Guide til DGNB for bygninger

Guide til DGNB for bygninger Certificering af bæredygtige bygninger

Introduktion Denne guide henvender sig til alle, der vil vide mere om DGNB eller blot har en interesse i bæredygtigt byggeri. På de næste sider får du en introduktion til DGNB for bygninger og til de principper, ordningen overordnet bygger på. Du kan også læse om, hvad der skal til for at DGNB-certificere en bygning, og hvorfor og hvornår det er relevant at gøre. Endelig får du en introduktion til de 40 kriterier, DGNB for bygninger består af. DGNB er målbar bæredygtighed DGNB er en international bæredygtighedscertificering, der har til formål at fremme bæredygtighed i det byggede miljø. I Danmark er det muligt at certificere forskellige typer bygninger, både eksisterende og nye samt byområder. Alle certificeringer er tilpasset danske forhold og krav. Som certificering fungerer DGNB som benchmark for bæredygtighed. Det betyder, at en DGNB-certificering kan bruges til at fremhæve og udbrede de bæredygtige indsatser. Det er dermed en måde at øge niveauet for bæredygtighed i den enkelte bygning og i byggebranchen i det hele taget. DGNB har fokus på at fremme repeatability, dvs. gentage og styrke bæredygtighedsløsningerne i byggeriet frem for at den enkelte bygherre skal opfinde bæredygtighed fra bunden hver gang, hvilket ofte bliver fordyrende. DGNB fungerer samtidig som et værktøj til at tilrettelægge bæredygtighedsindsatsen i byggeprocessen og tage de mest hensigtsmæssige beslutninger undervejs i udviklingen af den enkelte og unikke bygning uden at DGNB er en færdigpakket løsning for, hvordan et byggeri skal se ud. Ved at lave en DGNBcertificering får bygherre og rådgiver en struktureret og systematisk gennemgang af alle parametre af bygningen efterhånden som den planlægges og udføres. Det handler om at identificere og mindske omkostninger, som ikke bidrager til at øge bygningens værdi på hverken kort eller lang sigt og så handler det naturligvis om skabe en øget værdi af bygningen i sidste ende. Gennem værktøjer som livscyklusvurdering (LCA) og beregning af levetidsomkostninger (LCC) er DGNB med til at skabe et langsigtet billede af bygningens performance. Ligeledes skabes overblik over løsningernes afledte effekter, og hvor der er mulighed for synergieffekter. DGNB er en ssikring En DGNB-certificering er med andre ord en garanti for, at alle løsninger og beslutninger er foretaget på et oplyst grundlag. Både international og dansk erfaring viser, at det betyder færre misforståelser og fejl og dét giver byggeri til tiden, færre uforudsete hændelser og færre ulykker. Som værktøj er DGNB derfor relevant for alle, der arbejder med byggeri uanset om målet er en DGNB-certificering. Det kræver stadig målrettede bygherrer og dygtige rådgivere, at skabe, men DGNB er en sikring og en måde at gøre bæredygtighed mere konkret og handlingsorienteret på. Det er med andre ord en måde at oversætte hensynet til globale klimaudfordringer for fremtidige generationer, så det både er muligt overhovedet at opnå, og samtidig er meningsfuldt i et lokalt perspektiv for fx bygherren og aftagerne af bygningen. Fotografier i guiden: Anne Katrine Harders 1

Green Building Council Denmark (DK- GBC) er en nonprofit-organisation, der arbejder for at fremme bæredygtighed i det byggede miljø. DK-GBC blev stiftet i 2010 af et bredt udsnit af den samlede danske byggebranche omfattende investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, finansielle virksomheder, revisorer og advokatvirksomheder alle med et ønske om at fremme bæredygtighed i det byggede miljø. DK-GBC varetager til daglig udvikling, tilpasning og drift af DGNB i Danmark. Det er er også DK-GBC, der uddanner DGNB-konsulenter og -auditors. DK-GBC er moderorganisation til organisationen DGNB.dk. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er både betegnelsen for den internationale bæredygtighedscertificering og for den tyske nonprofitorganisation, der har udviklet certificeringen. Omkring 150 fageksperter fra virksomheder og offentlige institutioner har bidraget til udviklingen samt tilpasningen af den danske version af bæredygtigheds-certificeringen DGNB. Det i dag muligt at certificere nybyggeri og omfattende renovering af kontorbygninger, hospitaler, etageejendomme & rækkehuse, undervisnings- og børne-institutioner, eksisterende kontorbygninger ogbyområder. DGNB.dk står for certificerings-processen i Danmark.

Indhold Helhedstankegangen i DGNB 6 Fokus på handling 6 Hvorfor certificere med DGNB? 7 DGNB som benchmark 7 DGNB som planlægningsværktøj 7 Er DGNB en god forretning? 10 Certificeringsudgifter 10 Fordele med DGNB 12 Evaluering af bygningen 16 Oversigt over kriterier 17 Krav til bygningen 18 Certificeringsfaser og -proces 20 Proces 22 Miljømæssig 26 Økonomisk 30 Social 32 Teknisk 38 Områdets 42 Eksempler på certificerede projekter 46 Oversigt over medlemmer 50 3

4

Få mere at vide om Green Building Council Denmark, DGNB, vores konsulentuddannelser m.m. og se DGNB-certificerede projekter her: www.dk-gbc.dk eller www.dgnb.dk Eller kontakt os på: info@dk-gbc.dk 5

Helhedstanken i DGNB DGNB for bygninger består af 40 kriterier og herunder en række underkriterier, der tilsammen bruges til at evaluere bygningen. De er, som vurderes gennem alle DGNBcertificeringer har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rioerklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), som i ordningen suppleres med vurdering af teknik- og proceser samt områdets er. at skabe balance mellem parametrene. Hvad der forstås som økonomisk bæredygtigt er ikke nødvendigvis socialt bæredygtigt, og hvad der kan være et ønske miljømæssigt set kan også sagtens være en dårlig forretning. Det er netop disse modsætninger mellem forskellige hensyn, DGNB-certificeringen forsøger at gøre op med, så byggeriet er så bæredygtigt som muligt i sin helhed og ikke kun tager højde for udvalgte hensyn. I modsætning til andre bæredygtighedscertificeringer er det netop det helhedsorienterede syn på bæredygtighed, der kendetegner DGNB. Her vægtes de økonomiske parametre på lige vilkår med de øvrige, så bæredygtighed er meningsfuldt i den daglige praksis i byggebranchen. Gennem certificeringen vægtes kriterierne i forhold til hinanden. Det betyder, at bæredygtighed i DGNBs perspektiv både handler om at score højt i de enkelte parametre, men også om Fokus på handling DGNB forsøger at gøre bæredygtighed handlingsorienteret og meningsfuldt ved at sætte bæredygtighed på formel med udgangspunkt i danske forhold og krav. Det skal igen ikke forstås sådan, at der er én måde udvikle bæredygtige bygninger på, men at DGNB derimod skaber rammerne for at tage de bæredygtige beslutninger. Derfor er DGNB heller ikke statisk eller en standard som sådan, men udvikler sig i takt med, at der kommer mere viden og erfaring på området. Sociokulturel og funktionel Miljømæssig Økonomisk Teknisk Proces De fem hovedområder i DGNB 6

