Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for sidefag i Idræt på kandidatniveau

Relaterede dokumenter
Studieordning for sidefag i Idræt kandidat

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Idræt

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Studieordning for sidefag i Idræt på bachelorniveau

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt, To-fagsuddannelsen med Idræt som centralt fag, To-fagsuddannelsen med Idræt som sidefag

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Forord

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Idræt, sommeren

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for Bacheloruddannelsen i. Idræt

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Global Refugee Studies

Studieordning for uddannelsen. Master i Problem Baseret Læring og Ingeniørvidenskab (MPBL)

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Planlægning og Geografi. Studieordning Masteruddannelsen bæredygtig omstilling

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt. Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ERHVERVSØKONOMI, 2017

SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR BACHELOR SIDEFAG I IDRÆT SYDDANSK UNIVERSITET. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Kandidatuddannelsen i Matematik-økonomi

Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Fagmodul i Journalistik

Studieordning for kandidatdelen af sidefaget i billedkunst ordningen

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i kinastudier

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Moderne Europastudier,

Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Organisation og strategi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for kandidatuddannelsen i Idræt. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet 2015

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Økonomistyring og Informatik) ved Aalborg Universitet September 2006

Dansekultur og procesledelse

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Danskfagligt projektorienteret

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Master i teknologiledelse. Curriculum for Master in Management of Technology (MMT)

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Fagstudieordning Kandidattilvalg i pædagogik 2019

Studieordning. Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen

Semesterbeskrivelse. 3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I DANSK DET HUMANISTISKE FAKULTET AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for. Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International virksomhedsøkonomi/international Business

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

Bacheloruddannelsen i Psykologi

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Transkript:

Studieordning for sidefag i Idræt på kandidatniveau Aalborg Universitet 2014

Forord I medfør af lov nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for sidefag på kandidatniveau i idræt. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Indhold Forord... 2 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv.... 4 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag... 4 1.2 Fakultetstilhørsforhold... 4 1.3 Studienævnstilhørsforhold... 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil... 5 2.1 Optagelse... 5 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 5 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS... 5 2.4 Kompetenceprofil... 5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold... 7 3.1. Uddannelseoversigt... 7 3.2. Modulbeskrivelser... 9 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision... 19 Kapitel 5: Andre regler... 20 5.1 Regler om skriftlige opgaver... 20 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet... 20 5.3 Afslutning af kandidatuddannelsen... 20 5.4 Eksamensregler... 20 5.5 Dispensation... 20 5.8 Uddybende information... 20

Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for sidefag på kandidatniveau i Idræt er tilrettelagt i henhold til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer og vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 1488 af 18. december 2013 (Adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt.

Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på sidefag i idræt på kandidatniveau forudsætter en bestået bacheloruddannelse med sidefag i idræt. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen med sidefag i idræt giver ret til betegnelsen Cand.scient. i [centralt fag] og idræt. Den engelsksprogede betegnelse: Master of Science (MSc) in [centralt fag] and Sports Science. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Sidefaget på kandidatniveau er et fuldtidsstudium på 75 ECTS. 2.4 Kompetenceprofil Målet med kandidatsidefaget i idræt er at udvikle faget idræt for studerende, der allerede har opnået grundlæggende akademiske færdigheder, svarende til 120 ECTS, fra et centralt fag. Sammen med bachelordelen for sidefaget i idræt giver det samlede sidefag i idræt den studerende kompetencer, der opfylder de grundlæggende krav til en underviser i ungdoms- og voksenuddannelserne. Uddannelsen fokuserer på grænsefladen mellem naturvidenskab, sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab samt læringsteori/didaktik med inddragelse af kroppen som fysiologisk, kognitivt og emotionelt system, i relation til fysisk aktivitet og idrætsdeltagelse i forskellige kontekster. Specifikt er de faglige kompetencer, den studerende har opnået efter afsluttet kandidatsidefag i idræt, følgende: Viden Vidensfelt En sidefagskandidat i idræt har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige områder: 1. Anatomi og fysiologi 2. Arbejds- og træningsfysiologi 3. Biomekanik 4. Læringsteori og didaktik 5. Psykologi 6. Kulturelle og samfundsmæssige forhold Forståelses- og refleksionsniveau En kandidat med sidefag i idræt kan forstå og reflektere over teori indenfor ovennævnte videnskabelige områder. Færdigheder Typen af færdigheder En kandidat med sidefag i idræt kan anvende metoder, redskaber og generelle færdigheder fra ovennævnte fagområder til identificering og analyse af problemstillinger, der vedrører fysisk aktivitet og indlæring af motoriske færdigheder. Desuden har en kandidat med sidefag i idræt en idrætsdidaktisk viden inden for følgende praksisområder: dans, gymnastik, boldspil, svømning, atletik og friluftsliv. Den idrætsdidaktiske viden gør det muligt at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og/eller træningsforløb indenfor de nævnte praksisområder. Vurdering og beslutning En kandidat med sidefag i idræt kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante tiltag med inddragelse af følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige aspekter. Formidling En kandidat med sidefag i idræt kan skriftligt og mundtligt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer Handlingsrummet En kandidat med sidefag i idræt kan håndtere og indgå i trænings-, undervisnings- og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. En kandidat med sidefag i idræt kan tage ansvar for planlægning og afvikling af undervisning i gymnasier, højskoler, efterskoler mv. Samarbejde og ansvar En kandidat med sidefag i idræt kan selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med uddannelsesog sundhedsfagligt personale i trænings-, undervisnings- og udviklingssituationer. Læring En kandidat med sidefag i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for udvalgte idrætsfaglige læringsmiljøer. Uddannelsens konkrete undervisningsmoduler ses således som redskaber i forhold til at udvikle ovennævnte viden, færdigheder og kompetencer. Undervisningen afholdes i størst muligt omfang og på alle niveauer af aktive forskere.

