Fællesskab genererer social kapital Af Ditlev Nissen, Formand for LØS. Artiklen har været bragt i Økosamfund i Danmark #72, december 2012. Uanset forskellighed i værdier, struktur og historie, er fællesskabet motoren i alle økosamfund. Mange af disse fællesskaber løfter opgaver der sædvanligvis løftes af myndigheder og virksomheder. Økosamfund, og den skaberkraft der ligger i økosamfundenes sociale konstruktion, bør forskere og beslutningstagere se som en inspirationskilde i fornyelsen af velfærdssamfundet. Økosamfund opstår, fordi mennesker vil noget med sig selv, med hinanden og med samfundet. De vil leve det gode liv, de vil være med i beslutnings- og arbejdsprocesserne, og de vil bidrage til, at samfundet udvikler sig i en mere bæredygtig retning. Udenforstående kan opleve økosamfund som selvtilfredse enklaver, der er så optaget af deres eget liv, at de glemmer, at de er en del af et større samfund. I mine øjne handler det om, at det at skabe et økosamfund er en krævende proces. Rammerne for hverdagslivet skal etableres før man for alvor kan engagere sig i det omgivende samfund. Flytter man i lejlighed eller i parcelhus har det omgivende samfund sørget for, at den nødvendige infrastruktur er til stede fra første dag. Sådan er det ikke i et økosamfund. Fra navle til kommunalbestyrelse Økosamfund udvikler sig i en spiralbevægelse. Startende i navlens jeg vil realisere min drøm, til at finde sammen med en gruppe mennesker, der har en fælles vision. Købe jord, lave lokalplan, byggemodne, bygge eget hus og fælleshus. Og ikke mindst at deltage i den sociale lim; selvforvaltning, arbejdsdage og kulturliv. Børnefamilierne engageres i (etablering af) vuggestue, børnehave og senere hen skole. Når basisstrukturerne fungerer laves der julecafe, festival og høstmarked. Enkelte økosamfund ser sig som læringslandsby, hvor folk fra ind- og udland kommer på flere ugers lev og lær- uddannelse i økosamfundet. Andre engagerer sig i det politiske liv. F.eks. sidder en Svanholmer i kommunalbestyrelsen i Frederikssund og i Vidracco i Italien er borgmesteren beboer i økosamfundet Damanhur i. Mangfoldighed på mange planer En af kvaliteter i økosamfundenes velfærd er, at de favner det hele liv. Her lever unge og gamle, børnefamilier, singler og kollektiver dør om dør. Drift og udvikling er afhængig af, at alle engagerer sig. De fleste opgaver udføres som frivilligt arbejde. Der sigtes efter fælles løsninger, lokale arbejdspladser og en høj grad af selvforsyning inden for energi, fødevare og affaldshåndtering. Blandede ejerformer bidrager til social og økonomiske mangfoldighed. Dette ses blandt andet på Munksøgård ved Roskilde, der består af fem forskellige boliggrupper: Ungdom og lejere (begge ejet af et socialt boligselskab), andel, ejere og en senior bogruppe. Meningsfyldte relationer Økosamfundenes sociale struktur skaber rammer for et liv fuld af meningsfyldte relationer. Jo mere udviklet et økosamfund er, jo mere liv er der i soveby- tiden fra 8 til 16. De ældre, der har lagt arbejdslivet bag sig lægger et stort engagement i fællesskabets mange opgaver. Og de spiller en aktiv rolle i det rige børneliv. Mange fællesskaber har en bogruppe eller et oldekolle for ældre. Jeg har ikke hørt om egentlige plejehjem, men flere steder bor både tredje og fjerde generation af samme familie i fællesskabet. Børnenes vilkår er unikke. Økosamfund er bilfrie og der er altid mange børn og voksne omkring det enkelte barn. Børnene vokser op med arbejdsdage og fællesmøder. De opdrages igennem aktiv deltagelse til at være engageret i fællesskabet. Økosamfund går ikke fri for skilsmisser. Til gengæld har jeg set flere lykkelige skilsmisser, forstået på den måde, at mor og far skilles og flytter til hver sin bolig i fællesskabet. Men begge er fortsat nærværende i børnenes opvækst og familieliv.
