Spillet om lovforslag. til rollespil. METH LOGH scal land byggies

Spillet om lovforslag introduk t ion til rollespil ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies

lærervejledning 2 Spillet om lovforslag Tag eleverne med ind i den politiske verden, hvor meninger mødes, hvor forhandlingsevner er afgørende, og hvor man af og til må bøje sig for at få et flertal bag sig! I Spillet om lovforslag får hver elev en rolle som folketingsmedlem fra et af de fem fiktive partier, og målet er, at eleverne får vedtaget to lovforslag, der bedst matcher deres partis ideologi. Undervejs bliver eleverne stillet over for mange af de udfordringer, som rigtige folketingsmedlemmer møder, og både interesseorganisationer, aviser og de andre partier vil forsøge at påvirke dem. Eleverne må også forholde sig til, hvor stejlt de vil stå på deres egne ønsker: Er de f.eks. villige til at stemme for et lovforslag, de kun synes er det næstbedste, hvis de kan se, at det forslag, de synes bedst om, ikke kan få nok stemmer til at blive vedtaget? Eleverne vil opleve, hvordan det danske demokratiske system fungerer, og de lærer om kompromiser og holdninger og om lovgivningsprocessen. Spillet om lovforslag giver eleverne forståelse for samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier indsigt i processen fra idé til lov i Folketinget forståelse for holdninger, forhandlinger og kompromiser viden om mulighederne for selv at få indflydelse på vigtige beslutninger motivation til at deltage aktivt i demokratiet Forløb 1. Læs vejledningen, og kopier vedlagte materiale 45 min. Før spillet: 2. Stil borde og stole op, så lokalet minder om Folketingssalen 15 min. 65 min. 3. Fordel det kopierede materiale på elevernes borde 5 min. 4. Giv en introduktion til spillet 10 min. Under spillet: 5. Eleverne arbejder i udvalg, i partierne og i Folketingssalen 100 min. 120 min. 6. Partierne stemmer om, hvilke lovforslag der skal vedtages 10 min. Efter spillet: 7. Evaluering med eleverne 30 min. 30 min.

lærervejledning 3 Introduktion Læreren er spilleder og sørger for, at spillet forløber rigtigt. Man behøver ikke at have erfaring med rollespil for at lede spillet. Omdrejningspunktet for spillet er to lovforslag, som eleverne arbejder med i deres partier, i udvalg og i Folketingssalen. 1. I partierne diskuterer eleverne sig frem til partiets holdning til de to lovforslag, der arbejdes med. 2. I udvalgene møder de medlemmer af andre partier og lytter til synspunkter og argumenter for og imod lovforslagene. 3. I Folketingssalen er alle samlet til debat og afstemninger om lovforslagene. Under spillet præsenteres eleverne for en række ændringsforslag til de to lovforslag. De skal herefter beslutte, om deres parti skal stemme for de to lovforslag, som de er udformet fra start. De kan også prøve at få lovforslagene vedtaget med nogle ændringer, eller de kan forsøge helt at forhindre, at lovforslagene bliver vedtaget. Spillet er opdelt i en række faser, som er nærmere beskrevet i lærervejledningen på side 5. Praktisk information Rollespillet er udviklet til undervisningsbrug i samfundsfag i 8. og 9. klasse. Der kan være mellem 15 og 28 spillere. Rollespillet varer ca. 120 minutter, og der bør afsættes en halv time til at evaluere bagefter. Forberedelsen tager lidt over en time. Det er en fordel, hvis der er adgang til flere lokaler, så møderne i Folketingssalen, udvalgslokalerne og gruppemøderne i partierne kan holdes i hver sit lokale. Spillet kan dog godt gennemføres med et enkelt lokale, hvis man flytter rundt på borde og stole løbende.

lærervejledning 4 Lærervejledning Før spillet: Udvælg de to lovforslag, klassen skal arbejde med (bilag 1). Dette kan eventuelt gøres i samarbejde med eleverne i timen inden rollespillet. I rollefordelingstabellen (bilag 2) kan du se, hvor mange elever der skal være i hvert parti. Skriv derefter elevernes navne ind i navneoversigten (bilag 3), så alle får en rolle og bliver placeret i et parti. Af lærervejledningen fremgår det, hvilke roller, der er udvalgsformænd og gruppeformænd, så der er mulighed for at give disse roller til ressourcestærke elever. Stil borde og stole op, så klasseværelset ligner Folketingssalen (se billedet på side 7). Stil borde og stole op i rundkreds helst i andre lokaler så de ligner udvalgslokaler. Hvis der ikke er flere lokaler til rådighed, må man rykke rundt på borde og stole under spillet. Indret partilokaler, hvis det er muligt. Ellers holdes partiernes gruppemøder i udvalgslokalerne eller i Folketingssalen. Lav skilte med navne på partier og udvalg, og sæt dem på dørene til de forskellige lokaler, så eleverne kan se, hvor udvalgene og partierne har hjemme. Fordel det første elevmateriale på elevernes borde. Hver elev skal starte med de to udvalgte lovforslag (bilag 1) og et rollekort. Eleverne skal sidde sammen efter parti. Placér eventuelt glas, kander med vand, notepapir og kuglepenne i udvalg og partilokaler. Sørg for at have alt materialet klar, når spillet starter (se materialeoversigten, side 7). Skriv op på tavlen, hvor mange medlemmer der er i hvert af de fem partier (antallet fremgår af bilag 2).

lærervejledning 5 Under spillet: Introduktion 10 minutter Introducér spillet for eleverne (tekstkort 1). Eleverne læser de to lovforslag og deres rollekort. Eleverne mødes i deres partier. 1. gruppemøde i partiet 15 minutter Uddel Dagsorden for 1. gruppemøde i partiet til partierne. Forklar eleverne, at det er vigtigt, de følger dagsordenerne. Sørg for, at følgende sker i partierne: - Det ældste medlem i partiet bliver gruppeformand (medlemmernes alder står på rollekortene). - Gruppeformanden læser lovforslagene højt, og medlemmerne diskuterer, hvad partiet mener om forslagene. - De deler sig i to grupper, som arbejder med hver sit lovforslag/udvalgsområde. - Hver udvalgsgruppe vælger en ordfører, der taler på partiets vegne i Folketingssalen og i udvalget. - Partimedlemmerne går videre til udvalgene. 1. udvalgsmøde 20 minutter Uddel Dagsorden for 1. udvalgsmøde, ændringsforslag (bilag 4) og materialer (bilag 5) til de to udvalg. Sørg for, at følgende sker i udvalgene: - Det næstældste medlem af det næststørste parti er udvalgsformand. - Udvalgsformanden læser ændringsforslagene højt. - Den, der sidder til højre for udvalgsformanden, læser højt fra avisartikel og interesseorganisationens besøg. - De diskuterer ændringsforslagene. - De går tilbage til deres partier de skal huske at tage ændringsforslagene med. 2. gruppemøde i partiet 15 minutter Uddel Dagsorden for 2. gruppemøde i partiet og partiprogrammer (bilag 6) til partierne. Sørg for, at følgende sker i partierne: - Ordførerne fortæller de andre i partiet, hvad ændringsforslagene går ud på. - Diskutér, hvilke ændringsforslag jeres parti vil stemme for og imod. - De skriver stikord til en lille tale på 1-2 minutter om, hvad partiet mener om ændringsforslagene. - De diskuterer, hvilke kritiske spørgsmål, der kan blive stillet til deres ordførers tale. De kan støtte sig til partiprogrammerne. - De beslutter, hvilke partier de vil forsøge at samarbejde med. - De afslutter mødet og opsøger de partier, de ønsker at samarbejde med. Denne del af spillet foregår uformelt, så gør gerne eleverne opmærksom på, at der her er mulighed for at lave korridorpolitik. Læreren vurderer, om klassen kan holde pause samtidig med, at der forhandles uformelt. Husk at give besked om, hvornår eleverne skal være tilbage i Folketingssalen (De skal bruge 15-20 minutter).

