FOA Social- & sundhedsafdelingens_ arbejdspladsklub på Bispebjerg Hospital. Benelux. Studietur 2. maj 7. maj 2010 Amsterdam, Bruxelles, Geel

FOA Social- & sundhedsafdelingens_ arbejdspladsklub på Bispebjerg Hospital Benelux Studietur 2. maj 7. maj 2010 Amsterdam, Bruxelles, Geel 1

Indholdsfortegnelse Benelux... 1 Studietur 2. maj 7. maj 2010... 1 Amsterdam... 3 Besøg på Rehabteam Amsterdam. Mandag den 3.05.2010... 7 Bruxelles... 8 BESØG I "DE GALES BY" I GEEL... 10 Psykiatricentret i Geel... 12 Besøg i Europa Parlamentet d.06 maj 2010 i Bruxelles... 14 Red Light District... 17 OMRÅDET... 17 PROSTITUTION... 18 Euthanasia Aktiv Dødshjælp... 20 Hjemturen... 22 Studietur 2. maj 7. maj 2010 Klokken 5.45 mødtes deltagerne ude på Bispebjerg Bakke. Vi var spændte, og glædede os til en studietur med kolleger på tværs af hospitalet. Vores guide Stoffer, som vi har brugt på studieture i klubben før, ankom med den fine luksus bus. Da bussen var pakket, var det bare op i sæderne, og så af sted til færgen. På færgen gav klubben morgenmad. Så gik turen ellers sydvest på gennem Tyskland. Vores gode guide Stoffer sørgede for passende pauser undervejs. Her i rapporten kan man så læse om alle de oplevelser vi havde på studieturen til Holland og Belgien. Rigtig god fornøjelse. Eva D Artibale Lorenzen Formand 2

Amsterdam Af Birgit Hansen N 26, Marianne Møller G 30, Elise Hald Pedersen Korpset, Marie Glahn N 26, Gitte Christensen G 31 Vi ankommer til Amsterdam via den 20 km lange dæmning, som ingeniør Cornelis Lely 1854 1929 var med til at opføre og sidste sten blev sat den 28. maj 1932 kl. 13.02. Inden vi når Amsterdam får vi at vide, at der i det nordlige Holland vi kører igennem, levede en kendt person ved navn Mata Hari. Hun blev født 07.08-1876 i det nordlige Holland, i Leeuwarden. Hendes oprindelige navn var Margaretha Geertruida Zelle. Mata Hari giftede sig med en 20 år ældre koloniofficer på orlov fra de Hollandske Vestindiske øer. Hun fik to børn som hendes mand, Rudolph John Macleod beskyldte hende for at forgifte. Hun kom til Paris i 1903, hvor hun optrådte som cirkus artist på hest, der tog hun sig kunstner navnet Lady MacLeod. For at tjene penge, poserede hun også som nøgenmodel for kunstnere. I 1905 blev hun eksotisk danser, det var der hun blev kendt under navnet Mata Hari. og blev berømt for sine eksotiske og stærkt erotiske forestillinger; hun fik desuden et renommé som kurtisane. I 1917 under 1. Verdenskrig beskyldte den franske kontraspionagetjeneste hende for at være tysk spion; efter en summarisk retssag, hvor hun bedyrede sin uskyld, blev hun dødsdømt og henrettet ved skydning. Sagen er aldrig blevet fuldt opklaret. Holland er også en nation af cykelentusiaster. Man kan cykle langs dæmningen hvis man har lyst til det Cykelparkering ved Centralstationen 3

I Amsterdam skal man passe på i trafikken for der er cyklister alle vegne, omkring en million, og den million har 2 cykler hver. Der stjæles/ lånes ligeså mange, og alle mener de har 1. prioritet i trafikken, man kører på kryds og tværs og modsat rettet. Cyklernes i Amsterdam er skyld i 4 dødsfald om året. Centralstationen fra Vandsiden. Gratis taxibåd over floden Amstell. Central Stationen er knudepunktet for trafikken, af både fra vandvejen, da mange flodbåde er gratis for trafikken til den nordlige del. Central stationen siges at være bygget af 60.000 træ pæle på en kunstig ø. Dam pladsen - Rådhuspladsen Der er ca. 770.000 mennesker i Amsterdam hvor af 34% er af Hollandsk afstamning, resten er af Tyrkisk, Marokkansk og Asiatisk afstamning. På Hollands befrielses dag, fra 2. verdenskrig, var der afspærring i byen, da Dronning Beatrix skulle overvære gudstjeneste, sammen med byens øvrige. Dette er en stor tradition. Byen er bygget på, og omkring de 90 øer, da man i tidernes morgen kun kunne komme dertil 4