Hvorfor certificere med DGNB? I praksis har DGNB to primære funktioner. For det første kan DGNB bruges som benchmark og rettesnor for at fremme en bygnings bæredygtighed og kommunikere indsatsen. For det andet kan DGNB bruges som et aktivt værktøj i planlægningen. Gennem DGNB-kriterierne operationaliseres bæredygtighedsbegrebet, så det er muligt at tilrettelægge og prioritere indsatsen på tværs af de fagligheder og organisationer, der er involveret i løbet af en byggeproces. DGNB som benchmark Ordet bæredygtighed bliver brugt og misbrugt i sådan en grad, at begrebets betydning efterhånden tolkes på mange forskellige måder. Gennem DGNB bliver de oprindelige tanker, der ligger bag bæredygtighedsbegrebet, koblet til håndgribelige og handlingsorienterede parametre. Målet er at undgå, at de bæredygtige intentioner ender som sort snak eller green-washing, dvs. når noget på overfladen ser grønt eller bæredygtigt ud, men i virkeligheden ikke er det. Med en certificering får bygherren et synligt bevis på sin indsats, og aftagerne af bygningen ved, hvad de får, når de køber eller lejer. Det kan fx have betydning for virksomheder, der gerne vil arbejde med en aktiv CSR-strategi, hvor bæredygtighed indgår. Det bliver også muligt at sammenligne bygningers er på en helt ny måde og hele tiden skubbe barren for bæredygtighed højere i takt med at vores erfaring, kompetencer, og teknologiske formåen bliver bedre. DGNB som planlægningsværktøj Som planlægningsværktøj giver DGNB overblik over løsninger og deres sammenhænge fra planlægningsfasen, til drift og nedrivning. Det giver i praksis anledning til, på et tidligt tidspunkt i processen, at diskutere mulige løsninger under byggeriets givne forudsætninger. På den måde skabes en struktureret tilgang til at arbejde med udfordringer, inden de bliver til problemer, og et grundlag for at handle proaktivt, så projektets visioner fastholdes gennem hele projektet. Kriteriernes detaljeringsgrad og det helhedsorienterede fokus skaber samtidig en platform for de parametre af bygningen, der til tider overses eller kan være vanskelige at arbejde med. Her bliver det muligt at vægte fx de mere diffuse og kvalitative værdier, såsom tryghed eller arkitektonisk, over for fx tekniske foranstaltninger og måske lige frem øge værdien af løsninger ved at kombinere dem på nye måder. Men det kræver, at idéerne kommer i spil på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen, og at fagligheder mødes på tværs. DGNB som planlægningsværktøj skaber med andre ord et fælles sprog, der fungerer på tværs af fagligheder og hierarkier. Bruges DGNB allerede tidligt i denne proces, mindskes også omfanget og konsekvenserne af misforståelser mellem de involverede parter. Det kan lette formidlingen mellem fx bygherre og rådgiver, og skabe muligheder for at gå i konkret og faglig dialog med fx det politiske niveau i en kommune. 7

8

Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig og sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. (Brundtlandrapporten, 1987) 9

Er DGNB en god forretning? Som investor eller bygherre er det i vores samfund, og med måden vi bygger på i dag, umuligt at lukke øjnene for bundlinjen. Selvom det er de færreste, der efterhånden tvivler på nødvendigheden af en bæredygtig omstilling, kan de gode intentioner være underordnede, hvis forretningsmodellen er uholdbar. At arbejde med bæredygtighed handler om evnen til at koble den langsigtede vision med de vilkår, der er grundlæggende for byggeriet i dag. De bygherrer, der vælger at arbejde med DGNB i dag, gør det, netop fordi ordningen kobler hensynet til bæredygtighed med hensynet til bundlinjen. Her vægtes de økonomiske kriterier lige så højt som de miljømæssige, sociale, procesmæssige og tekniske kriterier. En god forretning er en forretning, der er økonomisk bæredygtig og det belønnes i DGNB. Tanken er ikke, at den gode forretning i sig selv skaber bæredygtig byudvikling, men at den er nødvendig for at tilskynde og muliggøre den bæredygtige udvikling på sigt. Nationale og internationale erfaringer taler efterhånden deres tydelige sprog i forhold til de økonomiske potentialer, som bæredygtigt byggeri rummer også selvom der kan være flere omkostninger forbundet med udviklingsfasen. Generelt bør bæredygtigt byggeri i DGNBs optik ikke nødvendigvis medføre større omkostninger og mindre afkast sammenlignet med konventionelt byggeri. Det er i stedet idéen, at DGNB skal bidrage til et økonomisk bæredygtigt byggeri ved at skabe totalværdi, fremtidssikre byggeriet, minimere ressourcespild, højere medarbejdertilfreds og produktion, og på denne måde lave en bygning af høj og skabe en god forretning for både udvikler og aftager. Certificeringsudgifter Selve DGNB-certificeringen er forbundet med to primære udgifter: udgifter til rådgivning og et certificeringsgebyr, der dækker omkostninger forbundet med certificeringsprocessen. Disse omkostninger er beskrevet nedenfor. Udgifter til rådgivning For at gennemføre en DGNB-certificering skal projektet have tilknyttet en DGNB-konsulent/-auditor. Hvis bygherren ikke selv har en uddannet DGNB-konsulent/-auditor, vil der være en udgift til rådgivere, som kan levere denne ydelse. Omfanget af denne ydelse afhænger som udgangspunkt af projektets størrelse, men også af markedet for rådgivning generelt. DGNB.dk fastsætter ikke priserne på rådgivning, så prisforskelle her er udelukkende betinget af markedsvilkårene på området. Certificeringsgebyr Der er forbundet et gebyr med certificeringsprocessen, som afhænger af bygningens fysiske størrelse. Certificeringsprocessen er den proces, hvor DGNB.dk gennemgår dokumentationen med henblik på at få en tredjepartsvurdering af de opnåede points. Såfremt projektet godkendes, tildeles en certificering og en plakette. Gebyret dækker alene de udgifter, der er forbundet med selve certificeringen, herunder gennemgangen af dokumentation i samarbejde med uvildige eksperter. Priserne for certificering findes på hjemmesiden www.dgnb.dk. 10