lærervejledning 6 2. behandling i Folketinget 20 minutter Ordførerne fortæller på skift fra talerstolen, hvad deres partier mener om ændringsforslagene til lovforslag nr. 1. Giv tid efter hver ordførertale til at, de andre partier kan stille kritiske spørgsmål, så der åbnes for debat. Et efter et stemmes om ændringsforslagene til det første lovforslag ved håndsoprækning (tekstkort 2). Man kan højst stemme for ét ændringsforslag. Skriv op på tavlen, hvor mange der har stemt henholdsvis for og imod hvert enkelt ændringsforslag. Gentag punkterne 10 og 11 med lovforslag 2. Eleverne samles igen i partierne. Sørg for, at alle partier har et eksemplar af hvert lovforslag, og af de ændringsforslag der eventuelt er vedtaget. 3. gruppemøde i partiet 10 minutter Uddel Dagsorden for 3. gruppemøde i partiet til partierne. Partierne forholder sig til, om de vil stemme for eller imod de to lovforslag, som de ser ud nu. 3. behandling i Folketinget 10 minutter Afstemning om lovforslag nr. 1 (Tekstkort 3). Afstemning om lovforslag nr. 2 (Tekstkort 3). Efter spillet Evalueringen af elevernes udbytte kan deles op i to: - En evaluering af elevernes forståelse af lovgivningsprocessen. Hvad kræver det at få vedtaget et lovforslag? Hvilke måder kan man skaffe flertal for et lovforslag på? Hvilken funktion har et udvalg? Hvem er med i et udvalg? Hvordan kan almindelige mennesker få indflydelse på, hvordan en lov kommer til at se ud? - En evaluering af elevernes oplevelse af rollespillet. Var der uenighed i nogen af partierne? Hvis ja: hvordan løste I det? Hvad var godt? Hvad kunne være bedre? Var der noget, der overraskede jer? Hvilken betydning tror I, det ville have, hvis lovforslagene blev vedtaget i virkeligheden?

lærervejledning 7 Materialeoversigt Til læreren Lærervejledning Tekstkort (til læreren, når han/hun taler i Folketingssalen) Rollefordelingstabel Navneoversigt over rollerne Til eleverne Rollekort De to udvalgte lovforslag De tre ændringsforslag til hvert af lovforslagene Dagsordener til de to gruppemøder i partierne Dagsordener til de to udvalgsmøder Interesseorganisationer Avisartikler Ordforklaringer et til hver elev et af hvert lovforslag til alle elever et af hvert til alle elever et til hvert af de fem partier et til hvert af de to udvalg et til hvert af de to udvalg et til hvert af de to udvalg Medbring eventuelt selv Papir, så eleverne kan tage noter Kuglepenne Vandkander og glas Kuverter Dørskilte med navne på partier og udvalg Foto: Henrik Sørensen

LÆRERVEJLEDNING 8 Fra idé til lov Med lov skal land bygges. Det står i den ældste danske lov fra år 1241. Ordene siger, at der skal være nogle fælles regler i et land. Nogle regler, som landet styres efter, og som de mennesker, der bor eller opholder sig i landet, skal overholde. Ideen til en lov kan komme mange steder fra. Den kan komme fra borgere, fra medlemmer af Folketinget eller fra regeringen. Men kun Folketingets medlemmer og regeringens ministre kan fremsætte forslag til en ny lov eller fremsætte forslag til at ændre i en eksisterende lov. De fleste lovforslag bliver fremsat af regeringen. Når lovforslaget er vedtaget, skal det underskrives af dronningen og af en minister og bagefter offentliggøres i Lovtidende, som kan læses på www.lovtidende.dk Hvis et flertal af folketingsmedlemmerne stemmer ja til lovforslaget, er det vedtaget. Hvis et flertal af folketingsmedlemmerne stemmer nej til lovforslaget, er det forkastet. 3. behandling Folketingets regler sikrer, at alle lovforslag får en grundig behandling, og at alle Folketingets medlemmer får mulighed for at sige deres mening. Grundloven sikrer, at lovforslag skal behandles tre gange af Folketinget. Efter en tredje og sidste behandling i Folketingssalen stemmer folketingsmedlemmerne først om eventuelle ændringsforslag og derefter om hele lovforslaget. Så kan der ske to ting: Enten sendes lovforslaget tilbage til udvalget, som diskuterer lovforslaget igen. Eller også kan Folketinget lade lovforslaget gå direkte til tredje behandling. 1. behandling Ved første behandling i Folketingssalen er lovforslaget til almindelig debat. Her diskuterer partiernes ordførere hovedlinjerne i lovforslaget. Nu skal lovforslaget til anden behandling i Folketingssalen. Her diskuterer man de enkelte paragraffer i lovforslaget og inddrager betænkningen fra udvalget. Måske stemmer man om de forslag til ændringer i lovforslaget, der fremgår af betænkningen. 2. behandling Betænkning Bagefter skal et af Folketingets udvalg behandle lovforslaget nærmere. Et udvalg består som regel af 17 folketingsmedlemmer fra forskellige partier. Når udvalget er færdig, skriver det en betænkning over forslaget. i For at gøre rollespillet egnet til undervisningsbrug, er lovgivningsprocessen forkortet i spillet og starter derfor først efter 1. behandling.