via vandvejen, 160 kanaler, forbinder byen med de 1000 broer. I kanalerne ligger der ca. 2000 husbåde blandt gamle og nye bygninger. Der stilles krav, til bådejerne, om tilslutning til kloakering. Så hvad der før i tiden var en billig bolig løsning, kan nu blive en dyr investering, som nemt kan komme op i million klassen. Man ser mange af de gamle bygninger stå skæve, da de er bygget oven på træ pæle og de med tiden har sat sig. Staten har opkøbt 6000 af disse bevarings værdige huse, både for at beskytte husene for besættere og bevare husene for eftertiden. Det er lovligt at besætte tomme huse i Amsterdam. Mange steder ser man i dag 3 kors på bygningerne. I gennem tiden har de tre kors betydet; Pest, Brand, og Oversvømmelse. Andre steder har de 3 x er betydet; Modig, Bestemt, og Barmhjertig. Typisk Sluse i Amsterdam Holland er kendt som blomsternes og især Tulipanernes land. Langs kanalen er der blomstermarkeder, og et af de ældste er dateret 125 år tilbage. 5

Amsterdam er kendt for de mange museer. Der findes i alt 150 museer, det største museum er Statens Rijkt museet. Hvor man finder mange af de meget kendte kunstværker. Rembrandt Nattevagten ->>>> En af verdens berømte malere havde også sit hus i Amsterdam, nemlig Rembrendt. En af de ting som adskiller Rembrendt fra andre kunstnere er, at han startede som meget rig kunstner, han levede af at portrættere adelen osv. Men han endte sine dage som en meget fattig mand. Piet Hein, som vi kender her i Danmark, stammer fra Holland, hans oldefar har en gade opkaldt efter sig. Vi kan kun anbefale en tur til byen Amsterdam. Der er mange steder der er værd at opleve som turist. 6

Besøg på Rehabteam Amsterdam. Mandag den 3.05.2010 Af Karin, Birthe, Thaera og Inge. ACT for hjemløse, et koncept der er adopteret fra USA. Stedet er oprettet til at hjælpe de hjemløse uden begrænsninger. Det startede for 14 år siden i Amsterdam, det første team startede i 2005. Klientellet er delt i 4 grupper: -psykisk syge -hjemløse -prostituerede piger -personlighedsforstyrrede ( borderline) At møde det hele menneske uden fordømmelse, mistillid, med alle de individuelle behov og udnytte hvad det enkelte menneske formår og evner, eller med få ord: møde mennesket hvor det er, på givent tidspunkt i livet. Intet er umuligt, borgeren finder selv sit kompetence niveau. Funktionsniveau Bolig i samfundet, der stilles boliger til rådighed, der administreres og betales evt. af ACT. Der gives hjælp til: indkøb, madlavning, tøj, rengøring. Behov for hjælp: Økonomisk adm. (evt. 1 gang om ugen) Bruger søges i kendte miljøer, ofte går der et 1/2 år inden der etableres tæt kontakt. Der er ingen venteliste, har man behov for hjælp og ringer, er er der altid nogen som kan hjælpe, der er bl.a. nogen der kører ud på cykler, for nemmere at komme i kontakt med brugerne. Alle kan henvende sig uden aftale, i weekenden kan fast personale der er tilsluttet klienter, kontaktes via telefon. Man kører som personale i vagtplan. eks: Man fik kontakt til en hjemløs som sov under plastik med alt tøjet på i 7 til 8 år. Efter lang tid fik man klienten i en lejlighed, hvor han fik al den hjælp han havde behov for. Man slipper aldrig en klient, der er livslang hjælp til brugerne, da mange af dem heller ikke har noget socialt netværk eller familie. Brugeren bor nu i egen lejlighed, og samtidig prøver man at hjælpe med at få et arbejde. Man siger ikke at de ikke kan, hvis de kommer med et forslag, man prøver sig frem indtil man har fundet det rette job til dem. 7