Gensidig afhængighed Daniel Greenberg fra Sirius Community, USA, skriver om mangfoldighed i bloggen Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene (se www.økosamfund.dk): Økosamfund har oftere en flad end en hierarkisk struktur. Her er der generelt en bred mangfoldighed af relationer mellem medlemmer, der interagerer på mere eller mindre lige fod. To personer kan lave mad sammen den ene dag, sidde i et økonomimøde den næste dag og hjælpe med at høste grøntsager en tredje dag. Disse forhold af gensidig afhængighed gør, at medlemmerne lærer hinanden at kende på mange niveauer og det hjælper dem til bedre at forstå kompleksiteten i levende systemer. ii Mødernes mange funktioner I en afhandling om økosamfund i Danmark iii påpeger sociologen Bella MarckMann, at der er en udbredte frustration over mødernes manglende effektivitet. Men som Bella pointerer, så bliver møderne brugt til mange andre ting end blot at være fora for beslutninger. Selvforvaltningens direkte demokrati giver adgang til at møde hinanden på måder, der går ud over det traditionelle naboskab. På trods af frustration og besværligheder er det at forvalte, træffe beslutninger og udvikle sig i fællesskab, en social lim der giver glæde, identitet og integration i fællesskabet. Løser velfærdsopgaver Som det fremgår andets sted i magasinet har Levefællesskabet Hertha og Andelssamfundet Hjortshøj, begge i Østjylland, et leve- og bofællesskab for fysisk og psykisk handicappede integreret i deres fællesskab. Andre steder bruges økosamfundets rammer til aflastnings- og retreat- sted, hvor psykisk sårbare unge kan møde sig selv og fællesskabet på nye og opbyggelige måder. Det vil ikke undre mig, hvis vi inden for de kommende år vil se fællesskaber tage del i velfærdsopgaverne, fx ved at åbne dørene for misbrugsbehandling. Det kunne danne baggrund for lokale arbejdspladser og en mulighed for, at økosamfundets mange daglige aktiviteter kunne indgå i en terapeutisk ramme. Her er filosofien ikke dem og os, men en udveksling, der er til gensidig glæde for både brugere og økosamfund. Men det kræver lokalt mod og samfundsmæssig støtte at løfte en sådan opgave. Anerkendelse går i dybden Sidste vinter underviste jeg på et 6 weekenders lev og lær- kursus inspireret af Ecovillage Design Education (EDE). Her var to bemærkelsesværdige resultater, der udspringer af økosamfundenes anerkendende kultur og af et læringsmiljø, hvor det faglige indhold konstant relateres til den enkeltes oplevelser og til fællesskabets muligheder og ønsker. Efter kurset har kursisterne etableret et læringsfællesskab med det formål at arbejde videre med omstilling på det personlige og lokale niveau. Kurset bidrog yderligere med empowerment til mennesker på marginaliseringens kant. En fortalte, at dét, at hun kunne være åben omkring, at hun var langtidssygemeldt pga. udbrændthed, gav hende energi til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. En anden, der har været førtidspensionist i mange år, fortalte, at succesoplevelsen med at søge 170.000 kr. til finansieringen, headhunte 20 deltagere i det lokale økologinetværk og være tovholder for den overordnede proces, gav et løft i selvværdet, så hun nu, på trods af rollen som førtidspensionist, ser sig selv som en ressource i lokalsamfundet. Socialeudviklingsdynamoer Økosamfundenes udviklingskraft kommer fra to forskellige sociale dynamoer. Den ene, rugbrødsdynamoen, drives af idealisme og en stærk individuel energi. Rugbrødsdynamoen har en tendens til at havne i interne spændinger, hvor dele af fællesskabet lider og har et ønske om forsoning og konfliktløsning. En anden skygge er, at nogle nybyggere brænder 1-2 ægteskaber af, fordi husbyggeri og økoidealer er for krævende i forhold til de menneskelige ressourcer. Den anden, relations- dynamoen, har udover idealisme og den individuelle energi en konfliktforebyggende overbygning bestående af nedskrevne værdier og visioner, hvilket skaber klarhed omkring fællesskabets rammer og udviklingsretning. Her er der en vilje til at lytte og benytte dialog- og udviklingsprocesser når uoverensstemmelser og konflikter melder deres ankomst. Spirituel overbygning Nogle fællesskaber har en spiritueloverbygning. Det er som om, at disse fællesskaber har en hurtigere og mere funderet udvikling. Min forklaring er, at en del af det spirituelle arbejde går ud på, at forholde sig til konflikter,
