Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012
Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og september 2011 blev der afholdt konferencer for studieretningsprojektet, hvor indsamlede erfaringer blev præsenteret. Dette nyhedsbrev skal ses på baggrund af disse konferencer særligt til de undervisere der ikke havde lejlighed til at deltage. Første del er nogle generelle erfaringer og retningslinier for studieretningsprojektet, mens sidste del er et forslag til hvordan faget idéhistorie kan indgå. Faglig fordybelse Formålet med studieretningsprojektet er at eleverne arbejder med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling den faglige fordybelse forstærkes ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, fra de to indgående fag. Den faglige fordybelse kan opnås ved at: eleven demonstrerer evne til selvstændigt at sætte sig ind i nye faglige områder eleven analyserer et emne/empiri med udgangspunkt i teori eleven vurderer og analyserer empiri fra eksperimentelt arbejde eller feltanalyse eleven i besvarelsen forklarer og perspektiverer de fundne sammenhænge eleven inddrager litterær analyse og kritik, analyse af faglitteratur eller kommunikationsanalyse Vejlederens opgave Vejlederen skal i første omgang vejlede eleven til at finde et område og en problemstilling der er relevant for begge de indgående fag og interessant at arbejde med for eleven. Man kan fx sammen med eleven foretage en forventningsafklaring, og formulere et overordnet fokus for opgaven en problemformulering, der danner grundlag for den mere konkrete opgaveformulering, der skal udformes af læreren. det kan være en god idé at aftale vejledningsmøder også i skriveperioden eventuelle eksperimenter eller virksomhedsbesøg kan foregå i vejledningsfasen eleverne skal have støtte vejledning, også i gerne undervisningstiden, fx med vurdering af litteratur. Det er skolen, der skal hjælpe, ikke (nødvendigvis) forældrene
Den gode opgaveformulering Den gode opgaveformulering: tager udgangspunkt i en konkret problemstilling eller et afgrænset emneområde, hvor flerfagligheden naturligt udspringer af problemstillingen eller emneområdet er opbygget af en samlende problemformulering samt et antal delopgaver, typisk 3-4, med en klar progression i taksonomi fx redegøre, analysere, diskutere, perspektivere indeholder konkrete krav, der sikrer såvel opfyldelse af faglige mål i de indgående fag som dokumentation af indsigt i områder, der ligger ud over arbejdet i mindst ét af fagene Anvend skrivehandlinger som eleven kender fra de indgående fag: Forklar, analysér, vurdér Undgå uklare skrivehandlinger: Giv et bud på, hvorfor, overvej om Undgå direkte ja/nej spørgsmål: Kan du se sammenhængen mellem amerikansk våbenlovgivning og de seneste års skoleskyderier? Typiske faldgruber for opgaveformuleringen er: det eksotiske emne vær sikker på, at der findes litteratur og anden information på et passende niveau de uklare spørgsmål pas på åbne opgaver, tag udgangspunkt i noget konkret øvelsesvejledningen men ikke alt for konkret, opgaveformuleringen skal ikke være en opskrift Et par eksempler på opgaveformuleringer: Idéhistorie og teknologi A: Udbredelsen af Henry Fords produktionsmetoder betød stor velstand i den vestlige verden men hvad betød det for arbejderen? Redegør for Fords produktionsmetoder på baggrund af teknologianalyser, kom herunder ind på arbejderens forhold Redegør for Marx s teori om arbejderens rolle i industrisamfundet og sammenlign med arbejderens rolle hos Ford Diskuter arbejderens rolle hos Marx og Ford hvorfor udeblev den kommunistiske verdensrevolution? Perspektiver arbejderens rolle i nutidens industriproduktion, fx i forhold til begrebet lean Idéhistorie og fysik A: Hvilken betydning har videnskabelige iagttagelser haft for udviklingen af vores verdensbillede? - Galilei, det nye verdensbillede og konfrontationen med kirken. Redegør med Galilei som omdrejningspunkt for de centrale trin i overgangen fra det geocentriske verdensbillede til det heliocentriske i 1600-tallet, og for det nye verdensbilledes konsekvenser for forholdet mellem religion og videnskab. Redegør for Galileis observationer af bl.a. Månen, Venus og Jupiter og forklar hvordan observationerne understøttede det kopernikanske verdensbillede. Inddrag den vedlagte fotomontage med billeder af Venus, og bestem Venus afstand fra Solen. Diskuter konflikten mellem Galilei og kirken i lyset af følgende tre opfattelser af forholdet mellem viden og religion: konflikttesen, uafhængighedstesen og dialogtesen. Perspektiver til diskussioner om nutidens verdensbillede.