Af Irene Krause Bruxelles At skrive om en by der kun opleves en kort stund, er som at skulle beskrive smagen af en ret man kun har duftet til. Det første der gjorde indtryk som turist, var, da øjet fangede Atomium. Denne kæmpeforstørrelse af et jernatom. Et imponerende bygningsværk, som blev født i anledning af verdensudstillingen 1958 og er nu Bruxelles varetegn. Tiden var knap på vores studietur i maj anno 2010, derfor var der heller ikke tid til at se udstillingerne i jernatomet, som kunne have meget spændende at opleve, både det at komme indenfor og at komme op i de store runde kugler. For foden at Atomium ligger Mini-Europa, som nok også var et besøg værd. Skriver dette til inspiration, hvis vi på et andet tidspunkt får lagt vejen forbi på en af vores studieture! Vi blev indlogeret på et hotel, der lå tæt på lufthavnen og blev hurtigt, vores gyngende tilstand fra færgen vi havde boet på i Holland, kvit. Det var noget af et kulturskift vi oplevede her på Novotel, ikke alene at der var dyne i den store seng, som nogle delte og andre havde helt for sig selv, mens ens værelsesmakker frivilligt valgte den opredte sovesofa. Men morgenmaden, kjære venner, var et slaraffenland af et stort tag selv bord, men undskyld, der skulle heller ikke så meget til at udkonkurrerer morgenbordet i Holland. Inde i selve Bruxelles, blev vi præsenteret for en chokolade arkade, hvor butikkerne lå side om side med lækre cafeer. Turen fortsatte ad små gader, nu gjald det den meget berømte lille tissende dreng, Manneken Pis. 8

Vores alvidende guide, der lyder navnet Stoffer, fortalte om de forskellige statuer der prydede de smukke gamle huse øverst oppe på pladsen Gran Place. Ligeledes fik vi historien om de forskellige bygmestre. Derefter var der tid til at gå på fri opdagelse i midtbyen som var meget interessant med hyggelige gader, ølhuse/butikker med alskens belgisk øl, som er ligeså kendt som deres chokolade. At det også er tegneseriernes by kunne man se i gadebilledet, på husgavle og en enkelt figur, som der garanteret var flere af, hvis der havde været mere tid til udforskning. Men pyt, vi fik smagt de belgiske vafler og nogle også chokoladen, som blev indkøbt i rigelige mængder af dem som ikke kunne komme hjem foruden. Vi sluttede af med at spise aftensmad i slagtergaden, som var spækket, lige for at holde os til navnet slagter, men spækket med masser af spisesteder, dog ikke kun af kødmad, men også lækre fiskeretter. Næste morgen skulle vi atter vende næsen hjem mod Danmark. Efter endnu engang fyldte vi vores maver fra den overdådige morgenbuffet på Novotel og så ud til den ventende bus. Farvel Bruxelles og tak for denne gang. 9

BESØG I "DE GALES BY" I GEEL Af Grethe T, Anne T, Annie N, Elisabeth E.L., Hanne K Vi bliver modtaget af en kvindelig kustode som viser os rundt på museet (gasthuis) Museet har til huse i bygninger fra et gammelt hospital i Geel som blev fundet i det 1300 årh. I 1552 havde sygeplejersker fra Augustinerordenen ansvaret for behandlingen af syge. Savnet om Dymphna's martyrdød blev meget spændende fortalt. Savnet fortæller at Dymphna flygtede fra Irland fordi hendes far, som var konge og ateist, ville giftes med sin datter efter moderens død. I sorg over hustruens død blev hans hjerne besat af djævlen som opfordrede ham til denne handling fordi Dymphna lignede sin mor. Dymphna som var meget troende afslog og flygtede med en præst som tilhørte Augustinerordenen til klosteret i Geel. Faderen ledte efter Dymphna og fandt hende til sidst. Dymphna blev ved med at afvise faderens ønske om giftermål og djævlen opfordrede faderen til at slå sin egen datter ihjel. Denne handling forårsagede efterfølgende at Dymphna blev gjort til helgen. 10

