Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP



Relaterede dokumenter
Aktuelle udfordringer for en innovativ inkluderende praksis

TEGN PÅ DELTAGELSE I FÆLLESSKABER

Ansøgning om midler til inklusionsudvikling på Skolen på Duevej

TEGN PÅ DELTAGELSE I FÆLLESSKABER. -Evalueringsmodeller til dokumentation af progression og effekt af specialundervisning i inkluderende sammenhænge.

Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

Om dagens tema: Billedligt talt. NATIONALT VIDENCENTER FOR INKLUSION OG EKSKLUSION / / NATIONAL CENTRE FOR INCLUSIVE PRACTICE

5 min Tanker om tanker repetition fra sidste lektion og lidt nyt dialog med eleverne

Uge 5 22 Pædagogisk Praksis UNDERVISNINGSPLAN UPP F14

Inklusion og. Praksisfortællinger. Morten S. Knudsen 1

Læringsmål. Materialer

dig selv og dine klassekammerater

Bilag 2 1. Observationsdag

Kl : Workshop session 1; Tema 4

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Stærke børnefællesskaber om trivsel og læring for alle børn Workshop 8a:Elevers rolle i det inkluderende skolemiljø

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION OG EKSKLUSION

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

Fælles indsatsområder

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Tusnelda. Marie Kongsted Møller.

LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Alkoholdialog og motivation

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

At tænke med øjnene 1. del

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Inklusion en introduktion til en måde at tænke på

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

Tema Læring: Bevidsthed om egen reaktion et undervisningsforløb

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer:

Inklusion på Skibet Skole

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

Trivselsundersøgelse 2014 for 0.klasse: 6 elever

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

På begge møder udfoldede der sig en livlig debat vedr. punkter fra dagsordenen som eks.:

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Manuskript Den Første Kærlighed 7. marts Filmmanuskript. Tegn. af Hannibal V. Glaser. s. 1

Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

Hvordan bliver en læringshistorie til?

ALLERØD KOMMUNE INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

FLERFAGLIGT SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPECIAL- OG ALMENPÆDAGOGIK LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN: AARHUS UNIVERSITET

Nærvær og relationer med børn og unge

Hvis uddannelse er eneste vej frem?

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Forældresamarbejde. Den 23. januar 2014

Trivselsplan Nordbyskolen Trivselsplan

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense

Inklusionsarbejdet på voksen- og børne- og ungeområdet

Procesværktøj om trivsel

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Anette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse

BØRNEMØDER. n INTRODUKTION. Eksemplet er beskrevet på baggrund af erfaringer fra AKT-vejleder Pernille Schlosser på Skolen ved Søerne i København.

Manus navn... Et manuskript af. 8CDE Antvorskov Skole

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Case Specialiseringsmodulet Ungdomsuddannelser

TIL GENNEMSYN. Indhold

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

Samarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen

HENRIK (<- arbejdstitel) HENRIK, en homoseksuel dreng på 17 år med store kunstige briller

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Du er klog som en bog, Sofie!

Lærernes stemme mangler i skolediskussionen

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

Papirsklip. Written By. Malthe Elgaard

Læringsmål. Materialer

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

Børn skal favnes i fællesskab

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Inkluderende forældresamarbejde en refleksionsmodel

Det er MIT bibliotek!

Læringsmål. Materialer

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Transkript:

Aalborg den 4/10 2012 WORK SHOP Indikatorer for inklusion. Kursus nr. 2389 Ved Christian Quvang Workshoppen vil vise, hvordan vi i NVIE (Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion) arbejder med inklusion og indikatorer ved anvendelse af SIPA eller Social Inkluderende Praksis Analyse. Et bidrag til en professionsdiskurs. Med udgangspunkt i vores mange undersøgelser er vi i NVIE til stadighed i gang med at udvikle analyseredskaber til professionerne. Dette gør vi ud fra den antagelse, at arbejdet med inklusion altid er situeret og dermed relateret til tid og sted og konkrete menneskers overvejelser og beslutninger omkring inklusion. SIPA er således IKKE en metode, men en åben matrix bestående af en række simple spørgsmål, der muliggør, at de involverede i beslutninger omkring inklusion kan blive opmærksomme på væsentlige eksklusions indikatorer og relevante dilemmaer og handlemuligheder.

OPLÆG; SIPA analysen og praksisfortællinger SIPA eller Socialt Inkluderende Praksis Analyse. Introduktion Denne simple spørgeguide eller matix til afdækning af inklusions og eksklusions processer er baseret på SIP analysen udviklet i samarbejdet omkring NVIE s Københavnerprojekt Hovedforfatter er Carsten Pedersen bistået af John Willumsen, Line Host og Christian Quvang.