Spillet om lovforslag BILAG ETH LOGH nd byggies METH LOGH scal land byggies

bilag 1 2 Lovforslag Oprettelse af fast forbindelse over Kattegat (Trafikudvalget) Trafikken mellem Sjælland og Jylland over Kattegat stiger, og gennem lang tid er behovet for en bedre forbindelse blevet større. Den færgeforbindelse, der findes nu, er langsom og utilstrækkelig. Det koster tid og penge og går ud over både erhvervslivet og private, der skal krydse Kattegat. Regeringen (Fællesskabspartiet) foreslår derfor følgende: 1 Der oprettes en fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland. TIP: Lovforslag er inddelt i nogle afsnit, som kaldes paragraffer. Man kan ikke vedtage nogle paragraffer og ikke andre. Lovforslaget skal altså behandles som en helhed. 2 Forbindelsen opnås ved at bygge en højbro fra Sjælland til Samsø og en tunnel fra Samsø til Jylland. 3 Forbindelsen består af tog (to baner) og biler (fire baner), der går hele vejen fra Sjælland til Jylland. 4 Forbindelsen (40 milliarder kr.) betales af staten.

bilag 1 3 Lovforslag Opførelse af multihal (Kulturudvalget) Udviklingen af idræts- og kulturlivet har gennem lang tid været størst i hovedstadsområdet, hvor borgerne har adgang til store kulturhuse, stadioner og sportsarenaer. Borgerne i resten af landet har betalt til, at hovedstaden er blevet udviklet, uden at de selv har kunnet nyde godt af det. Ved at bygge en multihal i Århus kan der afholdes store indendørs koncerter, håndboldlandskampe og andre arrangementer i størrelsesorden med det, der findes i hovedstaden. Regeringen (Fællesskabspartiet) foreslår derfor følgende: 1 Der bygges en multihal i Århus. 2 Der afsættes 400 mio. kr. til projektet. TIP: Lovforslag er inddelt i nogle afsnit, som kaldes paragraffer. Man kan ikke vedtage nogle paragraffer og ikke andre. Lovforslaget skal altså behandles som en helhed. 3 Opførelsen af multihallen foretages af staten. 4 Projektet betales af staten. 5 Driften af multihallen og udgifterne på ca. 20 mio. kr. om året varetages af et privat firma.

bilag 1 4 Lovforslag Forslag til ændring af lov om salg af tobak til personer under 18 år (Sundhedsudvalget) Det er allerede forbudt at sælge tobaksvarer til personer under 18 år, men danske unge ryger alligevel mere end deres jævnaldrende i andre lande. Det er skadeligt for deres helbred, og det er dyrt for samfundet. Regeringen (Fællesskabspartiet) foreslår derfor følgende: 1 Tobaksvarer må ikke sælges til personer under 20 år. 2 Tobaksvarer må ikke indføres fra andre lande af personer under 20 år. TIP: Lovforslag er inddelt i nogle afsnit, som kaldes paragraffer. Man kan ikke vedtage nogle paragraffer og ikke andre. Lovforslaget skal altså behandles som en helhed. 3 I butikker må tobaksvarer kun placeres 1) på hylder og i skabe bag ved eller under kassen, disken eller lignende steder, 2) i bokse, der hænger over kassen eller lignende steder eller 3) i specielle automater, der betjenes med kort, som kun kan købes ved kasserne. 4 Der må ikke reklameres for tobaksvarer. 5 Alle tobaksvarepakker skal fortsat være forsynet med en af følgende advarsler: 1)»Rygning kan dræbe«2)»rygning er yderst skadelig for dig og dine omgivelser«. 6 Loven træder i kraft omgående.

bilag 1 5 Lovforslag Lovforslag om nedsættelse af den kriminelle lavalder (Retsudvalget) I løbet af de senere år er kriminaliteten blevet mere rå, og de kriminelle bliver yngre og yngre. Myndighederne har ingen mulighed for at straffe unge under 15 år, som begår kriminalitet, og det har nogle unge benyttet sig af. F.eks. lader bander de yngste medlemmer begå kriminaliteten, fordi de ved, at de ikke kan straffes for det. Regeringen (Fællesskabspartiet) foreslår derfor følgende: 1 Den kriminelle lavalder sættes ned til 12 år. TIP: Lovforslag er inddelt i nogle afsnit, som kaldes paragraffer. Man kan ikke vedtage nogle paragraffer og ikke andre. Lovforslaget skal altså behandles som en helhed. 2 Unge mellem 12 og 14 år må kun straffes med frihedsberøvelse ved kriminalitet af særlig grov eller voldelig karakter. 3 Unge mellem 12 og 14 må under ingen omstændigheder afsone straf sammen med indsatte over 18 år.

bilag 2 6 Rollefordelingstabel Her kan du se, hvor mange medlemmer, der skal være i de forskellige partier, afhængigt af hvor mange elever der er med i spillet. Antallet af folketingsmedlemmer fordelt på partier Antal elever Fællesskabspartiet Værdipartiet Frihedspartiet Balancepartiet Solidaritetspartiet 15 5 3 3 2 2 16 5 4 3 2 2 17 5 4 4 2 2 18 6 4 4 2 2 19 7 4 4 2 2 20 7 4 4 3 2 21 7 4 4 3 3 22 7 5 4 3 3 23 7 5 5 3 3 24 7 6 5 3 3 25 7 6 6 3 3 26 8 6 6 3 3 27 9 6 6 3 3 28 10 6 6 3 3

bilag 3 7 Navneoversigt Her kan du skrive elevnavnene. Udfyld skemaet fra oven. Elevens navn Rollens navn Parti (Lærer) Folketingets formand 1 Poul Becker Fællesskabspartiet 2 Birger Petersen Fællesskabspartiet 3 Nanna Brolin Fællesskabspartiet 4 Johanna Mikkelsen Fællesskabspartiet 5 Aisha Hamade Fællesskabspartiet 6 Emil Jørgensen Værdipartiet 7 Anders Nielsen Værdipartiet 8 Kristian Skovmand Værdipartiet 9 Lillian Andersen Frihedspartiet 10 Jens Martin Eriksen Frihedspartiet 11 Dorthe Damgaard Frihedspartiet 12 Ghita Povlsen Balancepartiet 13 Andreas Vang Balancepartiet 14 Brian Finsen Solidaritetspartiet 15 Michael Thøgersen Solidaritetspartiet 16 Martin Hansen Værdipartiet 17 Allan Henriksen Frihedspartiet 18 Per Laursen Fællesskabspartiet 19 Jakob Skou Fællesskabspartiet 20 Anne Mette Hare Balancepartiet 21 Ulrik Dalgaard Solidaritetspartiet 22 Jakob Thomsen Værdipartiet 23 Nikolaj Nelausen Frihedspartiet 24 Laura Persson Værdipartiet 25 Tine Nordby Frihedspartiet 26 Mohammed Adlouni Fællesskabspartiet 27 Betina Jensen Fællesskabspartiet 28 Morten Rasmussen Fællesskabspartiet