Tidligere havde søstrene kun taget sig af fysisk syge på klosteret selvom der tilsyneladende befandt sig mentalt forstyrrede mennesker. Men pga af Dymphna's død og helgenstatus valfartede mange pilgrimme syge og fattige til klosteret for at få hjælp. Dymphna's jordiske rester formodes nu at befinde sig på museet i en sølvkiste på hjul som hvert 5. år 5. Maj bæres i procession rundt i Geel. Behandlingen af de mentalt forstyrrede vil vi idag nok betegne som en form for eksorcisme. Behandlingen var som følgende: -fortælle om sine synder -9 dages isolation -gå 3 gange dagligt rundt om kirken -kravle under alteret -drikke nadver -bære sten -knæle dagligt Udviklingen gennem tiden har gjort at byen Geel har taget sig af mange mentalt forstyrrede og fattige. I 1939 havde byen 15.000 indbyggere hvoraf 25% var mentalt forstyrrede. I dag har byen 37.000 indbyggere hvoraf kun 300 er "gæster" (psykisk syge) Geel er kendt for sin hurtige vedtagelse af institutionalization i psykiatrisk sygepleje og har opstartet et FosterCare-program som indebærer at den psykisk syge kan bo hos "almindelige" familier og udføre daglige gøremål. Kravet er at den psykisk syge skal kunne leve på lige fod med resten af familien. Når Foster-forældre dør går den syge oftest i "arv" til børnene. Denne praksis er baseret på de positive virkninger denne placering i værtsfamilier giver den psykisk syge. Modellen koster kun en 1/4 af hvad det koster hvis den psykisk syge skal anbringes. MEGET INTERESSANT DAG MED MANGE TANKEVÆKKENDE INDTRYK 11

Psykiatricentret i Geel Af June Rømer, Samantha Martorelli, Jorun Hovgaard, Margrethe Heitmann og Martin Bredesen. Onsdag den 5. maj 2010 besøgte vi det psykiatriske center i Geel, hvorfra den psykiatriske behandling i byen styres. Vi startede inde på selve det psykiatriske hospital, hvor der var oplæg omkring den særlige model for psykiatrisk rehabilitering der foregår i Geel, herefter gik turen til et dagcenter for psykisk syge og til en rundvisning på en nybygget åben afdeling og aflastningscenter. Størstedelen af hospitalerne i Belgien er ejet og drevet af kirken, men dette psykiatriske hospital var et ud af kun 2 i landet som var offentligt drevet. Kirken har dog fortsat meget indflydelse. Hospitalet er opdelt i 4 specialer, Voksen-, Geriatrisk-, Unge- og Rehab. Der er 135 sengepladser på både åbne og lukkede afsnit, 65 gerontosenge og 24 børne- og ungepsykiatriske sengepladser. De primære opgaver består i observation, kriseintervention og hotelfunktion. Der er 800 patienter tilknyttet det psykiatriske hospital. Hospitalet har oprettet supportteams til værtsfamilerne og patienterne og er inddelt i 12 distrikter med 20-40 patienter eller 20-30 værtsfamilier i hvert distrikt. Geel har i århundreder haft tradition for at tage sig af de psykisk syge i samfundet via placering i værtsfamilier i stedet for institutioner. Foster family care (FFC Geel), bygger på denne mangeårige tradition. I korte træk går det ud på at de sværeste og mest kronificerede psykiatriske patienter kan via hospitalet blive visiteret til en værtsfamilie, som skal bo max. 25 km. væk fra hospitalet. Modellen har været både udskældt og hædret overalt i verden. Men faktum er at økonomisk har det vist sig yderst rentabelt, da denne behandlingsmodel er 5 gange billigere end traditionel psykiatrisk behandling. Hospitalet honoreres udfra, hvor mange patienter der på et givent tidspunkt er i værtsfamilie. Modellen bygger på byens traditioner og det lokale kendskab til programmet, hvor mange er vokset op med det og det går videre fra generation til generation. Dog er antallet af patienter tilknyttet programmet faldet fra 1939 fra at omfatte 3700 patienter til i 2010 at omfatte 340 patienter. Det har vist sig at omkring 40% af patienterne er aktive i værtsfamilien og deltager i aktiviter her og 60% er aktive i hospitals- og dagcenteraktiviteterne. Den psykiatriske afdeling vi blev vist rundt i var helt nybygget og ikke engang taget i brug endnu. Den var placeret i stort grønt område, hvor planen også var at omdanne forhaven til en slags park for resten af byen, for at integrere patienterne yderligere i samfundet og reducere stigmatiseringen af psykiatriske sygdomme. Underetagen bestod af en stor fællesstue, spisestue, træningskøkken og besøgsstue. På første sal var alle patientstuerne placeret, alle med eget bad og toilet. Omkring halvdelen af stuerne var enestuer og den anden halvdel var 2 og 3 sengs stuer, da en del af de unge patienter som blev indlagt foretrækker at ligge sammen med deres venner. Der var plads til 30 patienter på afdelingen og minimum 2 plejepersonaler i vagt. Vagtrummet var 12

