Scheherazade UNDERVISNINGSVEJLEDNING TIL MUSIK 1.-2. klasse



Relaterede dokumenter
Scheherazade UNDERVISNINGSVEJLEDNING TIL DANSK I KLASSE

Scheherazade. Musik på tværs Copenhagen Phil UNDERVISNINGSVEJLEDNING TIL BILLEDKUNST I KLASSE

Scheherazade. Musik på tværs Copenhagen Phil UNDERVISNINGSVEJLEDNING TIL TEMAUGE I KLASSE

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

C a r l N. l s e n. i e. J e a n S i be. E d v a r d G r. i e g. l i u s. Nordiske fortællinger

Symfoniorkestrets instrumenter

Ild & vand. Billeder og historier i musikken

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2008

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2009

Symfoniorkestrets verden

Sådan laver du en animationsfilm

Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Klassisk musik og eventyr

Vistemmernu. Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive. programdatateket@viauc.dk Web:

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Pige. Kærlighed. Årstid: Hele året

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Gennemgang af ios app

GoTalkNow. Beskrivelse:

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Når du har logget dig ind, ser du Randers Kommunes byvåben midt på siden. I venstre side er der en række mapper:

Troldspejlet. Forberedelsesmateriale. skolekoncert med Aarhus Symfoniorkester november Du skal til klassisk koncert.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

MANUAL TIL TRYKMASKINEN. Internetadresse: Kontakt: 1

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/wp-admin. Brugernavn: Password:

Mussorgskijs Udstillingsbilleder. med. Aarhus Symfoniorkester

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Upload af billeder til hjemmesiden m.m.

Vejledning til Mozart Viewer 12

IT i dagtilbud. Begynder manual VIFIN. Af Elin B. Odgaard

Fronter for elever - Første undervisning

Opdateret den Administrator manual.

Her er en lille vejledning, som viser dig, hvordan de gode historier kommer fra folks hoveder, gennem din mikrofon og ind på

Indholdsoversigt. Emne. Side

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Manual til dropbox på ipad

Manual til at redigere på stafetforlivet.dk for holddeltagere

På rejse med musikken

UNI C. Video/billeder og lyd: Tastevejledning. Photo Story 3

Arbejde i Citrix. Vejledning. Hvordan du logger ind på Citrix med Windows 8.1 og opretter genveje til login IT-AFDELINGEN

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/pco-login. Brugernavn: Password:

COOP brugermanual til Podio BRUGERMANUAL. til Podio. 23. februar 2015 Side 1 af 38

Start med at downloade app en Youtube via App Store.

MUSIK PÅ TVÆRS. UDSTILLINGSBILLEDER Elevlyt

VELKOMMEN TIL PHOTO STORY FOR WINDOWS

VELKOMMEN 3. KOM GODT I GANG 4 Log ind 5 Kontrolpanel 6 Tilpas profil 7 Tilknyt hold 8 Tilknyt fag 9

Manual til brug af youtube

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Manual til at redigere på stafetforlivet.dk for holdkaptajner

Vejledning til brug af i-bogen Biologi i udvikling

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad

Word-1: Tag fat på Microsoft Word (XP)

Kom godt i gang med OneDrive

MANUAL. Siteloom CMS

Hjælp, mine deltagere aflytter og øver sig til YouTube men i forkert toneart.

Dmitrij Sjostakovitj:

[jobsøgende] sådan gør du... [søg job via jobnet.dk]

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017

Vejledning til sms-afstemningssystem

Brugermanual. - For intern entreprenør

Sådan laver du en film (VIDEO)

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

Elevvejledning til SkoleKomNet - Min egen hjemmeside

Sådan starter du PowerPoint vha. Start-knappen

Manual Version 2. til oprettelse af hjemmesider for landsbyer i Rebild kommune

Sigurd og Danmarkshistorien

Start med at downloade app en Youtube via Play Butik (Play Store).

Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad

SCRATCH PÅ DANSK LÆR AT LAVE TEGNEFILM OG COMPUTERSPIL MED SCRATCHJR. Kirsten Dam Pedersen

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Kom godt i gang med I-bogen

Brugervejledning til EasyBusiness

Vejledning til Kilometer Registrering

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Den digitale Underviser. Lydfiler: Audacity

IDEHEFTE VEDRØRENDE TEKSTLIGGØRELSE

Picto Selector. Lav dine egne flotte symbolark på den nemme måde. Version: Oktober 2012

1 LÆRERINTRODUKTION Dansk og Interaktive medier Rumpetten og de syv små stole

Windows Vista 1. Side 1 af 10

MANUAL. Siteloom CMS

Manual til Explain Everthing

Spil og svar. Journal nr Et webbaseret værktøj udviklet af Programdatateket i Skive

Bredbåndspuljen. Guide til brug af Energistyrelsens tilskudsportal. Indhold. 1. Hvor finder jeg tilskudsportalen? Opret din profil...

Hvis jeg flytter i en flaske

Langt borte fra klasse

Bredbåndspuljen Guide til brug af Energistyrelsens tilskudsportal

Guide til at tage. Little Bridge. i brug via LMS en. Learning Management System

AgeForce MINI vejledning

Fagligt indhold. Oplæg fra underviser Ar)kel Film Del af fagbog. Rammesætning. Indhold Form Evt. midler Distribu)on Deadline(s) Produk)on

Hvordan afspilles/vises materialet i LARM.fm

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i klasse.

Transkript:

UNDERVISNINGSVEJLEDNING TIL MUSIK 1.-2. klasse - Vestergade 12 2. 1456 KBH K T: +45 2248 8877 ast@copenhagenphil.dk

Musikken I århundreder har komponister forsøgt at fortælle historier gennem musik. Scheherazade er et fantastisk eksempel på hvordan man kan fortælle en eventyrlig og gribende historie uden at sige et eneste ord. Rimskij-Korsakov skrev selv en kort introduktion som var beregnet til partituret samt til programmet til premieren af værket: Sultan Shariar, som var overbevist om at alle kvinder var falske og troløse, svor at han ville slå alle sine koner ihjel efter deres første bryllupsnat. Men Scheherazade reddede sit liv ved at underholde sin herre med fascinerende historier nat efter nat i 1001 nætter. Sultanen blev opslugt af historierne og var så nysgerrig efter at høre Scheherazades fortællinger, at han dag for dag udskød sit blodige løfte, for til sidst at lade hende leve. Værket blev skrevet i sommeren 1888 og er inddelt i 4 separate dele: 1. 2. 3. 4. Havet og Sinbads skib Historien om Prins Kalender Den unge prins og den unge prinsesse Festival i Bagdad, Skibet knuses mod klippe Musikken følger samme opbygning som 1001 Nats Eventyr; en rammefortælling hvor Scheherazade indledningsvist tryllebinder sultanen for at undgå bødlens grumme krumsabel. Arbejdet i musiklokalet Klassisk musik er som udgangspunkt et fantastisk udtryksmiddel når det kommer til historiefortælling. Musikken kan være meget malerisk og bestemte fraser og motiver tegner ofte nogle associative billeder på nethinden. Der findes ikke noget endegyldigt resultat på fortolkningen af et stykke musik, og det kan derfor være interessant at lade eleverne danne deres eget billede af musikken, før man som lærer afslører alt for meget omkring den. Dette materiale henvender sig primært til musiklæreren, og skærper elevernes opmærksomhed omkring de forskellige instrumentgruppers evne til at skabe forskellige stemninger og historier. Eleverne vil ved hjælp af associativ lytning danne deres egen oplevelse af musikken og gennem formal lytning få forståelse for den musikalske opbygning af nogle af satserne. Associativ lytning I associativ lytning er det elevernes egne oplevelser og associationer i forbindelse med musiklytningen, der er udgangspunktet for arbejdet med musikken. Opgaven lyder: Mal stemningen i abstrakte billeder, der passer til musikken. Formal lytning I formal lytning arbejder eleverne sig gennem forskellige aktiviteter frem til en forståelse af nogle af musikkens formale sider - f.eks. form og dynamik 1