SIPA; de 6 spørgsmål Hvordan skabes udsatte positioner? Hvad giver adgang til deltagelse? Hvilke dilemmaer befinder lærere og pædagoger sig i? Hvilke pædagogiske og organisatoriske handlingsalternativer findes der? Hvem skal inddrages i tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af inklusions indsatsen? Hvad giver arbejdet med dette inklusionsdilemma anledning til at forandre som grundlags - og udviklingsvilkår i omgivelserne?

SIPA domæner De seks spørgsmål vedrører følgende felter: Udsatte positioner; Et magtanalytisk perspektiv Deltagelse; Et kulturanalytisk og praksisfællesskabs perspektiv Dilemmaer; Et analytisk og didaktisk dilemma perspektiv Handlingsalternativer; Et innovationsperspektiv Inddragelse; Et demokratisk anerkendende og empowerment perspektiv Forandring; Et kritisk, ansvarligt og professionskompetence perspektiv

Praksisfortælling: Aytan en udsat elev i 9. klasse 9.klasse har dansk, det er 1.lektion. Det har ringet for 15 minutter siden, og eleverne arbejder med en opgave til eksamensforberedelse. Det banker på døren. Aytan kommer ind - ser sig omkring, og da læreren løfter øjenbrynet, siger han: Undskyld jeg kommer for sent! På vej til sin plads i klassen (første bord i vinduesrækken) går Aytan forbi Salim, klapper i hånden og småsnakker, herefter forbi Arben, igen håndklap og småsnak. Han når sin plads, sætter sig og får udleveret opgaven. Der er stadig småsnak nederst i klassen mellem Arben og Salim. Læreren beder eleverne om at koncentrere sig. Aytan spørger, om han må låne en blyant. Han havde ingen taske med sig, da han kom. Han får en blyant. Lidt efter rejser han sig og går hen og spidser blyanten. Ertem, der også sidder forrest, men i dørrækken, ser interesseret på, og der kommunikeres med fagter. På vej tilbage går Aytan forbi et par andre kammerater, som der skubbes lidt til, en bog ryger på gulvet.

fortsat Aytan Da han har sat sig, vender han sig om, skubber lidt til de papirer, der ligger på bordet bagved. Han får øjenkontakt med Arben, der sidder 3 borde bag ham. De kommer begge med et par bemærkninger og laver nogle fagter. Læreren beder dem begge om at koncentrere sig. Efter et minut går Aytan ned bagest i klassen for at hente noget på sin hylde til opgaven. Salim og Arban rejser sig og skal også hente noget på hylden. De har tilsyneladende svært ved at finde det, de leder efter, skubber til hinanden. Aytan får øjenkontakt med Ertem, der også rejser sig for at hente noget. Læreren beder alle drenge gå på plads og lave deres opgave. Det tager lidt tid, før de får skubbet og snakket sig færdige. Aytan arbejder på opgaven og har nu nået 2 linjer. Han rejser sig for at hente noget i sin taske, som viser sig at ligge bagest i klassen. Igen snak og fjolleri med de to kammerater bagest i klassen. Aytan bliver bedt om at tage tasken med til eget bord. Aytan arbejder har nu nået 4 linjer. Vender sig igen om øjenkontakt med de to bagest i klassen. Disse er ret ukoncentrerede og får ikke lavet meget.

Slut Læreren går rundt for at se, hvor langt eleverne er nået. Aytan rejser sig for at gå hen og spidser blyant. Lærer bemærker dette. Han svarer: Den knækkede. Tiden er nu gået, og en elev skal fremlægge. Læreren spørger ud i klassen: Hvem har lyst til at forsøge sig? Ingen melder sig. - Er der nogen, der ikke er blevet færdige til fremlæggelse? To melder sig ikke Aytan. Læreren vælger Aytan til fremlæggelsen. Det går ikke så godt. Læreren forsøger med hjælpespørgsmål, men teksten er helt klart ikke gennemlæst. Læreren påpeger, at det måske havde været en god idé at koncentrere sig lidt mere og få skrevet noter i stedet for at fare rundt i klassen og forstyrre kammeraterne. Aytan bliver meget fornærmet: Jeg har overhovedet ikke sagt noget! Hvorfor siger du det altid til mig? Alle de andre snakkede også!

Opgave i Workshoppen Gennemfør SIPA analysen Kommenter SIPA analysen og dens anvendelsesmuligheder