bilag 4 8 Ændringsforslag Ændringsforslag til Oprettelse af fast forbindelse over Kattegat 1. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Der oprettes en fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland. 2 Forbindelsen opnås ved at bygge en højbro fra Sjælland til Samsø og en tunnel fra Samsø til Jylland. 3 Forbindelsen består udelukkende af tog (fire baner). 4 Forbindelsen (30 milliarder) betales af staten. TIP: Det er ikke sikkert, at I kan skaffe flertal for det ændringsforslag, I helst vil have gennemført. Derfor bør I diskutere, om der er flere ændringsforslag, som I er villige til at stemme for, hvis det betyder, at de kan blive vedtaget. Baggrund: Ved kun at oprette togforbindelse bliver udgifterne til opførelse af den faste forbindelse væsentlig lavere. Det samme gælder for miljøbelastningen, da mange vil lade bilen stå og i stedet tage toget over Kattegat. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 9 Ændringsforslag Ændringsforslag til Oprettelse af fast forbindelse over Kattegat 2. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Der oprettes en fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland. 2 Forbindelsen opnås ved at bygge en højbro fra Sjælland til Samsø og en tunnel fra Samsø til Jylland. TIP: Et ændringsforslag består af en eller flere ændringer. Hvis der er flere ændringer i forslaget, kan man ikke vedtage nogle og forkaste andre. Et ændringsforslag med flere ændringer er altså en pakke, som man kan stemme for eller imod. 3 Forbindelsen består af tog (to baner) og biler (fire baner), der går hele vejen fra Sjælland til Jylland. 4 Forbindelsen finansieres ved brugerbetaling. De 40 milliarder lånes i udlandet, og afbetalingen vil derefter ske med de penge, der kommer ind i broafgift Baggrund: Det bør kun være de mennesker og virksomheder, som bruger den faste forbindelse, der skal betale for den. Det bør ikke være staten, der betaler, da det vil medføre store skattestigninger. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 10 Ændringsforslag Ændringsforslag til Oprettelse af fast forbindelse over Kattegat 3. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Der oprettes en fast forbindelse mellem Sjælland og Jylland. 2 Forbindelsen opnås ved at bygge en højbro fra Sjælland til Samsø og en tunnel fra Samsø til Jylland. 3 Forbindelsen består af tog (to baner) og biler (fire baner), der går hele vejen fra Sjælland til Jylland. 4 Forbindelsen (40 milliarder kr.) betales med skattepenge. 5 Der skal foretages målinger af, hvor meget ekstra CO2 der udledes som følge af den faste forbindelse. Det øgede udslip skal opvejes med investeringer i vedvarende energi. 6 Investeringerne i vedvarende energi finansieres ved højere afgifter på benzin og vægtafgift på biler. Baggrund: Forbindelsen bør være CO2-neutral uanset de økonomiske omkostninger. Regningen for forbindelsen over Kattegat bør ikke betales af kommende generationer, ved at der bidrages til den globale opvarmning. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 11 Ændringsforslag Ændringsforslag til Lovforslag om opførelse af multihal 1. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Der bygges en multihal i Århus. 2 Udgår 3 Opførelsen af multihallen foretages af et privat firma, men staten stiller en attraktiv grund til rådighed gratis. 4 Projektet finansieres af private investeringer, som staten ikke har ansvaret for. TIP: Det er ikke sikkert, at I kan skaffe flertal for det ændringsforslag, I helst vil have gennemført. Derfor bør I diskutere, om der er flere ændringsforslag, som I er villige til at stemme for, hvis det betyder, at de kan blive vedtaget. 5 Driften af multihallen og udgifterne på ca. 20 mio. kr. om året varetages af et privat firma. Baggrund: Med dette forslag stiller staten nogle gode rammer op for idræts- og kulturlivet, som derefter skal kunne klare sig selv økonomisk. Det er ikke statens opgave at give økonomisk støtte til projekter som dette. Det er markedskræfterne og ikke politikerne, der skal styre idræts- og kulturlivet. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 12 Ændringsforslag Ændringsforslag til Lovforslag om opførelse af multihal 2. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Der bygges en multihal i Århus og Aalborg. 2 Der afsættes 200 mio. kr. til hvert af projekterne. TIP: Et ændringsforslag består af en eller flere ændringer. Hvis der er flere ændringer i forslaget, kan man ikke vedtage nogle og forkaste andre. Et ændringsforslag med flere ændringer er altså en pakke, som man kan stemme for eller imod. 3 Opførelsen af multihallerne foretages af staten. 4 Projektet betales af staten. 5 Driften af multihallerne og udgifterne på ca. 20 mio. kr. om året varetages af staten. Baggrund: Et projekt af denne størrelse bør staten ikke betale for derefter at overlade det til en tilfældig opkøber. Staten bør sikre sig, at det er dansk kultur og idræt, der bliver udøvet sådanne steder, og det kan den kun, hvis den selv styrer det. Disse ændringer sikrer også, at idræts- og kulturinstitutionerne spredes rundt om i landet, så flere mennesker kan nyde godt af dem. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 13 Ændringsforslag Ændringsforslag til Lovforslag om opførelse af multihal 3. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Der bygges multihaller i Århus, Aalborg, Esbjerg og Odense. 2 Der afsættes 100 mio. kr. til hvert af de fire projekter 3 Opførelsen af multihallerne foretages af staten. 4 Projektet finansieres over skatten og øgede afgifter på biler, benzin og usunde madvarer. 5 Driften af multihallerne og udgifterne på ca. 20 mio. kr. om året varetages af staten. Baggrund: Staten skal sørge for, at alle har mulighed for at få store idræts- og kulturoplevelser, uanset hvor i landet man bor, og uanset om det kan betale sig økonomisk at drive institutionerne. De fire haller vil være store nok til, at man kan afholde f.eks. koncerter og håndboldlandskampe. Med dette forslag sikres en demokratisk fordeling af institutionerne. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 14 Ændringsforslag Ændringsforslag til Lov om salg af tobak til personer under 18 år 1. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1, 2, 3 og 4 Udgår. 5 Alle tobaksvarepakker skal være forsynet med en tydelig varedeklaration. 6 Loven træder i kraft omgående. TIP: Det er ikke sikkert, at I kan skaffe flertal for det ændringsforslag, I helst vil have gennemført. Derfor bør I diskutere, om der er flere ændringsforslag, som I er villige til at stemme for, hvis det betyder, at de kan blive vedtaget. Baggrund: Det er enhvers eget ansvar at passe på sig selv og sit helbred. Så længe at det fremgår tydeligt af varedeklarationen, hvad en vare indeholder, bør det ikke forbydes at sælge eller reklamere for den, når den ikke er ulovlig. I så fald skulle der også sættes advarsler på f.eks. slik og flere morgenmadsprodukter. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 15 Ændringsforslag Ændringsforslag til Lov om salg af tobak til personer under 18 år 2. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Tobaksvarer må ikke sælges til personer under 18 år. 2 Tobaksvarer må ikke indføres fra andre lande af personer under 18 år. TIP: Et ændringsforslag består af en eller flere ændringer. Hvis der er flere ændringer i forslaget, kan man ikke vedtage nogle og forkaste andre. Et ændringsforslag med flere ændringer er altså en pakke, som man kan stemme for eller imod. 3 I butikker må tobaksvarer kun placeres 1) på hylder og i skabe bag ved eller under kassen, disken eller lignende steder, 2) i bokse, der hænger over kassen eller lignende steder eller 3) i specielle automater, der betjenes med kort, som kun kan købes ved kasserne. 4 Udgår. 5 Alle tobaksvarepakker skal være forsynet med en udførlig varedeklaration. 6 Loven træder i kraft omgående. Baggrund: Tobaksvarer er ikke ulovlige, og de bør derfor ikke behandles sådan. Det bør være lovligt at købe og reklamere for tobaksvarer, så længe der er en varedeklaration, så forbrugeren ved, hvad han/hun får. For at forebygge, at børn og unge får for let adgang til tobaksvarer, bør det dog først være muligt at købe dem, når man er fyldt 18 år. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 16 Ændringsforslag Ændringsforslag til Lov om salg af tobak til personer under 18 år 3. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Salg af tobaksvarer gøres forbudt. 2 Tobaksvarer må ikke indføres i landet. 3, 4 og 5 Udgår. 6 Loven træder i kraft om 2 år. 7 Der iværksættes omfattende og gratis hjælp til rygestop på landsbasis. Baggrund: Det er adskillige gange blevet bevist, at rygning er ekstremt sundhedsskadeligt. Aktiv og passiv rygning koster utallige menneskeliv og masser af skattekroner hvert eneste år. Derfor bør det forbydes. Da loven først træder i kraft om 2 år, og da staten sørger for omfattende hjælp til rygestop, bør det være muligt for alle rygere at stoppe med at ryge inden da. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 17 Ændringsforslag Ændringsforslag til Lovforslag om nedsættelse af den kriminelle lavalder 1. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Udgår. 2 Unge mellem 15 og 17 år må kun straffes med frihedsberøvelse ved kriminalitet af særlig grov eller voldelig karakter. TIP: Det er ikke sikkert, at I kan skaffe flertal for det ændringsforslag, I helst vil have gennemført. Derfor bør I diskutere, om der er flere ændringsforslag, som I er villige til at stemme for, hvis det betyder, at de kan blive vedtaget. 3 Unge mellem 15 og 17 år må under ingen omstændigheder afsone straf sammen med indsatte over 18 år. Baggrund: Unge mennesker, der er kommet ud i kriminalitet, tager skade af at blive straffet. Derfor bør samfundet finde andre måder at hjælpe de unge ud af deres problemer på. Fængselsstraf forstærker kriminalitet, og denne straf bør derfor kun bruges i tilfælde, hvor den straffede er til direkte fare for sine omgivelser. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 18 Ændringsforslag Ændringsforslag til Lovforslag om nedsættelse af den kriminelle lavalder 2. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Den kriminelle lavalder sættes ned til 12 år. 2 Udgår. TIP: Et ændringsforslag består af en eller flere ændringer. Hvis der er flere ændringer i forslaget, kan man ikke vedtage nogle og forkaste andre. Et ændringsforslag med flere ændringer er altså en pakke, som man kan stemme for eller imod. 3 Unge mellem 12 og 14 år må kun afsone straf sammen med indsatte over 18 år ved kriminalitet af særlig grov eller voldelig karakter. Baggrund: Samfundet skal signalere, at det ikke tolererer grov og voldelig kriminalitet. Det gør vi bedst med at straffe lovovertræderen. Pligten til at beskytte lovlydige borgere vejer tungere end hensynet til den kriminelle. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 4 19 Ændringsforslag Ændringsforslag til Lovforslag om nedsættelse af den kriminelle lavalder 3. Ændringsforslag (ændringerne står i kursiv) 1 Den kriminelle lavalder sættes ned til 12 år. 2 Unge mellem 12 og 14 år må under ingen omstændigheder straffes med frihedsberøvelse. 3 Unge mellem 12 og 14 år må kun straffes med samfundstjeneste og bøde. Baggrund: Samfundet bør kunne straffe unge under 15 år, men frihedsberøvelse er for grov en straf for denne aldersgruppe. Derfor bør samfundet have mulighed for at pålægge de unge kriminelle en straf, som ikke skader deres muligheder for at komme ud af kriminaliteten. i I virkeligheden skrives ændringsforslagene under arbejdet i udvalgene. Her kan man læse, hvem i udvalget der stiller de enkelte ændringsforlag, og hvem der støtter dem.