11

Fordele med DGNB Fokus på at reducere omkostninger Internationale undersøgelser viser, at der i byggebranchen hersker en opfattelse af, at udgifterne til bæredygtigt byggeri er højere, end de i virkeligheden er. Hensigten med DGNB er netop at belønne de projekter, der også er økonomisk bæredygtige både på kort og lang sigt. Til at vurdere dette bruges bl.a. værktøj til analyse af levetidsomkostninger (LCC). Kilde: World Green Building Council (2013): The Business Case for Green Building Øget værdi af bygningen En bæredygtig bygning er en attraktiv bygning, som er nem at drifte, og hvor det er rart at opholde sig. Dette er et væsentligt parameter, idet den værdi der skabes i bygningen gennem levetiden typisk er mange gange større end selve anlægsbudgettet (illustreret nedenfor). Et fokus på bæredygtighed kan med andre ord øge bygningens værdi, som kan afspejles i salgsprisen. Erfaringer fra Tyskland viser, at bæredygtigt byggeri giver større økonomisk fortjeneste ved salg. Kilde: World Green Building Council (2013): The Business Case for Green Building Værdi der skabes i byområdet i form af øget skattegrundlag, nye arbejdspladser m.m. Driftsomkostninger, vedligehold, energiforbrug m.m. Anlægsomkostninger og udgifter til planlægning m.m. Figuren illustrerer omkostninger og værdi for byggeri i forskellige faser (OBS: det er ikke en eksakt illustration) Kilde: Davis Langdon Management Consulting (2007): Towards a European methodology for Life Cycle Costing (LCC) Guidance document Formidling af værdi og markedsføring Med en certificering får udvikleren en troværdig platform til at formidle værdierne af det bæredygtige byggeri. DGNB er aftagerens garanti for at byggeriet rent faktisk lever op til forventningerne. DGNB kan ligeledes være del af en aktiv CSRpolitik. Færre misforståelser og fejl Med DGNB har investorer og bygherrer et værktøj til at kommunikere deres krav og ønsker til byggeriet videre til de udførende parter. Erfaringen viser, at den klare kommunikation med DGNB fører til færre fejl og misforståelser, og gør det nemmere at håndtere de udfordringer, der opstår undervejs i processen. 12

Systematik og overblik DGNB giver en systematisk gennemgang af byggeriet allerede inden det er bygget. Det skaber overblik og forudsigelighed, hvilket gør det muligt at håndtere udfordringer på forkant, ligesom det giver fleksibilitet gennem byggeprocessen. Mulighed for indflydelse DGNB-screening DGNB-præcertificering DGNB-certificering (endelig) Omkostninger Byggeprogram Forprojekt Hovedprojekt Byggefase færdigt byggeri Figuren illustrerer, hvordan muligheden for indflydelse er størst i den tidlige planlægningsfase, mens udgifterne er relativt mindre sammenlignet med de senere faser Kilde: www.dgnb-system.de Mindre spild og bedre udnyttelse af ressourcer DGNB handler om at udnytte de tilgængelige ressourcer fra miljømæssige til økonomiske bedst muligt. Kriterierne stræber mod, at der i alle dele af byggeriet og byggeprocessen er mindst muligt spild. Fleksibilitet og robusthed Et bæredygtigt område er robust over for forandringer både de løbende og de akutte. DGNB fremmer fleksibilitet, som skaber grundlag for hurtig omstilling og løsninger, der beskytter mod de akutte situationer forårsaget af fx klimaforandringer. Det minimerer risikoen for både udvikleren og for aftageren, og fremtidssikrer bygningen bedre. Plads til nytænkning DGNB giver ikke eksakte bud på, hvordan et byggeri skal udføres eller se ud. Hovedtanken med DGNB er at skabe rammer med fleksibilitet til udviklerens egne bæredygtige og innovative løsninger. DGNB opdateres løbende, efterhånden som der kommer mere viden og erfaring på området. 13

Evaluering af bygningen Den endelige vurdering af byggeriet foretages ud fra en evalueringsmatrix, som indeholder samtlige kriterier og underkriterier samt de opnåede point fra 0 til 100 %. I praksis indtastes evalueringspointene for hvert underkriterium i evalueringsmatricen (en simpel udgave er præsenteret på næste side). Disse omregnes automatisk til en samlet score for hele kriteriet. Resultatet angives som antal procent i forhold til de maksimalt opnåelige point. Den simplificerede evalueringsmatrix på næste side viser, hvordan de enkelte kriterier vægtes hver især. Ligeledes illustreres såkaldte knockout-kriterier, hvor en minimumsscore er krævet. Der er krav om en mindste-pointscore for hvert af de fem hovedområder, så byggeriet som helhed har et højt sniveau, samtidigt med at ingen af hovedområderne negligeres til fordel for andre. Til slut kan byggeriet tildeles sølv, guld eller platin. Procentsatsen på figuren nedenfor angiver, hvor mange point der kræves for at opnå en plakette. Det handler naturligvis om at opnå så høj score som muligt. Dog er det vigtigt at notere sig, at DGNB ikke er funderet i teori, men derimod i praksis. Det betyder, at det sjældent er muligt at tilfredsstille alle hensyn ét hensyn kan være på bekostning af et andet. På samme måde vil man gennem en DGNBbæredygtighedscertificering både finde synergieffekter mellem de forskellige kriterier, men også modsætninger. Mens der eksempelvis er miljømæssige fordele ved en bestemt type vinduer eller isolering, kan det have negative konsekvenser for fx økonomien eller indeklimaet. En DGNB-certificering er derfor både et spørgsmål om at sigte efter så høj en score som muligt inden for hvert hovedområde, men i den grad også at formå at balancere de forskellige kriterier. Dette giver ikke kun en bedre score samlet set, men også et bedre og mere bæredygtigt byggeri i sidste ende. 50 % (samlet) Minimimum 35 % i hvert hovedområde 65 % (samlet) Minimimum 50 % i hvert hovedområde 80 % (samlet) Minimimum 65 % i hvert hovedområde Sølv Guld Platin Evaluering og score i DGNB 16

