Hvil ørerne i S-toget

Ugeavis for medarbejdere i DSB Nummer 30 4. september 2007 Hjemmeværnet passede på IC4 Et IC4-togsæt var i sidste uge på besøg i København for at blive vist frem for regeringens infrastrukturkommission. Jernbanehjemmeværnet holdt skarpt øje og sikrede toget mod hærværk og graffiti 6 Hvil ørerne i S-toget Fra efteråret bliver det muligt for passagererne at sidde i ro og mag i S-toget. S-banen indfører forsøgsvist stillekupéer i udvalgte tog Af Helene Gram Fra midten af oktober kan du efter en hård dag på arbejdet sætte dig ind i S-toget og slappe af på vejen hjem uden at blive forstyrret af sidemandens mobilsnak eller højrøstede samtale. S-tog vil indføre stillekupéer i alle ottevognstog, og stillekupéerne vil kunne findes midt i toget. Kunderne ønsker ro Undersøgelser viser, at kunderne efterspørger mere ro i S-toget:»Vi kan se på antallet af henvendelser til vores kundecentre, at der er et stigende antal kunder, der forespørger muligheden for at sidde uden forstyrrelser fra både mobilsamtaler og høj mp3 musik fra hovedtelefoner. Det vil vi gerne imødekomme,«siger afdelingschef i salgsudvikling, Henrik Bucholdtz. Undersøgelsen viser også, at det især er passagererne på de længere rejser, der ønsker tilbuddet:»vi ved fra en undersøgelse, at især de pendlere, der sidder lang tid i S-toget, har et ønske om stillekupé,«siger Henrik Bucholdtz. Selvom kunderne efterspørger stillekupéer, bliver ordningen ikke permanent med det samme: Forsøgsordning»Vi har valgt at lave det som et forsøg, da bl.a. SL (Storstockholms Lokaltrafik) netop har ophævet et lignende forsøg. Vi tror på ideen, men vi vil ikke fastholde en restriktion, hvis vores kunder ikke finder det positivt. Derfor er det et forsøg, som evalueres til sommer,«siger Henrik Bucholdtz. Succeskriterierne er, at stillekupéerne bliver brugt, at reglerne overholdes, og at kunderne er glade for dem. Hensyn til hinanden S-tog vil ligesom med rygeforbuddet henstille til, at passagererne selv viser hensyn til hinanden, da S-togene ikke er bemandet med personale, som fx DSB's fjern- og regionaltog er det. Reglerne bliver de samme som i hvilekupéerne i DSB's øvrige tog, dvs. der må føres korte, dæmpede samtaler, og mobiltelefoner og computere skal stå på lydløs.»blot bliver det i S-tog en stillekupé og ikke en hvilekupé, da de kortere rejser ikke egner sig til egentlig hvile,«siger Henrik Bucholdtz. Der var sort skærm og en delvis forladt fjernstyringscentral i lørdags, da et strømsvigt satte computersystemet ud af funktion og tvang alle S-tog til at holde stille hele lørdag formiddag. Toglederne var i stedet taget ud til centrale stationer for at regulere trafikken lokalt. Foto: Peter Clausen Strømsvigt lammede S-tog Syv timer stod S-togene stille lørdag formiddag. Fjernstyringssystemet brød sammen på grund af kortslutning i elforsyningen. Byggearbejdet på Kalvebod Brygge menes at være årsag til miseren Af Anna Prai»Det vil få fatale konsekvenser, hvis strømmen blev cuttet,«lød det næsten helt dommedagsagtigt i DSB i dag i sidste uge, hvor avisen skrev om byggearbejdet på Kalvebod Brygge. Her blev det pointeret, hvor yderst forsigtigt man skulle gå til værks med nedrivningsarbejde på DSB's grund, hvorfra en stor del af S-togsdriften og elforsyningen til togene bliver styret. Og lørdag skete det så. Flere uheldige omstændigheder indtraf, og vand trængte ind i elektriske installationer, kortsluttede nødstrømsforsyningen og tog derved strømmen fra S-togs fjernstyringssystem i DIC-S, som er S-togs drift- og informationscenter. Det betød, at der ingen forbindelse var til hverken togene, telefoner, skærme eller højttalere på stationerne, og omkring 2.000 passagerer måtte derfor finde andre måder at komme rundt i hovedstaden på denne lørdag morgen. Held i uheld Banedanmarks fjernstyringssystem i DIC-S blev indført i starten af 2006 og er fuldstændig computerstyret. Men når flere backup-systemer går ned samtidigt, må der alternative metoder i brug. Toglederne opgav at styre togene centralt og forlod deres skriveborde for at tage ud til ende- og forgreningsstationerne. Her styrede de signaler og sporskifter via sikringsanlæggene i de små relæskure tæt ved banelegemet. Heldet ville, at strømsvigtet kom på et tidspunkt, hvor trafikken endnu ikke var kommet i gang. 6 lokomotivførere sad klar til at køre frem og få afviklet trafikken, men ingen passagerer strandede i tog ude på strækningerne. Dog viste det sig hurtigt at være meget svært at skaffe nok togbusser til de mange kunder på perronerne. Metroen, Movia's busruter, fjerntrafikken og taxaer blev alternativerne, indtil S-togene så småt begyndte at køre fra kl.12.00. De tekniske problemer varede det meste af dagen, flere linier var aflyst, og først hen på aftenen lørdag kom fjernstyringssystemet op at køre igen, fortæller trafikstyringschef for Hovedstaden, Claus B. Christiansen. Nu venter en nærmere undersøgelse af, hvordan strømsvigtet kunne ske samt en evaluering af hele forløbet, herunder effektiviteten af beredskabet, trafikinformationen og de tekniske løsninger. 6 6

2 Nummer 30 4. september 2007 7 Kort nyt NSB mangler lokoførere På grund af mangel på lokomotivførere måtte NSB i sidste uge aflyse flere tog i myldretiden, og ifølge informationschef Christoffer Lundeby kan der blive tale om aflysninger i trafikken helt frem til december.»der kommer ikke så mange aflysninger, som vi har set i denne uge, men vi kan ikke love, at der ikke bliver aflysninger hen over efteråret. Vi kan garantere, at vi arbejder hårdt på at afbøde konsekvenserne for vore kunder,«siger Christoffer Lundeby. Ved Norsk Jernbaneskole har de øget antallet af lokomotivførerelever fra 60 til 100. Men disse kan ikke begynde arbejdet før om to år. Indtil da må pendlerne væbne sig med tålmodighed. nm Nødkøreplan på Lille Nord fra oktober I sidste nummer af DSB i dag skrev vi, at Lokalbanen på Lille Nord delaflyser togene mellem Snekkersten og Helsingør. Det er imidlertid ikke korrekt. Det sker først med nødkøreplanens ikrafttræden fra oktober og kun i myldretiderne. Forklaringen på delaflysningerne er, at det er muligt at tilbagelægge den afkortede strækning mellem Hillerød og Snekkersten og retur på under en time. På den måde kan Lokalbanen nøjes med at have to togstammer i drift for at opretholde en køreplan med tog på faste minuttal hver halve time. Når kørslen tur-retur, også kaldet omløbstiden, tager mere end en time, skal der en togstamme mere i drift for at opretholde den samme køreplan med afgange på faste