modsætninger og dualitet på nye måder. I stedet for at projicere på hinanden og gøre hinanden forkerte på grund af forskellighed, forsøger man i stedet at transformere, forvandle og omforme de vante forståelser og reaktionsmønstre. Herved bliver der plads til nye måder at møde verden på. Det betyder at energien flyttes fra fællesskabets indre spændinger til vækst og udvikling. Eksempel på relations- dynamo I Sieben Linden i Tyskland har de tre typer møder, der er fundamentet i deres beslutningsprocesser: 1. Møder, hvor de deler følelser: Det kan handle om konflikter, arbejdsløshed, skilsmisser eller situationer, der vækker glæde og stolthed. Formål: at styrke kærlighed, medfølelse og gensidig tillid. 2. Møder, hvor de deler verdensbillede: Om vores værdier, holdninger og erkendelser. Om synet på naturen, krig og fred, dyrkningsmetoder, meditation, økonomi m.m.. Formål: at vække bevidsthed, finde og styrke de fælles værdier. 3. Organisationsmøder: Fælles-, budget-, visions-, arbejdsgruppe- og mange andre typer møder. Formål: at virkeliggøre vores drømme i fællesskab. Dette er et eksempel på en måde, hvor det hele liv inddrages i beslutningsstrukturen. Økosamfund er en eksperimenterende kultur præget af forsøg og tag fejl. Her høstes mange unikke og innovative erfaringer, der kan bruges i andre sammenhænge. Fx har Sieben Linden et CO 2 udslip der er en tredjedel af det tyske gennemsnit. Det giver dem ikke ondt i livskvaliteten. Tværtimod giver det stolthed og styrker fællesskabet! Odsherred er frontløber Som det fremgår andet sted i magasinet, så tilbyder Odsherred, som den første kommune i Danmark, at lave en særlig håndholdt indsats for at gøre etableringsprocessen for kommende grønne bofællesskaber så nem så mulig. Hvilken kommune bliver den næste der gør den slags? Hvornår bliver det regeringens politik? Er beslutningstagerne i tvivl om potentialet får I her nogle tal: 26 fællesskaber er medlem af LØS. Min vurdering er, at dobbelt så mange fællesskaber kunne være medlem. Og 8 grønne bofælleskaber er under etablering. Et økosamfunds tilblivelsesproces er lang og krævende. 3-4 gange så mange mennesker, som flytter ind, har deltaget i det forberedende arbejde, men de trækker sig, fordi vejen er for lang eller økonomien for trang. Mon ikke de stadig længes efter den livskvalitet, som ligger i denne boform? Bæredygtig velfærd I lyset i økosamfundenes mangfoldige erfaringer er det oplagt at lave forskning i økosamfunds tilblivelses-, organisations- og hverdagsprocesser. En dybdegående forståelse og erfaringsdeling, kunne bidrage med ny viden og bæredygtige perspektiver i den nødvendige fornyelse af vores højt værdsatte velfærdssamfund. Landsforeningen for Økosamfund stiller gerne viden og ekspertise til rådighed! Fakta: Hvad er økosamfund Økosamfund er bæredygtige bosætninger i by- eller landmæssige omgivelser, som respekterer og bevarer kredsløbene i jord, vand, ild og luft. Det er bosætninger i menneskelig målestok, hvor alle dele af tilværelsen er med. Den integrerer menneskelige aktiviteter i det naturlige miljø på uskadelig vis og medvirker til en sund udvikling, der kan fortsætte til evig tid. Økosamfund er samfundsmæssige eksperimentelle rum, hvor man forsøger at integrere bosætning, arbejdsplads, fritids- og kulturliv. Herigennem befrugter økosamfund det omgivende lokalsamfund,både økologisk, økonomisk, socialt, kulturelt og spirituelt. Konkret spænder økosamfund vidt i Danmark. Fra mindre bosætninger omkring nedlagte gårde (5-20 enheder), over større økologiske landsbyer (10-400 enheder med mere eller mindre tilknyttet erhverv), til fællesskaber omkring et
