Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Relaterede dokumenter
It-etik en antologi om kommunikations- og informationsteknologiske emner i etisk belysning. Forfatterne og Aalborg Universitetsforlag, 2007

Undervisningsbeskrivelse

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Undervisningsbeskrivelse

Det etisk gode. Begreberne. Jonhard Jógvansson, stud. theol.

Pligtens nytte. Om de etiske aspekter ved selvkørende biler

TEKNIKKENS TIDSALDER FILOSOFIENS VENDING MOD TEKNOLOGIEN?

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Undervisningsbeskrivelse

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018

Effektundersøgelse organisation #2

MASTERAFHANDLING. Radiografikunsten The Art of Radiography

Etisk refleksion og handlingsetik

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER

ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for Ældre Sagen master 1

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Frivillig Eutanasi. 1. semesterprojekt hus 5, december Gruppe 28 v. vejleder Arne Thing Mortensen

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

-etik, dilemmaer og omsorg

Hvad er fremtiden for internettet?

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Undervisningsbeskrivelse

Videnscenter for Velfærdsledelse Netværksmøde d. 22. oktober 2013

Etik og argumentation

Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus kommune

Rollespil for konfirmander

Den sene Wittgenstein

Dansklærerens dag. Professionshøjskolen Absalon Pernille Hargbøl Madsen

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Alkoholdialog og motivation

Få mere selvværd i livet

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Vibeke Graven

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Udviklingssamtale førskolebarnet

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Undervisningsbeskrivelse

Pligt- og konsekvensetik i en kommunal kontekst

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Undervisningsbeskrivelse

Assertiv kommunikation (undersøgende og respekterende)

Skramloteket Det natur tekniske værksted for børn og unge i København. Norgesgade København S

Undervisningsbeskrivelse

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Hvordan kommer jeg videre med mit liv og får livskvalitet ind i min hverdag

Påstand: Et foster er ikke et menneske

velkommen Dag 3 omsorg og magt Maria Pedersen

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

Supervisoruddannelse på DFTI

Hospice et levende hus

Transkript:

Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1

Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2

Hvad er etik? 3

Moral Etik Værdier Studiet af moral Religiøse, nationale, humanistiske, osv. Situationer, principper og argumenter 4

Etik handler om... At leve det gode liv At udføre gode handlinger At påtage sig ansvar 5

To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik 6

To etiske teorier Konsekvensetik - Teleologisk etik, telos = formål - Det etisk rigtige eller forkerte bygger på handlingens konsekvenser Sindelagsetik - Deontologisk etik, deon = pligt - Det etisk rigtige eller forkerte afhænger af handlingens karakter. Den gode handling er god i sig selv 7

Konsekvensetik 8

Konsekvensetik Formel definition - Det etisk rigtige eller forkerte bygger på handlingens konsekvenser Utilitarisme - Mest kendte udgave af konsekvensetikken - Grundprincip: den gode handling er den, der giver størst mulig lykke til det størst mulige antal 9

Konsekvensetik Instrumentelle goder - De goder, der fører til andre goder - Eksempel: penge Intrinsiske goder - De goder, der er gode i sig selv - Eksempel: lykke 10

Konsekvensetik Hvad er lykke? - Behag? (hedonisme, hedone = lyst), kognitive glæder? - Eksempel: at ofre sig for en sag Utilitarisme i praksis - Handlinger skal bedømmes ud fra deres nytte (utility) - Lykke -kalkyle: I den konkrete situation skal man afveje alternativer 11

Konsekvensetik Regelutilitarisme - Man skal følge regler, der vil forøge den almene lykke - Eksempel: at sige sandheden Handlingsutilitarisme - Regler er kun tommelfingerregler - Eksempel: nogle gange er en løgn det rigtige 12

Konsekvensetik Kritik - Utilitarismen tillader handlinger, som vi intuitivt finder etisk forkerte - Eksempel: De manges lykke på bekostning af de fås lykke ( en slave for løverne ) Eventuelt modsvar - Regelutilitarisme: menneskeliv skal bevares - Handlingsutilitarisme: et menneskeliv er mere værd 13

