejde vil gælde for de udgifter, der ligger udover, hvad den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige problemer i forbindelse med den pågældendes nedsatte funktionsevne. Vedr. transport til og fra uddannelse, kan bestemmelsen kun bruges i det omfang merudgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser, herunder revalideringsbestemmelser i aktivloven, eller ved Undervisningsministeriets regler om befordring af voksne med nedsat funktionsevne. 8.4. Handicapkørsel efter servicelovens 103 Efter 103 ordlyd kan kommunen anlægge et meget bredt skøn ved anvendelse af bestemmelsen. Som bestemmelsen hidtil har været anvendt, ses den stort set anvendt til trivselsformål. 24

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 25 9. Oversigt over andre hjælpemuligheder for at personer med handicap eller nedsat funktionsevne kan komme ind på arbejdsmarkedet 9.1. Fortrinsadgang ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og taxikørsel En person, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, har fortrinsadgang til ledige stillinger hos offentlige arbejdsgivere, bevilling til stadepladser m.v. og tilladelse til taxikørsel, hvis vedkommende er lige så kvalificeret som de øvrige ansøgere, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., 3. 9.2. Ansættelse med løntilskud 9.2.1. Fleksjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 69-73 Det er efter 69en betingelse for etablering af fleksjob, at pgl.s arbejdsevne varigt er nedsat i en sådan grad, at der ikke kan opnås eller bibeholdes beskæftigelse på normale vilkår. Bestemmelsen kan anvendes i forbindelse med såvel fysisk, psykisk som socialt begrundede arbejdsnedsættelser. Hvis arbejdsevnen kan forbedres ved aktivering, revalidering eller andre foranstaltninger, herunder evt. forsøg på omplacering på arbejdspladsen, kan der ikke bevilges fleksjob. Efter 71 fastsættes løntilskuddet til 1/2, hvor arbejdsevnen er nedsat med 1/2 (rest-arbejdsevnen er 1/2). 2/3, hvor arbejdsevnen er nedsat med 2/3 (rest-arbejdsevnen er 1/3). 9.2.2. Skånejob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 51-52 og 57 Til personer som modtager førtidspension, som ikke er i stand til at gennemføre en revalidering efter aktivlovens 46, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, kan der gives tilbud om skånejob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 51. 25

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 26 9.2.3. Løntilskud ved ansættelse af nyuddannede personer (isbryderordningen) efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 51 og 52, nr. 3, jf. 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Ved ansættelse af en handicappet person, der har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, kan der ydes løntilskud i op til 12 måneder. Ordningen omfatter nyuddannede, der begynder ansættelsen senest 2 år efter uddannelsens afslutning og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til. Ved ansættelse af den nyuddannede kan arbejdsgiveren få udbetalt et løntilskud på 100 kr. pr. time. 26

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 27 10. Opmærksomhedspunkter ved behandling af ansøgning om en ydelse Når det er kommunen der behandler en ansøgning gælder reglerne i lov om retsikkerhed og administration på det sociale område og ligeledes reglerne i forvaltningsloven. Når en ansøgning modtages er det derfor vigtigt at være opmærksom på reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 2 hvor kommunen forpligtes til at yde en hurtig og helhedsorienteret indsats. Jf. retsikkerhedslovens 3, stk.2 skal ansøgeren have skriftlig besked om hvornår pågældende kan forvente en afgørelse i sagen, såfremt kommunen ikke kan overholde den almindelige frist på afgørelse, der er fastsat. Når der skal indhentes oplysninger til brug for sagens oplysning skal opmærksomheden rettes mod forvaltningslovens bestemmelser i 27 og 28 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed. Bliver der således brug for at udveksle oplysninger, er det vigtigt at der indhentes skriftligt samtykke fra ansøger og det angives hvilke oplysninger der må videregives, til hvem de må videregives og til hvilket formål (forvaltningslovens 28 stk. 4.) Der må jf forvaltningslovens 32 kun indhentes oplysninger der er nødvendige for sagens behandling. Bliver der i sagsforløbet behov for en rundbordssamtale er det derfor vigtigt at det aftales med ansøger hvilke informationer og oplysninger der er brug for at udveksle på mødet og at ansøger giver sin accept af at udvekslingen af oplysningerne finder sted. Når der skal træffes afgørelse i sagen skal reglerne om partshøring og skriftlig begrundelse overholdes jf. forvaltningslovens kapitel 5 og 6. Munder ansøgningen ud i et afslag er det således vigtigt at foretage partshøring efter reglerne i 19 og overholde kravet om begrundelse og skriftlighed i 22-24 i forvaltningsloven. Der skal vedlægges klagevejledning i forbindelse med et eventuelt afslag jf kapitel 7. i forvaltningsloven. 27

