Get Up, Green Up
1. Velkomst ved Alice Andersen, COWI 2. Introduktion til DGNB og den økonomiske vægtning. Hvad er DGNB, og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris traditioner? Ved associeret partner Mads Thomsen, P+P arkitekter og civilingeniør Alice Andersen, COWI 3. Internationale og nationale økonomiske tendenser -med bl.a. KPMGsdomicil på Frederiksberg og MT Højgaards domicil i Søborg som eksempler. Ved projektudviklingschef Carsten Lygum, MT Højgaard Pause 4. Velfærdskvalitet - de 'gode' byer og bygninger med erfaringer fra Danmark og internationalt. Ved adm. direktør Ole Stilling, IFHP - International Federation for Housing and Planning 5. Status på den nuværende situation i Danmark mht. DGNB. Hvor er vi i dag og hvor er vi om 10 år. Ved direktør Mette Quist Green Building Council Denmark 6. Erfaringer med DGNB cerfiticeringen af sundhedshusene i Nordjylland, der har været en del af Region Nordjyllands klimastrategi. Ved projektleder Søren Visby Gravesen, HP Byg Dialog i plenum
Mads Thomsen/ Arkitekt, associeret partner, DGNB konsulent Hvad er DGNB og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris krav og traditioner?
Hvad er DGNB og hvordan bygger DGNB ovenpå dansk byggeris krav og traditioner?
World Commission on Environment and Development (Brundtland kommisionen)
Dansk udgave af DGNB Økonomisk kvalitet Social og funktionel kvalitet Miljømæssig kvalitet
Dansk udgave af DGNB 6 kategorier 22,5 % Økonomisk kvalitet 22,5 % 22,5 % Social og funktionel kvalitet Miljømæssig kvalitet 22,5 % 10 % Teknisk kvalitet Byggegrundens kvalitet Kvalitet i processen
Dansk udgave af 48 DGNB kriterier 16 17 Økonomisk kvalitet 18 19 20 21 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Miljømæssig kvalitet 10 11 12 22 23 24 25 26 Social og funktionel kvalitet 27 28 29 30 31 32 13 14 15 33 34 35 43 44 Teknisk kvalitet 56 57 58 Kvalitet i processen 45 46 47 48 40 42 Byggegrundens kvalitet 49 50 59 51 61 60
Dansk udgave af DGNB Tilpasset dansk lovgivning, værdier, dansk danske praksis 16 17 Økonomisk kvalitet 18 19 20 21 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Miljømæssig kvalitet 10 11 12 22 23 24 25 26 Social og funktionel kvalitet 27 28 29 30 31 32 13 14 15 33 34 35 43 44 Teknisk kvalitet 56 57 58 Kvalitet i processen 45 46 47 48 40 42 Byggegrundens kvalitet 49 50 59 51 61 60
Hvorfor certificere?
Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle
Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle ENERGI 11w/t VAND 3cl ENERGI 48w/t VAND 20cl
Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle ENERGI 19w/t ENERGI 48w/t VAND 50cl VAND 20cl
Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle ENERGI 40w/t VAND 114cl ENERGI 48w/t VAND 20cl
Hvad er mest bæredygtigt? at bruge en karklud eller køkkenrulle ENERGI 200w/t VAND 350cl ENERGI 48w/t VAND 20cl
Greenwashing
80 erne = Asbest 90 erne = PCB 00 erne = BLY 10 erne?
