Biomedicin - er fremtiden sikret for dyrlæger?

VETERINÆRUDDANNELSE Biomedicin - er fremtiden sikret for dyrlæger? Den nye veterinæruddannelse byder på fem forskellige faglige differentieringer. En af disse differentieringer er inden for biomedicin. Denne artikel handler om en dyrlægestuderendes, flere dyrlægers og medicinalbranchens opfattelse af en gammel medicinsk uddannelse på vej ind i en højteknologisk fremtid [ Kristian Viekilde 1 og Anders Permin 2 ] 1 Stud.med.vet. og freelancejournalist 2 Dyrlæge, ph.d. og freelancejournalist selvstændig dyreforsøgs-tilladelse, giver en bred introduktion til arbejdet med levende forsøgsdyr. Mikrobiel-, parasitærog klinisk patologisk diagnostik giver både praktisk håndelag og teoretisk forståelse for moderne diagnostiske metoder. Viden om forsøgsplanlægning og ri- sikovurdering skal give en baggrund for korrekt udførelse af forsøg og afprøvninger. På det sidste modul forsøges det hele sat ind i en sammenhæng omkring udvikling af lægemidler og vacciner, induktion af eksperimental-patologiske dyre- og cellemodeller, ligesom kursus i (fortsættes side 8) Den 1. februar 2006 startede det første hold studerende på en den nye differentiering i biomedicin på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Der er afsat 35 pladser til de i alt 180 studerende svarende til knap 20 %. Dimensioneringen er sat ud fra et samfundsmæssigt skøn for veterinære kandidater med en biomedicinsk specialisering blandt andet bygget på prognoser fra Den Danske Dyrlægeforening, KVL og amtsrådsforeningen. Det er det nyoprettede Implementeringsudvalg, der har stået fadder til den nye studieordning med de fem omtalte differentieringer. For at få et så korrekt indblik i denne nye form for veterinærmedicinsk specialisering har vi talt med den veterinære studieleder på KVL, professor Asger Lundorff Jensen. På hvilke punkter adskiller denne differentiering sig fra den gamle studieplan fra 1998? - Den studerende får bl.a. et bredere og bedre kendskab til emner såsom genomkundskab og bioimaging, der giver et avanceret kendskab til molekylærbiologien og anvendelige metoder til at visualisere normalbiologiske og patobiologiske funktioner på cellulært niveau. Det store forsøgsdyrskursus, der opfylder Justitsministeriets krav til ansøgere om Grundvidenskabelige kompetencer Modul 1 (obligatorisk) Viden om pro- og eukaryotgenomer, samt metoder til at analysere genomer. Viden om bioimaging. Modul 2 a Forståelse af moderne metoder og principper inden for mikrobiel, parasitær og klinisk patologisk diagnostik. Modul 2 b. Forståelse af grundlæggende principper i den biomedicinske forskning og af anvendelse af såvel dyr, som in vitro metoder til forskning og produktudvikling. Kendskab til generelle statistiske love, principper, metoder, begreber og udtryk til planlægning af eksperimentelt arbejde. Kendskab til inferensmetoder. Kendskab til risikoanalyse. Kompetencer rettet mod teknologi og produktion. Modul 1 (obligatorisk) Kendskab til genomanalyse og bioimaging. Modul 2 a. Forståelse af moderne metoder og principper inden for mikrobiel, parasitær og klinisk patologisk diagnostik. Modul 2 b. Forståelse af principper og metoder i den biomedicinske forskning og af anvendelse af dyr og in vitro metoder. Anvendelse af statistiske beregnings- og inferensmetoder, herunder planlægning af eksperimentelt arbejde. Kompetencer inden for etik og værdier. Modul 1 (obligatorisk) Reflektere over anvendelsesmulighederne ved molekylær genetiske metoder og bioimaging analyse. Modul 2 a. Kan diskutere resultater af ovenstående metoder og principper. Kan diskutere krav til kvalitetssikring af metoder med sigte på senere Modul 2 b. anvendelse i diagnostiske laboratorier. Kan diskutere anvendelsen af såvel dyr som in vitro metoder til forskning og produktudvikling. De tre tabeller viser, hvad man skal uddannes inden for i relation til differentieringen i biomedicin. Læring målene er opdelt i tre moduler fordelt over tre hovedgrupper hhv. grundvidenskab, teknologi og produktion samt etik og værdier. Kilde: Studiehåndbog 2005-06. Udgiver: Studieforvaltningen, KVL, 2005. Modul 1 ligger på 4. år blok 3-4 (svarende til det gamle 8. semester) og Modul 2 ligger på 5. år blok 3-4 (svarende til det gamle 10. semester) 6 Dansk Veterinærtidsskrift 2006 1. marts Nummer 5 Årgang 89