spirituelt center (10-40 enheder). Graden af økologi i byggeri og livsstil varierer, men fælles er intentionen om at leve på en måde, så vi kan være bekendt at give vor jord videre til vore børn. Jorden er ikke en gave fra vore forfædre. Den er et lån fra vore børn. Man kan anskue et økosamfund som bestående af fire dimensioner, som ideelt set vægtes lige, illustreret af bæredygtighedshjulet. Der findes ingen sådanne ideelle økosamfund endnu, men de fleste rummer alle fire elementer i forskellig vægtning. Social kapital Social kapital er et udtryk for et samfundssammenhængskraft. Den centrale præmis er, at sociale netværk har værdi. Begrebet er et udtryk for sammenhængskraften i fx nationer, samfund, organisationer, grupper og familier; ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Således udgør den sociale kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål. Social kapital handler om netværks og relationers synergieffekt. Indgåelsen i netværk vil ofte have et positivt afkast for individet i form af social kapital, samt at individet, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/social_kapital
Hvordan skal vi udvikle den sociale kapital? Det fællesskab og den skaberkraft der ligger i økosamfundenes sociale konstruktion genererer social kapital. Ligeledes bygger staten og kommunernes frivillighedspolitik også på social kapital. I en leder i Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev den 17. september 2012 skriver redaktøren følgende under overskriften Vi skal bruge de frivillige mere aktivt : Den økonomiske krise i de seneste år har ramt mange lande, virksomheder og enkeltpersoner hårdt. Frivilligt arbejde er derfor kommet i positivt fokus. Der har altid været ildsjæle, som har trukket et stort læs i alle dele af samfundet. Som fodboldtrænere, besøgsvenner, bestyrelsesmedlemmer eller noget helt fjerde. Men der er et stort potentiale for, at frivillige kan bruges langt mere aktivt i det danske samfund. Det gælder både i sportsklubber og foreninger, men det gælder også inden for de områder, der traditionelt primært har været varetaget af det offentlige. Forstå mig ret, der skal ikke pilles ved, at samfundet har det overordnede ansvar for at sikre en ordentlig pleje til vores ældre og syge. Men der er afgjort plads til, at vi får et bedre samspil mellem det offentlige og den frivillige sektor. Derfor er det også overordentlig gode nyheder, at dagens Momentum- måling viser, at der er et betydeligt potentiale for at få flere danskere til at yde et større stykke arbejde som frivillig. Det gælder ikke mindst inden for netop social- og sundhedsområdet, hvor flest af de potentielle frivillige peger på, at de gerne vil yde et stykke arbejde. iv En rig og mangfoldig social kapital er både en forudsætning for og en konsekvens af et velfungerende demokrati. Det er derfor at de skandinaviske velfærdssamfund kan bryste sig af, at have et højt niveau af social kapital. I det lys skal vi være opmærksom på, at samfundets politik både kan opbygge og nedbryde den sociale kapital! I et demokratisk perspektiv kan man stille spørgsmålet, om borgernes frivillige engagement skal udvikles fra vælger til omsorgshjælper eller fra vælger til medskaber. Frivillighedspolitikken er et eksempel på det første, økosamfundene et eksempel på det sidste. Mine iagttagelser siger mig, at det er en bedre investering hvis borgernes frivillige engagement bruges til at udvikle en ny og mere bæredygtig version af velfærdssamfundet, frem for at det frivillige engagement lapper huller i en økonomi der ikke evner at løfte velfærdssamfundets fordringer. Borgerne har kompetencerne. Har politikerne modet? i Damanhur er en føderation af fællesskaber (400 kernemedlemmer) der ser sig selv som et fremtidslaboratorium. Fokus er på ii Fra 3. del af Daniel Greensbergs blog Hvorfor den akademiske verden har brug for økosamfundene. Bloggen kan læses på www.økosamfund.dk iii www.okosamfund.dk/phd- afhandling- hverdagslivets- kritik- okosamfund- i- danmark/ iv www.kl.dk/momentum/momentum2012-8- 8- id110296/