minuttal. msl Tysk strejke afværget Togrejsende i Tyskland behøver foreløbig ikke frygte flere strejker fra lokoførerne, som de seneste uger gentagne gange har lammet den tyske togtrafik. To tidligere toppolitikere fik i sidste uge efter to ugers mæglingssamtaler DB og lokoførernes fagforening GDL til at give hinanden hånden på, at de inden 30. september vil nå til enighed om en ny overenskomst. Kun hvis det ikke lykkes at få en aftale på plads, er der dømt nye strejker. Heiner Geissler og Kurt Biedenkopf fra det kristeligt demokratiske CDU har overtalt parterne til forhandlinger, hvor GDL taler med DB på vegne af sine 12.000 medlemmer, mens DB samtidig forhandler med to andre fagforeninger, hvor tjenestemændene blandt lokoførerne er organiseret. Lokoførerne, der kræver 31 procent mere i løn, har droppet kravet om en egen overenskomst. nm 7 dsbidag@dsb.dk MUS betaler sig En vellykket udviklingssamtale smitter positivt af hele vejen rundt Af Xenia Wieth Hvis du som leder kun kan nå ét element i din MTA-opfølgning, så lad det være MUS. Sådan lyder rådet fra HR Service, som ved at gennemtrawle MTA-rapporter har fundet en klar sammenhæng mellem positive medarbejdervurderinger og gennemførelsen af MUS. MTA-resultaterne granskes løbende året rundt. Ved at sammenligne vurderingerne fra de forskellige indsatsområder med baggrundsdata kan HR Service bruge MTA til at finde frem til de ømme punkter, hvor der er behov for en stærkere indsats. Dette analysearbejde har nu afsløret, at en god MUS har afgørende indflydelse på medarbejderens generelle oplevelse af DSB.»Det er ikke i sig selv overraskende, men det understreger, at man skal tage MUS alvorligt,«siger HR-konsulent Mariann Rasmussen. Skal klædes på»når vi ser på, om folk har Vær ærlig og hør efter deltaget i MUS og på deres vurdering af samtalens kvalitet og udbyttet af den, kan vi» Men det rykker først, hvis der er tale om en god MUS en sludder for en sladder er ikke nok Mariann Rasmussen HR-konsulent konstatere, at de, der svarer positivt på disse spørgsmål, også er mere positive i det hele taget. Det påvirker medarbejderens syn på det daglige Kvaliteten af udviklingssamtalen påvirker medarbejderens generelle syn på DSB, påpeger Mariann Rasmussen. Foto: Klaus Holsting arbejde og på nærmeste leder. Men det rykker først, hvis der er tale om en god MUS en sludder for en sladder er ikke nok. Derfor er det vigtigt, at lederne bliver klædt ordentligt på til samtalen,«siger Mariann Rasmussen. Har man som leder behov for at få højnet MUS-kvaliteten, kan man hente hjælp hos HR Service, enten i form af åbne kurser eller som kurser tilpasset den enkelte afdeling. HR Service anbefaler også, at man som leder taler med sine kollger om, hvordan de holder MUS. HR Service stiller også gerne op på f.eks. medarbejdermøder med en præsentation af MUS, så ledere og medarbejdere er enige om, hvad samtalen skal gå ud på. MUS-assistance kan rekvireres hos HR-konsulent Marlene Bøtker. DSB Kommunikation Sølvgade 40, 1349 København K Telefon 33444212 Fax 334 4240 E-mail dsbidag@dsb.dk S-TOG: Maria Schouboe Johannessen (msj), lokal 42371 Helene Gram (hg), lokal 42306 Togfører Lene Julskov og hendes chef har fundet opskriften på den gode MUS ANSVARSHAVENDE: Informationschef Anna Vinding REDAKTØR: Keld Søgaard (ks), lokal 44214 KORREKTUR: Michael Sundorph, lokal 4422 BLADSEKRETÆR: Gitte Delfs, lokal 44212 REDAKTION: Martin Sun Larsen (msl), 44119 Maren Urban Swart (mus), lokal 44 117 Jannik Preisler (jap), lokal 44 477 Anna Prai (apo), lokal 44 479 Andreas B. Magnussen (abm), lokal 44478 Morten Tjerrild (mtj), lokal 44114 SALG: Niels Henrik Hansen (nhh), lokal 42104 PRODUKTION: Martin Sun Larsen (msl), lokal 44119 Jesper Kiby Denborg (jkd), lokal 44013 Rebecca W. Knaack (rwk), lokal 4187 TEGNINGER: Niels Bo Bojesen BLADFORDELING: Anne-Marie Aanæs DSB Kommunikation, lokal 44211 OPLAG: 11.000 eksemplarer NÆSTE NUMMER AF DSB i dag UDKOMMER: 11. september 2007 LAY-OUT: Mediefabrikken/ Henning Guddal TRYK: Mediefabrikken DSB i dag: ISSN 1397-9418 Af Xenia Wieth Når noget på jobbet går Lene Julskov på, er hun ikke sen til at gribe telefonen og ringe til sin chef, togpersonaleleder Morten Andersen. Den gode kommunikation, de to har med hinanden, slår også igennem, når det er tid til Lenes årlige udviklingssamtale. Men sådan har det ikke altid været.»morten er min fjerde leder på tre år, og det var først, da han kom til, at jeg følte, jeg blev hørt. Han lytter og er interesseret i, hvad jeg fortæller ham. Og sådan skal det være ellers giver MUS ingen mening,«siger Lene. For Morten Andersen er det afgørende, at medarbejderen over for ham er indstillet på at indgå i en dialog.»for mig er den bedste MUS den, hvor medarbejderen fortæller mig om sine ønsker og problemer. Og hvor vi slutter af med en gensidig aftale om at gøre noget ved det, i form af kurser, jobindsigt i andre områder af DSB eller eventuelt bare en samtale på et senere tidspunkt,«siger Morten.» Man skal turde komme ud med tingene, ellers er MUS ikke meget værd Lene Julskov Togfører Øvelse virker Han har forståelse for, at nogle lederkolleger synes, at udviklingssamtalen er en svær disciplin.»i den situation er det vigtigste nok, at man er ærlig både over for sig selv og medarbejderen. Det kan være udmærket med et kursus i MUS, Ligeværdighed mellem parterne er en forudsætning for en vellykket udviklingssamtale, er Lene Julskov og Morten Andersen enige om. Foto: Klaus Holsting men der er kun en ting, der virker, og det er øvelse,«siger Morten, som årligt gennemfører 80 udviklingssamtaler og lige så mange nærværssamtaler.»160 samtaler plus det løse. Så lærer man det, og man kan faktisk godt lære at tage andre mennesker alvorligt. Selv har jeg brugt min erfaring fra 24 år som togfører og fra mit job som underviser på DSB Skolen,«siger Morten. Udviklingssamtalerne holder han jævnt fordelt over hele året.»det er jeg nødt til, ellers bliver det samlebåndsarbejde. Jeg holder højst to om dagen og sætter normalt halvanden time af til hver. Hvis man forsøger at haste folk igennem og ser på uret midt i det hele, sender man et meget dårligt signal,«siger Morten. Nej til brok For Lene er det vigtigste, at man har et godt forhold til sin leder.»man skal turde komme ud med tingene, ellers er MUS ikke meget værd. Og man skal tage imod tilbuddet. Jeg hører af og til kolleger, der siger bvadrr! jeg skal til MUS, og det er synd, at de har den holdning. Er der problemer, må man gøre noget ved det. Brok kan vi ikke bruge til noget,«siger Lene.