Jeg håber at blive klædt godt på til en fremtid i biotekindustrien eller et job i klinisk praksis, siger stud.med.vet. Louise F.S. Lauritsen, som har valgt den helt nye differentiering i biomedicin på veterinærstudies overbygning. (Foto: Kristian Viekilde). Forskervinklen tiltrækker Veterinærstuderende Louise F.S. Lauritsen har valgt den biomedicinske differentiering. Vi mødte hende, før det hele gik løs til en snak om ambitioner, muligheder og udfordringer. Hvorfor vælger du den biomedicinske profil? - Jeg vælger først og fremmest biomedicin, fordi man her får det Det store forsøgsdyrskursus, hvilket er en nødvendighed, hvis man vil lave selv simple forsøg eller eksperimentere med dyr, eksempelvis i sit speciale. - Da jeg påbegyndte veterinærstudiet, ville jeg egentlig være smådyrsdyrlæge. Det kan da godt være, at jeg stadig vil det på et tidspunkt; men det er jo således, at alle får den samme autorisation, og man er ikke nødvendigvis ringere stillet end andre med en mere målrettet differentiering. Arbejdstiderne taler helt klart for en fremtid i medicinalbranchen, men det er også den spændende og udfordrende udvikling, man bliver en del af, der tiltaler mig. Men som sagt har jeg ikke helt bestemt mig. Har du indtryk af, om det er for specialiseret? Man kan altid skrive speciale i noget andet - det er man i sin gode ret til. Så er man tvangsflyttet over på en anden differentiering end det, man havde valgt som første prioritet, har man en mulighed for at trække sin uddannelse i sin oprindelige retning. Jeg kan måske godt frygte, at det bliver lidt for teoretisk, men omvendt ved jeg det jo ikke endnu, og jeg regner da med at blive glædelig overrasket; om det bliver for specialiseret det tror jeg ikke! Det er forskervinkelen, der især tiltrækker Louise. Håbet om at få en dagligdag, der er mere udviklingsorienteret end almindelige dyrlægers arbejde. Men hvordan ser hun på konkurrencen fra en anden af KVL s mange uddannelser, nemlig bioteknologiuddannelsen? - Jeg går og tror, at de er mere procesorienteret, biotekkerne. Og der er nok også en tendens til, at de er mere målrettet ned i den enkelte detalje. Jeg tror, at vi kommende biomedicinere er langt bredere, og at vi har et større biologisk overblik. Forstået på den måde, at vi har lært alle de grundlæggende discipliner fra cellebiologi til anatomi og fysiologi samtidig med, at vi så får en patologisk og farmakologisk overbygning krydret med en biomedicinsk profil. Det, tror jeg, kommer til at hjælpe os i konkurrencen med biotekkerne, farmaceuterne og medicinerne. Hvad skal veterinæruddannelsen suppleres med? - Kommunikation er meget vigtigt. Man kommer hurtigt til at gå i sin egen drømmeverden - både i praksis og i andre job. Jeg tror, de fleste er enige om, at er det vigtigt at få nogle redskaber til at komme ud med sine erfaringer og opdagelser. Det gælder både i relation til sine klienter, men også når vi i store virksomheder skal præsentere forskningsarbejder og kommende projekter. Jeg håber også KVL begynder at indgå flere samarbejdsaftaler med privatvirksomheder. - Det vil være en optimal mulighed, hvis undervisning og projektarbejde kunne ske i medicinal- og biotekindustrier. Altså en bredplatform, hvor virksomheder med kommercielle interesser arbejdede tættere