Sundhedsprofiler i Fredericia Kommune

Relaterede dokumenter
Projekt Bydelssundhed

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken Sønderparken Sundhedssekretariatet Fredericia Kommune

Projekt Bydelsundhed. Korskærparken Sønderparken Karen Heebøll Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Hvordan er KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner blevet behandlet i kommunen?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen år og år for både mænd og kvinder 3.

Forslag til indsatser i Sundhedspolitikkens årsplan Social og Sundhedsudvalget 14. Januar 2019

Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik

FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Sammen skaber vi sundhed

SUNDHEDSPOLITIK

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Velkomst Lokalområdet som ramme for indsatser Sundhedsprojektet som eksempel på samskabelse,

Handleplan for sundhedspolitikken

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen

Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune Konsulent Eva M. Burchard

Sundhedsprofilen 2017

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Indledning Læsevejledning

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

Odder Kommunes sundhedspolitik

Sundhed. Overordnede mål. Sundhedsudvalget. Aktiv hele livet Aktiv hele livet er en sektorpolitik.

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Plan over temamøder i 2016

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Godkendelse af Sundheds- og Kulturforvaltningens handleplan til Sundhedspolitikken

Hvordan kan resultaterne fra Sundhedsprofil 2010 bruges i den regionale folkesundhedsstrategi?

Evidens og kommunal prioritering

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

Lighedsplan. Hvad er ulighed i sundhed? SUNDHED OG OMSORG

Referat fra mødet i Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

BORGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSPOLITIKKER

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Videndeling og fælles læring på tværs af organisationen

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Kommunens perspektiv. Folkesundhed Aarhus Vest Sundhedsudvikling. Magistraten for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

26. MAJ 2014 Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen i Fælles rammer og målsætninger for kommunerne i hovedstadsregionen

UDFORDRINGER VED AT ARBEJDE MED SUNDHED PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGERNE. Niels Sandø. Projektleder Center for Forebyggelse 15.

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Projekt Sund i Naturen lige nu

Odder Kommunes sundhedspolitik

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Sammen om sundhed - mere af det der virker

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

Effekt og dokumentation af indsatser

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Sundhed på tværs. 27. februar 2014

1/5 BILAG 2 OVERSIGT OVER INITIATIVER MED BORGERDIALOG

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

Midtvejs-evaluering af projekt Bydelssundhed i Korskærparken

NOTAT. Formål med notatet. Baggrund. GLADSAXE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. Struktur og proces for den kommende sundhedspolitik,

Bilag 2: Midtvejsspørgeskema udsendt til kommunerne

Besvarelse af 10 dages forespørgsel fremsendt af Socialdemokratiet vedr. ældres psykiske og fysisk helbred. SUNDHED OG OMSORG Aarhus Kommune

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Opfølgning på mål for Budget 2017

Opsamling fra det politiske opstartsmøde den 24. april 2018 og rammer for visioner og målsætninger for Sundhedsaftalen

Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi

Stabschef til nyoprettet stab for sundhedsudvikling i Ishøj Kommune

Projekt FELIS. Evaluering af boligsociale indsatser

Fredericias Sundhedspolitik. Sundhed gennem livet

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

Opfølgningsproces på sundhedsområdet. KKR-møder i november

FREDERICIA SOM SUND BY Sund By Netværksdage Konst. Kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Transkript:

Sundhedsprofiler i Fredericia Kommune Susanne Vangsgaard Strategisk sundhedskonsulent Baggrund fremgangsmåde anvendelse September 2010

Formål med sundhedsprofiler Tværgående planlægnings- og prioriteringsgrundlag - i forhold til sundhedspolitikken - i forhold til at målrette forebyggende indsatser både eksisterende og nye ikke mindst i forhold til de grupper, hvor der er størst behov: Fokus på social ulighed i sundhed (overordnet mål i Sundhedspolitikken) Mulighed for specialanalyser i dialog med fagafdelinger

Fremgangsmåde/indsamling af data Borgersundhedsprofil 2007 (borgere over 16 år) Baseret på SIFs og Region Midtjyllands sundhedsprofiler + egne spørgsmål Dataindsamling i maj - august 2007