Kapitel 3: Uddannelsens indhold 3.1. Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Sem Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Idræt og motorisk læring Projektmodul Neuro- mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuro-mechanical and Didactical Aspects on Motor Learning 15 7-trinsskala Intern Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities) 5 B/IB Intern Biomekanik i teori og praksis 2 (Boldspil / Biomechanics) Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games / Biomechanics) 5 7-trinsskala Intern Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) 5 B/IB Intern 2. Formidling, læring og didaktik i idræt Projektmodul - Formidling, læring og didaktik i idræt/ Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education 15 7-trinsskala Ekstern Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) Psychology and Coaching Theory and Practice in Sports (Ball Games) 5 B/IB Intern Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik)/ Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics) 5 7-trinsskala Intern Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice in Sports 2 (dance and Gymnastics) 5 B/IB Intern

På 3. semester skal der vælges i mellem to forløb, beskrevet som valgpakke A og valgpakke B. Valgpakke A indeholder fag indenfor det samfundsvidenskabelige og humanistiske område, hvorimod Valgpakke B indeholder fag indenfor det naturvidenskabelige område. De to valgpakker udbydes ikke samtidigt (dvs. enten forårs eller efterårssemestret). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 3. Fag på kandidat niveau * Centralt fag 15 15 4. Centralt fag 30 5. Centralt fag (speciale) 30 Centralt fag ialt 75 Sidefag i idræt ialt 75 * 15 ECTS indenfor fagområdet IDRÆT vil blive udbudt på kandidatniveau. Kandidatstudieordningen er i 2014 under revision og ny studieordning træder i kraft E2015. Studieordningen for sidefag i idræt på kandidatniveau vil blive opdateret i E2015 på basis af denne.