sammen med videnskabende institutioner til gavn for samfundet, virksomhederne, universitetet og os. En ekstra fjer i hatten? - Vi får alle den samme danske autorisation, og det er godt. Når jeg har valgt en biomedicinsk differentiering, får jeg ikke mindre kliniktid, end dyrlæger har fået før mig. Tværtimod får jeg lidt mere. Derfor mener jeg, at jeg står med en ekstra fjer i hatten, den dag jeg skal ud på arbejdsmarkedet! Måske jeg er lidt dårligere stillet i en smådyrspraksis, men jeg har andre kvaliteter at trække på, som nemt kan supplere dagligdagen i fremtidens dyrlægepraksis. > Dansk Veterinærtidsskrift 2006 1. marts Nummer 5 Årgang 89 7

VETERINÆRUDDANNELSE eksperimentel kirurgi giver den studerende mulighed for at videreudvikle sine kirurgiske færdigheder i en både mikroog makrokirurgisk eksperimentel sammenhæng. - Differentieringen adskiller sig ved at målrette de studerende mod bioteknologiske, farmaceutiske eller diagnostiske laboratorier i både Danmark og resten af verden. Alt i alt skulle de studerende få et gevaldigt bioteknologisk kompetenceløft, relativt til den gamle studieordning. Det betyder samtidig også, at det vil være mere nærliggende at uddanne flere erhvervs-ph.d er inden for denne gren frem for de mere traditionelle veterinærmedicinske områder. Hvad kræver det at komme ind på biomedicinlinjen? - Det kræver først og fremmest, at man har lyst og evner til at starte på veterinærstudiet. Dernæst kræver det, at man har lyst til en kombination af klassisk veterinærmedicin og højteknologiske udfordringer. Med denne differentiering skulle det gerne blive nemmere at få arbejde inden for det private erhvervsliv og specielt i farmakologiske virksomheder. - Når vi laver en differentiering eller specialisering, om man vil, betyder det, at man inden for et relativt område bliver rigtig dygtig. Omvendt vil der også være ting, som man ikke får i samme omfang som andre studerende med andre specialiseringer - det giver næsten sig selv. Men man får ikke mindre klinik ved at tage en biomedicinsk specialisering end ved eksempelvis at tage mindre husdyrs sygdomme eller produktionsdyr. Alle nuværende specialiseringer på veterinærstudiet resulterer i den samme kendte autorisation. Hvor mange startede på biomedicin den 1. februar 2006? - Der var 10 studerende, der havde søgt ind på biomedicin som første prioritet. Det var kun knap en tredjedel af det, der er dimensioneret med, som jo var 35 pladser. Til gengæld har der været en ekstraordinær stor søgning på differentieringer inden for Hestesygdomme og I sin stilling som Medical Writer er dyrlæge Jan Harry Petersen med til at sikre en korrekt præsentation og fremstilling af data. (Foto: Genmab). Medical writer i Genmab Genmab A/S er et biotekfirma, som producerer og udvikler fuldt humane monoklonale antistoffer til behandling af invaliderende og livstruende sygdomme. Firmaet har en række produkter i udvikling til mulig behandling af primært kræft og inflammatoriske sygdomme. Genmab er et internationalt firma med afdelinger i Europa og USA. Vi talte med Jan Harry Petersen, som blev uddannet som dyrlæge i 1988. Jan blev ansat i Genmab i 2001 efter at have arbejdet både i smådyrspraksis, offentlig administration, samt i farmaindustrien hos Novo Nordisk i en årrække. Hvad er din stilling hos Genmab? - Jeg er medical writer og leder af vores afdeling for klinisk dokumentation, hvor vi er to ansatte. Hvad består dit arbejde i detaljer i? - Mit arbejde består i at få afsluttet og rapporteret de kliniske forsøg, Genmab kører. Det gør jeg i tæt samarbejde med statistikerne, de studieansvarlige og de medicinsk ansvarlige personer i firmaet. Endvidere udarbejder jeg præsentationer af data og resultater fra vores kliniske forsøg til brug ved møder med de ansvarlige myndigheder i forbindelse med