bilag 5 20 Til Trafikudvalget Transportbranchen hilser broen over Kattegat velkommen Forslaget om at bygge en fast forbindelse over Kattegat vækker jubel. Det er en historisk god dag for landet, siger vognmand Henrik Kliim fra Kalundborg, der har flere end 10.000 overfarter på færgeforbindelsen hvert år. Det er den rigtige beslutning. Der er mange mennesker, som vil spare masser af tid, når de f.eks. skal til og fra arbejde eller besøge familien, siger Henrik Kliim. Han er direktør i Kliim International Transport A/S, som også transporterer gods over Kattegat. Broen vil afhjælpe det store trafikpres mellem landsdelene, og hele lokalområdet vil opleve en stor vækst, fordi flere mennesker vil køre gennem området, siger Henrik Kliim. Også hos Transport Samsø hilser bestyrelsesformanden, Kim Syberg, beslutningen velkommen. Det er positivt med et nyt bindeled som Kattegatforbindelsen. En fast forbindelse med både tog og vejforbindelse vil betyde bedre forhold for erhvervslivet. Det er både godt for virksomhederne og for kunderne, mener Syberg. Artikel i fagbladet, Transporteren.

bilag 5 21 Til Trafikudvalget Besøg af interesseorganisationen Naturfredningsforeningen Sjælland, NATS. Formand Lars Mathiesen: nats Vi i NATS tror ikke på, at miljøet vil blive skånet. Alle og enhver ved, at der vil komme til at køre flere biler, hvis vi bygger en bro og biler forurener. Fuglelivet og livet i havet kommer også til at lide stor skade af brobyggeriet, fordi de kæmpestore bropiller vil ændre hele havbunden. Desuden koster en bro over Kattegat milliarder af kroner. Folketinget spiller hasard med skatteborgernes penge, for hvis der ikke kører nok biler over, kommer broen ikke til at kunne betale sig, og hvem skal så betale? Ja, det skal skatteborgerne. Forbindelsen er altså dårlig for både miljøet og økonomien!