3.2. Modulbeskrivelser Titel Projektmodul Neuro-mekaniske og didaktiske perspektiver på motorisk læring/ Neuromechanical and Didactical Aspects on Motor Learning Forudsætninger Mål Undervisningsform Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Viden skal have grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motorisk læring manifesterer sig i nervesystemet, herunder hvilke neuronale mekanismer samt hvilke dele af nervesystemet, der er involveret i de motoriske læringsprocesser. skal have en grundlæggende neurofysiologisk og biomekanisk viden om og kvalitativ forståelse af bevægelsers mekanik og motoriske styring. skal have en grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk viden om og forståelse af forskellige læringsstrategier relevante for motorisk læring. skal have en grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem nervesystemets funktion og effektiv motorisk læring Færdigheder skal kunne anvende læringsteoretisk og idrætsdidaktisk viden til at opstille forskellige typer af læringsforløb i forbindelse af motorisk læring af nye bevægelser. skal kunne anvende simple kvantitative metoder til at dokumentere progressionen i et motorisk læringsforløb. skal kunne vurdere effekten af motorisk læring både i en neuro-mekanisk kontekst samt i en læringsteoretisk / idrætsdidaktisk kontekst. Kompetencer skal selvstændigt kunne tilegne sig ny og avanceret læringsteoretisk/ idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden. skal kunne tilrettelægge og udføre undervisning indenfor idrættens praksisdiscipliner ud fra grundlæggende læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk viden og forståelse skal kunne rådgive på et læringsteoretisk / idrætsdidaktisk samt neuro-mekanisk grundlag i forbindelse med aktiviteter hvori der indgår motorisk læring. Projektet indledes med at hver projektgruppe i samarbejde med vejlederen skal vælge en relativt kompliceret bevægelsesfærdighed, som gruppens medlemmer enten selv skal lære eller som gruppens medlemmer træner med en udvalgt gruppe af personer. Projektet bør omfatte følgende emner afgrænset i forhold til den opstillede problemstilling: en karakteristik af den valgte bevægelsesfærdighed og dens koordination ud fra en biomekanisk og en neuro-motorisk synsvinkel dokumentation af de praktiske trænings- og læringsmetoder, der anvendes, samt en sammenligning med teoretiske læringsmodeller. En beskrivelse af læringsprocessen i relation til nerve-muskelskeletsystemets funktion Kvalitativ og/eller kvantitativ dokumentation af læringsforløbet ved hjælp af udvalgte parametre og eventuelt en evaluering af de basale motoriske egenskaber i relation til den individuelle læringsevne. Diskussion af de(n) valgte læringsmetode(r) samt eventuelle alternative indlæringsmetoder i relation til deres effektivitet. Prøveform Vurderingskriterier Mundtlig, intern prøve med udgangspunkt i projektrapporten og som angivet under projektprøver i eksamensordningen. Prøven vurderes efter 7-trinsskalaen. Er angivet i rammestudieordningen.

Titel Psykologi i teori og praksis (Vandaktiviteter)/ Psychology - Theory and Practice in Sports (Water Activities) Forudsætninger Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden: Vidensfeltet: De studerende skal have grundlæggende viden om samspillet mellem kroppen og de psykologiske processer formidling ift. bevægelsesudvikling i vandaktiviteter sensomotorik og feedback mentale elementer i udvalgte discipliner Forståelses og refleksionsfeltet: forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. forstå hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. forstå sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Færdigheder De studerende skal kunne: bevæge sig energi-økonomisk i vand. planlægge, gennemføre og evaluere personlige udviklingsforløb i vandaktiviteter. udarbejde og afvikle mentaltræningsøvelser med udgangspunkt i kognitiv teori. udarbejde og afvikle vandaktiviteter med baggrund i viden om sensomotorik. diskutere læringsteoretiske og psykologiske problemstillinger. reflektere over egne og andres psykologiske processer. reflektere over og forstå samspillet mellem bevægelsesudvikling og mentale processer. reflektere over hvordan et mentalt perspektiv kan inddrages i vandaktiviteter. reflektere over sammenhængen mellem sensomotorik og feedback Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer De studerende skal kunne: anvende udviklet viden og færdigheder indenfor vandaktiviteter i andre idrætskontekster. indgå i en hensigtsmæssig samarbejdsrelation omkring et udviklingsforløb. vurdere aktiviteter ud fra et psykologiske perspektiv perspektivere kognitive problemstillinger til andre idrætskontekster Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feedback og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået (B/IB). Er angivet i Rammestudieordningen

Titel Biomekanik I teori og praksis 2 (Boldspil/Biomekanik) Practice and Theory in Sports 2 (Ball Games/Biomechanics) Forudsætninger Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have grundlæggende viden om Karakteristika ved forskellige boldspil Grundlæggende tekniske elementer i udvalgte boldspil Grundlæggende taktiske elementer i udvalgte boldspil Mentale elementer i udvalgte boldspil Læringsteoretiske paradigmer Didaktik og fagdidaktik Færdigheder De studerende skal kunne Udføre grundlæggende tekniske og taktiske færdigheder indenfor udvalgte boldspil. Udarbejde boldspilsøvelser med udgangspunkt i forskellige læringsteoretiske tilgange Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i boldspil. Vælge hensigtsmæssige læringsteoretiske tilgange i forhold til den konkrete kontekst Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation Formidle konkrete læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper. Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende. Reflektere over egen læring Reflektere over og forstå boldspillenes særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange Reflektere over og forstå boldspillenes muligheder og begrænsninger i et didaktisk og fagdidaktisk perspektiv Kompetencer De studerende skal kunne: anvende udviklet viden og færdigheder indenfor boldspil i andre idrætskontekster. indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge tilegne sig ny viden og færdigheder i forløbets undervisning. Perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene Perspektivere læringsteorier til egen læring Undervisningsform Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feedback og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Prøveform Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Vurderingskriterier Er angivet i Rammestudieordningen

