Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Relaterede dokumenter
Bedre overlevelse blandt pattegrisene

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

SEGES P/S seges.dk HVAD SKAL DU HØRE OM? TOTAL PATTEGRISEDØDELIGHED. Registrering døde pattegrise. Eksempel 2 Registrering døde pattegrise

KULDUDJÆVNING OG HÅNDTERING AF DE SMÅ PATTEGRISE

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Farestaldskursus for PattegriseLIV Model I

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Pattegrisedødelighed i DK

PROGRAM Erfaringer og resultater fra projektet Sæt turbo på splitmalkningen

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Viden, værdi og samspil

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder

HVAD HAR VI ERFARET I PATTEGRISELIV

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

IUGR og andre svagfødte grise

Spædgrisediarré. Årsag & håndtering. v/ Seniorprojektleder Thomas Ladegaard Jensen og Dyrlæge Hanne Kongsted

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

GOD FARING OG GODT I GANG

SEGES P/S seges.dk MÅLSÆTNINGEN ER KLAR HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE? HVAD KARAKTERISERER OVERORDNET DE BEDSTE?

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

Hvad kan vi gøre ved det?

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

Hvornår og hvorfor skal jeg

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Farestalden og soen omkring faring. Ved dyrlægerne Mia Qvist Pawlowski og Ann Kirstine Ballebye Lind

Det nye fodringskoncept Belønnet med sølvmedalje på Euro Tier - messen 2010

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

Farestier til løse søer

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Reduktion af dødelighed

FLERE PATTEGRISE SKAL OVERLEVE

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

Soens produktion af råmælk og mælk

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Input fra workshops Styr på soholdet

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

Test af Biomin 4LAC PLUS til lakterende søer Kan vi forbedre kuldresultaterne via tilskudsfodring? Årsmøde 2017 Anders B.

SWAP vers.2 forskningsresultater, MMF-projekt og erfaringer

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Småtingene gør forskellen Thomas kristoffersen. 37 grise pr. årsso. Fokus på optimale løsninger

HVAD ER FÆLLES FOR DE BEDSTE?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

NEDSÆT ANTAL DØDFØDTE GRISE VIA FODRINGEN FORSKNING OG PRAKSIS

Er der brug for søer med ny genetik i dansk økologisk svineproduktion?

SENESTE NYT OM SOFODRING

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE

Workshop Faresti med so i boks

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

MÆLKEKOPPER HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

Farestien til 15 og 20 grise

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

DER ER OFTE ÉN PATTEGRIS, SOM IKKE DIER DE FØRSTE DAGE AF DIEGIVNINGEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Hvordan hjælper vi soen med at. passe flere grise? Marie Louise Madelung Pedersen. Årsmøde i Vet Team d. 20. november 2018

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Få det bedste ud af faremarken. v. Merete Studnitz, VFL & Helle Pelant Lahrmann, VSP

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

Smertebehandling til store og små

- så den kan passe 15 grise

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Transkript:

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver, Senest i 2020 Totaldødelighed før fravænning 24 % 20 % Totaldødelighed Døde i dieperioden i % af levendefødte Dødfødte i % af totalfødte Giver mulighed for sammenligning på tværs af forskellig kuldstørrelse Landsgennemsnit 2011 Totaldødelighed Døde i dieperioden i % af levendefødte Dødfødte i % af totalfødte Giver mulighed for sammenligning på tværs af forskellig kuldstørrelse Totalfødte: Dødfødte: Døde i dieperiode: 12,4 % 1,8 dødfødte pr. kuld + 14,8 levendefødte pr. kuld 16,6 totalfødte pr. kuld 1,8 16,6,8 % af totalfødte Totaldødelighed: Totalfødte Fravænnede pr. kuld 0 Totalfødte 16,6 12,7 0 23,5 % 16,6 1

Hvad så i 2020?? Regne regne regne Avlsfremgang 18 totalfødte 2 tal at skrue på Dødfødte Døde i dieperioden Hvad så i 2020 Der er store forskelle! Hvis der fortsat er,8 % dødfødte af totalfødte,6 12,4 % døde døde i i dieperioden dieperioden Hvis 12 % døde i dieperioden 9,8 % dødfødte % dødfødte af totalfødte af totalfødte % Dødfødte af totalfødte 20 18 16 14 12 8 6 4 2 Besætninger i DK 0 0 5 15 20 25 30 35 % Døde i diegivningen 2

Dødfødte grise Resultater Hvordan kan vi undgå denne situation? 15 14 13 Dødfødte i pct. af totalfødte 15 14 13 12 12 11 11 Hav en klar strategi for overvågning og fødselshjælp! 9 9 8 8 7 7 6 6 Implementering Normal arbejdstid Ekstra arbejde Før Fase 1 Fase 2 Fase 3 Tilsyn med søerne Overvågning og rettidig indgriben! Foto: Jens Tønnesen 3