Nummer 30 4. september 2007 3 Vi skal "elske" kunden Det handler om at sætte sig i kundens sted og ikke tage ham eller hende for givet, mener DSB's nye kommercielle direktør, Mogens Jønck Af Maren Urban Swart Skrivebordet står endnu tomt og venter på, at Mogens Jønck placerer de første bunker papir, når han sætter sig i direktørstolen den 1. september. Lokale 311's nye ejermand har tidligere haft Carlsbergs Bryggeri i Malaysia som arbejdsplads og kan nu nyde udsigten til Kongens Have og Statens Museum for Kunst, mens han lægger fremtidens strategi. Mogens Jønck er en mand fyldt med visioner for den kommercielle del af det ny DSB. Research på passagersædet»det, der har trigget mig til at hoppe på toget, er udfordringen om at få 100 procent fokus på kundens behov,«siger Mogens Jønck. Og han har lavet en grundig research, inden han underskrev kontrakten.»jeg brugte en del tid i toget for at finde ud af, om det her var noget for mig, og jeg så en hel masse ting, som var utrolig godt,«forklarer han. Visionen med det nye DSB, hvor man skal elske kunden og ikke tage ham eller hende for givet, tænder Mogens Jønck. Og han har på sine ture med DSB oplevet, at det potentiale allerede ligger hos medarbejderne.»jeg har set, at der er så meget energi og passion hos medarbejderne. Hvis man kan få den drejet en lille bitte smule mere mod markedet, så tror jeg, at man kan få kunderne til at sige DSB det er sgu ok,«fortæller han. Behovet skal udnyttes Kollektiv trafik er en forudsætning for, at mange danskeres hverdag kan fungere, idet mange bor langt fra deres arbejdsplads, samtidig med at kulturelle tilbud centreres i bestemte områder. Og både på det private og på det forretningsmæssige plan tilsiges! det, at markedet for transport vil stige, og det behov skal DSB i høj grad udnytte.»jeg er overbevist om, at togkonceptet med tilhørende ydelser har en række konkurrencefordele. Det er billigere, det er mere bekvemt, og så er det miljømæssigt forsvarligt,«forklarer han.»selvom jeg ikke er helt ung længere, er det stadig de mest eksperimenterende rejser, som jeg synes er sjove,«forklarer Mogens Jønck, nyudnævnt kommerciel direktør. Han foretrækker at pakke rygsækken og drage ud i det blå i stedet for at booke rejser på første klasse. Foto: Bjarke Ørsted Mogens Jønck er 4 år, er gift og har to sønner på 20 og 24 år. Han er uddannet på Handelshøjskolen i København og har endvidere læst på Stanford University i USA. 1980-1999: Ansat i Carlsberg i Danmark, hvor han i perioden 199-99 fungerede som direktør. 1999-2004: Administrerende direktør i Kilroy Travels i Danmark. Manualen er klar I bagagen har han 20 års erfaringer med marketingsstrategier. Og manualen til at gøre DSB 100 procent markedsorienteret ligger klar. Øverst på hans dagsorden står målet om at dreje synsvinkelen i markedsøjemed. Dette betyder, at man i DSB ikke alene kigger fra virksomheden og ud på markedet, men også vender optikken og starter ude hos forbrugerne og undersøger deres egentlige behov, hvilke erfaringer de har med DSB, og hvad deres forventninger er til virksomheden.»det åbner op for nye muligheder i markedet. På den måde kan vi gøre det lidt bedre, tjene flere penge og i det hele taget gøre opfattelsen af DSB som en god serviceleverandør endnu bedre,«siger Mogens Jønck. Udvikling i højsædet Den nye kommercielle direktør har i sine tidligere job hos Kilroy og Carlsberg både revolutioneret og genfødt fortidens glæder.»en af de to væsentligste ting, som jeg vil hænge min hat op på, det er at have bragt en række ølmærker på markedet i Danmark på en sådan måde, at øllet har fået en renæssance,«forklarer han. Det andet felt, hvor han føler, at han i den grad har været med til at rykke udviklingen, er i forbindelse med implementeringen af internettet i salgsstrategien hos Kilroy på et tidspunkt, hvor internettet af mange blev betragtet som en døgnflue. Og internettet er til stadighed en af de vigtigste parametre, når det drejer sig om salg og kundepleje, et område som DSB allerede er i gang med at højne, og som Mogens Jønck også har et særligt fokus på.»internettet er andet end bare mail og en webside. Det skal bruges som en integreret servicepakke til kunderne,«siger Mogens Jønck. Rammen er sat Selvom Mogens Jøncks cv er prydet med en lang række erhvervsmæssige initiativer, vil han ikke være alene om at løfte pokalen.» Det er ikke noget, som jeg alene kan tage æren for. Det har altid været teamet, der har lavet det,«fortæller han. Og for Mogens Jønck er teamtankegangen frem for topstyring vigtig. I det øjeblik målsætningen og strategien er lagt på plads, er det medarbejdernes opgave at føre det ud i livet uden overvældende involvering fra toppen.»jeg kalder det rammeledelse, hvor rammen er huset. Og inde i huset skal folk gerne kunne udfolde sig på en måde, hvor de får mest mulig inspiration og energi ud,«siger Mogens Jønck. Når det så er sagt, så er der også nogle garantier, der skal opfyldes. Har man først lovet at levere noget til tiden, så skal man også gøre det, supplerer han. Men først og fremmest ser han frem til at møde medarbejderne og høre deres ideer.»jeg er overbevist om, at der i DSB er så mange gode medarbejdere, som har så mange skæve og ikke-skæve ideer til, hvordan vi kan gøre det her bedre. Og det lytter vi til alt, hvad vi kan jo flere jo bedre,«slutter Mogens Jønck. 7 Presseklip Se på helheden» Det handler ikke om at kanøfle hinanden. Det handler om at få et Danmark, der hænger sammen med god infrastruktur i alle landsdele. Henriette Kjær, trafikordfører for de Konservative. Licitationen, den 28. august. Handicappet transport» Det kan godt være, at vi kun er en minoritetsgruppe på to-tre procent, men for hver af os med særlige behov er det jo 100 procent. Det drejer sig om forholdet mellem det, man kan, og den måde tingene er indrettet på. Transportsektoren er en skamplet, og Danmark halter langt efter lande som Norge, England og Tyskland. Claus Bjarne Christensen, arkitekt og handicappet. Århus Stiftstidende, den 29. august. Sæt farten ned» Der er bred offentlig accept af, at forurening og opvarmning af kloden er et problem, herunder at transportsektoren er en af synderne. Var det ikke en ide, om ansvarlige politikere begyndte at forklare den "miljøbevidste" vælgerskare, at en generel fartreduktion på vore motorveje til de i USA gældende 100 km/t vil betyde en langt mindre reel rejsetidsforøgelse end normalt påregnet, men til gengæld en mærkbar reduktion i såvel energiforbrug, støjemission som ulykkesrisiko? M.C. Holst, landinspektør og fhv. medlem af Færdselssikkerhedskommisionen. Nordjyske Stiftstidende, den 26. august. Lønaftale i Tyskland» Der er en verden til forskel mellem den aftale, som DB har indgået med de to andre fagforeninger, GDBA og TRANSNET, og vores krav. Om det vil lykkes at nå i mål inden slutningen af september står hen i det uvisse. Jeg håber imidlertid på, at vi kan nå frem til et fornuftigt resultat, så roen kan sænke sig. Manfred Schell, chefforhandler for GDL, om muligheden for at nå til enighed med DB om en bilateral tarifaftale. Berliner Zeitung, den 31.august. (se også KortNyt-spalten side 2) 200-2007: Administrerende direktør i Carlsberg i Malaysia.