Sindelagsetik 14

Sindelagsetik Formel definition - Det etisk rigtige eller forkerte afhænger af handlingens karakter. Den gode handling er god i sig selv Kants kritiske etik - Bedst kendte udgave af sindelagsetikken - Grundprincip: mennesket er i sig selv værdifuldt, og det er udelukkende fornuften, som er etikkens oprindelse, begrundelse og grænse 15

Sindelagsetik Kritik af konsekvensetik - Visse handlinger er altid forkerte uanset konsekvenserne - - Konsekvensetik er ren snusfornuft Vi skal være fornuftige ikke (nødvendigvis!) lykkelige 16

Sindelagsetik Det kategoriske imperativ - Vi skal kun handle efter de principper, som kan ophæves til almen lov - Eksempel: at stjæle. Kan at stjæle ophæves til almen lov? - - Nej, for i praksis vil ejendomsretten blive ophævet og dermed selve muligheden for at stjæle Konklusion: princippet er selvgendrivende 17

Sindelagsetik Den gode vilje - Den vilje, der er i overensstemmelse med det kategoriske imperativ Hvad med konsekvenserne? - Vi har ikke fuld kontrol over dem alligevel - ikke afgørende Hvad med følelserne? - At have det godt med at være et etisk menneske er fint, men det er ikke afgørende 18

19

Mary og Jodie-sagen Hvis der ikke gøres noget, så dør begge. En operation kan muligvis redde den ene. Hvad skal vi gøre? Hvilke utilitaristiske argumenter kan der være for de to muligheder? Hvilke forhold skal inddrages i vurderingen? 20

Teknologifilosofi 21

menneske verden menneske teknologi verden 22

Teknologirelationer Embodiment relation (menneske-teknologi) verden Hermeneutic relation menneske (teknologi - verden) Alterity relation menneske teknologi (verden) Background relation menneske (teknologi / verden) 23

24

Embodiment relation (menneske-teknologi) verden Teknologien er delvis transparent Teknologien er ikke perceptionens genstand Kroppen forlænges af teknologien 25

26

Hermenutic relation menneske (teknologi - verden) Teknologien er ikke transparent, men skal aflæses Teknologien er ikke perceptionens genstand Kroppen forlænges af teknologien 27

28

29

30

31

32

Alterity relation menneske teknologi (verden) Teknologien er perceptionens genstand Teknologien er en Anden og kan yde modstand eller være partner i en dialog 33

34

Background relation menneske (teknologi / verden) Teknologien er ikke perceptionens direkte genstand Teknologierne udgør en teknosfære 35

Galileo Galilei 1564-1642 36

Teknologier er nonneutrale Teknologierne transformerer perceptionen Visse aspekter forstærkes, mens andre reduceres Det reduktive skjuler sig i forstærkningen 37

38

En telefonsamtale Teknologien transformerer perceptionen i forhold til en samtale ansigt til ansigt Forstærket: Det kan lader sig gøre at kommunikere over store afstande Reduceret: En polysensorisk perception er blevet monosensorisk (auditiv), og stemmernes fylde er reduceret 39

Neckers terning 40

Teknologifilosofi menneske teknologi verden Alle tre led konstitueres af brugskonteksten Opgør med en substantivistiskessentialistisk forståelse af teknologien Teknologierne er multistabile og relationelle 41

Teknologifilosofi og -etik Teknologierne bidrager til den måde, hvorpå vi forstår verden (værktøjskasse hus) Teknologierne transformerer perceptionen Teknologierne forandrer det etiske handlerum 42

Spørgsmål til projektet 1. Hvordan er de etiske begreber og problemer relevante? 2. Hvilke teknologiforståelser anvendes direkte og indirekte? 3. Giv konkrete eksempler på relationer (menneske-teknologi-verden) 43