placeret midt i enheden. Afdelingen havde også et enkelt isolationsrum, hvor en patient kunne blive bæltefikseret i en seng der stod fast i gulvet. Rummet havde videoovervågning, hvilket underbyggede vores teori om at der ikke er krav om fast vagt ved bæltefiksering. Personen der viste os rundt kunne heller ikke svare på om dette var et krav, da han ikke arbejdede i klinikken. Isolationsrummet var placeret afsides fra resten af fællesarealerne og aflåst bag 2 døre. Afdelingen var bygget kun til de patienter, der var placeret i byens værtsfamilie-program og derfor var de som regel væsentligt bedre end øvrige patientkategorier. Der var ingen venteliste og afdelingen skulle også bruges som en slags aflastningsplads, hvis værtsfamilien ville tage på ferie uden den psykisk syge. Dagcentret vi blev vist rundt i var ikke meget anderledes end de danske dagcentre vi kender til ældre. Bortset fra at det udelukkende var til de patienter, der er tilknyttet FFC programmet. Der var mange forskellige kreative tiltag og værksteder til næsten alt slags håndværk. Brugerne havde også mulighed for at få hjælp til bad, det var primært ældre der kom i centret og personalet var meget engageret. Derudover havde den udgående tilsynssygeplejerske fra det psykiatriske center kontor på dagcentret. 13

Besøg i Europa Parlamentet d.06 maj 2010 i Bruxelles. Af Yvonne Pless, Jette Schwartz, Katja Jaroslawska Som aftalt mødtes vi præcis kl. 12:45 foran besøgsindgangen, denne indgang havde omfattende sikkerhedsforanstaltninger af bagage og personer. Vi blev modtaget af Henrik Gerner Hansen, souschef ved Europa Parlamentets informationskontor i Danmark, der viste os til Plenarsalen, der hvor alle afstemninger og taler foregår. Europa Parlamentets formand er Jerzy Buzek (Polen). Formanden vælges hver 2,5 år svarende til en halv periode af Parlamentets medlemmer som vælges hver 5 år. Han repræsenterer Parlamentet udadtil og i forbindelse med de øvrige EUinstitutioner. Formanden leder også Parlamentets plenarmøder samt i Præsidiet sammen med 14 næstformand og Formandskonferencer. I Plenarsalen er der plads til 751 parlamentariker, hvoraf 13 er danske parlamentariker. EU Parlamentet repræsentanter repræsenterer ca. fem hundrede mio. borgere i 27 medlemslande. Det er hjertet i vores demokratiske system. Der arbejdes for demokratiet, menneskerettigheder og styring af Europas økonomi. EU startede med 6 medlemslande og hed EF i 1957 og Danmark blev medlem i 1973. I november 1993 trådte en ny ændring af EU-traktaterne i kraft. Denne traktatændring blev omtalt som Maastricht-traktaten og betød blandt andet, at EF fik et nyt navn: Den Europæiske Union eller blot EU. Der er 27 medlemslande: Belgien, Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Danmark, Tyskland, Estland, Irland, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Luxembourg, Ungarn, Malta, Nederlandene, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Slovakiet, Finland, Sverige, Det Forende Kongerige. Europa Kommissionen fremlægger f. eks lovforslag til Rådet i Parlamentet, hvorefter det går til 1. 2. og 3. behandling. 14

