MATCHMAKING School of Medicine and Health

Transkript

1 MATCHMAKING 2015 School of Medicine and Health

2 Velkommen Vi er glade for at byde dig velkommen til SUND Matchmaking Vi håber, at du får et godt indblik i, hvad de studerende på de sundhedsvidenskabelige uddannelser beskæftiger sig med og måske møder du en kommende medarbejder eller samarbejdspartner. I denne brochure kan du læse om, hvilke kompetencer de studerende har når de er færdige med deres uddannelse. Jeppe Emmersen Studieleder Kontakt de studerende Virksomheder har altid muligheden for at kontakte de studerende omkring projektsamarbejde og job. Skriv eller ring til Dorthe Bille, tlf eller dbi@hst.aau.dk De sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser på Aalborg Universitet Folkesundhedsvidenskab Idræt Idrætsteknologi Klinisk Videnskab og Teknologi Medicin med Industriel Specialisering Medicin Sundhedsteknologi Generelle kompetencer hos kandidaterne fra SUND Alle uddannelserne på Aalborg Universitet er bygget op omkring problembaseret læring (PBL). Med gruppearbejde og semesterprojekter, der tager udgangspunkt i virkelige problemer, udvikles der hos de studerende kompetencer, der i særligt grad gør kandidaterne fra Aalborg Universitet i stand til at: Arbejde i teams Tage beslutninger og løse problemer Planlægge, organisere og prioritere arbejdsopgaver Kommunikere både internt og eksternt i en organisation Indsamle og behandle information

3 Folkesundhedsvidenskab Kandidaterne i Folkesundhedsvidenskab har i løbet af deres uddannelse haft et særligt fokus på strukturel forebyggelse - Dvs. de organisatoriske, strukturelle, økonomiske, sociale og politiske faktorer, som har betydning for befolkningens eller særlige befolkningsgruppers sundhed og sygdom, samt de underliggende faktorer, som leder til den markante ulighed i forhold til sundhed, som findes mellem mennesker med forskel i uddannelsesniveau og social status. Sundhed, risiko og forebyggelse Epidemiologi og statistik Sundhedsøkonomi Drive forandringsprocesser i relation til forebyggelse og sundhedsfremme. Analysere og vurdere sundhedsmæssige konsekvenser af politikker og indsatser. Udvikle forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på et flervidenskabeligt grundlag og vurdere resultaterne heraf. Udføre udviklings-, implementerings og evalueringsarbejde indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i befolkninger. Idræt En kandidat i Idræt har en bred viden indenfor krop, bevægelse og sundhed. På uddannelsen vælger de studerende, om de ønsker et samfundsvidenskabeligt eller naturvidenskabeligt fokus. Træningsfysiologi Motorisk kontrol og træning Motivation og talentudvikling Projektledelse og teambuilding Projektorienteret arbejde med fokus på projektledelse og organisering, samt arbejde med store og/ eller komplicerede datasæt. Bred viden om fysiologiske test, herunder fysiske tests (træning og træningsplanlægning) og kliniske tests (EMG- og EEG-måling), samt kausalitetstests (årsagssammenhænge mellem påvirkning og resultat). Analyse af kvantitative kliniske tests og samfundsorienterede kvalitative undersøgelser (interview, spørgeskema og observation). Projektledelse i et akademisk perspektiv inkluderende læring og rolleforståelse sat i forbindelse med performance og optimering af samarbejde.

4 Idrætsteknologi De studerende på kandidatuddannelsen i Idrætsteknologi har fokus på design, udvikling og test af produkter til idræts- og sundhedsverdenen. Ved hjælp af den nyeste viden og teknologi søger idrætsteknologer at optimere og forbedre sportsredskaber og udstyr og herved forbedre resultater og forebygge skader. Modellering af funktioner i kroppen Måleteknik og signalbehandling Anvendt idrætsteknologi Materialers mekaniske egenskaber Erfaring med anvendelse af måleteknikker som f.eks. motion capture, elektromyografi og kraftplatforme. Bred viden om materialers mekaniske egenskaber, produktionsprocesser, samt numerisk modellering og modellering af kroppens funktioner. Udvikling af sportsudstyr - fra idé til proof of concept. Tværfaglig viden om bevægelse og teknologi, hvilket gør kandidaterne i stand til at samarbejde og diskutere videnskabelige problemer med både ingeniører, designere og brugere. Gode engelskkundskaber da undervisningen foregår på engelsk Klinisk Videnskab og Teknologi Kandidater i Klinisk Videnskab og Teknologi beskæftiger sig med udvikling og implementeringen af teknologier, der kan forbedre den kliniske praksis. Ligeledes er der fokus på udvikling af behandlingsmetoder og hjælpemidler indenfor velfærdsteknologi. Implementering af teknologi Teknologivurdering i klinisk praksis Eksperimentel udvikling af klinisk viden Dataopsamling Idébehandling Igangsættelse og gennemførelse af forskellige typer forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på at fremme anvendelse af ny viden eller teknologi inden for forskellige sundhedsspecialer, hvor emner som biostatistik og videnskabelig metode har en central rolle. Vurdere et eksisterende vidensgrundlag for anvendelse af ny viden og teknologi i klinisk praksis. Diskutere implementering af teknologi ud fra et flervidenskabeligt perspektiv.