4 Nummer 30 4. september 2007 DSB Hjælpevognstjenesten afhentede ER 2027 og 2038 på en blokvogn. Det var nødvendigt at skille togsættene ad og transportere de otte vogne én ad gangen. Foto: Jens Hasse, Chili Foto IR4-tog på landevejen DSB Hjælpevognstjenesten hentede i sidste uge to IR4-tog i Sønderborg, som dæmningsskredet havde spærret inde Af Martin Sun Larsen DSB er en af de operatører i Europa, der har den højeste udnyttelse af det rullende materiel, og det er svært at undvære to togsæt med 44 siddepladser i daglig drift. Der var da heller ingen tvivl i trafikchef Jørgen Ole Johansens hoved. Udsigten til at skulle undvære de to IR4-tog, der var strandet i Sønderborg i ti uger eller mere, overbeviste ham om det rigtige i at afhente dem per blokvogn. Alle andre muligheder var udtømte. Banedanmark havde tidligere på ugen afvist forslagene om enten at bygge en interimistisk bro hen over hullet eller at udlægge en midlertidig sporramme udenom. Et tredje forslag om at udskibe togsættene viste sig også hurtigt at lide skibbrud. Sønderborgs havnebane og sporet på Kong Christian X's Bro er nemlig nedlagt. Samlinger skal godkendes Det er ikke nogen nem operation at transportere togsættene ad landevejen, eksempelvis er det nødvendigt at skille togsættene ad og transportere vognene hver for sig. De otte vogne i togsættene vejer 266 tons til sammen, så det kræver to kraftige kørekraner at manøvre den tunge last på plads på blokvognen. Blokvognene kører to ad gangen og om natten for at forstyrre den øvrige trafik mindst muligt. Sporsætningen af togsættene sker i Frihavnen, hvorfra togsættene kører det sidste stykke ind til El Togsæt Helgoland, hvor togsættene skal efterses.»selve transporterne er ikke noget at snakke om i forhold til det, der venter forude. Når vi skal samle togsættene igen, har vi brug for specialværktøj til at kalibrere og måle koblingerne igennem, og togsættene skal gennemgå en omfattende sikkerhedsmæssig godkendelsesprocedure, før vi kan idriftsætte dem igen,«forklarer Jørgen Ole Johansen, som roser de implicerede medarbejdere for deres store indsats. Det er uhyre sjældent, at vognene i et togsæt separeres. Eksempelvis får værkstederne et helt togsæt ind ad gangen, og vaskehallerne er indrettet på en måde, så togsættene kører ind i den ene ende og ud ad den anden.! Sagen kort En banedæmning i Adsbøl vest for Gråsten skred sammen natten til tirsdag den 21. august. Ifølge DMI, der har en vejrmeldestation i Gråsten, faldt der 142 millimeter nedbør på halvanden time samme nat, hvilket svarer til 14,2 liter vand per kvadratmeter. Det massive regnskyl og presset fra vandmasserne fik spunsvæggene omkring dæmningen til at give efter og styrte sammen. Banedanmark forventer, at arbejdet med at genopbygge dæmningen er overstået i løbet af uge 4. DSB har indsat busser mellem Gråsten og Sønderborg. Fremtidens service med præg af IC4 DSB vil afprøve nye arbejdsgange for togpersonalet og forbedret service med afsæt i de nye tog Niels Henrik Hansen IC4 rykker tættere på at skulle betjene større kundegrupper. Og deres ankomst er DSB nu i gang med at planlægge. En arbejdsgruppe under forsæde af regionschef Sven Olsen, forretningsudvikler Birgit Lehrmann og salgs- og logistikchef Vivian Karlsen har kastet sig over opgaven med at afprøve nye arbejdsgange for togpersonalet. Arbejdsgruppen skal ikke alene se på serviceforholdene, når det drejer sig om kunderne. Det er også vigtigt, at arbejdsmiljøet i togene er i orden. Miljøet indgår derfor i kommissoriet for arbejdsgruppen, som har to tillidsrepræsentanter og en sikkerhedsrepræsentant i sin midte. De skal bidrage med deres erfaringer og blandt andet være med til at sikre, at der er den nødvendige plads til rådighed for togpersonalet. Billedet viser noget af lavgulvsområdet med den særlige indretning til handicappede. Fortsætter man op ad trappen, bevæger man sig mod området med DSB 1'. Til højre for trappen er indrettet elevator til salgsvognen. Foto: Jens Hasse/Chili Nye løsninger Birgit Lehrmann siger om baggrunden for at nedsætte arbejdsgruppen:»vi kan ikke overføre servicekonceptet fra vores andet materiel til IC4, og vi skal derfor have sving i afprøvningen af arbejdsgange og servicefaciliteter. Vi skal i IC4 blandt andet tage højde for, at noget af toget har lavgulv til glæde for eksempelvis dårligt gående. Det gør det lidt sværere for togpersonalet at køre salgsvognen igennem togsættene, og det skal vi finde løsninger på.vi skal også finde de bedste løsninger på, hvordan vi forsyner kunderne med vores forskellige tilbud, bl.a. fra automaterne.vi skal arbejde med de her ting resten af året, og arbejdet vil sikkert give idéer og forslag, som vi kan drage nytte af i de øvrige tog.«birgit Lehrmann siger, at det skal undersøges, om personalet skal betjene kunderne på DSB 1' med eksempelvis servering fra bakke. Gruppen skal også overveje, om mindre tekniske justeringer og andre hjælpemidler til personalet kan give en bedre og mere effektiv betjening af kunderne. Men det er ikke kun de ydre ting, der er i spil. Også forplejningen er oppe at vende. Årstidens udbud»vi overvejer således, om vi skal tilpasse sortimentet til årstidernes skiften. Det kan for eksempel betyde, at vi i sommermånederne serverer is, og senere på året skifter ud med gløgg og julekager.»vi kigger i det hele taget på nye løsninger i forhold til dagens situation. Vi har bl.a. tanker om at indføre en slags kvikbetjening af kunderne med for eksempel kaffe og rundstykker om morgenen, inden personalet rykker ud med hele salgsvognens sortiment. Mange af ideerne vil vi teste i praksis ude i togene, så vi også har kundernes vurdering af tiltagene.«! Arbejdsgruppen består af: Regionschef Sven Olsen, Salg Forretningsudvikler Birgit Lehrmann, Salg Salgs- og logistikchef Vivian Karlsen, Togpersonalekontoret Områdechef Svend O. K. Larsen, Togpersonalekontoret Togpersonaleleder Tina F. Jensen Tillidsrepræsentant Klaus Lorentzen, TPO Faglig sekretær Kirsten Andersen Sikkerhedsrepræsentant Claus Michaelsen, Togpersonalekontoret Salgs- og kvalitetssupport Jan Henrik Holst, Togpersonalekontoret