Vedtagelse kan sagtens forekomme ved 1.behandling. Kan der ikke blive enighed ved 3. behandling er forslaget definitivt forkastet. Formanden for Europa-kommissionen er Jose Manuel Barosso. Der er en kommissær for hvert af de 27 lande. De er politikkerne som oftest har været ministre i deres eget land. Den danske kommissær er Connie Hedegaard, som er ansvarlig på klima området. Kommissionen er uafhængig af de nationale regeringer. Den skal repræsentere og varetage EU's samlede interesser. Den fremsætter forslag til nye EU-love, som den fremlægger for Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen er EU's udøvende organ med andre ord er den ansvarlig for at gennemføre Parlamentets og Rådets beslutninger og afgørelser. Det betyder, at den står for den daglige drift, nemlig gennemførelse af EU s politikker og programmer og anvendelsen af EU-midler. De danske parlamentarikere der blev valgt i 2009 er: DF - Anna Rosbach Andersen, Morten Messerschmidt, SF - Margrete Auken, Emilie Turunen, C: - Bendt Bendtsen, A Ole Christensen, Dan Jørgensen, Christel Schaldemose, Britta Thomsen, V Anne E. Jensen, Morten Lykkegaard, Jens Rhode, UFG (løsgænger) Søren Søndergaard. Disse parlamentarikere bliver valgt hver femte år, de bliver folkevalgt i Danmark. Der er otte politiske grupperinger i Parlamentet. Grupperne består af: 1. EPP Kristelige Demokrater 265 medlemmer 1 dansker 2. S&D Socialdemokrater 184 medlemmer 4 dansker 3. ALDE Liberale og Demokrater 84 medlemmer 3 dansker 4. Greens/EFA De Grønne og Fri Alliance 55 medlemmer 2 dansker 5. ECR Konservative og Reformister 54 medlemmer 6. GUE/NGL Venstrefløjs og Nordisk Grønne Venstre 35 medlemmer - 1 dansker 7. EFD Frihed og Demokrati 32 medlemmer 2 dansker 8. Løsgængere 27 medlemmer. Europa Rådet Det er der hvor alle repræsentanter for de 27 landene sidder. Det er ikke folkevalgte personer. Parlamentet består af 20 udvalg, 14 næstformand og 5 observatør som dækker alle områder lige fra kvinders rettigheder til forbrugerbeskyttelse og sundhed. Formidling til ikke EU-lande foregår via delegationer. Europa-Parlamentet har tre hovedopgaver: Lovgivning 15

Kontrol og EU s budget Der er 23 officielle sprog i EU og tolkning for 27 lande. EU har sin egen pressetjeneste som journalister kan hente oplysninger fra. Vores gruppe sad i presselogen med udsigt over Plenarsalen, hvor Plenarbetjente ryddede op i stakke af papir efter USA vicepræsident Joe Biden`s tale. Desværre var han netop gået da vi ankom. Han talte om transatlantiske sikkerhedsforanstaltninger, har vi fået fortalt. Byen bar præg af hans besøg. Alle Plenarbetjente er altid iført kjole og hvidt med guldkæde og deres opgaver er at sørge for at alle materialer er til stede i salen og efter møderne at rydde op. Der er mødepligt til plenarmøder og man bliver registeret. Til udvalgsmøder er der ingen mødepligt, man tilstedeværelse er godt. Henrik Hansen fortalte at Erhard Jakobsen i hans politiske karriere har brilleret med, ikke en eneste gang at møde til plenarmøde i to år! Efter den korte rundvisning i EU parlamentet havde vi aftale med Socialdemokraten Britta Thomsen. Hun er med i udvalg: ligestilling, energi, forskning og emigration.. Hun fortalte lidt om de forskellige udvalg, f. eks fortalte hun om forskel på en au-pair og tjenestepige. Ligeledes om vold mod etniske kvinder og 7-års reglen, samt menneskerettigheder. Det var meget interessent at overvære en parlamentarikers indsigt og hendes mærkesager som gav stof til eftertanke. Det var meget interessant at høre om hvad der foregår i Europa og verden. Det var rart at få en baggrunds viden til problematikker, bl.a. salg af kvinder, og anden form af kriminalitet som bliver ført til Europa og hvordan vi griber det an lovmæssigt. Euroen bliver nok en realitet i femtiden fordi vi mærkede på vores studietur hvor nemt det var at passere det forskellige lande-grænser med kun en valuta i hånden. På den anden side ser vi nu når vi er kommet hjem at euroen har det dårligt i forhold til vores stærke krone. 16

Red Light District Af Eva D Artibale Lorenzen, Susanne Larsen, Martha Willumsen, Vivi Riiskjær jensen. OMRÅDET Red Light District ligger centralt i den ældste del af Amsterdam. Det er et meget smukt område med kanaler, broer og smukke gamle huse. Området tiltrækker tusindvis af turister, som vil se det berygtede område. Når mørket falder på, tager det kulørte neonlys over, og mens du slentrer ned langs kanalerne, bliver dine fordomme testet, efterhånden som du passerer vinduesbordeller, sexbutikker og hashcaféer. I dagtimerne har R.L.D. sin egen hverdag med grønthandlere, børnehaver og frisørsaloner, side om side med vinduesbordellerne, sexbutikkerne og hashcafèerne. Området er meget attraktivt og meget dyrt at bo i, boligerne kan koste op til 12 mil. kr. Her bor mennesker fra alle sociale niveauer. Red Light District er et meget fredeligt og sikkert område, politiet patruljerer hyppigt, og overvågningskameraerne hænger tæt. Der bliver sendt lange blikke fra vinduerne for at tiltrække kunder, men der ingen der trækker på gaden. I nogle af vinduerne, kan man i baggrunden se en seng m.m., hvor aktiviteterne foregår, dog med de røde gardiner trukket for. 17