planlægning af vore udviklingsprogrammer. Så i generelle vendinger kan man sige, at jeg sikrer en korrekt præsentation og fremstilling af data. Synes du, dyrlægeuddannelsen har været kompetencegivende i forhold til det, du laver? - I store træk synes jeg, dyrlægeuddannelsen har dækket de kompetencer, jeg har haft brug for, men dog mangelfuld i relation til videnskabelige arbejdsmetoder. Det vil sige, at det for mit vedkommende har været et spørgsmål om specielt statistik og forsøgsplanlægning. Hvad med faget etik? - Etik er helt klart et fag, som er vigtigt i relation til udvikling af lægemidler. Her oplever jeg ikke, at jeg har 8 Dansk Veterinærtidsskrift 2006 1. marts Nummer 5 Årgang 89

fået alverden med fra KVL, men det har ikke været noget problem, da der i de firmaer, jeg har min erfaring fra, har været en løbende diskussion af etiske regler og problemstillinger. Hvad med faget toksikologi? - Igen et vigtigt fag for mange dyrlæger i farmaindustrien, men ikke for mig, da jeg ikke har været beskæftiget med de non-kliniske områder, der traditionelt ansætter dyrlæger. Er det svært for en dyrlæge at gøre sig i den kliniske verden (red.: i modsætning til det non-kliniske område, som traditionelt er besat med dyrlæger), når vi ikke har den samme uddannelsesmæssige baggrund? - Fagligt bestemt ikke, men dem vi er oppe imod i farmaindustrien er i vid udstrækning farmaceuter og humanmedicinere, som i ansættelsessammenhænge ofte leder efter personer, som uddannelsesmæssigt ligner dem selv. Kan fagene i den nye biomedicinske verden være med til at ændre det forhold? - Ja, hvis vi bliver stærkere i det biomedicinske område samt på statistik og forsøgsplanlægning og formår at markedsføre de styrkede kompetencer rigtigt, så de, der fremover skal ansætte folk i industrien, ved, hvad dyrlæger kan. Måske kunne det ligefrem være en fordel, hvis dyrlægestuderende fremover har enkelte kurser sammen med for eksempel farmaceuter og læger. Jeg kender ikke medicinernes og farmaceuternes uddannelsesplan i detaljer, men jeg har set, at Danmarks Farmaceutiske Universitet udbyder kurser i f.eks. farmakokinetik, som retter sig meget mod ansættelse i den farmaceutiske industri. Det kunne dyrlæger også drage nytte af. I industrien er der også andre forhold, som gør sig gældende, og som i min tid ikke var prioriteret på KVL. Nemlig at arbejdet i meget høj grad er organiseret i en projektstruktur, det vil sige at kendskab til projektarbejdsformen og projektstyring er vigtige redskaber, for at kunne begå sig i industrien. Er projektstyring et fag, som du synes, mangler i dyrlægeuddannelsen? - Vi brugte meget tid på klinikhold i sin tid, hvilket dog bar mere præg af gruppearbejde end projektarbejde. Så om det bør være et obligatorisk fag eller evner, som man selv må tilegne sig, er svært at sige. Men relevant er det i høj grad. Hvor mange dyrlæger vil du tro, industrien kan bruge? - Det er svært at sige noget generelt om, men med den rigtige markedsføring lyder de 35, der lægges op til i den nye uddannelse umiddelbart meget rimeligt. Vil I ansætte flere dyrlæger på Genmab? - Vi ansætter generelt ikke folk efter deres uddannelse, men efter deres kvalifikationer. Det vil sige, at det kan være biologer, læger, farmaceuter eller dyrlæger. Jeg mener ikke, at folk i dag primært er definerede i kraft af deres uddannelse, men i kraft af deres kvalifikationer og erfaringer. Afslutningsvis, mener du så, at din uddannelse som dyrlæge har været kompetencegivende til at arbejde i det farmaceutiske område? - Jeg synes, at dyrlægeuddannelsen ud over de nævnte mangler har været fuldt ud kompetencegivende bl.a. i kraft af en grundig indføring i anatomi, fysiologi og sygdomslære, hvilket jeg anser som en stor fordel i mit nuværende arbejde. Asger Lundorff Jensen: Den nye differentiering