Nummer 30 4. september 2007 En slange med børste skyller mikroorganismer ud over en fedtet bremsecylinder fra et IC3-tog. Den snavsede væske vender tilbage til karret, hvor organismerne omsætter olien. Foto: Klaus Holsting mi og aftalte, at vi lejer rensekarret i en måned og selv køber væsken. Indtil videre er erfaringerne gode. Vi slipper for at bruge farlige kemikalier, som kræver brug af personlig beskyttelse som for eksempel åndedrætsværn,«siger Søren Hein. Mikroorganismer Rensekarret indeholder 100 liter væske med mikroorganismer, der holdes i live ved hjælp af "nærende" olie og luft fra en akvariepumpe.»karret kan omsætte en halv liter olie i døgnet, og efter to år skal væsken skiftes ud. Til daglig producerer karret CO 2 og vand. Efter to år skal restproduktet sendes til destruktion,«siger Søren Hein. Klargøringsleder Michael Skjalm, Kac, ser frem til, at væsken med mikroorganismer også kan bruges direkte på togsættene. Små organismer æder olien Forsøg med miljørigtig affedtning af maskindele og værktøj er gået i gang på Klargøringscenter Kastrup Af Niels-Martin Methmann Klargøringscenter Kastrup arbejder til stadighed for at mindske belastningen af miljøet og forbedre arbejdsmiljøet. For godt en uge siden modtog de et rensekar til afrensning af værktøj og maskindele uden brug af sundhedsskadelige væsker. I rensevasken bliver delene renset for olie ved hjælp af mikroorganismer, der er ufarlige for mennesker og omgivelser. Olie og fedt bliver skyllet og børstet af med væsken, hvorefter mikroorganismer i et kar nedenunder vasken renser væsken. Hidtil har de brugt petroleum eller endnu skrappere organiske opløsningsmidler. Ingeniør Søren Hein, Kac, har taget initiativet til at teste den miljøvenlige metode til afrensning.»vi blev kontaktet af CB Ke- Stor forbedring»produktet er miljøcertificeret, og det er en stor forbedring af arbejdsmiljøet. Vi ser frem til også at bruge væsken, når vi renser for eksempel koblinger og skørter for olie,«siger Michael Skjalm. Testen af rensekarret er blot et af flere projekter, der har som mål at skåne miljøet og/eller medarbejderne. DSB i dag vender tilbage med en artikel om behandling af glasfronten på IC3 med nano-teknik og om en effektiv indsats mod vandspild. Hjemmeværn passer på IC4 Kristian Vammen (tv.) og Sten Lind Pedersen var blandt dem, der passede godt på IC4-toget, da det overnattede på Østerport Station. Foto: Klaus Holsting Et IC4-togsæt overnattede i sidste uge en enkelt nat på Østerport Station. Jernbanehjemmeværnet bevogtede toget og sikrede det mod hærværk og graffiti Af Merete Thorøe Tirsdag den 28. august kl. 22.44 ankom et IC4-togsæt trukket af et MZ-lokomotiv til Østerport Station, og onsdag den 29. august kl. 19.11 blev IC4-toget kørt hjem til Århus igen. Formålet med svipturen til København var at præsentere det nye tog for Infrastrukturkommissionen. Som medlem af kommissionen, der er nedsat af Transportministeriet, bød adm. direktør Søren Eriksen i forbindelse med et møde på frokost i IC4 en.! Det laver de også Jernbanehjemmeværnet (VJE) løser en række forskellige opgaver både for DSB og for politiet. I forbindelse med stenkasterne omkring hovedsagelig Kokkedal og Nivå stationer for nogle år siden løste VJE observationsopgaver på Kystbanen for politiet. Indsatsen gav et kraftigt fald i smadrede ruder i togene på denne strækning. VJE bruges også til at bevogte kongevognen, når den er ude at køre. Og da Jernbanemuseet havde en stor udstilling af tog fra mange forskellige lande, passede VJE på de udenlandske tog om natten. Togspotterne dukkede op Togsættet skulle gerne være både rent og pænt til fremvisningen, så DSB havde bedt Jernbanehjemmeværnet om at passe på det under opholdet på Østerport. Mellem kl. 22 og kl. 10 næste formiddag skiftedes 4-6 mand til at patruljere på arealet, hvor der til den ene side var et højt aflåst hegn og til den anden side et trafikeret spor. Arealet var fuldt oplyst til lejligheden.»på trods af stor diskretion om IC4-togets tur til København, dukkede den første togspotter allerede op ved togets ankomst, og næste morgen kom der flere endnu. Én krydsede oven i købet et trafikeret spor for at komme så tæt på som muligt. Så togspotterne måtte vi holde lidt på afstand. Og om natten observerede vi en person, der flere gange gik op og ned langs hegnet. Det så ikke helt tilfældigt ud, men han forsvandt igen. Resten af natten var stille og fredelig,«fortæller Sten Lind Pedersen, næstkommanderende i kompagni København. Værnets våben er synlighed Jernbanehjemmeværnets vigtigste og eneste våben er at være til stede og være synlig. Det har i mange situationer en stor præventiv effekt.»vi kan bidrage med vores tilstedeværelse og med talens brug, hvis det skulle blive nødvendigt. Vi er på ingen måde interesserede i en konfrontation, men i en tilspidset situation kan vi lige som alle andre foretage en civil anholdelse. Men normalt kontakter vi politiet, hvis vi observerer noget mistænkeligt,«forklarer Kristian Vammen, rekrutteringsofficer i kompagni København, der ikke havde svært ved at finde folk til bevogtningsopgaven.