Introduktion til eleverne Fortæl eleverne at de skal høre en historie der er fortalt med musik. Et symfoniorkester består af mange forskellige instrumentgrupper (strygere, træblæsere, messingblæsere, slagtøj, harpe) og de har alle deres helt egen lyd. Lær mere om symfoniorkestret på Værket åbnes med Sultanens tema som er voluminøst og brovtent. Det spilles af trombonerne og er fyldt med tyngde og ego. Trombonerne siger næsten Her er jeg, stærk og kraftfuld hvad kan du? http://www.musikpaatvaers.dk/symfoniorkestret Scheherazade svarer sultanen i skikkelse af soloviolinen, og taler med en glidende stemme der bevæger sig ubesværet op og ned. Hendes stemme er nærmest hypnotiserende som en slangetæmmers, og står i stærk kontrast til sultanens massive åbning. Havet og Sinbads skib Den tapre Sinbad er en sømand som sejler ud med sit store skib på syv vilde eventyr på havet. Hver gang forliser skibet og Sinbad havner i fjerntliggende lande med magiske væsner og væmmelige uhyrer. Han kæmper med modbydelige bæster som beskytter deres skatte og han møder mægtige konger som overøser ham med gaver. Efter hver rejse vender Sinbad hjem til Bagdad med sin nyfundne rigdom. Men Sinbad bliver dog rastløs af det afslappede liv i overflod, og stikker igen og igen til søs for at møde nye eventyr. Se Sultanens tema nedenfor - A Se Scheherazades tema nedenfor - B Harpen supplerer med tre drømmende akkorder, og pludselig er bevidstheden ændret til en drømmende tilstand. Hypnose i tre lette trin og fortællingen kan gå i gang. Vi hører bølgernes skvulpende bevægelser som ruller frem og tilbage med stigende intensitet. Hver modulering i musikken repræsenterer en uventet drejning i Scheherazades fortælling som gør den interessant og overraskende. Rimskij-Korsakov forsøger at afspejle Scheherazades historiefortælling ved at pirre ens fantasi og efterlade lytteren i konstant uligevægt. A - Sultanens tema B - Scheherazades tema k 2

Aktivitet til Havet og Sinbads Skib Fortæl eleverne at der er mange måder at fortælle en historie på man kan fortælle en historie ud fra hukommelsen, man kan læse højt af en bog, man kan se en film, danse, synge og spille. Den russiske komponist RimskijKorsakov har skrevet et værk for orkester som fortæller en historie udelukkende med instrumenter. 3) Afspil Sinbads tema og forklar at det er selve fortællingen, som skal illustreres i boks 3 Hvad er en komponist? Hvad er et værk? Hvad er et symfoniorkester? Når tegningerne er færdige, så lad eleverne fortælle om deres tegninger, og sammenhold sammenfald og forskelle. Pointer endnu engang at det er vidt forskelligt hvad man hver især udleder af et stykke musik. I den kommende aktivitet skal eleverne arbejde med associativ lytning, så undlad at fortælle titlen på satsen. Udlever kopiark 1 og 2 og fortæl eleverne at de nu skal lave en historie som passer til musikken. Fortæl at der i denne første fortælling skal laves 3 forskellige tegninger. Det er vigtigt at man forsøger at lave tegningerne så de passer til hvad musikken udtrykker. I de to små rammer tegnes to personer (hhv. Sultanen og Scheherazade) der taler sammen og i den store ramme skal fortællingen illustreres (Sinbads Sørejse). Lad eleverne bruge deres egen fantasi, og undlad og beskrive hvad tegningerne skal ligne. Som introduktion til tegnearbejdet kan man med fordel lade eleverne bevæge sig rundt til de forskellige temaer, og dramatisere hvordan de enkelte temaer lyder 1) Afspil Sultanens tema og forklar at den person der lyder sådan skal tegnes i boks 1 2) Afspil Scheherazades tema og forklar at den person der lyder sådan skal tegnes i boks 2 Her findes ikke noget rigtigt og forkert, og eleverne må tegne de associationer de får. 4) Afspil hele satsen Havet og Sinbads skib og lad eleverne farvelægge deres tegninger Historien om Prins Kalender Anden sats er Historien om Prins Kalender. En kalender er en slags fakir som opholdt sig omkring Østens domstole og bazarer. I denne fortælling bliver en prins træt af at leve sit rutinemæssige liv på slottet, og beslutter sig for at tage på opdagelse i den spændende og pulserende by. For ikke at blive genkendt forklæder prinsen sig som en mystisk, gammel Kalender som kunne lave tryllekunstner og spå om fremtiden. Prinsens forklædning illustreres i musikken ved at hans tema spilles i flere forskellige instrumentgrupper. Denne fortælling indledes igen med Scheherazades stemme men denne gang med større bevægelser og flere ornamenteringer. I denne fortælling bruger RimskijKorsakov mere eksotiske og mellemøstligt klingende soli i træblæserne. Prins Kalenders tema 3