bilag 5 22 Til Kulturudvalget Befolkningen siver væk fra landets yderområder En ekspert mener, at indbyggerne savner oplevelser. Det moderne menneske forventer at blive underholdt og oplyst. Også selv om man bor ude, hvor kragerne vender. Der bliver færre og færre indbyggere uden for de store byer, og problemet er nu så stort, at flere landsbyer ligger øde. Og det bliver værre og værre, for ingen ønsker at bo i en landsby, hvor halvdelen af husene er til salg. Fremtidsforsker Bjarne Stendahl mener, at befolkningsfordelingen i Danmark vil blive endnu skævere. Det moderne menneske vil have muligheder og oplevelser i hverdagen. Og de gider altså ikke køre 150 km. efter dem. Det bliver de trætte af, og i sidste ende flytter de nærmere storbyerne, hvor de spændende tilbud er. Udviklingen kan godt vendes, men der skal gøres noget nu, mener Stendahl: For mig at se er løsningen, at man laver en bedre fordeling af de tilbud, der er i forhold til kultur og idræt. Det skal være muligt at opleve store kulturelle begivenheder og sportsbegivenheder, uanset hvor i landet man bor. Jeg siger ikke, at man skal lave operahuse i hver en lille flække. Mindre kan sagtens gøre det. Mellemstore multihaller i flere byer vil give mange flere indbyggere nogle gode oplevelser, og flere vil blive aktive i idræts- og kulturlivet. Avisartikel i Morgenposten.

bilag 5 23 Til Kulturudvalget Besøg af interesseorganisationene Multihallens Støtter. Bestyrelsesformand Ebba Kristensen: ms En stor multihal i Århus vil uden tvivl give et kæmpe boost til hele regionen. Ikke bare hovedbyen, men hele oplandet vil nyde godt af dette kæmpeprojekt. Hvis vi vil have det bedste af det bedste, er det nødvendigt at tænke stort. Multihallen er et monument, som kommer til at stå i 100 år, og det bør ikke ødelægges af, at nogle politikere ønsker at fastholde folk i landets yderområder ved at pumpe millioner af kroner i kulturprojekter på de kanter. Min mening er, at man skal lade folk bo, hvor de har lyst til at bo.

bilag 5 24 Til Sundhedsudvalget Ny forskning sætter tal på konsekvenserne af rygning Rygning har meget dårlig indflydelse på helbredet. Rygning er skyld i hvert fjerde af alle kræfttilfælde, 90 % af alle lungekræfttilfælde, hvert fjerde tilfælde af blodpropper i hjertet og i hjernen og tre ud af fire tilfælde af rygerlunger. Rygere lever 7-8 år kortere end ikkerygere og de har flere år med sygdom end ikkerygere. Der er en lang række andre sygdomme, som rygere har større risiko for at få. Det er bl.a. hjerte-karsygdom, rygerlunger og kræft i mund og hals, spiserør, mave, nyrer, blære og bugspytkirtelen. Rygere får også oftere sygdomme som knogleskørhed, mavesår og lungebetændelse. Rygning påvirker også kroppen på andre måder. Flere rygere har nedsat frugtbarhed, og mænd har større risiko for impotens, og rygere får flere rynker i ansigtet, fordi rygning får de små blodkar til at trække sig sammen. Artikel i Helsemagasinet Sundhed.

bilag 5 25 Til Sundhedsudvalget Besøg af interesseorganisationen Forenede Tobaksfabrikanter. Landsformand Jesper Andreasen: ft Jeg må advare mod et forbud mod salg af tobaksvarer. Tobak er et efterspurgt nydelsesmiddel, der er blevet nydt i århundreder i hele verden. Hvis det forbydes, vil der blot opstå en sortbørshandel, som vi ser det med f.eks. hash. Ved at sætte aldersgrænsen op for, hvor gammel man skal være for at have lov til at købe tobaksvarer, vil vi opleve det samme problem blot i mindre skala. De ældre vil købe til de yngre, og fornemmelsen af at gøre noget forbudt, vil måske lige frem pirre de unge til at forsøge sig. Forenede Tobaksfabrikanter anbefaler derfor, at handelen med tobaksvarer sættes fri. Vi tror på, at forbrugerne vil få et frit og naturligt forhold til tobaksvarer, og derved undgå det overforbrug, der kan være skadeligt. Mennesket er frit, og rygerne vil ryge uanset hvilke forbud der måtte blive indført.

bilag 5 26 Til Retsudvalget Konsekvenser også for unge under 15 år Hvis børn på 12 år er gamle nok til at lave alvorlig kriminalitet, er de også gamle nok til at blive buret inde. Sådan lyder argumentet for at sænke den kriminelle lavalder fra 15 år til 12 år. Politikerne i Folketinget har de seneste uger diskuteret emnet. Fællesskabspartiet har forslået, at den kriminelle lavalder sættes ned. Marie Jensen har som socialrådgiver arbejdet med kriminelle unge i mange år, og hun er ikke i tvivl. Hun mener, at også helt unge skal kunne sættes bag lås og slå. Hårdkogte unge, der laver kriminalitet igen og igen, gør det, selvom talrige velmenende pædagoger og socialrådgivere har gjort deres bedste for at stoppe dem. Og det har ikke nogen virkning. Derfor skal de mærke konsekvens tidligere. Det vil sige inden de er 15 år. Marie Jensen mener ikke, at kriminelle børn skal i voksenfængsler, men på særlige sikrede institutioner, hvor de kan komme på rette spor. Avisartikel i Aftenbladet.

bilag 5 27 Til Retsudvalget Besøg af interesseorganisationen Beskyt Børnene. Landsformand Claus Larsen: Fængsler er sociale taberfabrikker. Når man spærrer de udsatte unge inde, hjælper man dem ikke til at komme ud af deres kriminalitet. De bliver kun dårligere af at være lukket ude fra samfundet. De indsatte bliver brændemærket som tabere resten af livet. De får sværere ved at få et job, og de får flere problemer i deres privatliv.. Der er f.eks. flere der bliver skilt eller får psykiske problemer. I stedet for at hævne sig ved at indføre strengere straffe, bør politikerne i Folketinget koncentrere sig om at hjælpe de utilpassede unge. Der findes ikke nogen hurtig løsning på problemet med ungdomskriminaliteten. Det gør det kun ondt værre, hvis man sætter hårdt mod hårdt. Det må være i samfundets interesse, at kriminelle kommer ud af deres kriminalitet og bliver velfungerende borgere. Og der er vel ikke nogen, der tror, at de unge bliver bedre mennesker af at sidde i fængsel?