Antal grise Oversigt dødsårsager 90 80 70 60 50 40 30 Dag 0-3 efter faring Afstemning Hvor er det største potentiale i jeres stald? 1. Reducere antallet af dødfødte 2. Reducere antallet af pattegrise, der dør i dieperioden 20 0 Klemt Klemt og sult Sult Sult og Klemt, sult svagfødt og svagfødt Sult og andet Klemt og svagfødt Klemt og andet Dødelighed er IKKE tilfældig Alle grønne grise overlevede Ig 12t (mg/ml) 0 90 80 70 60 50 40 30 20 0 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 Vægt/kg 4

Overlevelsen har en årsag Disse grise overlever Vægt over 2 kg (1. kuld over 1,6 kg) Den største i kuldet klarer sig altid Avl for tungere grise er ikke løsningen Højt indtag af råmælk Ekstra råmælk virker ikke Effekten skyldes, at nogle grise har ild i røven Døden har også en årsag Disse grise er i risiko for at dø Den mindste gris ved konkurrence Den kolde gris Den sultne gris Grisen hos den syge so Flyt svage grise til yveret Fødselsvægt og dødelighed 0 90 Tørret af og flyttet Efterladt bag soen Flyttet til yveret % døde 80 70 60 50 40 30 20 1.200 grise. Musse, 2006 0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 Fødselsvægt, kg 5

Fokuser på den rigtige gris Pattegrisedødelighed 0 % døde 90 80 70 60 50 40 < 1 kg: % x 41 % = 4,1 % 1 kg 1,4 kg: 44 % x 14 % = 6,2 % 1,4 kg 1,9 kg: 37 % x 4 % = 1,5 % >= 2 kg: 9 % x 3 % = 0,3 % 12,1 % Dødelighed 40 35 30 25 20 15 11 grise 13 grise 15 grise 30 20 5 0 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 2 2,1 2,2 2,3 2,4 2,5 Fødselsvægt, kg 0 0,7-1,0 1,1-1,5 1,6-2,0 2,1-2,6 Fødselsvægt Energiforbrug hos varme og kolde grise Energiforbrug hos varme og kolde grise Ved fødsel Varmt Ved fødsel Varmt Køligt Efter 24 timers faste Efter 24 timers faste Efter 24 timers faste Plasmaglucose (mmol/l) Sukker i blodet 5,3 5,2 Plasmaglucose (mmol/l) Sukker i blodet 5,3 5,2 0,8 Leverglycogen (umol/kg) Sukker i leveren 470 280 Leverglycogen (umol/kg) Sukker i leveren 470 280 50 Muskelglycogen (umol/kg) Sukker i muskler 400 330 Muskelglycogen (umol/kg) Sukker i muskler 400 330 20 Fletcher 1992 Fletcher 1992 6

Temperaturtab og fødselsvægt 0-0,5-1 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 2,2 Farefeber Symptomer Lav mælkeydelse Manglende appetit Yverbetændelse Flåd Temperaturtab -1,5-2 -2,5-3 -3,5-4 -4,5 Fødselsvægt Betydning Velfærd Højere dødelighed Dårligere tilvækst Behandling Antibiotika Smertestillende Vand Overvej et tæskehold Konklusion Hold fokus på de små grise (600-900 g) De må ikke blive kolde Lægges til en mindsteamme Max. 12 grise efter kuldudjævning Hold øje med de pæne grise (1-1,5 kg) 14 grise i kuldet Håndteres hver dag men lad være med at sortere alle grisene op efter størrelse Det giver mange flytninger, stress og smitte Måske slås ens grise mere Afstemning Hvilke af disse tiltag er vigtigst for dig? 1. Mindste-ammer til grise <1kg 2. Nærmiljø til nyfødte grise! 3. Behandling af søer med farefeber 7

Disposition Det har jeg i værktøjskassen! Af cand.agro. Kristian Juul Mikkelsen kjm@srvest.dk Tlf. 2031 5768 Hvordan implementerer vi Flemmings resultater i praksis? Størrelsen på grisen Kolde pattegrise Gulvvarme, varmelamper, div. huledesign Brug tiden korrekt Brug af diverse tryllestøv Har det effekt? Hvad koster det? Størrelsen på grisen Under 1,5 kg skal i fokus Størrelsen på grisen Er alle enige om, hvor stor en gris på 600 g er? <600 g: Lav en vurdering - er den ekstra gris tiden værd? Brug tiden korrekt Det kan hurtigt blive en dyr gris 8

Størrelsen på grisen Grise, der vejer under 600 g (1 % af grisene) De overlever ikke Grise mellem 600 g og 900 g ( % af grisene) 12 grise hos mindsteamme Størrelsen på grisen Giv den lille gris de optimale betingelser 600-900 g Soen skal passe grisene Supplement med energi? 1. prioritet - somælk 2. prioritet - somælk 3. prioritet - ko-råmælk eller lignende Afstemning Hulemiljø - hvor går det typisk galt? Hvor er det største problem med hulemiljø i jeres stald? 1. Mangelfuld eller ingen overdækning 2. Mangelfuld eller ingen gulvvarme 3. Træk 4. Intet hul til varmelampe (åben overdækning) 5. 0 % i orden For varmt For koldt 9