I børnehaverne er personalet ansat med henblik på, at have lyst til at arbejde med børn af prostituerede. I 2007 var der godt 400 vinduesbordeller i byen. I løbet af et år blev godt 100 vinduesbordeller lukket, og for hvert år lukker flere og flere af vinduesbordellerne. I de fleste af de lukkede bordeller, kan man i stedet se mode, kaldet Red Light Fashion. PROSTITUTION De prostituerede lejer den underste etage i en ejendom af ejeren, der bor på de øverste etager af ejendommen. I nogle ejendomme er der op til 3 vinduer ud mod gaden, og der kan stå en prostitueret i vindue. En prostitueret betaler 150 euro pr vagt til udlejeren, hvilket kan give udlejeren en ret god indtægt, idet de prostituerede arbejder ca. 8 timer hver. Det vil sige, at der kan arbejde 2-3 piger a` gangen afhængig af antallet af vinduer, x 3 gange i døgnet. Det giver en indtægt på 900-1450 euro om dagen. Til gengæld kan lejeren blive smidt ud for meget små forseelser, f. eks. en p-bøde. De prostituerede udstiller sig selv i bordelvinduerne, oftest kun iført bh og trusser. Der er lidt for enhver smag, alle aldre, fra 18 år, og til den ældste der er 76 år, hun arbejder 1 gang ugentligt. Der er store og små, og mange nationaliteter. Udbudet er mangfoldigt. Nogle af områderne er dyrere end andre, jo længere ud i distriktet, jo billiger. De etniske piger opholder sig i yderområderne. I den times tid vi var i distriktet, blev det observeret, at en prostitueret havde 5 kunder på en time. I bordellerne findes en alarmknap, og benyttes den, vil der komme hjælp i løbet af 1-2 min., idet politiet altid er tilstede i distriktet for at beskytte pigerne. De prostituerede vil ikke fotograferes, men er tilsyneladende ikke generet af at blive studeret åbenlyst. De trækker ikke på gaden, det er forbudt, og man ser ikke narkoprostituerede, som vi oplever det i København. Der findes også mandlige prostituerede, ca. 10 %, de er dyrere end de kvindelige prostituerede, og udstiller ikke sig selv i vinduer. En prostitueret kan tjene op til 2 mil. kr. om året, som de betaler skat af, da prostitution er lovligt i Holland. Her har man den holdning, at man ikke kan komme prostitution til livs, det vil altid overleve i en eller anden form, og derfor kan man lige så godt prøve at skabe de bedste rammer for dem, som er involveret. En tidligere prostitueret, Marisha Majoon, oprettede i 1994 informationskontoret Prostutie Informatie Centrum, PIC. Marisha blev af egen fri vilje prostitueret som 16 årig, men er nu stoppet, og foretager rundvisninger i kvarteret, hvor hun fortæller om livet som prostitueret. Hun fortæller bl.a. at kunderne ofte spørger om hun fejler noget, hvortil hun svarer: gør du? Kunderne kan føle sig ret sikre, da de 18

prostituerede bliver lægetjekket jævnligt, men gør kunderne det!!! Der er i det hele taget et ret godt sikkerhedsnet omkring de prostituerede. Alarmknap på bordellerne, politi i området, overvågningskameraer i området, kommunen har et støtte- og informationscenter i området, hvor de kan få hjælp og de prostituerede er i fagforening, De Rode Draad (Den røde tråd). Den nuværende borgmester, som kommer fra et meget kristent parti, vil gerne denne prostitution til livs. For ikke ligefrem at forbyde prostitution, gør man det nu mere besværligt for de prostituerede. Dem som lejer ud til de prostituerede, kan miste sin licens for meget små forseelser, f. eks. en p-bøde. Man lejer så flere og flere vinduer til unge designere, så derfor ser man modetøj i flere og flere vinduer, mellem vinduerne med piger i. 19