bilag 6 28 Partiprogrammer fællesskabspartiet Trafiknettet skal forbedres, da borgerne spilder al for megen tid i bilkøer. Forbedringer i trafikken bør så vidt muligt ikke ske på bekostning af miljøet. Vi skal kunne tiltrække de bedste og største kulturelle navne fra indland og udland. Derfor skal staten satse stort på kulturen. Borgerne bør ikke udsættes for f.eks. passiv rygning, støj og forurening fra trafikken. Vi skal især satse på at holde børn og unge væk fra skadelige stoffer. Det er afgørende for samfundet, at borgerne føler sig trygge. Derfor skal der sættes tidligt og hårdt ind mod dem, der bryder loven. Dermed kan den kriminelle løbebane standses så tidligt som muligt. værdipartiet Det er vigtigt, at borgerne kan komme hurtigt og nemt rundt i landet. Det er statens opgave at give borgerne mulighed for det. Kulturen skal være stærk, national og folkelig. Der skal være lige adgang til kulturelle oplevelser og velfærd for alle landets borgere. Den vigtigste opgave i sundhedssektoren er forebyggelse. Det sker bedst gennem oplysning og ikke ved forbud. Samfundet skal hjælpe de mennesker, der har brug for det. Men der skal sættes hårdt ind mod dem, der bryder loven, så lovlydige borgere kan føle sig trygge. frihedspartiet Borgerne skal kunne bevæge sit frit og nemt, så der skal være gode trafikale forhold. Det vigtigste er, at der er mulighed for at komme derhen, hvor man vil. Større trafikprojekter skal også vurderes på, om de kan betale sig økonomisk. Kulturen skal styrkes ved at give de allerbedste kunstnere de bedste rammer og muligheder for at udfolde sig. Det private erhvervsliv skal spille en stor rolle i kulturstøtten. Mennesket trives bedst med frihed under ansvar. Sundhed er et privat anliggende, som staten ikke skal blande sig i. Overholdes lovene ikke, skal staten beskytte lovlydige borgere ved at straffe hårdt og retfærdigt.

bilag 6 29 Partiprogrammer balancepartiet Bilismen skal begrænses, og der skal investeres i offentlig transport. Alle skal have frihed til at vælge deres egne værdier. Staten bør ikke blande sig i, hvad indholdet i de kulturelle institutioner er, men blot opstille så gode rammer som muligt. Staten skal sikre, at borgere i hele landet har adgang til kulturgoderne. Alle har ret til at leve i et sundt miljø, hvor man ikke udsættes for kemikalier, røg og forurening. Derfor skal der indføres strengere love for at beskytte borgerne mod skadelige stoffer. Staten bør forsøge at hjælpe kriminelle ud af kriminaliteten. Det er bedst både for den kriminelle, for offeret og for samfundet. Solidaritetspartiet Bilismen skal begrænses og den kollektive transport styrkes. Staten har ansvaret for, at den kollektive transport er effektiv, men den må under ingen omstændigheder være til skade for miljøet. Kultur er ikke kun et gode, som borgerne i de store byer kan nyde godt af. Alle skal have adgang til kulturinstitutioner. Det er statens ansvar at stille dem til rådighed. Alle har lige ret til en sund og sikker opvækst uden passiv rygning og forurening. De kriminelle skal hjælpes ud af deres kriminalitet. Det sker ikke ved at låse dem inde sammen med andre kriminelle men derimod med en målrettet hjælp især til de unge.

bilag 7 30 Dagsorden Dagsorden for 1. gruppemøde i partiet 15 minutter. 1. Det ældste partimedlem er gruppeformand. I kan se alderen på jeres rollekort. Han/hun er ordstyrer og sørger for, at alle punkterne på dagsordenen bliver gennemført. Det er også gruppeformandens ansvar, at gruppen når hele dagsordenen igennem, inden tiden er gået. 2. Gruppeformanden siger: Gruppemødet er åbnet og læser lovforslagene højt. 3. Diskutér hvad jeres parti skal mene om dem. 4. Del partiet, så der er ca. lige mange elever i de to udvalg, der skal behandle forslagene. 5. Hver af de to grupper skal bestemme, hvem der er partiets ordfører i de kommende udvalgs møder og i Folketingssalen. 6. Afslut mødet og gå til udvalgene. TIP: Gruppeformanden skal sørge for, at der bliver enighed om, hvad partiet skal stemme. Gruppeformanden skal drage konklusioner af det, der bliver diskuteret. Så er der ikke tvivl om, hvad der bliver besluttet. TIP: Medlemmerne i et udvalg er bl.a. ordførere for partierne. Partiernes udenrigspolitiske ordførere sidder f.eks. i Udenrigsudvalget, men man kan godt være med i et udvalg, selv om man ikke er ordfører. TIP: Ordføreren er den person, der præsenterer et partis politik på et bestemt område. Hvis man f.eks. er kulturordfører, præsenterer man sit partis kulturpolitik. Det sker bl.a., ved at ordføreren holder ordførertalen i forbindelse med behandling af et lovforslag i Folketingssalen.

bilag 7 31 Dagsorden Dagsorden for 1. udvalgsmøde 20 minutter. 1. Det næstældste medlem af det næststørste parti er udvalgsformand. Han/hun sørger for, at alle punkterne på dagsordenen bliver gennemført, inden tiden er gået. 2. Udvalgsformanden siger: Udvalgsmødet er åbnet. 3. Eleverne præsenterer sig på skift og fortæller, hvilket parti de tilhører. 4. Udvalgsformanden læser ændringsforslagene højt. 5. Den, der sidder til højre for udvalgsformanden, læser højt fra avisartiklen og interesseorganisationernes besøg. 6. Diskutér ændringsforslagene. Medlemmerne kan stille hinanden spørgsmål. 7. Gå tilbage til gruppemøde i partiet. Husk at tage ændringsforslagene med. TIP: Tag noter under diskussionen, så I kan huske, hvad de andre partier har sagt! TIP: Et ændringsforslag kan stilles af partier, en minister eller af et folketingsmedlem. Ændringsforslag stilles, hvis nogen ønsker, at den endelige lov skal se anderledes ud, eller hvis det er nødvendigt for at få et flertal til at stemme for forslaget.