Titel Forudsætninger Mål Neurofysiologi i teori og praksis (Dans og gymnastik) Neurophysiology - Theory and Practice in Sports (Dance and Gymnastics) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Viden have en grundlæggende viden om og forståelse af det neuroanatomiske og neurofysiologiske grundlag for humane bevægelser specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes den neuromuskulære kontrol af humane bevægelser er organiseret specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse have en grundlæggende viden om og forståelse af de mekanismer der ligger til grund for motorisk indlæring og hukommelse specifik i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse have en grundlæggende viden om og forståelse af hvorledes motoriske og indlæringsmæssige forhold påvirkes af kognitiv og emotionel status specifikt i forhold til gymnastik, dans og kropsbeherskelse Færdigheder o Koble neurofysiologisk viden til teknikudvikling i gymnastik, dans og kropsbeherskelse o Anvende teori vedr.: (i) associativ hukommelse, (ii) det sensoriske og det motoriske system, (ii) læring og hukommelse i praksis i forbindelse med undervisning i dans og gymnastik. o Udføre tekniske elementer i gymnastik, dans og kropsbeherskelse i korrekt set ud fra neuro-motorisk perspektiv. o Udarbejde tekniske øvelser indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse med fokus på nervesystemets funktion o Vælge hensigtsmæssige neurofysiologiske tilgange i forhold til den konkrete situation indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse o Fungere selvstændigt og ansvarligt i forhold til at udvælge og benytte neurofysiologiske redskaber i konkrete gymnastik, dans og kropsbeherskelse kontekster o Formidle konkrete neurofysiologiske problemstillinger indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i relevante kontekster o Diskutere gymnastik, dans og kropsbeherskelse og neurofysiologiske aspekter af disse, med undervisere, medstuderende og andre relevante aktører Undervisningsform Kompetencer Forbedre læreprocesserne ved praktiske aktiviteter (dans og gymnastik) ved at anvende avanceret videnskabelig baggrund I forhold til associativ hukommelse, det sensoriske og det motoriske system samt læring og hukommelse. Anvende udviklet viden og færdigheder indenfor gymnastik, dans og kropsbeherskelse i et neurofysiologisk perspektiv, i andre idrætslige kontekster. Indgå i og tage ansvar for samarbejdsrelationer omkring undervisning, formidling og udvikling i idrætslige sammenhænge. Udvikle ny viden omkring beslægtede emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold. Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feed-back og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som

Prøveform Vurderingskriterier medier. Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Er angivet i Rammestudieordningen