Aktivitet til Historien om Prins Kalender Historien om Prins Kalender handler om en prins der søger eventyr og visdom uden for slottets mure ved at klæde sig ud som en Kalender. Rimskij-Korsakov fortæller os ikke hvilke eventyr denne prins begiver sig ud på, i håbet om at møde nye og spændende oplevelser, men han fremstiller periodiske fraser som beskriver en lunefuld og elskværdig person. Denne klasseaktivitet er opdelt i 2. Hvis der er mulighed for det, kan man med fordel projektere tegningerne op på et smartboard ved hjælp af en Ipad. Det kræver en adapter med VGA-stik. På den måde kan elevernes tegninger anvendes som tegnefilm til musikken. Den unge prins og den unge prinsesse 1) Lyt efter instrumenterne 2) Tegn Prins Kalenders eventyr Lyt efter instrumenterne Præsenter Prins Kalenders tema på klaveret da dette gentages flere gange igennem satsen. Del kopiark 3 rundt og lad eleverne lytte efter følgende elementer: Prins Kalender tema af fagot Prins Kalenders tema af obo Prins Kalenders tema i violinerne Prins Kalenders tema af fløjterne Prins Kalenders tema på waldhorn Sæt tal på i den rækkefølge instrumenterne optræder. Tegn Prins Kalenders eventyr Efter disse præsentationer kommer sultanens bombastiske tema akkompagneret af hurtige militær-fanfarer. Prinsens eventyr udspiller sig. Lad eleverne lave en tegning over hvad de tror der sker med Prins Kalender. Præsenter tegningerne og tal om forskelligheder og ligheder (husk at der ikke er rigtigt og forkert). Den tredje fortælling er om den unge prins og den unge prinsesse. Dette er historien om Prins Ibrahim der forelsker sig i et portræt et billede af den smukkeste pige han nogensinde har set. Uanset hvor meget han forsøger at få hende ud af hovedet, kan han ikke stoppe med at tænke på pigen. Selvom han aldrig har mødt pigen, er Ibrahim fast besluttet på at finde ud af hvem denne pige er, og han rejser af sted for at finde hende. Efter en lang søgen i alle landets landsbyer kommer han til et slot som minder om hans eget. Inde bag slottets mure finder han endelig pigen på billedet Prinsesse Jemilah. Ibrahim fortæller Jemilah hvor meget han elsker hende, og hvor meget han er gået igennem for at finde hende. De forelsker sig og bliver gift. Her fortælles kærlighedshistorien ved hjælp af vævende og romantiske bevægelser hos violiner, træblæsere og harpe. Det blide kærlighedstema opvejes af spændstige optempo passager som er krydret med et let akkompagnement af perkussionisterne. Det føles nærmest som om at vi oplever prinsessen ankomme i procession. Det skaber en kontrasterende dynamik i fortællingen som antyder at forelskelsen både er drømmende og romantisk, men også festlig og fornøjelig. Afslutningsvis hører vi Scheherazades tema igen, og hun samler de to forskellige dele i skøn forening og lader de elskende danse ud i natten med lette og rolige bevægelser. 4