bilag 7 32 Dagsorden Dagsorden for 2. gruppemøde i partiet 15 minutter. 1. Gruppeformanden siger Gruppemødet er åbnet og sørger for, at dagsordenen bliver gennem ført, inden tiden er gået. 2. Ordførerne fortæller, hvad der skete på udvalgsmøderne, og hvad ændringsforslagene går ud på. 3. Diskutér, hvilke ændringsforslag jeres parti vil stemme for og imod. Diskutér et lovforslag ad gangen og lav eventuelt en prioriteringsliste. Hvilke forslag vil jeres parti helst have vedtaget? Hvilke er ok? Er der nogen, jeres parti under ingen omstændigheder kan stemme for? Man kan kun stemme for enten ét af ændringsforslagene eller for lovforslaget, som det er fremsat. 4. Skriv stikord til en kort ordførertale, hvor I på 1-2 minutter forklarer, hvad jeres parti synes om ændringsforslagene. TIP: Husk, at I skal have flertal, hvis I vil have 5. Vælg en ordfører, som skal holde talen i Folketingssalen. vedtaget et forslag. Så hold øje med, hvor mange stemmer I skal bruge, og hvem I kan 6. De andre partier vil måske stille kritiske spørgsmål til jeres fremlæggelse. Derfor bør I alliere jer med for at skaffe dem. diskutere, hvad I tror, at de vil stille spørgsmål til, og hvad I skal svare. I kan også stille kritiske spørgsmål til de andre partiers fremlæggelse i Folketingssalen. 7. Beslut hvilke andre partier I vil prøve at samarbejde med for at gennemføre jeres politik. I udvalgene har I jo hørt, hvad de andre partier mener om lovforslagene. Husk, at I skal have flertal, hvis I vil gennemføre noget. Så hold øje med, hvor mange stemmer I kan samle sammen med andre partier. I kan se på tavlen, hvor mange medlemmer der er i hvert parti. 8. Afslut mødet og hold en lille pause, hvor I taler med de partier, I vil prøve at samarbejde med. Spørg Folketingets formand, hvornår I skal mødes. Når pausen er slut, skal I mødes i Folketingssalen. TIP: TIP: Aftal i partiet, hvilke af ændringsforslagene Det er ikke altid en god idé at insistere I er villige til at forhandle om, og på at få alle sine synspunkter igennem. hvilke I vil stå fast på. Det er nemmere at Nogle gange er man nødt til at gå på få sine mærkesager gennemført, hvis man kompromis for at få gennemført noget. er parat til at give sig på nogle andre Ellers risikerer I at stå alene med jeres områder. holdninger, og så får I ikke gennemført noget som helst.

bilag 7 33 Dagsorden Dagsorden for 3. gruppemøde i partiet 10 minutter. 1. Gruppeformanden siger: Gruppemødet er åbnet og sørger for, at dagsordenen overholdes. 2. Diskutér forslagene, som de ser ud med de vedtagne ændringsforslag: a. Vil I stemme for eller mod lovforslag nr. 1, som det ser ud nu? b. Vil I stemme for eller mod lovforslag nr. 2, som det ser ud nu? 3. Afslut mødet og tag ændringsforslagene med tilbage til Folketingssalen. TIP: Man bør overholde de aftaler, man har lavet med de andre partier. Hvis man stemmer anderledes, end man har aftalt, bliver partiet utroværdigt. Så vil de andre partier nok ikke indgå aftaler med én en anden gang.

bilag 8 34 Tekstkort Tekstkort 1: Introduktion til spillet De næste to timer er I politikere i Folketinget. I får hver en rolle som medlem af et parti. Husk, at det er et rollespil, så I skal prøve at gøre, som I tror, jeres rolle ville gøre og ikke nødvendigvis, hvad I selv synes er rigtigt. I det her Folketing er der fem partier af forskellig størrelse. I er alle medlem af et af partierne. Det er vigtigt, at I bliver enige om, hvad I gør i jeres parti, så I stemmer det samme ved afstemningerne i Folketingssalen. Det er ikke godt, hvis partimedlemmer stemmer modsat af hinanden. Hvis de gør det, kan vælgerne blive usikre på, hvad partiet mener, og det kan koste stemmer. I kan beslutte, at jeres parti skal arbejde for, at lovforslagene bliver vedtaget, som de ser ud fra starten. Men I kan også arbejde for, at forslagene vedtages med nogle ændringer, som I bliver præsenteret for undervejs i spillet. Eller jeres parti kan forsøge at forhindre at forslagene overhovedet bliver vedtaget. Det er helt op til jer! Hver gang, der er møde i partierne og i udvalgene, får I en dagsorden, som fortæller jer, hvad der skal foregå i spillet. Det er vigtigt, at I følger dagsordenerne, og at I overholder den tid, der er angivet. Jeg er Folketingets formand, så det er mig, der er ordstyrer i Folketingssalen. Jeg er også spilleder, så jeg giver jer de informationer, I skal bruge. Hvis der er noget, I er i tvivl om, skal I spørge mig. I skal arbejde med to lovforslag i dag. De handler om: (Opførelse af en stor bro, bygning af en eller flere multihaller, salg af tobak til unge under 16 år og nedsættelse af den kriminelle lavalder). Arbejdet med lovforslagene foregår tre steder: I jeres partier, hvor I skal diskutere partiets holdning til lovforslagene. I udvalg, hvor I skal diskutere lovforslagene med repræsentanter fra de andre partier. Og endelig i Folketingssalen, hvor I samles til debat og afstemninger om forslagene. Husk, at et lovforslag bliver vedtaget, hvis der er flere, der stemmer for end imod. (Fortæl eleverne, hvor de forskellige lokaler er). Foran jer finder I en beskrivelse af jeres rolle og af jeres parti. I kuverten er også de to lovforslag, I skal arbejde med i dag. De to lovforslag, som I skal arbejde med, har de sidste måneder været heftigt diskuteret både i medierne og i Folketinget. Partierne har meget forskellige holdninger til lovforslagene, og det er usikkert, om de overhovedet bliver vedtaget. Når spillet starter, skal I tage jeres egne navneskilte væk og stille jeres rollers navneskilte op. Når I har læst om jeres rolle og parti, skal I tage de to lovforslag med jer og mødes med jeres partifæller. Så får I besked derfra. Værsgo at åbne kuverten. Spillet er i gang!

bilag 8 35 Tekstkort Tekstkort 2: Afstemning om ændringsforslagene (eleverne stemmer ved håndsoprækning skriv eventuelt resultatet op på tavlen) Tekstkort 3: Afstemning om de endelige lovforslag (eleverne stemmer ved håndsoprækning skriv eventuelt resultatet op på tavlen) Der stemmes om ændringsforslag til lovforslaget. Husk, at man kun kan stemme for ét ændringsforslag. Der stemmes om ændringsforslag nr. 1/2/3. Der kan stemmes. Hvem stemmer for? Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes. Hvem stemmer for? (skriv resultatet op på tavlen). Hvem stemmer imod? Afstemningen kan slutte. For stemte: XX Imod stemte: XX For stemte: XX Imod stemte: XX Ændringsforslaget til lovforslaget er forkastet (/ vedtaget og vil nu blive skrevet ind i det endelige lovforslag). (Der stemmes om alle tre ændringsforslag). Lovforslaget er forkastet (/vedtaget, og vil nu blive sendt til statsministeren). (Der stemmes om begge lovforslag).