6 Nummer 30 4. september 2007 Ingen strækningsradio, telefoner, computere, informationsskærme eller højttalerudkald virkede det meste af et døgn, da et strømsvigt fik fjernstyringssystemet til at kollapse. Først sent lørdag aften kom billedet af det blå strækningskort for S-togslinjerne igen, og Banedanmark kunne kalde deres folk hjem fra de enkelte stationer, hvorfra de havde styret togene lokalt hele eftermiddagen. Foto: Peter Clausen S-tog gik i sort Hele lørdag morgen og indtil middag kørte der ingen S-tog på grund af et strømsvigt i fjernstyringssystemerne Af Anna Prai Natten til lørdag nat skete det, der bare ikke måtte ske. Fjernstyringssystemet i Drift - og Informationscentret, DIC-S, fik hårdt og brutalt kappet strømmen, og i over 7 timer kørte der ingen S-tog overhovedet. Den første togstamme skulle have kørt af sted med passagerer fra Høje Taastrup mod København H kl. 04.40. I stedet måtte fjern- og regionaltogene, metro, taxa og offentlige busruter blive alternativerne for de godt 2.000 kunder, der normalt forventes at benytte S-togene på en lørdag morgen. Vand og el : ( Årsagen til strømsvigtet er, som det ser ud lige nu, vand, der trængte ind i nødstrømsanlægget, der så blev sat ud af drift. Det skete cirka kl. 01.00 lørdag morgen, og teknikere fra Banedanmark blev tilkaldt og arbejdede intenst for at lokalisere problemet og få strømmen igen. Det lykkedes kl. 7, men da var skaden sket for fjernstyringssystemet. Teknikere fra selskabet Siemens, der har udviklet systemet, kæmpede hele lørdagen med at få liv i computerprogrammerne igen, men systemet havde ikke haft godt af at blive lukket ned så hårdt. Normalt skal det ske gradvist og i en bestemt rækkefølge. Ligesom at køre på cykel Toglederne fra Banedanmark måtte ud på stationerne og styre S-togene lokalt det meste af lørdagen Ikke hul igennem Skilte, skærme, telefoner og også højttalersystemet er forbundet til samme softwaresystem og virkede derfor heller ikke. Dog kunne en række kommandoposter på flere DSB-stationer selv sørge for udkald. Netop nu er DSB S-tog ved at teste et nyt højttalersystem, der kommer til at erstatte Banedanmarks nuværende. Det er dog endnu ikke fuldt operationelt, så mange kunder har den pågældende lørdag morgen stået på stationerne og ikke anet, hvorfor togene ikke kom. Det betød et enormt pres hos bl.a. S-togsmedarbejder Charlotte Bjævertoft i Info-S. Her får de blandt andet opkald fra servicetelefonen, der er ude på stationerne. Normalt kommer der godt 0 opkald på en dag med forstyrrelser i driften, fortæller hun, men allerede kl. 10 om formiddagen havde hun besvaret 160. Desværre virkede et såkaldt ad hoc besked-system ikke, hvilket ikke hjalp på situationen. Det er designet til automatisk at give en standardbesked til kunderne, inden de kommer igennem til en medarbejder. Denne ad hoc besked kan hurtigt indtales ud fra en given situation. Medarbejderne i Info-S måtte i stedet bruge en del tid ved hvert enkelt opkald på at forklare, hvad der var los. Vi følger op I det hele taget var lørdagens hændelse en rigtig god indikator for, hvordan beredskabet virker, og hvor der kan strammes op. Konstitueret administrerende direktør for DSB S- tog, Gert Frost, der også var til stede i DIC-S fra tidlig morgen, slår fast, at der vil ske en evaluering af forløbet for at finde frem til, hvad der gik henholdsvis godt og skidt med beredskabet. Kl.6.1 var en såkaldt OPIC blevet oprettet. Det står for Operationelt Informationscenter, hvor chefer for de berørte enheder sørger for at koordinere en indsats over for situationen. I lørdags indebar det blandt andet at skaffe erstatningskørsel, udsende informationspersonale til berørte stationer, opsætte gule plakater, så kunderne vidste, hvad der skete, samt ikke mindst løbende information til personalet. Søndagskøreplan Da det blev klart, at togene ikke kunne styres fra centralt hold, indkaldte Banedanmarks trafikstyringschef for S-banen, Claus B. Christiansen, ekstra styringsmedarbejdere til at bemande 14 centrale stationers sikringsanlæg, hvorfra signaler og sporskifter styres manuelt. Men det viste sig vanskeligt at skaffe nok styringsmedarbejdere, så DSB var derfor nødsaget til at køre indskrænket søndagskøreplan med 20-minutters drift fra kl. 12. Lokomotivførerne fra fjernog regionaltrafikken var samtidig behjælpelige med at standse ekstraordinært på de stationer, hvor det var muligt, heriblandt Valby, Glostrup og Charlottenlund. Det forsinkede 46 regionaltog. Først om aftenen kl. 20.1 kom fjernstyringssystemet op at køre igen, men stadig så ustabilt, at Siemens-teknikerne måtte arbejde videre hele lørdag nat, ikke mindst for at gøre systemet sikkert nok til mandag morgen i en myldretid, hvor flere hundrede tusinde passagerer normalt indfinder sig på hovedstadens stationer. For få busser Fra Gert Frost lyder der en stor tak for den indsats, det blev gjort af medarbejderne i den svære situation. Det blev hurtigt aftalt at udvise stor konduite over for kunderne, taxaboner blev uddelt, revisorer var ude på perronerne for at henvise til andre transportmidler. Info-S prøvede at skaffe så mange busser, de overhovedet kunne på en lørdag morgen og fik også assistance fra DSB, der normalt rekvirerer togbusser til fjern- og regionaltrafikken. Det blev til i alt 33 busser, der blev dirigeret til de strækninger, hvor alle afgange var aflyst.»gudskelov, at det var lørdag, og at togene endnu ikke var kommet ud at køre,«lyder det fra Gert Frost, der sammen med flere pressevagter fra DSB Kommunikation fik travlt med at briefe pressen om situationen. DSB's egen hjemmeside samt en lang række medier, herunder internettet, i radio og tv beskrev udviklingen løbende, så kunderne i det mindste kunne orientere sig ad den vej. Gert Frost var i æteren adskillige gange i løbet af dagen, både fra DIC-S og fra Hovedbanegården. Og han smuttede lige forbi lokomotivførernes opholdsstue for at høre, hvad de sagde til ikke at have nogle tog at køre med. Og endte da også med at måtte give en omgang wienerbrød i ventetiden. Af Anna Prai Det blev en meget lang arbejdsdag for en række af DSB S-togs og Banedanmarks medarbejdere i lørdags. Hans Henrik Finnerup er togleder i Banedanmark og styrer normalt fjerntrafikken i Driftscenter Danmark ved København H. Denne lørdag havde han taget en vagt i DIC-S på Kalvebod Brygge. Allerede tidlig morgen blev han ringet op af en kollega, der fortalte, at hele fjernstyringssystemet var nede. Belært af erfaringer smurte han derfor en madpakke, inden han tog på arbejde. Det viste sig at være en klog beslutning, for i næsten 12 timer måtte han sidde alene ude i et relæskur ved spor på Valby Station og regulere S-togene lokalt. Styre i blinde Inde i selve driftscentret var der ualmindeligt stille ved de skriveborde, hvor toglederne normalt sidder. Den flere meter lange skærm, hvorfra trafikken på hele S-togsnettet normalt styres, var foruroligende sort. Da det blev klart for vagthavende toginstruktør Rasmus Rohde i fjernstyringscentret, at teknikere fra Siemens ikke ville kunne få fjernstyringssystemet op at køre foreløbig, sendte han Hans Henrik Finnerup og så mange kollegaer, der var til rådighed, ud til ende- og forgreningsstationerne for at styre trafikken. Sikringsanlægget på de lokale kommandoposter fungerer i realiteten som inde på driftscentret, men det er alligevel lidt anderledes at sidde derude og styre trafikken i blinde. Selv om det ikke var nødvendigt, hoppede Hans Henrik Finnerup af og til ud af skuret for lige at dobbelttjekke, at det var det rigtige tog, der passerede i den rigtige retning. Samtidig havde han hele tiden telefonisk kontakt med den næste bemandede nabostation for at rapportere, hvilket tog, der var kommet forbi ham. Hans Henrik Finnerup har prøvet det før, så opgaven var For enden af spor på Valby Station sad togleder Hans Henrik Finnerup fra Banedanmark det meste af lørdagen i en lille træhytte, hvorfra han styrede S-togstrafikken. Via det gamle sikringsanlæg kan han styre signaler og sporskifter manuelt, mens han har en kollega fra nabostationen i røret for at rapportere, når toget er passeret. Foto: Peter Clausen ikke uoverskuelig for ham.»det er ligesom at køre på cykel. Når man først har lært det, glemmer man det ikke,«lyder det fra den erfarne togleder, der sad i skuret fra cirka kl. 9.30 til 20.4.

