Støtte til udviklingsprojekter og udredninger erfaringer, vanskeligheder og perspektiver Hans Jørgen Limborg, TeamArbejdsliv Formand for Udvalget for Udvikling og Udredning (UUU) UUU: Marie Birk Jørgensen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lilli Kirkeskov, Socialmedicinsk Enhed, Frederiksberg hospital Kent Nielsen, Arbejdsmedicinsk klinik, Regionshospitalet, Herning Helge Søndergaard Hvid, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet
Oplægget: Hvad er udviklingsprojekter? Hvad er der kommet af ansøgninger og hvordan er det gået dem? Flere gode ansøgninger hvad er en god ansøgning? Mere udviklingsarbejde og flere projekter perspektiver
Udvikling og udredning hvad er det? Udvikling er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning, udredning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, strukturer, systemer eller tjenesteydelser. (AMFF-baseret på OECD) Udredning er systematisk belysning af en given problemstilling eller et vidensbehov, der oftest er affødt af et konkret og forholdsvis aktuelt vidensbehov i politiske, administrative eller andre praktiske sammenhænge. En udredning kan fx bygge på foreliggende forskning, anden litteratur, dokumentarisk materiale i øvrigt eller ny empiri. En udredning kan bl.a. dreje sig om indsamling af data, systematisering af viden, afklaring af opfattelser/synsvinkler på et område eller analyse af regler og strukturer inden for et felt. (AMFF)
Hvad er så ikke udvikling? Forskning. som er originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden og ny erkendelse forståelse. Ph.d.-studier Ren produktudvikling mhp. en snæver målgruppe Projekter der alene retter sig mod en enkelt virksomheds behov Afprøvning af en god idé eller et eksisterende koncept
Data om ansøgningerne til UUU
Ansøgninger og ansøgere til UUU Perioden sep. 2013 sep. 2014 (tre runder): i alt 43 ansøgninger Ca. 30% af alle ansøgninger til AMFF Typer af ansøgere: Universitetsinstitutter (7), NFA og Det Finske AM-Inst.: 21 ansøgninger Private rådgivere/forskere (3): 10 ansøgninger Virksomheder/kommuner/Hosp.afd. (5): 6 ansøgninger Arbejdsmedicinske klinikker (3): 5 ansøgninger Patientforening (1): 1 ansøgning
Indstillinger og afvisninger fra UUU i perioden fra 2011-2014 Ansøgningsrunde Antal ansøgninger Indstillet af UUU i % Bevilget af Det Strategisk Udvalg 2011-2 10 6 60 % 4 2012-2 15 5 33 % 3 2013-1 19 13 68 % 6 2013-2 15 7 47 % 7 2014-1 13 5 38 % 3 2014-2 15 8 53 % 5 I alt 87 44 28 I gennemsnit er 51 % af ansøgningerne blevet afvist af UUU I gennemsnit er 32 % af ansøgninger til UUU endt med at opnå støtte fra AMFF. Der er ingen gyldne normer, hvert projekt bedømmes i sig selv
Bevilgede projekter i perioden fra 2011-2014 Bevilget af Det Strategiske Udvalg (samlet antal projekter) Bevilget af Det Strategiske Udvalg (samlet beløb mio. kr.) Ansøgningsrunde UUUprojekter som andel af det samlede antal UUUprojekter som andel af den samlede bevilling 2011-2 12 23,3 33 % 21 % 2012-2* 13 27,5 23 % 19 % 2013-1 12 28,4 50 % 34 % 2013-2 19 26,7 37 % 29 % 2014-1 10 28,2 30 % 21 % 2014-2 13 30,5 38 % 26 % I alt 79 164,6 35 % 24 %
Fordeling af ansøgninger til UUU 2013 og 2014 efter tema Virkemidler PSYK Ulykker ASK udredninger MSB
Flere gode ansøgninger?
Vi så gerne flere gode ansøgninger Hvad har vi gjort? Vejledningen er forbedret Man kan nå at rette formelle fejl, hvis man ansøger i tide Vi gør mere ud af afslagene! Vi ønsker genansøgninger (betinget godkendelse ikke mulig) Vi ønsker at bidrage til en bredere diskussion om udviklingsprojekter også med internationale erfaringer
De givne retningslinjer for kvalitet mindstekravene Projektets design og metodiske kvalitet og originalitet den klare røde tråd Projektets praktiske relevans og innovative karakter Muligheden for generalisering af projektets resultater Fastholdelse og spredning gennem en god formidlingsplan Projektets økonomi, herunder projektets budget i relation til de forventede resultater. Projektets gennemførlighed (tidsplan, arbejdsstedets egnethed, herunder adgang til videnskabelig vejledning og faciliteter i øvrigt). Underskrevne aftaler med samarbejdspartnere, som er væsentlige for projektets gennemførelse. Ansøgers og evt. øvrige projektdeltageres faglige kvalifikationer i forhold til projektet. Relevant evaluering af fremdrift, virkning og målopfyldelse
Hvornår begejstres vi? Når ansøgninger: Tager fat i et relevant problem eller et udækket behov Tager udgangspunkt eksisterende solid viden, men ikke anvendt viden Projektet er innovativt og nytænkende ift. metode, problemstilling, intervention og løsninger Projektet er forankret i målgruppen og inddrager relevante aktører Når formål, succeskriterier og slutprodukt er veldefinerede Når design, metoder, teoretisk grundlag og evaluering er velbeskrevne, med en tydelig rød tråd, har flere vinkler og er troværdige
Hvad vil vi gerne se mere af? En større mangfoldighed af metoder og forskningsstrategier Flere aktører fra praksis (virksomheder, ngo er, praktikere) aktivt involveret i ansøgninger og projekter. Mere inspiration fra udlandet: Interactive research S: 20 mio. til at finde ud af hvad der er evidensbaseret rådgivning S: Samfinansiering med forsikringskassen om TTA-indsatser UK: What works? and Why? Realistic Evaluation
Udfordringerne Støtte ansøgere der har svært ved det! projekterne med den gode ide og åbnelys nytte værdi - men med svagt design. Mere dialog med de store ansøgersteder Motivere virksomheder, ngo er m.fl. til at tænke udviklingsprojekter og søge samarbejde med forskere Vurdering af styrken og kvaliteten af kvalitative metoder, innovationsprocesser og interventionsforløb Brugbarhed, holdbarhed og spredning vurderet på lige fod med evidens og effekt Vurdere kvalitet af metoder til udbredelse af resultaterne Vurdering af styrken af relationer til brugerfeltet og til mellemmændene Vurdere kvaliteten af evalueringer
Perspektiver Profilere udvikling ift. forskning: Forskningen søger mod større forskningsprogrammer, gerne som del af EU-projekter, Udviklingsprojekterne bør søge mod: Kortere indsatstid Hurtigere omsætning af resultater Tæt samarbejde mellem forskere/udviklere og aftagerne, brugerne og de andre udviklere Mere udbredt tværfaglig vidensdeling Bedre proces-/virkningsevaluering
Tak for opmærksomheden hjl@teamarbejdsliv.dk