i biomedicin er en blanding af klassisk veterinærmedicin og højteknologiske udfordringer. (Foto: Kristian Viekilde). Mindre Husdyrs Sygdomme. Af den grund var vi tvunget til at lave nogle omstruktureringer, som betyder, at der nu er 20 studerende på biomedicin. I denne forbindelse bør man huske på, at dimensioneringen på 35 stk. er taget ud fra et optag på 180 studerende. Af den årgang, der lige har søgt, var der kun et optag på 140. Hvad vil der ske i fremtiden? - Der vil løbende komme justeringer, ikke bare på denne differentiering, men på alle retningerne. Vi ønsker ikke en stagnering, og vi bliver klogere for hvert år. Børstingudvalgets rapport, som blev offentliggjort 1. december sidste år, ser på en stor universitetssammenlægning, hvori KVL indgår. Her er et af forslagene, at Danmarks Farmaceutiske Universitet bl.a. skal fusioneres sammen med KVL. Den tanke kan jeg kun støtte, og det vil især kunne støtte vores biomedicinske platform. - Vi glæder os til at komme i gang. Indtil nu har det været skrivebordsplaner - nu får vi praktiske erfaringer. Veterinære kandidater får en stærk profil og vil nemt kunne konkurrere med andre universitetsuddannelser inden for samme område. Vi skal blive gode til at sælge vores nye kandidater, men kandidaterne skal jo også selv være med - som en slags symbiose. > Dansk Veterinærtidsskrift 2006 1. marts Nummer 5 Årgang 89 9

VETERINÆRUDDANNELSE Dyrlæge Dorte Bang Knudsen arbejder i Coloplasts forskningscenter og er leder for en gruppe, som forsker i hudbiologi. (Foto: Coloplast). Et plus at være bred i sin viden Coloplast blev grundlagt i 1957 og noteret på Københavns Fondsbørs i 1983. Selskabet udvikler, producerer og markedsfører medicinsk udstyr og service, der forbedrer brugernes livskvalitet. Der er omkring 6.000 medarbejdere, heraf 3 dyrlæger. Selskabet opererer globalt og har følgende 5 produktområder: Stomiprodukter til mennesker, der har fået tarmen ført ud på maven Kontinenshjælpemidler til mennesker med vandladnings- eller afføringsproblemer Bandager til behandling af kroniske sår Hudplejemidler til forebyggelse og behandling Proteser og specialtekstiler til brystopererede Vi talte med Dorte Bang Knudsen, som har arbejdet i Coloplasts forskningscenter siden 2001 og som er leder for en gruppe, som forsker i hudbiologi. Dorte blev dyrlæge i 1992 og var først ansat som kødkontrollør på et svineslagteri, før hun fik en stilling ved Alabama State Laboratory i USA. Efter et år i USA blev Dorte Bang Knudsen ansat i Danske Slagterier. En ansættelse som førte til en ansættelse på KVL, hvor hun var indtil 2001. I denne periode lavede Dorte Bang Knudsen sin ph.d. Hvordan ser du dig selv som dyrlæge i Coloplast? - I Coloplast sammenhænge har jeg som dyrlæge i modsætning til nogle af mine kollegaer en bred baggrund, fordi jeg ved en del om en række forskellige områder. Det er en fordel at være bred i sin viden for at kunne binde vores projekter sammen på tværs i virksomheden. Et godt eksempel er vores modeludviklinger, hvor vi ofte har brug for at være praktisk anlagte. Derfor har jeg indført, at vi tester de nye materialer, der endnu ikke er toksikologisk testet, på forskelligt dele fra svin såsom hud eller slimhinder. Det har vist sig at være en rigtig god idé, fordi vi sparer en masse tid på udviklingsprocessen - og sådan en idé er nok mere nærliggende for mig som dyrlæge end for f.eks. en farmaceut eller humanbiolog. Har du savnet dele i dyrlægeuddannelsen, som kunne gøre dig endnu bedre i dit arbejde? - Ja, molekylær biologi og toksikologi ville jeg gerne have haft noget mere viden om - og så det at kunne skrive en rapport. Jeg vidste tidligt på uddannelsen, at jeg ville være forsker og gik derfor udelukkende efter de tilvalgsfag, som jeg mente kunne kvalificere mig til det. Der var dengang ikke så mange muligheder, men jeg fik en stor mikrobiologisk ballast og dyreforsøgsuddannelsen. Derimod var tilvalgsfag som f.eks. molekylær biologi og toksikologi kun på 30-40 timer, så det var meget begrænset, hvad jeg fik ud disse fag, så det har jeg måttet læse mig til sidenhen. Og jeg synes det er et plus for den nye biomedicinuddannelse, at der lægges mere vægt på toksikologien. Som nyuddannet dyrlæge søgte jeg en masse stillinger i industrien, men jeg kom som regel ikke til samtale. Derfor satsede jeg tidligt på, at jeg ville tage en ph.d.