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 28 Når Arbejdsformidlingen behandler ansøgningen efter reglerne i lov om Kompensation til handicappede i erhverv gælder reglerne i forvaltningsloven men ikke retssikkerhedslovens bestemmelser. Det må dog betragtes som god forvaltningsskik at sagsbehandlingen tilrettelægges således at også retsikkerhedslovens regler overholdes. Når det er Styrelsen for Statens uddannelsstøtte der behandler ansøgningen f.eks i henhold til lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelse gælder reglerne i forvaltningsloven men ikke retsikkerhedslovens bestemmelser. Det må dog også her betragtes som god forvaltningsskik at sagsbehandlingen tilrettelægges således at også retssikkerhedslovens regler overholdes. 28

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 29 11. Ressourceoversigt Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, DUKH DUKH s opgave er at informere og rådgive borgere og myndigheder. Konsulentordningens målgruppe er personer med handicap, pårørende, handicaporganisationer og sagsbehandlere i alle landets amter og kommuner. DUKH er uvildige og tager ikke parti for nogen, og DUKH kan ikke afgøre eller overtage en sag. DUKH s overordnede mål er at arbejde på at styrke retssikkerheden for personer med handicap. DUKH er en selvejende institution, og er oprettet og finansieret af socialministeriet på initiativ af handicaporganisationerne, amt og kommune. Rådgivningen er gratis. Konsulentordningen kan hjælpe dig hvis du mangler oplysninger om: hvor du finder viden om et bestemt handicap eller en handicaporganisation hvilken myndighed man henvender sig til med et givent problem hvordan det offentlige arbejder hvilken hjælp eller ydelse der kan gives i forskellige situationer Kontakt Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet Postboks 284, Banegårdspladsen 2. 2. sal, 6000 Kolding Telefon: 76 30 19 30, Fax: 75 54 26 69 Skrivetelefon: 76 30 19 39 E-mail: mail@dukh.dk Web: http://www.dukh.dk De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) DSI er paraplyorganisation for de danske handicaporganisationer. De 29 organisationer i DSI har tilsammen over 300.000 medlemmer og dækker alle typer handicap. DSI har repræsentanter i Koordinationsudvalgene og beskæftiger sig målrettet med handicappolitik generelt. For rådgivere giver DSI s hjemmeside www.handicap.dk en række informationer om handicappedes dagligdag og de begrænsninger denne meget forskellige gruppe har i hverdagen. Ved at kontakte DSI kan du få information om hvilke handicaporganisation, der lokalt kan hjælpe med rådgivning. På DSI s hjemme- 29

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 30 side findes blandt andet en håndbog, der beskriver handicapgruppernes særlige behov og styrker. Kontakt De Samvirkende Invalideorganisationer Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre Telefon: + 45 36 75 17 77, Fax: + 45 36 75 14 03 E-mail: dsi@handicap.dk Web: www.handicap.dk Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt (KC) er en undervisningsinstitution efter Lov om Specialundervisning for voksne. KC løser desuden opgaver efter Lov om social service og Folkeskoleloven. KC har speciale i undersøgelser, undervisning, vejledning og rådgivning af børn og voksne med kommunikationsvanskeligheder. KC rådgiver, vurdere og vejleder voksne og børn med: synshandicap tale-, sprog og kommunikationsproblemer hørenedsættelse eller andre ørelidelser, eksempelvis tinnitus læse- og stavevanskeligheder. behov for tekniske hjælpemidler til at afdække ovenstående problemer Kontakt: Kommunikationscentret i Frederiksborg Amt Skansevej 2 D, 3400 Hillerød Telefon: 4824 2200, Fax: 4824 1420 Skrivetelefon-KC: 4824 2060 E-mail: kc@fa.dk Web: www.kc.fa.dk 30

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 31 Nordsjællands Hjælpemiddelcenter A/S (NHMC) Nordsjællands Hjælpemiddelcenter varetager de amtslige forpligtelser om rådgivning, afprøvning, tilretning, udlån, udstilling og information, men har desuden udviklet særlige ydelser på honorarbasis. Amtets forpligtelse som formidler af hjælpemidler til handicappede er beskrevet i lov om Social Service og omfatter bl.a.: Generel rådgivning og vejledning om hjælpemidler, forbrugsgoder samt boligindretning. Specialrådgivning og instruktion i enkeltsager. Specialrådgivning ved hjælpemiddelafprøvning, hvor specialtilpasning indgår. Rådgivning om Lov om Social Service samt anden lovgivning, der har betydning ved formidling af hjælpemidler og boligtilpasning. Hvordan søger man om hjælpemidler! Læs om, hvordan du søger om forskellige former for hjælpemidler på www.frederiksborgamt.dk vælg serviceområde: hjælpemidler. Kontakt: Nordsjællands Hjælpemiddelcenter A/S Gydevang 42, Postboks 119 3450 Allerød Telefon: 48 17 13 55, Fax: 48 17 26 55 E-mail: Info@nhmc.dk Web: www.nhmc.dk Bedriftssundhedstjenesten (BST) Formålet med BST er at rådgive virksomhederne og derigennem give dem den nødvendige faglige støtte, der skal medvirke til, at virksomhederne har mulighed for til stadighed at leve op til arbejdsmiljølovens målsætning om et sikkert og sundt arbejdsmiljø. 31