Nummer 30 4. september 2007 7 Det gik ikke stille for sig, da Kort & Godt var på seminar. Bettina Blom og hendes kollegaer øvede sig flittigt på at flække træplader. Foto: SalesForce1 7 X DSB i dag præstere nu og her og det var kun mig, der kunne løse problemet.«kort & Godt på slagkraftigt seminar Der blev delt slag ud, da butikslederne fra Kort & Godt var på seminar. Ikke til hinanden, men til træplader Af Helene Gram Hvis butikslederne fra S-togs Kort og Godt havde troet, at de blot skulle sidde stille og lytte, da de var samlet til seminar i Nyborg Strand den 23. august, så tog de grundigt fejl. Kort & Godt har nemlig inviteret Salesforce1 med, en salgsvirksomhed med speciale i at opbygge og udvikle salgsorganisationer, og det går ikke stille af. Allerede efter den første øvelse bekendtgør Niels fra SalesForce1, at deltagerne senere på dagen vil slå hånden gennem en træplade. De 1, cm tykke fyrretræsplader ligger stablet op på gulvet, og de ligner noget, man mindst skal have et sort bælte i karate for at kunne flække. På den vantro mumlen kan det høres, at de tilstedeværende ikke helt regner med, at det er Niels alvor. Men de bliver klogere. Igennem pladen Deltagerne bliver parret to og to, og så går træningen i gang. De skiftes til at slå hen over brættet, mens den anden holder. Niels går rundt og coacher og retter. Efter 10 minutter er det alvor. Han kalder den første frivillige op, Kathrine L. Pedersen, der er salgsleder på Nordhavn Station.»Er du klar?«spørger Niels.»Er du helt klar?«og med et dybt determineret blik i øjnene flækker Kathrine L. Pedersen træpladen i første forsøg. Svaret på, hvordan hun flækkede pladen, er meget enkelt:»fordi jeg ville det,«siger hun.»jeg blev sat op og skulle Vilje virker Efter det første adrenalinsus har lagt sig og rystelserne forsvundet, mener Kathrine L. Pedersen godt, at man kan bruge denne øvelse til noget.»det viser, at man skal lade være med at puste en opgave op til mere, end den er, og ikke blive skræmt af den,«siger hun.»hvis man er en person, der er gået fra fiasko til fiasko, så er denne øvelse kanon,«mener Kathrine L. Pedersen. Kathrine L. Pedersen mener også, at det er en øvelse, som man kan bruge i forhold til sine medarbejdere.»hvis man fejler, skal man samles op med det samme og have en chance til,«siger hun. Hun hentyder til, at nogle ikke kom igennem brættet i første forsøg, men Niels fra SalesForce1 var der med det samme og coachede, så det til sidst lykkedes for alle.»og så var det fedt at se kollegerne fyre den lidt af og den glæde, der var, når det lykkedes,«siger Kathrine L. Pedersen. Rettidighed for IC og Lyn Station Uge 3 2007 2006 indtil dato København H 83, 8,1 63,6 Ringsted 88, 88,2 7,7 Odense 92,1 89, 71,9 7 Marked Tyske ruhårshvalpe De mest bedårende ruhårshvalpe sælges. Der er stamtavle på dem, og de har fået ormekur og er chipmærkede. De er vant til menneskekontakt og er derfor meget kærlige. Kom og se dem! Henv. Susanne Nielsen, tlf.: 2491 0314. E-mail: sus121@msn.com Markedspladsen er gratis for ansatte i DSB. Skriv en tekst på højst 3 ord med kontaktnavn og telefonnummer/e-mail. Mail til dsbidag@dsb.dk eller send teksten til DSB i dag, Sølvgade 40, 1349 København K. Send dit svar til Xord@dsb.dk. Udfyld emnefeltet: DSB i dag X - nr. 30. Løsningen, samt hvilken præmie du ønsker og din adresse, bedes du skrive i mailen. Du kan også udfylde kuponen og sende den til: DSB i dag, Sølvgade 40, 1349 København K. Mærk kuverten DSB i dag X - nr. 30. Løsningen skal være DSB i dag i hænde senest onsdag den 12. september. Fredericia 92,6 90,8 66,9 Århus 86,8 88,4 7,2 Aalborg 66,9 93,6 69,4 Herning 93,0 89,4 83,1 Alle tog, hele landet 86,6 89,9 83, Rettidighed for S-tog S-tog 94,2 92,4 89,3 DSB: Alle regional- og fjerntog skal være 90 procent rettidige. S-tog: Alle S-togslinjer skal være 9 procent rettidige. Mange forsinkede tog pga. tidstab ved venstresporkørsel til Aalborg. I ugens løb var der også en del forsinkede tog pga. materielproblemer og manglende personale. 7 Nye job Se ledige job i DSB på abc.dsb under Medarbejdere, ledige stillinger.har du ikke adgang til en pc, kan du ringe til kontaktpersonen og få tilsendt opslaget. Projektleder DSB Planlægning & Trafik, København. Kontakt specialkonsulent Line Matthâi, tlf.: 334 4667 eller 2468 4667. Specialist i passagersikkerhed DSB Jernbanesikkerhed, København. Kontakt sikkerhedschef Thomas Albøg Olsen, tlf.: 334 4038. Stationsbetjent til Servicekorpset DSB Salg, Region København. Kontakt serviceinspektør Bjarne R. Brune, tlf.: 2468 407. Salgsassistent Kort & Godt a/s, Slagelse Baneby. Kontakt lokalleder Lenette Larsen, tlf.: 2468 791 eller 82 268. Studentermedhjælp DSB Informatik IT-System/ Udvikling og Sourcing, København. Kontakt afdelingsleder Pernille Skovborg, tlf.: 2468 0198. LØSNINGSKUPON: Svar: Navn: Tjenestestedsadresse: Præmieønske: Du kan vælge mellem følgende præmier: Maglite lommelygte Rosendahl Morgenmadssæt Tillykke til ugens vinder af DSB i dag X nr. 28, som blev Inge B. Hansen, Kort & Godt, Kolding Station, 6000 Kolding. Præmien vil blive fremsendt snarest. Den rigtige løsning på opgaven var RADIOUDSENDELSE