Oversigt over kriterier MILJØKVALITET PROCESKVALITET TEMAOMRÅDE KRITERIEGRUPPE PLANLÆGNING UDFØRELSE GLOBAL OG LOKAL MILJØPÅVIRKNING RESSOURCE- FORBRUG OG AFFALD KRITERIUM PRO 1.1 Kvalitet i forberedelsen af projektet PRO 1.2 Integreret designproces PRO 1.3 Vurdering og optimering af kompleksitet i planlægningen PRO 1.4 Bæredygtighedsaspekter i udbudsmateriale og ordretildeling PRO 1.5 Vejledning om vedligehold og brug i bygningen PRO 2.1 Byggeplads og byggeproces PRO 2.2 Dokumentation af i udførelsen ENV 1.1 Livscyklusvurdering (LCA) - miljøpåvirkninger 7,9 % ENV 1.2 Miljøricisi til byggevarer ENV 1.3 Miljøpåvirkning ved indvinding af materialer ENV 2.1 Livscyklusvurdering (LCA) - primærenergi ENV 2.2 Drikkevandsforbrug og spildevandsudledning ENV 2.3 Effektiv arealanvendelse ANDEL (%) AF DEN SAMLEDE BEDØMMELSE 1,7 % 1,7 % 1,7 % 1,1 % 1,1 % 1,1 % 1,7 % 3,4 % 1,1 % 5,5 % 2,3 % 2,3 % ØKONOMISK KVALITET TOTALØKONOMI ØKONOMISK FREMTIDSSIKRING ECO 1.1 Bygningsrelaterede levetidsomkostninger ECO 2.1 Fleksibilitet og tilpasningsevne ECO 2.2 Robusthed 9,6 % 6,4 % 6,4 % SOC 1.1 Termisk komfort 4,3 % SUNDHED, KOMFORT OG BRUGERTILFREDSHED SOC 1.2 Indendørs luft SOC 1.4 Visuel komfort 2,6 % 2,6 % TEKNISK KVALITET SOCIAL KVALITET FUNKTIONALITET ÆSTETIK TEKNISK UDFØRELSE SOC 1.5 Brugernes muligheder for styring af indeklimaet SOC 1.6 Kvalitet af udearealer SOC 1.7 Tryghed og sikkerhed SOC 2.1 Tilgængelighed SOC 2.2 Offentlig adgang SOC 2.3 Forhold for cyklister SOC 3.1 Arkitektonisk SOC 3.2 Bygningsintegreret kunst SOC 3.3 Plandisponering TEC 1.1 Brandsikring og sikkerhed TEC 1.2 Akustik og lydisolering TEC 1.3 Klimaskærmens TEC 1.4 De tekniske systemers tilpasningsevne TEC 1.5 Bygningens vedligehold og rengøringsvenlighed TEC 1.6 Egnethed med henblik på nedtagning og genanvendelse TEC 1.7 Commissioning 1,7 % 1,7 % 0,9 % 1,7 % 0,9 % 0,9 % 2,6 % 0,9 % 1,7 % 3,0 % 4,5 % 3,0 % 3,0 % 3,0 % 1,5 % 3,0 % TEC 1.8 Dokumentation med miljøvaredeklarationer (EPD) 1,5 % SITE 1.1 Ydre miljøpåvirkninger 0,0 % OMRÅDETS KVALITET OMRÅDE SITE 1.2 Områdets og kvarterets image og tilstand SITE 1.3 Trafikforbindelser SITE 1.4 Adgang til faciliteter i nærområdet 0,0 % 0,0 % 0,0 % Knockout-kriterier, hvor der kræves en minimumscore Oversigt over kriterier i DGNB 17

Krav til bygningen Nybyggeri Byggeriet skal være et nybyggeri eller en omfattende renovering. Samlet bygning Byggeriet, der certificeres, skal udgøres af en samlet bygning. Der kan ikke certificeres udvalgte etager eller udsnit af byning. Tidsbegrænsning for certificering Certificering skal ske inden for tre år fra færdiggørelse eller ibrugtagningen af bygningen. Forudsætter dog at luftmålinger m.m er foretaget ved tidspunkt for aflevering. Fysisk omfang Byggeriet og dets omkringliggende friarealer og forbindelser skal indgå i certificeringen, med mindre andet er angivet i de enkelte kriterier. Anvendelse Der er udarbejdet specifikke DGNB-manualer for nedenstående bygningstyper: Kontorbygninger Etageejendomme og Rækkehuse Hospitaler Undervisnings- og Børneinstitutioner Bygninger med blandet anvendelse, eller anvendelse der ikke falder ind under disse bygningstyper, kan certificeres efter projektspecifikke kriterier. Krav til projekt-specifikke certifceringer afklares i samarbejde mellem konsulent/auditor og DK-GBC/DGNB.DK 18

19

Certificeringsfaser og -proces Der er findes to certificeringsfaser for nye byggerier: præcertificering og endelig certificering. Faserne forudsætter ikke hinanden. Det er muligt at lave en endelig certificering uden præcertificering, så længe kravene til den endelige certificering er opfyldt. Erfaringen er dog, at den endelige certificering er væsentlig mindre krævende, hvis området allerede er præcertificeret. Præcertificering Gyldighed: Præcertifikatet udløber ved tidspunkt for færddiggørelse eller ibrugtagning af bygningen. Endelig certificering Gyldighed: Certifikatet bortflader ikke. På certifikat er årstal for certificeringen anført. DGNB-certificeringsfaser For at gennemføre en DGNB-certificering skal projektet tilknyttes en DGNBkonsulent/-auditor, der uddannet specifikt i DGNB for nye byggerier. En auditor er uddannet konsulent, men har også gennemført en certificering af en bygning og/eller gennemført auditorkursus. Det er nødvendigt, at konsulenten enten er auditor i forvejen eller tager kurset i løbet af certificeringen. Registrer byggeprojektet på www.dgnb.dk Find en DGNBkonsultent/-auditor (se oversigt på www.dgnb.dk) Konsulenten/auditoren indsamler dokumentation og varetager bæredygtighedsledelsen af projektet Konsulenten/auditoren indsender dokumentation til DGNB.dk DGNB.dk udfører overensstemmelesvurdering (med tredjepart) og certifikat tildeles DGNB-certificeringsproces 20