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 32 BST s rådgivning om hjælpemidler Der er situationer, hvor BST arbejder med det rummelige arbejdsmarked på et mere konkret plan, som fx rådgivning i forbindelse med fastholdelse af en medarbejder. Der kan eksempelvis opstå behov for rådgivning, når en ansat efter en sygdomsperiode skal arbejdsprøves i den samme eller en ny arbejdsfunktion. BST kan i denne sammenhæng yde ergonomiske rådgivning vedr. indretning af arbejdspladsen og eventuelle behov for særlige tekniske hjælpemidler. Der tages udgangspunkt i at matche personens fysiske og psykiske ressourcer med de krav arbejdsfunktionen stiller m.h.p. at forebygge overbelastninger. BST rådgiver herudover personen om arbejdsteknik og eventuelle behov for udvikling af de personlige ressourcer, eksempelvis genoptræning af særlige fysiske funktioner. BST løser opgaver mod betaling af konsulenthonorar fra kommuner hvis kommunen er opdragsgiveren. Virksomhederne kan også være opdragsgivere. Ikke-medlemsvirksomheder betaler altid konsulenthonorar. Medlemsvirksomheder kan få afholdt opgaven for sine rådighedstimer i BST, hvis opgaven løses således, at rådgivningen ikke isoleres til personen alene, men kan komme afdelingen eller hele virksomheden til nytte. Kontakt: BST Sjælland Frederiksborg Afd. Ventevej 54 3600 Frederikssund Telefon: 47 36 50 50, Fax: 47 36 50 51 Web: www.bstfrederiksborg.dk Arbejdsformidlingens (AF) handicapkonsulenter Handicapkonsulenternes opgave er at orientere om mulighederne for at opnå ansættelse eller hjælp til at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det er handicapkonsulenternes opgave at administrere regelsættet vedrørende lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Formålet med reglerne om kompensation til handicappede i erhverv m.v. er at give personer med handicap kompensation for handicappet, således at disse personer bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får samme muligheder for erhvervsudøvelse. 32

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 33 Kontakt: AF-Frederiksborg Handicapkonsulenten Terkel Maack Telefon: 48 22 85 00 E-mail: r02ptm@af-dk.dk Web: www.af.dk SUstyrelsen Specialpædagogisk støtte (SPS-ordningen) Statens Uddannelsesstøtte gives som forsørgelse til unge over 18 år, der tager en uddannelse. Hos SU styrelsen kan personer med fysisk eller psykisk handicap søge om specialpædagogisk støtte (SPS), herunder til hjælpemidler. Læs meget mere på nedenstående hjemmeside. Kontakt: SPS-enheden i SUstyrelsen, Danasvej 30, 1780 København V Telefon: 33 26 85 40, Fax: 33 26 86 69 E-mail: sps@su.dk Web: http://www.su.dk/sps/links/ Reva Trollesbro Reva Trollesbro er Frederiksborg Amts revalideringsvirksomhed. Trollesbros kerneydelse er afklaring og oparbejdning af den enkeltes arbejdsmæssige ressourcer i forhold til det almindelige og det rummelige arbejdsmarked. Samarbejdet med kursist og kommune varetages af tværfaglige team og spænder over virksomhedsrevalidering, ordinære jobs, forebyggelse, genplacering, fastholdelse, rekruttering, uddannelse, fleksjob, skånejob samt hjælpemidler. Ergonomiske løsninger på arbejdspladsen Arbejdsfastholdelsesteamet (A-teamet) er et tilbud om konsulentbistand for at sikre fastholdelse af arbejdslivet, når en ansat bliver ramt af sygdom og arbejdsevnen påvirkes. Støtte til afklaring, deltagelse i rundbordssamtale på arbejdspladsen, bindeled til andre relevante samarbejdspartnere samt opfølgning undervejs i arbejdsplads- 33

518013_indhold 18/07/03 14:14 Side 34 samarbejdet. A-teamets fysioterapeut kan yde hjælp til at pege på ergonomiske løsninger på arbejdspladsen, herunder hjælpemidler. Et andet relevant tilbud er kurset Når kroppen gør oprør der tilbyder en tidlig tværfaglig indsats for borgere med sygefravær på grund af gener i bevægeapparatet. Her er det er muligt at kombinere arbejde og kursus for at afklare problemstillingerne. På kurset veksles mellem undervisning, træning og samtale. Undervisningen varetages af fysioterapeuter. Ved kursets afslutning kan der efter aftale gives råd og vejledning på arbejdspladsen i forbindelse med arbejdspladsindretning. Kontakt: Reva Trollesbro Slangerupgade 60, 3400 Hillerød Telefon: 48 21 75 75, Fax: 48 21 75 26 E-mail: trollesbro@fa.dk Web: www.trollesbro.dk 34