Aktivitet til Den unge prins og den unge prinsesse Her skal eleverne skærpe deres opmærksomhed om forskellige tematiske figurer. Denne sats har to gennemgående motiver, som begge afspejler sindsstemninger hos prinsen og prinsessen. Indstuder begge motiver med eleverne så de derved har lettere ved at genkende dem i satsen De første to takter i denne sats er meget karakteristiske og let genkendelige. For at gøre indstuderingen lettere er der tilføjet en tekst som kunne passe til udtrykket af satsen. I kan også lave jeres egen tekst. Spil motiv 1 (se nedenfor) Det næste motiv der skal indstuderes møder vi første gang i klarinetten, lige efter lilletrommen har annonceret processionen. Spil motiv 2 (se nedenfor) Tal om hvordan de mange gentagelser er med til at understrege budskabet og at Rimskij-Korsakov meget bevidst har gentaget motiverne for at fortælle hvor stærk denne kærlighed er. Lad også eleverne lytte efter: Det startende kærlighedstema i violinerne Den opblomstrende klarinet og fløjte som giver et eksotisk islæt Den karakteristiske trommefigur som måske antyder en prinsesse i procession Sammensmeltningen af de to temaer imod slutningen af satsen Scheherazades violintema til sidst Når der er styr på de to motiver, så lad eleverne tælle hvor mange gange hvert enkelt motiv optræder i satsen. Hvor mange gange kan vi høre: 1) Jeg kan li dig min ven, du er sød? 2) Jeg er glad i dag, rigtig glad i dag? Motiv 1 Motiv 2 5

Festival i Bagdad, Skibet knuses mod klippe Denne fortælling er som det antydes i titlen, en blanding af flere forskellige elementer. Vi hører både nogle allerede kendte motiver i nye versioner, men vi bliver også præsenteret for noget helt nyt i form af festivalens tema. Indledningen til denne del er en vekslen mellem en efterhånden temmelig utålmodig og ophidset sultan og Scheherazade i en ny og mere lidenskabelig udgave hendes motiv er her mod enden mere ornamenteret, hurtigt og klagende. Hun forsøger mere indædt end før at fastholde sultanens nysgerrig for ikke at miste livet. Situationens alvor understreges af en gruopvækkende og overhængende trussel af en lang dyb tone i kontrabasserne, og Scheherazade kæmper for at holde Sultanen underholdt. Morgen efter morgen er bødlen mødt op hos sultanen, blot for at blive sendt væk igen med beskeden om at komme igen dagen efter, da Scheherazades historie endnu ikke var fortalt til ende. Herefter tager musikken os med til Festival i Bagdad. Bagdad er hjemstavn for flere af karaktererne i 1001 nats eventyr, heriblandt Sinbad Søfareren. Vi bliver præsenteret for en fantastisk og farverig festival, som er en lysets og dansens fest. Med sin kløgt formår Scheherazade at inddrage nogle i forvejen kendte karakterer fra sine tidligere fortællinger (eks. Kalenderprinsens tema i basunerne). Sultanens utålmodighed vokser dog mod slutningen, og Scheherazade tager os endnu engang med ombord på Sinbads stormombruste skib. Bølgerne går højt og intensiteten stiger gradvist, og forliset af Sinbads skib sker med en styrtdykkende kromatisk nedgang i violinerne og afsluttes af en fanfare i messingblæserne. Pludselig er alt stille. Afslutningsvis toner Scheherazades stemme frem igen. Denne gang rolig og afsluttende fortællingen er afsluttet, og sultanen indser at han er blevet forelsket i den smukke og kløgtige Scheherazade. Aktivitet til Festival i Bagdad, Skibet knuses mod klippe I denne aktivitet skal eleverne danne deres eget lydbillede af Festival i Bagdad. Materialer: -Papir -Farveblyanter -Sakse -Lim -En stor planche eller tavle til opklæbning Festivalen blandes i starten med Scheherazades og sultanens temaer. Uddel papir og sakse til eleverne Forklar at eleverne skal lave små tegninger af de ting de kan høre til festivalen. (ex. Jonglører, slangetæmmere, soldater, boder, børn, soldater, købmænd, kameler, legesyge hunde, aber, fakirer etc.) Festival i Bagdad tema 6