PROCESKVALITET Proces handler om at sikre, at en øges og fastholdes fra planlægning til færdigt byggeri. Procesen vurderes i DGNB ud fra graden og en af bæredygtighed i bygningen, og om det arbejde, der udføres i procesfasen, har væsentlig indflydelse på det endelige resultat. 22,5 % Miljømæssig 22,5 % Økonomisk 22,5 % Sociokulturel og funktionel Områdets 10 % Proces 22,5 % Teknisk 22

PRO 1.1 KVALITET I FORBEREDELSEN AF PROJEKTET 1,7 % Formålet er at fremme bygningens og bæredygtighed gennem tidlig planlægning og omhyggelig projektforberedelse. En omhyggelig projektforberedelse har stor indflydelse på bygningens. Hensigten med kriteriet er at optimere planlægningen ved allerede i de tidlige faser at afdække bygherrens og brugernes krav til bygningen, herunder forventninger til bæredygtighed, og aftale projektets mål i overensstemmelse med beskrivelsen. Kriteriet evalueres ud fra, hvordan idéoplægget/byggeprogrammet definerer bygherrens og brugernes væsentligste behov, mål og økonomiske midler samt projektets rammebetingelser og andre nødvendige krav. Projektets bæredygtighedsmål evalueres også. PRO 1.2 INTEGRERET DESIGNPROCES 1,7 % Formålet er at sikre, at relevante kompetencer inddrages rettidigt i processen for at kvalificere løsningerne allerede i de tidlige faser. En integreret designproces dækker over hele bygningens livscyklus, fra projektudvikling til nedrivning. Dette kriterium har fokus på ikke bare at sikre tværfaglighed i processen, men at de relevante kompetencer inddrages gennem hele denne livscyklus. Ved at inddrage kompetencer fra relevante discipliner allerede i de tidlige faser, er der grundlag for at kvalificere de enkelte og overordnede løsninger og koncepter, samt at minimere risikoen for fejl og misforståelser. Kriteriet evalueres ud fra, om der er et tværfagligt designteam, som dækker alle relevante discipliner, og om brugere og borgere inddrages i planlægningsprocessen. Derudover kontrolleres det, om der er udarbejdet og implementeret en strategi for bæredygtighed. PRO 1.3 VURDERING OG OPTIMERING AF KOMPLEKSITET I PLANLÆGNINGEN 1,7 % Formålet er at sikre, at der tidligt i processen udvikles koncepter for relevante løsningsområder. Planlægning af et bæredygtigt byggeri er en kompleks opgave, og der findes ikke en standardløsning, som kan anvendes til alle typer byggeri. Dette kriterium har fokus på, at der allerede i de tidlige faser udvikles koncepter for centrale løsningsområder, herunder vand, energi og affald. Kriteriet evalueres på baggrund af formulerede koncepter for henholdsvis bygningens forbrug af energi, vand, optimering af dagslys/elektrisk belysning, affald, målinger og overvågning, bygningens fleksibilitet, rengøring, alternative løsninger vha. LCA, LCC og klimasikring. 23

PRO 1.4 BÆREDYGTIGHEDSASPEKTER I UDBUDSMATERIALE OG ORDRETILDELING 1,1 % Formålet er at sikre, at bæredygtighedsaspekter medtages i entrepriseudbuddet. Er bæredygtighedsaspekter integreret i udvælgelseskriterier og tildelingskriterier, kan bygningens miljømæssige og sociale øges, idet produkten ikke udelukkede vælges ud fra økonomiske prioriteringer. Det betyder, at fx entreprenører udvælges på baggrund af en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed og de er, det medfører. Kriteriet evalueres ud fra, om der i udvælgelseskriterierne for entreprenørerne indgår bæredygtighedsaspekter, og hvorvidt bæredygtighed er integreret i tildelingskriterierne. Bæredygtighedskrav kan være sociale klausuler, ordentlige ansættelses- og arbejdsforhold, bæredygtige valg af byggematerialer osv. PRO 1.5 VEJLEDNING OM VEDLIGEHOLD OG BRUG AF BYGNINGEN 1,1 % Formålet er at lette den fremtidige drift af bygningen ved at have dokumentation og vejledning til rådighed. I takt med at bygninger bliver mere komplekse, er det i højere grad vigtigt at formulere råd og vejledningsmateriale til brugere og ejere om hvordan bygningens enkelte dele, herunder hvordan tekniske installationer anvendes, vedligeholdes og repareres. For at opfylde kriteriet formuleres vejledning omkring brug, drift og vedligeholdelse af bygningen. Tegningsmateriale skal opdateres som udført, og en brugerhåndbog skal forklare sammenhængen mellem bygningens tekniske installationer, og hvordan disse skal anvendes (herunder også hvordan de anvendes på den mest bæredygtige måde). PRO 2.1 BYGGEPLADS OG BYGGEPROCES 1,1 % Formålet er at minimere påvirkningerne på miljøet og lokalområdet under byggeprocessen. Byggepladser og byggeprocesser belaster miljøet i lokalområdet med vibrationer, støj og støv, hvilket i sig selv kan være til gene for omgivelserne. Derfor har dette kriterium fokus på at mindske disse påvirkning. Set i et større perspektiv har byggeprocessen også påvirkninger i form af omfattende affaldsmængder og energiforbrug. Dette kriterium har dermed også fokus på at mindske disse belastninger. Kriteriet evalueres kvalitativt ud fra, hvordan der i processen er taget højde for at minimere affald ved at fremme genanvendelsen, at minimere støj- og vibrationsniveauet på byggepladsen, at miljøbeskytte byggepladsen mod kemiske stoffer, minimere energiforbruget og til sidst at informere naboerne om byggeprocessen. 24