Titel Formidling, læring og didaktik i idræt Teaching, Learning and Didactics in Sports and/or Physical Education Forudsætninger Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have viden om: Læringsteoretiske paradigmer og læringsteorier. Didaktisk teori og didaktiske modeller. Undervisningsprincipper og undervisningsmetoder. De studerende skal have forståelse for: Læringsteoretiske overvejelsers betydning for didaktiske valg. Potentialet i forskellige læringstilgange i forhold til læringsudbyttet. Forskellighed som et grundvilkår i forbindelse med undervisning og formidling. Færdigheder De studerende skal kunne: Analysere og vurdere idrætspraksis ud fra et læringsteoretisk perspektiv. Anvende læringsteori og didaktisk teori som redskaber i undervisnings og formidlingskontekster. Forberede, gennemføre og evaluere idrætspraksis. Forholde sig selvstændigt til, og reagere på skiftende omstændigheder i konkrete undervisningssituationer. Diskutere og formidle konkrete idrætsdidaktiske og læringsteoretiske problemstillinger i forhold til medstuderende, undervisere og andre relevante aktører. Indsamle, analysere og vurdere empiri ift. relevante teorier og metoder Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende tilegnet læringsteoretisk og didaktisk viden og færdigheder i andre idrætslige og ikke-idrætslige undervisnings og formidlingssammenhænge. Tage ansvar for, og indgå i samarbejdsrelationer omkring formidling og undervisning, baseret på læringsteoretiske og didaktiske overvejelser. Selvstændigt tilegne sig ny viden og færdigheder relateret til undervisning og formidling, igennem deltagelse i nye og ukendte aktiviteter. Undervisningsform Prøveform Vurderingkriterier Projektet omfatter 2 dele: 1. En praktisk teoretisk-teoretisk del, hvor projektgruppen gennemfører et undervisningsforløb i en specifik målgruppe, med udgangspunkt i en, på forhånd udarbejdet problemformulering. Undervisningsforløbet fungerer som projektets empiriindsamlingsdel, og vil have et omfang på 6 x 2 undervisningstimer. 2. En teoretisk del der omfatter en læringsteoretisk og didaktisk analyse af og refleksion over praksisforløbets design og gennemførsel, i forhold til projektets problemstilling. Den teoretiske del udmunder i en skriftlig projektopgave Projektrapporten forventes at forholde sig til semesterets tematiske kursusforløb, i et omfang der er relevant i forhold til projektets problemstilling. Der er til hver projektgruppe tilknyttet en didaktisk vejleder, som typisk vil være den ansvarlige underviser for praksisområdet der arbejdes indenfor i projektet. Desuden er tilknyttet en læringsteoretisk vejleder Mundtlig, ekstern prøve med udgangspunkt i projektrapporten Er angivet i Rammestudieordningen

Titel Psykologi og coaching i teori og praksis (Boldspil) Psychology and Coaching - Theory and Practice in Sports (Ball Games) Forudsætninger Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden Vidensfeltet: De studerende skal have grundlæggende viden om kulturpsykologi eksistentialistisk psykologi Reflektere over og forstå mulighederne for formidling af boldspil med forskellige psykologiske tematiseringer Reflektere over og forstå kulturs (identitet) betydning for udtryk i boldspil Coachingteori og dennes læringsteoretiske grundlag Reflektere over og forstå mulighederne i coaching som generelt kommunikationsredskab. Det kulturpsykologiske perspektivs muligheder for påvirkning af arbejdskrav i boldspil Coaching som læringsredskab i boldspil Reflektere over og forstå det kulturpsykologiske perspektivs generelle anvendelsespotentiale i boldspil Reflektere over og forstå forskellige coachingtilganges muligheder og begrænsninger ved anvendelse i boldspil. Færdigheder De studerende skal kunne Analysere empiri i et kulturpsykologisk perspektiv Analysere empirisk materiale med et eksistentialistisk perspektiv Udarbejde boldspilsundervisning med udgangspunkt i forskellige kulturanalyser Udføre tekniske og taktiske elementer indenfor udvalgte boldspil, med udgangspunkt i forskellige kulturtilgange til disse. Planlægge, gennemføre og evaluere komplekse undervisningsforløb i boldspil med et særligt psykologisk temaer. Anvende coaching som et læringsredskab i boldspil. Udarbejde boldspilsundervisning med særligt fokus på coaching som læringsredskab. Vurdere og udvælge hensigtsmæssige elementer i kulturpsykologien ift. at konstruere kulturtypiske boldspilsøvelser. Vurdere og udvælge hensigtsmæssige coachingtilgange ift. konkret kontekst og mål. Diskutere særlige psykologiske problemstillinger i relevante idrætslige kontekster. Formidle konkrete kulturpsykologiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper. Diskutere coaching som lærings- og kommunikationsredskab i relevante idrætslige kontekster. Formidle konkrete coaching-teoretiske problemstillinger indenfor boldspil til relevante målgrupper. Kompetencer De studerende skal kunne: anvende viden om og færdigheder ift. kulturpsykologiske og eksistentialistiske teorier i nye og komplekse idrætslige sammenhænge. Anvende viden om og færdigheder ift. coaching i nye og komplekse idrætslige sammenhænge.