Ftalater i legetøj Triclosan i tandpasta Flourerede stoffer i mademballage
Alice Andersen, COWI Ny tradition: Prioritering af bæredygtighed fra tidlig designfase Integreret design Alice Andersen / Civilingeniør, LEED AP, DGNB konsulent, MBA
Økonomi har første prioritet Vi vil tjene penge! Vi tænker: TRYGHED KORTSIGTET (TBT) TRADITIONER (kun kendte løsninger) Økonomi Miljø Det sociale
God økonomi kræver helhedsorienteret tilgang Traditionel forestilling af bæredygtighed: Lavt energiforbrug God driftsøkonomi Økonomi Miljø Det sociale
Bæredygtighedcertificering DGNB sikrer 1. Helhedsorienteret tilgang 2. Fokus på bærdygtighed Integreret design fra "dag 1" og til efter ibrugtagning og indkøring 3. Involvering af bæredygtighed i alle delprocesser 4. Fremtidssikret byggeri med empirisk højere markedsværdi og lejeindtægt end ellers (værdier) 5. Bliver ikke "valgt fra" i takt med bevidsthed og standarder om bæredygtighed stiger 6. Ikke-målbar signalværdi og bæredygtig brugeradfærd
Bæredygtighedcertificering DGNB sikrer 1. Helhedsorienteret tilgang 2. Fokus på bærdygtighed Integreret design fra "dag 1" og til efter ibrugtagning og indkøring 3. Involvering af bæredygtighed i alle delprocesser 4. Fremtidssikret byggeri med empirisk højere markedsværdi og lejeindtægt end ellers (værdier) 5. Bliver ikke "valgt fra" i takt med bevidsthed og standarder om bæredygtighed stiger 6. Ikke-målbar signalværdi og bæredygtig brugeradfærd
Hvad betyder noget ift. økonomi: Eksempel på teknisk-økonomisk bæredygtighed med DGNB 20% 10% Effekt af gnidningsfri proces (fra udbudsfase til 1 år efter aflevering) COMMISSIONING 10% 3% Commissioning (planlægning, under udførsel, idriftsættelse, drift og 1 års opfølgning) Commissioning (reduktion af energibehov til bygningsdrift) FLEKSIBILITET INDEKLIMA Sikkerhed for bedre indeklima (øget produktivitet og lavere sygefravær af de ansatte) Teknisk fleksibilitet og forberedelse for anden anvendelse /udvikling 30% 27% Øget værdi ved salg
Indeklima og økonomi Bedre indeklima: Øget timeproduktivitet (10-15 %) Større indlæring i skoler Lavere sygefravær Indirekte tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere Bedre økonomiske muligheder 350 Årlig økonomi i typisk kontorbyggeri 300 250 200 150 100 50 DKK / m² pr. år 0 Energiforbrug ved Energiklasse 2020 2 % øget produktivitet
Boligejernes / - beboernes prioritering Mange energibesparende tiltag er muligvis ikke i sig selv økonomisk rentable, hvis de iværksattes alene med det formål at spare energi. Hvis de derimod iværksættes i sammenhæng med andre ikkeenergimæssige formål (f.eks. ift. komfort og indeklima) kan tiltag vise sig at blive økonomisk rentable! Eksempel på ikke-energimæssige forhold, der har vigtig betydning: Boligejernes vilje for investering i energibesparelser målt i forhold til hinanden [AAU 2014]
Økonomi bag anvendelsen af DGNB - øvrigt Løbende driftsomkostninger 8-9 % Lejeindtægter 7,5 % Afkast på investering 6,6 % Bygningens værdi 7,5 % Kilde: SBi & Who pays for Green? CBRE Report Summary 2009
Ud over at spare på energien får medarbejderen mere for hånden Kom gerne med input Hvad har resultatet og værdien af commissioning betydet for byggeriet? Har vi nogle konkrete fakta? Har COWI nogle konkrete erfaringer / eksempler på, hvad commissioning betyder for projekterne? xxx xxx Ny Panum Bygning (Biomedicinsk center) Placering: Nørrebro, København Størrelse: 38.000 m² COWI: Teknisk bygherrerådgiver med bl.a. overordnet projektledelse og commissioning
Vanetænkning samt tids- og vidensmangel Er den største barriere for flere bæredygtige byggerier Bæredygtighed skal ind i den tidlige designfase, hvor beslutningseffektiviteten er højst Tidlig prioritering giver økonomisk gevinst Ny SOSU-skole, Thisted Pilotprojekt for DGNB uddannelsesbyggeri
Ny SOSU-skole i Thisted Økonomi ved udnyttelse af passive designtiltag Bedre performance ift. indeklima og energi Ikke-målbar samhørighed i bygningen og signalværdi Screenet til DGNB Sølv