Hulemiljø Temperaturstrategi - udgangspunktet skal være i orden Sektioneret, delvis spaltegulv Kontinuerligt drevet Faring -> dag 4 Dag 4 -> 14 Dag 14 -> fravænning 20 22 C Gradvist ned 17 18 C 19 20 C Fuldspaltegulv 22 23 C Gradvist ned 20 C Hulemiljø Hulemiljø Brugbart værktøj Guide

Hulemiljø Hulemiljø Gulvvarme og gummimåtte er no go! Duften af stegt bacon dur desværre ikke her! Manglende overdækning Hundehulsplader: + 2-3 grader Hundehulsplader Hulemiljø Hæver huletemperaturen med 2-3 grader De skjulte fælder OBS: CO 2 Anbefalet, maks. Arbejdstilsynet, maks. Målte værdier CO 2 3.000 ppm 5.000 ppm 3.600 4.000 ppm Frem- & returløb Cirkulationspumpen (differenstemp. 2-3 grader) Isolerede varmerør under hulerne Efterisolér kolde ydermure Tørre stier - våde gulve er 5- grader koldere 11

Hulemiljø Hulemiljø Kig på grisen!!! Der er penge i en god strategi Overreagér ikke pga. et enkelt kuld med problemer Afstemning Hvad er den første arbejdsrutine om morgenen på store faringsdage? 1. Fodre søer 2. Lukke grise i hulerne 3. Kuldudjævning 4. Fødselshjælp 5. Behandling af syge søer 6. Piller næse Prioritér arbejdsgangen i stalden Overvej arbejdsgangen i stalden Arbejdskraft + ressourcer Gøres tingene i den mest hensigtsmæssige rækkefølge? Tilsyn med søerne + fødselshjælp Kuldudjævning ved afsluttede kuld Hvem flyttes hvorhen? Færdig til middag Splitmalkning gør det rigtigt, hvis det skal gøres 12

Splitmalkning Luk grisene inde lige før morgenfodringen Luk de mindste (-12) ud til soen Få kuldudjævnet i tide Hvilke kan kuldudjævnes hvornår? Ved aftenrunden mærkes nyfødte grise op 45 min. efter lukkes resten ud Glem ikke de store indespærrede grise Næste morgen kan de udjævnes Bedre plads ved yveret til de sidstfødte Mindsteamme Sørg for at få samlet de mindste grise ved en egnet so Hvad er et godt yver? Afstemning Hvor mange grise får ekstra mælk i jeres besætning? 1. Ca. 0 % 2. Ca. 75 % 3. Ca. 50 % 4. Ca. 25% 5. Ingen 13

Mælkesupplement / tilskud Anvendes i stigende grad Piglet Saver, Nuklospray, Pig-up, Grisat, Faramat, Elitemilk Pigi, yoghurt Lav en vurdering af produktet Højere fravænningsvægt? Lavere dødelighed? Færre efternølere / opsamlingsgrise? Økonomi - eksempel Produkt koster 6,5 kr. pr. liter Der anvendes 14 liter pr. kuld Anvendes det konsekvent ved alle kuld En besætning med 500 søer: 1.000 kr. pr. år Hertil lægges ekstra arbejdstid Økonomi - fortsat Svarer til at redde 478 pattegrise eller redde 0,4 gris pr. kuld Alternativt er en hævet fravænningsvægt (500 g) Budskab: Slå en streg i sandet og kontroller om det virker efter hensigten! Forsøj Grund til skepsis ifh. hygiejne? Antal coliforme bakterier pr. ml Kl. 8 Kl. 11 Kl. 14.30 Næste morgen Sti 1 8.000 400.000 430.000 Massiv Sti 2 9.000 62.000 90.000 - Tilbyd kun dine grise noget, du selv vil spise! Husk soen! 14

Opsamling Reduktion af dødfødte kræver opsyn med faringerne! Brug tiden rigtigt - på de rigtige grise! Få grisene op under varmelampen - kulde slår dem ihjel! Sørg for, at der er et ordentligt hulemiljø til pattegrisene! Rettidig kuldudjævning kan (til tider) erstatte splitmalkning! Brug diverse erstatningsprodukter med omtanke! Afstemning Hvad vil du gøre, når du kommer hjem? 1. Mere opsyn med faringerne for at reducere dødfødte! 2. Bruge tiden rigtigt - på de rigtige grise! 3. Få grisene op under varmelampen! 4. Sørg for et ordentligt hulemiljø til pattegrisene! 5. Sætte fokus på kuldudjævning fremfor splitmalkning! 6. Genoverveje brugen af erstatningsprodukter! Tak for opmærksomheden! Er der spørgsmål? 15