Undervisningsform Prøveform Tage ansvar for initiativ til samarbejdsrelationer og indgå selvstændigt i disse med relevante aktører. Udvikle ny viden om beslægtede og andre relevante emner, med udgangspunkt i modulets faglige indhold. Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feedback og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper

Titel Læringsteori og didaktik i praktisk idræt (Atletik) Learning and Didactics - Theory and Practice in Sports (Athletics) Forudsætninger Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Mål Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden De studerende skal have Teoretisk viden og indgående forståelse mhp anvendelse af eksisterende læringsteorier Viden og forståelse af didaktiske modeller og deres anvendelsesmuligheder Viden og forståelse af hvordan en læringssituation optimeres i relation til læringsudbytte Viden om lærende idrætsorganisationer Reflektere over og forstå atletikkens særlige potentiale i forhold til forskellige læringstilgange Reflektere over og forstå atletikkens muligheder og begrænsninger i et alment og fagdidaktisk perspektiv. Færdigheder De studerende skal kunne Reflektere over egen læring set i et læringsteoretisk perspektiv Vurdere og forholde sig kritisk og reflekterende overfor de forskellige læringsteoretiske tilgange Udvælge, strukturere og anvende læringsfremmende metodikker (fx læringsstile og differentiering) Planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb i atletik Fungere selvstændigt i forhold til at tilpasse undervisning og øvelser til den konkrete dynamiske situation Diskutere læringsteoretiske og didaktiske problemstillinger med undervisere og medstuderende Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer De studerende skal kunne: Anvende, argumentere og implementere forskellige læringsfremmende tiltag i relation til specifikke idrætsdiscipliner Samarbejde med andre om at udvikle og optimere læringssituationer på såvel individ, gruppe og organisationsniveau. Indgå i samarbejdsrelationer omkring undervisning og formidling i idrætslige sammenhænge Kunne perspektivere læringsteorier til andre idrætsgrene Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feedback og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier. Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Er angivet i Rammestudieordningen

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Forudsætninger Mål Arbejds- og træningsfysiologi i teori og praksis 2 (Dans og gymnastik) Exercise Physiology - Theory and Practice - Sports 2 (Dance and Gymnastics) Undervisningen tager udgangspunkt i læringsmålene svarende til kurser og projektmoduler for en bachelor med sidefag i idræt. Læringsmål for studerende der gennemfører modulet: Viden de studerende har viden om praktiske værktøjer til at evaluere og forudsige fysisk kondition ved hjælp af anvendt test og brug af let tilgængelige parametre (fx Puls, tid, opfattelsen af indsatsen, etc.. den teoretiske del har til formål at tilvejebringe baggrundsviden for den praktiske del: Praktiske danse : konditionsdanse, pardanse stilarter såsom salsa, merengue, forro, zouk, fysisk grundtræning til musik osv. vil blive introduceret så de studerende kan vurdere puls og opfattelse af indsatsen i forbindelse med undervisningen. Gymnastik : Springgymnastik, trampolinspring, koordinationsøvelser, tempospring og spring i stortrampolin Færdigheder Studerende der har gennemført kurset skal kunne: udføre basale og avancerede tests til evaluering af humane bevægelse og præstation. udvikle danse og gymnastiske øvelser med hensyn til forskellige biomekaniske, neurofysiologiske og fysiologiske aspekter. beherske de videnskabelige metoder præsenteret på kurset til at evaluere VO2max, pulsfrekvens og anaerob effekt. Diskutere analyser af fysisk præstation med medstuderende og undervisere. Undervisningsform Prøveform Vurderingskriterier Kompetencer Studerende der har gennemført kurset skal kunne: anvende videnskabelig viden vedr. testning af human præstationsevne til at evaluere præstationer indenfor forskellige sportsaktiviteter. deltage i samarbejde vedr. Testning af human præstationsevne I elite- og non-elitemiljøer. perspektivere fordele og bagdele ved at bruge simple (f. eks. pulsfrekvens) eller højteknologiske (f.eks. VO2max) metoder ved evaluering af præstationsevne I forskellige miljøer. Kursets undervisningsform er overordnet en kombination mellem teori og praktik. Som konsekvens af dette, vil de konkrete undervisningsformer kunne bestå af: Teoretiske forelæsninger med øvelser og vejledning. Underviserstyrede praksisforløb el. workshops med tilknyttet evaluering, feedback og faglig refleksion fra/med undervisere. Undervisningsforløb gennemført af studerende i grupper, med brug af medstuderende som medier Eksamen afvikles som en intern mundtlig el. skriftlig prøve. Prøven indeholder praktiske idrætselementer og kan afvikles i grupper. Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt, godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 01.09.2014 henhold til Rammestudieordningen for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. 19

Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter, den er påbegyndt. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.7 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske. 5.8 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. 20