Besvarelsen Studieretningsprojektet er en faglig opgave, der kan ses som argument: Påstand Belæg Hjemmel Indledning: Hvad vil jeg undersøge? Konklusion: Hvad fandt jeg frem til? Resten af opgaven: belæg for påstandene i opgavens konklusion Troværdigheden af de anvendte informationer/kilder/litteratur. Modtageren er en interesseret læser som skal kunne forstå sammenhængen og progressionen (fra vejledningen) Opbygning af besvarelsen: Forside Abstract (på engelsk) Indholdsfortegnelse Indledning/problemformulering Et antal hoved- og underafsnit, der afspejler opgaveformuleringen Konklusion Kildeliste Bilag (fx fagenes metoder) Bedømmelse og censur Følgende retningslinier bidrager til en smidig og uproblematisk censur: en god opgaveformulering er meget central i forbindelse med censur vejlederne skal sørge for, at bilag til opgaveformuleringen er af en fornuftig sværhedsgrad fagenes metoder skal i spil eleverne kan evt. vedlægge bilag med de valgte faglige metoder ved bedømmelsen start med karakteren. Der er ingen grund til diskussion, hvis censor og eksaminator er enige om karakteren! Studieretningsprojektet skal bedømmes i forhold til de fastsatte mål for studieretningsprojektet ikke de faglige mål for de indgående fag. Ved censuren bør eksaminator og censor kunne argumentere for deres bedømmelse på baggrund af målene for studieretningsprojektet.
Idéhistorie i studieretningsprojektet på htx Indhold Faget idéhistorie beskæftiger sig med udviklingen i menneskets måde at forholde sig til verden på i en bred forståelse, med en række forskellige indfaldsvinkler; filosofi, videnskab, politik, økonomi, religion, æstetik og teknologi. I faget indgår viden om, hvordan mennesket igennem tiden har forholdt sig til verden ideernes udvikling belyst ud fra de forskellige indfaldsvinkler. Ideer forstås bredt, spændende fra klassiske tekster, historiske kilder over kunstværker, arkitektur, teknologier - materielle og ikke-materielle, arkæologiske fund etc. Fagets intention er at forstå at ideer er historisk, kulturelt, socialt, økonomisk, teknologisk betingede historisk indlejrede, og den enkelte idé dermed forstås i sin kontekst. I de faglige mål er elevens evne til at kunne diskutere og perspektivere aktuelle og historiske problemstillinger ud fra en idéhistorisk baggrund i fokus. Eleverne skal kunne analysere, diskutere og perspektivere en idéhistorisk problemstilling med udgangspunkt i relevante indfaldsvinkler. Studieretningsprojektet giver mulighed for at eleven gennem en fordybelse i fagligt relevante problemstillinger og indfaldsvinkler øger sin viden, og derigennem styrker sine faglige kompetencer. Rolle i studieretningsprojekter At analysere og forstå en idé i sin kontekst ud fra de idéhistoriske indfaldsvinkler, der kan bruges til at diskutere og perspektivere en problemstilling fra et andet fag. At analysere, diskutere og perspektivere en idéhistorisk problemstilling der kan uddybes med metoder og viden fra et andet fag. Metoder og redskaber Analyse, diskussion og perspektivering på baggrund af metoder fra faget knyttet til fagets indfaldsvinkler, fx argumentationsteori, logik, diskursanalyse, teknologihistoriske modeller (fx SCOT, ANT, LTS, Aalborgmodellen), etiske teorier, sprogfilosofi, religionsteori, politisk teori, økonomisk teori osv. Metoder vælges i forhold til problemstillingen i et samarbejde mellem elev og vejleder, og det anbefales at metodevalget tydeligt fremgår af opgaveformuleringen. Det er ikke nødvendigvis metodens kompleksitet, der er i fokus, men mere graden af fordybelse. For at lave en god analyse skal der foretages research, arbejdet skal dokumenteres med kilder og de faglige begreber skal anvendes korrekt.
Om den videre dialog og vidensdeling Med dette nyhedsbrev ønsker jeg at skabe et udgangspunkt for erfaringsudveksling og dialog om stort og småt i forbindelse med idéhistorie på htx. Spørgsmål, kommentarer og idéer er velkomne. Hvis I ude på skolerne har udviklet noget godt materiale til elever eller lærere, som I mener andre kunne have gavn af, så send det gerne til mig til distribution på Emu. Med venlig hilsen Peter Larsen, fagkonsulent idéhistorie på htx peter.larsen@uvm.dk