Euthanasia Aktiv Dødshjælp Af Annette Stochholm, Tina Nielsen, Susanne Vest og Annette Jensen En af dagene på vores spændende studierejse var vi så heldige, at kunne aflægge et besøg hos Euthanasia foreningen. Vi blev modtaget af en nydelig, ældre læge, John Rohmer, som selv er medlem af Euthanasia foreningen, hvor der i dag er 110.000 medlemmer. John Rohmer holdt et meget spændende foredrag for os på engelsk om Euthanasia og dens tilblivelse. Holland var det første land i verden, der legaliserede aktiv dødshjælp. Selve loven blev vedtaget i 2001 og trådte i kraft i april 2002. Men forud for denne vedtagelse lå der 30 års domsafsigelser, som dannede rammen for loven. Så Holland har brugt rigtig mange år på at nå til det stadie, de er på i dag. Selve opstarten til debatten om aktiv dødshjælp begyndte allerede i 1971, hvor en kvindelig læge havde ydet aktiv dødshjælp på eget initiativ til sin meget syge og gamle mor, som havde haft 2 blodpropper og derefter fået apoplexi. Datteren vidste, at moderen ikke ønskede at leve på denne måde, derfor indfriede hun hendes store ønske om at få lov til at dø en værdig død. Datteren endte med kun at få en uges straf for denne forseelse og debatten om aktiv dødshjælp var sat i gang. Med vedtagelsen af loven blev det nu legaliseret at have muligheden for at kunne yde aktiv dødshjælp, hvilket lettede mange lægers hverdag, fordi de forinden denne legalisering ofte havde oplevet at blive spurgt om aktiv dødshjælp. Et euthanasi forløb kan tage op til flere måneder og må kun udføres af en læge. Det er normalt den praktiserende læge, der varetager opgaven. Men alle læger har mulighed for at sige, at deres etik forbyder dem at udføre opgaven, og de kan så henvise til en anden kollega. Lægen skal have en tæt relation til patienten på forhånd og samtidig kende patienten godt. Efter mange og ofte lange samtaler, skal lægen sikre sig nedenstående: 20

Lægen skal være overbevist om, at patientens ønske er gentaget, vedvarende og frivillig. Lægen skal sikre sig, at patienten er ved sine fulde fem. Lægen skal være overbevist om, at patientens lidelser er ubærlige og en bedring er udsigtsløs. Lægen skal informere patienten om dennes situation og udsigt. Læger og patient skal sammen være afklaret om, at euthanasi er absolut eneste farbare løsning på patientens situation. Derudover skal lægen kontakte en anden uvildig læge, som skal tale med patienten alene og se på dokumentet fra den anden læge for at komme til den samme konklusion, inden beslutningen om aktiv dødshjælp kan træffes. Hvis alle disse foranstaltninger er i orden, aftales der herefter tidspunktet for, hvornår den aktive dødshjælp skal finde sted. Euthanasien bliver udført medicinsk efter et nøje foreskreven regelsæt, hvilket indbefatter 2 injektioner, hvoraf den første injektion får patienten til at falde i en dyb søvn indenfor 5-10 minutter. Siden 2002, hvor loven blev vedtaget i Holland, har der været udført aktiv dødshjælp 140.000 gange. I år har det indtil nu været benyttet 2500 gange. I Holland kan man kun få tilbudt et Euthanasi forløb, hvis man er hollænder. Hvorimod der er lidt andre kriterier i Belgien, Luxemburg, Schweiz og Oregon, som er lande, hvor aktiv dødshjælp også er legaliseret. Under vores besøg i EU-Parlamentet spurgte vi EU-politiker, Britta Thomsen, hvordan EU forholdt sig til aktiv dødshjælp. Hun fortalte, at de løbende debatterer dette emne. Så det bliver meget interessant at se, hvordan udviklingen bliver fremover indenfor dette område. Hvis nogen skulle have lyst til at læse mere om Euthanasia kan vi henvise til deres hjemmeside på: www.nvve.nl 21

Hjemturen Vi tog tidligt af sted fra hotellet i Bruxelles. Vi havde en hyggelig hjemtur med mange festlige indslag i bussen, man kunne rigtig mærke hvor godt vi var blevet rystet sammen. Der blev sunget, grint og sovet. Vi fik også lige tid til at handle i bordershoppen, så bussen blev godt fyldt op med indkøb. Da vi ankom til Bispebjerg Hospital, var vi godt trætte og mættede af oplevelser. De forskellige indlæg er lavet af deltagerne på turen. For hver gruppe var en torveholder fra bestyrelsen, som har sørget for at indlæggene er kommet ind til tiden. Vi havde en fantastisk tur, som forløb uden problemer. Tak til alle deltagerne og guiden for dette. Formand Eva D Artibale Lorenzen 22

23