-grad, som var relevant i forhold til industrien. I mit tilfælde arbejdede jeg med proteiner og antistoffer. Mener du, det var nødvendigt for dig at tage en ph.d.-grad for at kvalificere dig til en ansættelse i industrien? - Ja, i høj grad. Jeg var ikke tilstrækkeligt specialiseret. De tilvalgsfag, jeg i sin tid kunne tage, var ikke nok til gøre mig interessant for industrien. Er der nogle specifikke fag, du tænker på? - Ja, for eksempel molekylærbiologi, toksikologi, kendskab til statistik (men ikke i detaljer, da de fleste større firmaer har statistikere ansat) samt forsøgsplanlægning er vigtige fag, for at kunne få ansættelse i industrien. For eksempel lærte jeg en masse om forsøgsplanlægning og at skrive videnskabelige artikler af projektlederen for det projekt på KVL, hvor jeg tog min ph.d. For de nye biomedicindyrlæger ville det være en god ide at blive involveret i relevante projekter med industrien. Det ser jeg ikke i den nye uddannelse. Det giver større forståelse, når de forskellige fag bliver brugt i sammenhæng i et rigtig projekt og ikke kun på et teoretisk grundlag. Det kunne være forsøgsplanlægning, udførelse af et projekt og sammenskrivning/tolkning af resultater fra præ-kliniske (red.: toksikologiske forsøg på dyr) og kliniske forsøg (red.: humanforsøg). I Coloplast, som er en meget ingeniørtung virksomhed, har vi ofte ingeniørstuderende i projektforløb til stor gavn for dem og os. Der er en del nuværende medarbejdere, der er blevet ansat umiddelbart i forlængelse af deres afgangsprojekt, så for nogen har det også vist sig at blive en jobmulighed. Ser du den nye biomedicinuddannelse som et plus for fremtidige dyrlæger? - Det vil, hvis dyrlægestuderende viste interesse for uddannelsen, helt klart føre til at flere dyrlæger ville kunne blive ansat i industrien. 10 Dansk Veterinærtidsskrift 2006 1. marts Nummer 5 Årgang 89

Jeg ikke er en typisk dyrlæge, siger Per Spindler, som har suppleret dyrlægeuddannelse med bl.a. en MSc i anvendt toksikologi fra England og en MBA. Skaber dialog på tværs BioLogue er et biomedicinsk vidensnetværk med bopæl på Københavns Universitet, etableret i 2005. Det overordnede formål er at øge samarbejdet mellem universiteterne og erhvervet. Networking er en vigtig del af dette mål, som også har til formål at skabe bedre vilkår for en regional forskning og udvikling inden for det biomedicinske område til gavn for patienter, industri og samfund. Vi talte med Per Spindler, som siden han blev færdig som dyrlæge i 1992, har været ansat på BioImage A/S, H. Lundbeck A/S, Novo Nordisk A/S samt i Lægemiddelstyrelsen. Ud over dyrlægeuddannelsen har Per Spindler taget en MBA. Hvad laver du i dit daglige arbejde? - Networking! BioLogues overordnede formål er at øge samarbejdet mellem universiteter, hospitaler og erhvervsvirksomhederne. Dette gør vi blandt andet gennem networking, hvor jeg er i konstant dialog med de universiteter, hospitaler og virksomheder, som er medlemmer af BioLogue. Det kræver ofte megen mødevirksomhed at få brikkerne til at falde på plads. For eksempel har vi arrangeret Science dating på KVL. Her prøver vi at matche de rigtige parter til hinanden. Udkommet har været støtte til erhvervsphd er samt præsentation af den offentlige forskning