PRO 2.2 DOKUMENTATION AF KVALITET I UDFØRELSEN 1,7 % Formålet er at hæve vidensniveauet og udelukke fejl og mangler ved udvikling og brug af god bygningsdokumentation og skontrol. Kriteriets fokus er at udelukke fejl og mangler under udførelsen af bygningen gennem dokumentation og skontrol, samt dokumentere om disse mål er opnået ved færdiggørelsen af bygningen. Et højt vidensniveau om bygningens materialer og de enkelte bygningsdele gør det også lettere at ombygge og nedrive/genanvende. Kriteriet evalueres på baggrund af ssikringsmaterialet, med særligt fokus på materialer og hjælpestoffer og på baggrund af, hvilke typer målinger der er blevet udført, fx bygningens lufttæthed, termografiske undersøgelser samt målinger af lydisolering/støjbeskyttelse. 25

MILJØMÆSSIG KVALITET En miljømæssig bæredygtig bygning påvirker det globale og lokale miljø mindst muligt. Den miljømæssige i DGNB omfatter vurderinger af bygningens energieffektivitet, ressourceforbrug, herunder arealressourcer, brug af fornyelige ressourcer samt reduktion i påvirkningen af biodiversitet. 22,5 % Miljømæssig 22,5 % Økonomisk 22,5 % Sociokulturel og funktionel Områdets 10 % Proces 22,5 % Teknisk

ENV 1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) - MILJØPÅVIRKNINGER 7,9 % Formålet er at reducere miljøpåvirkninger for hele bygningens levetid. En bygning påvirker miljøet gennem alle faser af dens livscyklus, lige fra fremstilling af materialer, drift/vedligehold af bygningen til bortskaffelse og eventuel genanvendelse af materialer. Påvirkningerne skyldes både forbrug af ressourcer til byggeriet og emissioner til vand, jord og luft. Konsekvenserne af disse påvirkninger kan føre til miljøproblemer såsom klimaændringer, nedbrydning af det stratosfæriske ozonlag, sommersmog, skov- og fiskedød. I kriteriet vurderes fem indikatorer (som hver er knyttet til de nævnte miljøproblemer). Indikatorerne er Global opvarmning (GWP, kg CO 2 ), Ozonnedbrydning (ODP, kg R11), Fotokemisk ozondannelse (POCP, kg C 2 H 4 ), Forsuring (AP, SO 2 ) og Næringssaltbelastning (EP, kg PO 4 ). Miljøbelastningen beregnes som den samlede mijøbelastning for bygningeens livscykuls, dvs. produktion, opførelse, drift samt nedrivning af bygningen. ENV 1.2 MILJØRICISI RELATERET TIL BYGGEVARER 3,4 % Formålet er at minimere, undgå eller erstatte byggematerialer, der indeholder miljøfarlige stoffer, som er til fare for jord, luft, grund- og overfladevand samt menneskets sundhed, flora og fauna. Byggematerialer kan enten i deres rene form eller i deres sammensætning indeholde miljøfarlige stoffer. Det kan føre til miljøpåvirkninger, der blandt andet betyder nedbrydning af det atmosfæriske ozonlag, skader på flora og fauna og i nogle tilfælde være hormonforstyrrende og/eller kræftfremkaldende over for mennesker. I kriteriet vurderes de lokale risici af nøje udvalgte stoffer og produkter. Evalueringen sker på baggrund af en kvalitativ vurdering af 45 relevante bygningsdelskategorier såsom maling, lim, trykimprægneret træ, isoleringsmaterialer m.m. Vurderingen er delt op i fire strin, hvor trin 4 er de mest bæredygtige løsninger. De konkrete stoffer og materialer i fokus er halogenerede produkter, tungmetaller, biocider, kemikalier i REACH (EU s kemikalielovgivning) klassificeret som SVHC (Substance of Very High Concern) og flygtige organiske stoffer (VOCs). ENV 1.3 MILJØPÅVIRKNING VED INDVINDING AF MATERIALER 1,1 % Formålet er at fremme brugen af materialer, der indvindes og forarbejdes ift. anerkendte miljømæssige og sociale standarder. Kriteriets aspekter omfatter beskyttelse af skove, forbud mod børnearbejde og overholdelse af standarder for indvinding af natursten. Ulovlige og ikke-bæredygtige indvindinger er et globalt problem med betydelige negative økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige virkninger. Skadevirkningerne kan være omfattende ukontrolleret skovrydning, med konsekvenser som erosion, oversvømmelse og ørkendannelse, udryddelse af fauna og flora, samt forringelse af livsvilkårene for den lokale befolkning. I dette kriterium evalueres der udelukkende på indvindingen af træ og natursten. Kriteriet giver point for den procentandel af træ og træmaterialer (henholdsvis 30 %, 60 % eller 90 %), der kan dokumenteres som enten FSC-, PEFC-certificeret eller genbrugstræ. For natursten kræves der dokumentation om CE-mærkning for sten fra lande i EØS (Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde) og Schweiz. Ved brug af natursten fra andre lande skal kravene i ILO-konventionen 182 være opfyldt. 27

ENV 2.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) - PRIMÆRENERGI 5,6 % Formålet er at reducere energiforbruget for hele bygningens levetid og øge andelen af vedvarende energi. Forbrænding af fossile brændstoffer medfører udledning af emissioner, der bidrager til en række miljøpåvirkninger (som evalueres i ENV 1.1). Der er samtidig kun begrænsede ikke-fornybare energiressourcer til rådighed. Det betyder, at vi så vidt muligt skal reducere energiforbruget og samtidig øge andelen af den vedvarende energi. Ligesom kriterium ENV 1.1 tager dette kriterium udgangspunkt i bygningens livscyklus, men i dette kriterium er der særlig fokus på primærenergiforbruget. I kriteriet vurderes tre ressourceindikatorer, som er: forbrug af ikke-vedvarende energi, samlet forbrug af primærenergi og andel af vedvarende primærenergi. Energiforbrug beregnes som totalt for bygningens livscyklus dvs. produktion, opførelse, drift samt nedrivning af bygningen. ENV 2.2 DRIKKEVANDSFORBRUG OG SPILDEVANDSUDLEDNING 2,3 % Formålet er at mindske belastningen af det naturlige vandkredsløb. Selvom mængden af vand er høj i Danmark, er der generelt mangel på drikkevand af høj, ligesom udledning af regnvand til afløbssystemet belaster rensningsanlæg, øger risiko for oversvømmelser, og mindsker fornyelse af grundvandsressourcer. Fokus for dette kriterium er derfor at reducere drikkevandsforbruget og spildevandsudledningen. Forbrug af drikkevand samt dannelse af spildevand vurderes ud fra et Excel-værktøj, hvor vandforbrug for installationer i bygningen, behandling af spildevand samt afledning af regnvands beregnes og vurderes. Det estimerede vandforbrug måles op imod en dynamisk grænseværdi, som ligeledes beregnes for den aktuelle bygning ud fra standardforudsætninger. ENV 2.3 EFFEKTIV AREALANVENDELSE 2,3 % Formålet er at optimere anvendelsen af arealer for at skåne jomfruelige jordarealer og forbedre den miljømæssige af grunden. Jordarealer er en begrænset ressource. Dette kriterium fokuserer derfor på at mindske inddragelsen af nye arealer (jomfruelige arealer) og øge genanvendelsen af byggemodnede grunde. Det betyder, at der i kriteriet er fokus på, at arealerne udnyttes så effektivt som muligt. Derudover lægges der i kriteriet vægt på, at byggerierne bidrager til at forbedre den miljømæssige af grunden. I kriteriet evalueres grundens nuværende anvendelsesstatus, bebyggelsestætheden samt grundens jordforureningstilstand, og derudover udregnes områdets kommende biofaktor. 28