Direktøren kommer på visit Søren Eriksen tager tråden op efter sommerferien og besøger flere af DSB's arbejdspladser for at møde medarbejderne Takt og Tone til DSB LIVE Emma Gads bog Takt og Tone udkom i 1918 og har lige siden været grundbogen i god opførsel. Vi tester DSB LIVE på Emma Gad Af Anna Prai Af Inge Kjærgaard Tidspunktet for et aftenmiddagsselskab bør ligge mellem kl. 18.30-20.00. Du må ankomme til DSB LI- VE mellem 16.30 og 17.4. Kl. 18 byder Søren Eriksen velkommen. Inden festen modtager du et brev med rejseinfo og et armbånd på din privatadresse. Armbåndet er dit indgangskort og din billet til festen. Du kan rejse på DSB s strækninger og med metroen lige til DSB LIVE-døren. Brevene bliver sendt ud mellem den 7. og den 11. september. Borddamen sidder altid til højre for herren. Det skal Emma ikke 'bestemma'. Du må sidde lige, hvor du har lyst, og sammen med hvem, du har lyst. Langbordene får et spornummer, og hvert enkelt bord får et vognnummer. Du kan se en oversigtstegning på hjemmesiden www.dsb-live.dk. I juni måned tog DSB's øverste chef til en række dialogmøder og virksomhedsbesøg flere steder i landet. Nu er tiden kommet til de sidste to planlagte besøg, hvor det første bliver på Høje Taastrup værksted den 10. september. Her vil Søren Eriksen først blive vist rundt af teknisk direktør i S-tog, Per Baktoft, og derefter mødes med medarbejderne i kantinen kl.10, hvor direktøren vil komme med et oplæg og derefter give plads til spørgsmål og dialog. Efter godt et halvt år med en konstitueret titel blev Søren Eriksen udnævnt til adm. direktør i marts midt i en tid med flere tunge udfordringer, bl.a. Øresundsudbuddene og IC4 i prøvedrift. Samtidig valgte han at tage på rundtur til DSB's arbejdspladser.»det er altid vigtigt med dialog mellem medarbejdere og den øverste ledelse i virksomheden. Jeg taler med mange medarbejdere i hverdagen, men med dialogmøderne får jeg mulighed for at møde mange flere, præsentere mine visioner for DSB og frem for alt give medarbejderne en anledning til at give mig deres input det kan være noget meget konkret, som er vigtigt for deres hverdag eller i forhold til at betjene vores kunder, eller det kan være nogle mere generelle ideer til virksomhedens fremtidige udvikling,«siger Søren Eriksen forud for mødet på mandag. Vis interesse for de mennesker, du er sammen med. Lyt og stil spørgsmål. DSB LIVE handler om samvær med kollegerne med dem du kender men det er også en chance for at lære nye kolleger bedre at kende. Man skåler ved at løfte glasset og ser på den person, man ønsker at skåle med. Man kan evt. gøre en hilsende bevægelse med hånden. Der er en tommelfingerregel, der siger, at glasset løftes op i højde med 3. skjorteknap. Der er ingen krav om særlig påklædning så hvis du ikke bærer skjorte, må du finde noget andet at sigte efter. Der må aldrig være 13 til bords, da det betyder ulykke, og værten kan føle skyld, hvis der skulle ske nogle af gæsterne noget resten af året. Bare rolig. Du skal til fest med flere tusinde kolleger, det må betyde masser af lykke. Læs mere på www.dsb-live.dk 10. september: Høje Tåstrup Værksted kl. 9-11 8. oktober: Københavns Hovedbanegård kl. 9-11 Trafikstyrelsenes direktør har bebudet systematiske alkoholtest af lokomotivførere. Det er ikke velset, at en dame skænker vin til sig selv, så det er mandens pligt at holde øje med både sin borddame og damen til den anden side. Skulle overblikket svipse, er der heldigvis også en tjener, der skænker vin, øl og vand efter behag. Det er ikke korrekt at omtale sin sult, hverken før eller under måltidet. Man bør ikke forsyne sig flere gange af samme ret, medmindre andre også gør det, da det er bedst, at alle er færdige samtidig. Menuen til DSB LIVE bliver serveret på store fade ved bordene, og alle ved bordet sørger for hinanden. Du kan glæde dig til lufttørret Serrano-skinke med netmelon, kæmperejer med hvidløg og pestosauce, spyd med laks og krydret oksekød, mørk chokoladekage og mange andre lækre sager. Ved større selskaber behøver man ikke sige farvel til andre end værtsparret, hvis man er de første, som forlader selskabet. Skulle du have lyst til dette alligevel, så husk at afsætte god tid. Gæster, der bliver "hængende", risikerer ikke at blive inviteret oftere. Alle må blive hængende lige så længe, de har lyst. Festen slutter dog kl. 01. Kort efter selskabets afholdelse skriver man et lille kort til værtsparret, hvor man takker for sidst og venligt kommenterer arrangementet og omgivelserne. Det behøver du nu ikke, men efter festen bliver der oprettet en elektronisk gæstebog, hvor du kan dele dine mest festlige oplevelser med dine kolleger. 7 Bagperronen Stille-kupéer på vej S-tog indfører stillekupéer i løbet af efteråret.»vi har længe ønsket at kunne give dette tilbud til kunder, som ønsker at gå stille med dørene,«oplyser S-tog. S-tog opfordrer desuden til, at de nye kupéer benyttes af rejsende, som får brug for at stille deres ure. Derimod anmoder S-tog på det bestemteste om, at kunderne ikke anvender de nye kupéer til at stille træskoene. Jernbaner er fremtiden» Jeg er sikker på, at vi snart vil se jernbaner hen til vores store lagerterminaler. Trafikken på landevejen er stor og voksende, og på et tidspunkt vil der komme store afgifter på vejtrafik. Torsten Langebæk, direktør for Langebæk Logistik. Ingeniøren, den 31. august.