til erhvervet. Endvidere har vi arrangeret temabaserede matchmaking møder. BioLogue lægger sig op ad EU s forskningsstategier og forsøger endvidere at danne konsortier med konkrete aktiviter som støtter erhvervet og universiteterne. Hvordan oplever du at arbejde som dyrlæge i pharma-biotekområdet? - Jeg synes, at min baggrund har været fornuftig baggrund på mange måder. Det er en biologisk uddannelse med specialisering i sygdomslære, og dyrlægeuddannelsen har givet en nyttefuld, tværfaglig tilgang til forskningsmæssige problemstillinger. Indsigten i anatomi og patologi, fysiologi, farmakologi og toksikologi og "hands-on" erfaring med håndtering, diagnosticering og behandling af dyr har været kvalificerende kompetencer for mig. - Jeg tror, at en af mine spidskompetencer som dyrlæge er evnen til både at dykke i dybden med en forskningsmæssig problemstilling og samtidig kunne bevare et overblik over området og sætte problemstillingen i sammenhæng med tilstødende områder. Den etiske "skoling" under uddannelsen har også været vigtig, da bioetiske overvejelser går hånd i hånd med præklinisk og klinisk eksperimentelt arbejde. I mit tilfælde, og for andre dyrlæger i sektoren, tror jeg det gælder, at dyrlægebaggrunden har været af betydning for, at vi kan yde et godt bidrag til de forsknings- og udviklingsmæssige processer, der bringer nye lægemidler og behandlinger ud i klinisk praktisk til gavn for patienter og samfund. Jeg har endvidere et solidt uformelt netværk med andre dyrlæger i sektoren, som jo langsomt er blevet bygget op, ligesom et netværk bliver bygget op med mange andre faggrupper, fx farmaceuter, ingeniører, molekylærbiologer og læger, som jeg har mødt på min vej. Jeg har suppleret min dyrlægeuddannelse med bl.a. en MSc i anvendt toksikologi fra England og en MBA, hvilket illustrerer, at der er mulighed for at udvikle sig bredere inden for området, og som nok også illustrerer, at jeg ikke er en typisk dyrlæge. Nu om dage bliver mine gummistøvler mest anvendt til jagtture. Vil den nye biomedicinspecialisering sikre, at flere dyrlæger kan få ansættelse i pharma- og biotekindustrien? - Den nye biomedicinspecialisering vil helt sikkert skærpe de studerendes nysgerrighed for, hvad der foregår inden for det biomedicinske og bioteknologiske område. Og med god grund fordi området er inde i en spændende og rivende udvikling med masser af muligheder for engagement. Der er mange muligheder for afsætning af dyrlægekandidater i Medicon Valley regionen. Medicon Valley er en af de stærkeste farmaceutiske og bioteknologiske regioner i Europa med et tæt netværk af universiteter, hospitaler, og mere end 300 "life science" virksomheder, hvoraf flere end 200 er involveret i forskning og udvikling. Med den nye biomedicinske specialisering vil dyrlægekandidaterne være endnu bedre rustet til de følgende erhvervsmæssige udfordringer, og omvendt, sektoren i regionen vil stå endnu bedre i den hårde internationale konkurrence på gode hjerner og kreative hænder. Kunne biomedicin-retningen gøres bedre i dyrlægeuddannelsen? - I mine øjne, er det væsentligt, at uddannelsen løbende vurderes i forhold til afsætningsmulighederne for kandidaterne, og dette gøres som nu med den strategiske retningsgivning fra KVL's bestyrelsen, samt en løbende og nødvendig dialog med erhvervsliv og øvrige relevante forsknings- og/eller uddannelsesinstitutioner. Læs mere: www.kvl.dk, www.biologue.dk, www.genmab.dk, www.coloplast.dk, www.mediconvalley.com Afsluttende Der er bred enighed om, at der er mange muligheder for dyrlæger for at få et job og en karriere inden for biotek- og pharmaindustrien. Med muligheden for at vælge en specialisering inden for biomedicin står dyrlæger godt rustet til i fremtiden at søge jobs. Dansk Veterinærtidsskrift 2006 1. marts Nummer 5 Årgang 89 11