29

ØKONOMISK KVALITET Den økonomiske vurderes ud fra bygningens levetidsomkostninger, værdistabilitet og potentiale for økonomisk udvikling og robusthed. Formålet er at sikre bygningens værdioptimering på driftssiden og omfatter bl.a. byggeprojektets evne til at minimere driftsomkostninger, muligheden for højere udlejningspriser, bedre mulighed for udlejning og forøget produktivitet hos brugeren af bygningen. 22,5 % Miljømæssig 22,5 % Økonomisk 22,5 % Sociokulturel og funktionel Områdets 10 % Proces 22,5 % Teknisk

ECO 1.1 BYGNINGSRELATEREDE LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC) 9,6 % Formålet er at minimere bygningens samlede levetidsomkostninger. Det almindelige projekterings- og byggeforløb koncentrerer sig ofte om en minimering af byggeomkostningerne. Der tages kun i begrænset omfang højde for de efterfølgende omkostninger, som opstår under brug og drift af bygningen. I dette kriterium vurderes omkostningerne gennem hele bygningens levetid. Evalueringen sker ved brug af LCCbyg-værktøj (Life Cycle Cost) til beregning af bygningens samlede omkostninger over en kalkulationsperiode på 50 år. Der gives point ud fra DKK/m2, hvor en lavere pris belønnes højere. Der gøres i kriteriet brug af referenceværdier for renholdelse, levetider og vedligeholdelse af materialer samt værdier for forsyningsudgifter. ECO 2.1 FLEKSIBILITET OG TILPASNINGSEVNE 6,4 % Formålet er at øge bygningen fleksibilitet og dermed mindske risikoen for, at bygningen mister sine anvendelsesmuligheder og ikke udnyttes optimalt. Ved at kunne tilpasse og ændre en bygnings funktion, sikres muligheden for optimal brug af bygningen, hvilket på både kort og lang sigt bidrager til bygningens værdi. Kriteriet har derfor fokus på bygningens effektivitet og fleksibilitet. Evalueringen af dette kriterium foretages ud fra en række specifikke tjeklister, som undersøger to hovedkriterier, nemlig bygningsgeometrien og muligheden for opdeling i flere enheder. Herunder vurderes arealudnyttelse, rumhøjde, bygningsdybde, de vertikale adgangsveje, opdeling af planløsning, konstruktionen og de tekniske installationer. ECO 2.2 ROBUSTHED 6,4 % Formålet er at sikre økonomiske robuste bygninger med lang levetid og værdistabilitet. Robuste bygninger vil have lavere risiko for at stå tomme, da de har større sandsynlighed for kontinuerligt at blive anvendt gennem hele deres levetid. Omvendt medfører en mindre robust bygning nedsat salgbarhed og begrænset mulighed for udlejning. Dette har negative konsekvenser for værdistabiliteten. Evalueringen sker på baggrund af 5 indikatorer herunder en vurdering af primære byggematerialers levetider, brug af robuste byggetekniske løsninger, brug af passive designstrategier til sikring af lang levetid og minimering af teknik, af bygningens placering, samt om bygningen har blandet anvendelse, som fx både boliger og kontorarealer, for minimere langsigtet risiko. 31

SOCIAL KVALITET Den sociale bæredygtighed handler om at øge værdien af bygningen for brugerne, herunder brugertilfredshed, velbefindende, højere produktivitet og lavere sygefravær, som følge af bl.a. bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed. Den sociale i DGNB vurderes ud fra parametre som sundhed, komfort, brugertilfredshed, funktionalitet og æstetik. 22,5 % Miljømæssig 22,5 % Økonomisk 22,5 % Sociokulturel og funktionel Områdets 10 % Proces 22,5 % Teknisk

SOC 1.1 TERMISK KOMFORT 4,3 % Formålet er at fremme brugernes komfort og trivsel på arbejdspladsen. Termisk komfort er tæt knyttet til brugerens tilfredshed med indeklimaet. Kriteriet har fokus på den termiske komfort både om sommeren og om vinteren og især på sikring af komfortable temperaturer, herunder at undgå overtemperaturer, træk og kuldestråling. Evalueringen af den termiske komfort sker på baggrund af otte indikatorer, som vurderes enten kvantitativt eller kvalitativt. Den operative temperatur (i vinter- og sommerperiode) og den relative luftfugtighed (i vinter- og sommerperiode) vurderes kvantitativ. Trækgener (i vinter- og sommerperiode) og asymmetriske strålingstemperatur og gulvtemperatur (i vinter- og sommerperiode) vurderes kvalitativt. SOC 1.2 INDENDØRS LUFTKVALITET 2,6 % Formålet er at sikre brugernes sundhed og velbefindende. Den indendørs luft har direkte forbindelse til brugerens velbefindende og sundhed. Kriteriet skal sikre, at den indendørs luft ikke har negative konsekvenser for brugernes velbefindende og sundhed. Kriteriet har særlig fokus på at undgå høje koncentrationer af sundhedsskadelige stoffer samt lugtgener. Dette kriterium er en knock-out-kriterium, hvilket betyder, at bygningen kun kan certificeres, hvis minimumskravene til den indendørs luft overholdes. Luften evaluereres på baggrund af to hovedindikatorer: måling af de flygtige organiske forbindelser (VOC) og specifikt formaldehyd samt en beregning af ventilationsraten. For overhovedet at kunne certificere bygningen skal den overholde grænseværdier for TVOC-koncentrationen under 3000 µg/m3 og formaldehydkoncentration under 100 µg/m3. SOC 1.4 VISUEL KOMFORT 2,6 % Formålet er at fremme brugerens psykiske og fysiske komfort på arbejdspladsen. Lys har stor indvirkning på menneskets psykiske og fysiske sundhed samt menneskets følelse af komfort. Især dagslys har stor betydning for følelsen af komfort. Arbejdspladser skal være godt belyst i alle rum, hvor personer opholder sig i korte og især lange perioder. Dette kriterium har derfor fokus på belysningen i bygningen, både den naturlige og kunstige, samt i forhold til betydningen for fx udsyn fra bygningen. Evalueringer sker på baggrund af syv indikatorer: dagslys i bygningen, dagslys på permanente arbejdspladser, udsyn, blænding fra solen og elektrisk belysning samt farvegengivelse af den elektriske belysning og i dagslys. 33