Indsamling af data Flerstrengede indsamlingsmetoder: - Elektronisk spørgeskema til alle borgerne - Postomdelte spørgeskemaer til ældre borgere - Særlig indsats via virksomheder, praktiserende læger mm. (papirudgave) - Direkte kontakt til unge på ungdomsuddannelser (papirudgave)

Konklusioner Dokumenteret social ulighed i sundhed i Fredericia Kommune Dokumenteret behov for målrettede og prioriterede indsatser Behov for at sammentænke sundhedsindsatser på tværs af fagafdelinger Behov for at tænke i forskellige strategier: - generelle sundhedsindsatser - målrettede indsatser mod bestemte målgrupper og sundhedsområder - lokalrettede tiltag med udgangspunkt i borgernes hverdag

Anvendelse af sundhedsprofil Revideret Sundhedspolitik (på baggrund af borgerprofilen 2007) Identificering af særlige fokusområder: - Børn og unge - Voksne - Tobak - Fysisk aktivitet - Kronikere - Bydelssundhed Arbejde med strategier (overvægtstrategi, tobaksforebyggelsesstrategi, kronikerstrategi)

Resultater - eksempel Bydelssundhed 33 % af beboerne i Vestbyen føler sig ofte eller meget ofte ude af stand til at kontrollere vigtige ting i livet (mod 17 % af hele Fredericias voksne befolkning). 36 % af borgere med langvarig sygdom/lidelse (> 6 mdr.) bor i Vestbyen mod 2 % i Bredstrup/Pjedsted. Ca. 30 % af beboerne fra Vestbyen og Midtbyen er ofte uønsket alene (mod op til 20 % i andre bydele). Der er flest daglige rygere i Midtbyen og Vestbyen (hhv. 31 % og 28 %) mod et gennemsnit blandt voksne borgere i Fredericia på 24 %.

Korskærparken (lokal profil)

Lokal sundhedsprofil 2008 Korskærparken - 30 % med anden etnisk baggrund end dansk, mange arbejdsløse og førtidspensionister - Målgruppe: Voksne over 18 år - Først telefoninterviews, senere besøgsinterviews - Interviewkorps med forskellig etnisk baggrund - Færre spørgsmål Gennemført i forår 2008 30 % af beboerne har svaret, 1/3 med anden etnisk baggrund

Anvendelse af profil Bydelssundhed i Korskærparken Selvstændigt projekt med fokus på borgerinddragende indsatser. Fokusområder udvalgt på baggrund af profilen. Arbejdsgrupper med frivillige er selv med til at udvikle og gennemføre aktiviteter. Prioritering af tværfaglige indsatser Eksempel Korskærparken: Flerstrengede indsatser der i høj grad fokuserer på sociale relationer og beboernes ressourcer (arbejdsmarkedsafdeling, misbrugsafdeling, ældreplejen, skoleafdeling, klubområde, sundhedsplejen osv.)

Børne- og ungeprofiler 2009 Elektroniske spørgeskemaer til samtlige folkeskoler, 3 ud af 4 privatskoler samt ungdomsuddannelser Særlig hensyntagen til besvarelser fra specialskoler og specialklasser (mulighed for papirskemaer og ekstra tid) Udviklet og gennemført tværsektorielt et fælles værktøj: Forankring af sundhedsopgaven ude i fagafdelingerne (og koblet til deres kerneopgaver) Skolerapporter hvor skolernes egne tal sammenlignes med gennemsnit Redskab for skolerne og skolernes sundhedsråd til at arbejde systematisk med sundhed. Udarbejde egne mål og strategier.

At arbejde med sundhedsprofiler Arbejde systematisk med sundhedsopgaven (viden om hvad sundhedsproblemerne er) Dokumentation der kan være med til at sætte dagsorden og udgøre et politisk beslutningsgrundlag Værktøj til at prioritere og engagere på tværs af fagafdelinger som kan føre til udvikling af aktiviteter på tværs Kræver adgang og bearbejdning af data (delanalyser) Kræver engagement fra øvrige afdelinger medvirke i udarbejdelse af spørgeskema (og dermed bruge resultaterne!) Kræver et bredere sigte ikke sundhed i snæver forstand