5 Medicin med Industriel Specialisering Kandidater i Medicin med Industriel Specialisering har et særligt industrielt og forskningsmæssigt fokus. De beskæftiger sig bl.a. med stamceller og genopbygning af væv, klinisk og præklinisk test af medicin, samt samspillet mellem f.eks. marketing og sundhedsøkonomi. Da de har læst bacheloruddannelsen sammen med de medicinstuderende, har de et godt kendskab til klinisk praktis. På kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering vælger de studerende mellem tre forskellige specialiseringer: - Biomedicine (BM) - Translational Medicine (TM) - Medical Market Access (MMA) Da der undervises på engelsk har alle kandidater gode engelskkundskaber. Biomedicine Molekylær biologi og Bioinformatik Molekylær patogenese Praktiske metoder til diagnostik i biomedicin og cellebiologi Regenerativ medicin Molekylære terapier Stor forståelse for molekylære mekanismer i patologier og sygdomsprocesser. Godt indblik i den cellulære basis i sygdomme ved brug af in vitro og in vivo eksperimentelle forhold. Kan kombinere teori med praksis for at identificere biomarkører til diagnostik og terapi (personalized medicine).

6 Medicin med Industriel Specialisering (fortsat) Translational Medicine Farmakologi Kliniske forsøg Regulatoriske krav og kommercielle aspekter af klinisk forskning. Klinisk forskning og overgangen til markedsføring. En bred klinisk viden inden for medicinsk forskning. Forståelse for sygdomsprocesser og deres farmakologiske behandling. Stor indsigt i forskning i medicin relateret til farmaceutisk targetering, eksperimentelle metoder og kliniske forsøg. Færdigheder inden for design af præ-kliniske/kliniske forsøg samt forskningsmetoder til at besvare videnskabelige hypoteser. Medical Market Access Sundhedsøkonomi Marketingprincipper og marketing management Sundhedsteknologier og teknologivurdering i økonomisk perspektiv Markedsanalyse Udarbejdelse af økonomiske analyser. Grundlæggende viden om marketingprincipper og marketing management samt beregning af omkostninger og budgetkonsekvenser. nye farmaka samt prissætning og regulering af disse.

7 Medicin Undervisningen på kandidatuddannelsen i Medicin er forankret i afdelinger på Aalborg Universitetshospital og almen praksis i Nordjylland. Der bliver lagt stor vægt på læge-patient-forholdet og de studerende får stor træning i kommunikative færdigheder gennem hele uddannelsen. Almen medicin Kirurgi almen cancerbiologi Gynækologi/obestetrik Retsmedicin De første kandidater i Medicin bliver færdige i sommeren Sundhedsteknologi Ingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi bygger bro mellem teknologi og sundhedsvæsenet. Der er gennem studiet et stort fokus på klassiske ingeniørfag som elektronik, mekanik og programmering og også på anatomi, fysiologi og sygdomslære. Sundhedsteknologer er derfor særligt i stand til at indgå i eksempelvis; innovation, udvikling og test af ny teknologi og software, i analyse og optimering af eksisterende sundhedsteknologiske løsninger, samt i indkøb og evaluering af nye teknologier og sundhedsteknologisk udstyr og software. Teorier, metoder og udstyr til løsning af sundhedsteknologiske og videnskabelige problemstillinger Måleteknikker til opsamling af biosignaler (EMG, EEG, EKG etc.) Analyser og metoder til signalbehandling af biosignaler Modellering af fysiologiske og biokemiske processer Statistiske analyser til evaluering data Udvikling af både soft- og hardware fra prototyper til færdige produkter. Evnen til at vælge og tilpasse den bedst egnede teori og metode for at løse et sundhedsteknologisk problem. Formår at formidle forskningsbaseret viden og diskutere videnskabelige problemstillinger med såvel ingeniører, som sundhedsprofessionelle og specialister. Projektledelse af tværfaglige sundhedsteknologiske og videnskabelige analyse- og/eller udviklingsprojekter.

8 School of Medicine and Health Niels Jernes Vej 12, A Aalborg Øst