Fold papiret 2 gange på midten så der kan være 4 tegninger på et A4-ark Eleverne som komponister på ipads Klip tegningerne ud og hæng dem op på planchen så der dannes en festival I dette forløb skal eleverne komponere deres eget musikalske tema. Dette gøres ved hjælp af appen Garageband som kan downloades gratis til ipad. Når planchen er færdiggjort tales der om de forskellige elementer der er blevet klæbet op. Nu skal eleverne lave deres eget lydbillede af festivalen. Lad grupper af 3-4 elever repræsentere hver deres tegning på planchen Tekniske krav: - En ipad pr. elev (eller 2 elever) - Garageband installeret (gratis udgaven med færre funktioner fungerer fint) - Skoletube installeret (gratis i appstore) - Høretelefoner Forklar at der kan være mange måder at lave lyden til eksempelvis en soldat (man kan tælle 1-2-3-4/ man kan gå strækmarch/man kan brumme en arrig lyd/ etc.) Lærerens forberedelse: Opret en klassekanal i skoletube hvor elevernes temaer kan samles: Lad grupperne få lidt tid til at blive enige om hvordan deres lyd skal være og øve sig på at lave den samtidigt Gå til adressen www.skoletube.dk og log ind med UNIlogin. Vælg ikonet Opret kanal Opret klassekanal Indtast kanalens navn (ex. 2.b musik ) Indtast beskrivelse af kanalen (ex. Kanal til musik ) Opret kanal Placer grupperne spredt ud i klassen som til en stor festival med tusindvis af mennesker Lad nu et par elever gå rundt iblandt de andre og lyt til festivalens mange lyde Lad parret fungere som volumenkontrol, så jo tættere de er på grupperne der skal sige lyde, desto højere er de, og jo længere de bevæger sig væk desto lavere skal grupperne sige/lave deres lyde. Forsøg at grupperne hele tiden er i gang, men at de er meget svage hvis parret er langt fra dem. Lav eventuelt en lydoptagelse af festivalen og afspil den for klassen. Dette fungerer også rigtig fint som evalueringsværktøj, hvis der er nogle ting der skal justeres undervejs. Inviter elever der skal have adgang til kanalen: Klik på menubladet øverst oppe i vinduet (en sort firkant med 3 hvide streger) Uni-import vælg skole vælg elev-søgning vælg klasse tilføj alle 2.b klassens elevliste (eleverne bliver notificeret på elevintra at de nu er medlemmer af kanalen. Vejledning til eleverne: Åben Garageband på Ipad en. Vælg det instrument der skal spille dit tema (klaveret er mest fordelagtigt, men strygere kan også anvendes). Som udganspunkt optager Garageband i 8 takter indstil dette til 4 takter. Dette gøres ved at trykke på plus-tegnet øverst i højre hjørne tryk på der hvor der står 8 takter, og brug pilen til at indstille optagelsen til 4 takter. 7

Når eleven har prøvet sig frem og er klar til at optage, trykkes på den runde, røde optageknap, og temaet indspilles. For at lytte til temaet trykkes på playknappen. For at gemme elevens tema klikkes på knappen Mine sange. Tryk på teksten hvor der står Min sang og omdøb sangen til elevens navn. Nu skal sangen uploades til klassens kanal på skoletube: Klik på Mine sange så man kommer til menuen hvor man ser de gemte optagelser. I øverste højre hjørne klikkes på Vælg. Når filerne står og vibrerer klikkes på den man ønsker at uploade. Filen markeres med en blå ramme. Derefter klikkker man på øverste ikon til venstre (en firkant med en pil op) vælg Åbn i... skriv kunstnerens navn ind og vælg medium eller lav kvalitet klik på del. Sangen eksporteres og derefter kan man vælger hvor man vil åbne sangen vælg Åbn i skoletube. Herefter tastes elevens UNI-login og der tastes titel, beskrivelse og tags (her taster man for nemheds skyld elevens navn alle 3 steder). Det er VIGTIGT at man vælger hvilken kanal man uploader for at musikken skal blive tilgængeligt for andre end eleven selv. Når der klikkes på Vælg kanal(er) kommer man automatisk hen til de kanaler eleven er inviteret til vælg kanal og tryk Tryk Gem. Klik derefter Udgiv. Mediet uploades og efter et par minutter vil musikken være tilgængelig på kanalen (også fra PC er). Afspil elevernes temaer i klassen, og lad eleverne se om de kan genkende deres eget tema. Herved skærper eleverne deres opmærksomhed om de musikalske virkemidler. Tal også om hvordan de forskellige temaer lyder, og om hvad de synes musikken udtrykker. Diasshow med musik I denne aktivet skal eleverne lave tegninger til en af satserne. Man kan vælge at benytte sig af nogle allerede eksisterende tegninger fra det tidligere arbejde, eller man lave helt nye med henblik på at lave et diasshow med underlægningsmusik. Når tegninger er færdiggjort affotograferer læreren alle tegningerne og laver diasshowet via programmet Animoto som findes på skoletube.dk (alle elever og lærere har adgang via UNI-login) Udvælg en af satserne som der skal arbejdes med og lav tegninger til Scan eller fotografer tegninger og læg dem ind på en computer Gå til skoletube.dk log på med UNI-login åbn Animoto Vælg nyt animationsprojekt Vælg images select files udvælg de billeder der skal bruges Herefter kan der vælges forskellige temaer ( changestyle ) og underlægningsmusik ( change song ) og der kan tilføjes tekst Vælg preview og se resultatet vælg finalize Udfyld felterne med * og udgiv den eventuelt i klassens kanal Vis eleverne resultatet og link filmen til forældrene og Musik på Tværs 8

Kontaktoplysninger Agnete Skibsted Tönshoff: ast@copenhagenphil.dk Anders Hemmingsen: andershemmingsen@gmail.com Katrine Gjesing: katrine@gjesing.com Litteraturliste: Faglitteratur Irwin, Robert: 1001 nat en indføring, 2005 Okkels, Else Marie: Symfoniorkestret og den eventyrlige musik, 2010 Siem, Marianne: Hatteteater med børn, 2008 (Om hvordan man kan få børn til at fortælle historier og lave drama) Skønlitteratur Esterl, Arnica og Dugina: Eventyr fra 1001 nat, 2006 Gellert, Dina: Sinbad Søfareren, 1996 Leth, Hanne, 1001 nats eventyr, 1-3, 1999/2004 Liljensøe, Jørgen: Sinbad Søfareren, 1882 Maltha, Peter: Ali Baba og de fyrre, farlige røvere, billedbog, 1995 Film Aladdin, 2005 Sinbad legenden fra de 7 have, 2005 Links http://www.davidmus.dk/mest-for-boern/tegneopgave Her kan man se islamiske mønstre og printe tegneopgaver med fortrykte mønstre ud. http://creativekidseducationfoundation.org/kids/sche/teacherresource.htm En engelsk gennemgang af Scheherazade for både lærere og elever bl.a. med et link til en interaktiv side. http://www.musicweb-international.com/programme_notes/rimsky_scheheraz.htm En kort musikalsk analyse http://www.npr.org/templates/story/story.php?storyid=10139009 Musikalsk analyse og engelsk radioprogram om Scheherazade http://nyphil.org/education/for-schools/~/media/pdfs/education/1213/schools/sdc-guide-2013.pdf New York Philharmonics undervisningsmateriale til Scheherazade rettet mod større elever http://www.coreknowledge.org/mimik/mimik_uploads/lesson_plans/1288/3_scherherazade-uwp.pdf Engelsk undervisningsmateriale med ark til print http://www.nyphilkids.org/composition Komponer din egen musik http://hval.dk/mitcfu/materialeinfo.aspx?idnr=99873491&cfuid=5 Eventyrtæppe til inspiration for eventyrfortælling Grafisk design: Line Mellgren Thorsen 9

Kopiark 1

Kopiark 2

Kopiark 3

Kopiark 4 Facitliste 5 4 3 1 2