SOC 1.5 BRUGERNES MULIGHEDER FOR STYRING AF INDEKLIMAET 1,7 % Formålet er at fremme brugernes mulighed for at styre og tilpasse komforten på arbejdspladsen. Brugernes tilfredshed samt energiforbruget i bygningen er tæt forbundet med brugerens mulighed for regulering på indeklimaet. Kriteriet har derfor fokus på, at brugeren i høj grad selv kan regulere ventilationen, afskærmningen mod solindfald og blænding, temperatur og elektrisk belysning. Kriteriet vurderes på baggrund af seks indikatorer: en kvalitativ vurdering på styringen af ventilation, solafskærmning, blændingsafskærmning, temperatur (vinter og summer) og elektrisk belysning. SOC 1.6 KVALITET AF UDEAREALER 1,7 % Formålet er at øge brugerens tilfredshed med bygningen og området og fremme muligheden for kontakt brugerne imellem. I dette kriterium vurderes en af udearealerne i umiddelbar nærhed af bygningen, som anlægges sammen med byggeriet. Det gælder både udsigten til omgivelserne, udformningen og en, herunder om de fremmer mulighederne for social kontakt brugerne i mellem, eller om de bidrager til forbedringer af det lokale mikroklima. I kriteriet defineres et udeareal som altaner, tage, opholds- og grønne arealer. Evalueringen sker på baggrund af to hovedkriterier: kvantitativ evaluering af en af udendørs friarealer (herunder tag, facade og evt. under bygningen) og en kvalitativ vurdering af bygningsrelaterede udearealer (visuel integration af teknik, designkoncept, beplantning, driftsaftale, mikroklima og indretning). SOC 1.7 TRYGHED OG SIKKERHED 0,9 % Formålet er at øge sikkerheden og brugernes fornemmelse af tryghed for at bidrage til deres velbefindende. Usikkerhed og utryghed begrænser menneskets bevægelsesfrihed. Det er kriteriets fokus at sikre fornemmelsen af tryghed ved at fremme tiltag, der øger følelsen af tryghed ved fx at mindske faren for overgreb. Derudover har kriteriet også fokus på at øge sikkerheden ved at forebygge faresituationer såsom overfald, ulykker og katastrofer. Kriteriet evalueres ud fra overskueligheden ved adgangsveje og parkeringspladser, belysning, tekniske sikkerhedsanordninger samt sikkerhed uden for almindelige arbejds- og åbningstider. Derudover vurderes evakueringsplaner, samt flugtveje og forebyggelse af risikoen for brandgas. 34

SOC 2.1 TILGÆNGELIGHED 1,7 % Formålet er at sikre ligeværdig tilgængelighed for alle både indendørs og i de tilhørende udearealer. Alle kan enten permanent eller midlertidigt have motoriske, sensoriske eller kognitive funktionsnedsættelser, der begrænser deres mobilitet og bevægelse. I DGNB handler tilgængelighed om, at alle uanset funktionsnedsættelse har ligeværdig adgang på linje med bygningens øvrige brugere. Det er vigtigt, allerede i planlægningsfasen, at indtænke tilgængelighed for at sikre attraktive, og ligeværdige løsninger, samt for at mindske nødvendigheden af efterfølgende, og ofte fordyrende, justeringer for at opfylde kravene på området. Tilgængelighed vurderes på fire specifikke arealer: Parkering, afsætning og adgangsveje, Adgangsveje i bygning, Toilet og baderum samt Reception og serviceareal. Evalueringen er kvalitativ, og er baseret på gældende normer (Bygningsreglementet og SBi 230). For at opnå højest antal point, skal bygningen række videre end normerne. SOC 2.2 OFFENTLIG ADGANG 0,9 % Formålet er at fremme omverdenens accept af bygningen og øge bygningens samspil med byen. En bred vifte af anvendelsestilbud skaber liv i det offentlige rum og fremmer fælleskabet (også efter bygningens lukketid), øger naboernes accept af bygningen, og medvirker til integration af bygningen (og dens udearealer) i det eksisterende byrum. Sekundært kan anvendelsestilbud øge følelsen af tryghed og bidrage til en økonomisk bæredygtighed. Kriteriet vurderes ud fra fem indikatorer: Adgang til bygningen, åbning af udeanlæg for omverdenen, åbning af faciliteter i bygningen for omverdenen, mulighed for at udleje lokaler samt variation i anvendelse af offentligt tilgængelige arealer. SOC 2.3 FORHOLD FOR CYKLISTER 0,9 % Formålet er at sikre gode cykelforhold for bygningens brugere. Når medarbejdere cykler på arbejde har det positive effekter både for deres sundhed, produktivitet og for miljøet i det hele taget. Cykelparkering kræver også mindre plads end fx bilparkering. Derfor har dette kriterium fokus på parametre, der kan sikre gode cykelforhold for bygningens brugere. Det gælder først og fremmest, at der er et tilstrækkeligt antal cykelparkeringspladser i god på matriklen, men også hvordan de er placeret i forhold til bygningens funktion og behov samt øvrige forhold, der gør det mere attraktivt at cykle. Kriteriet evalueres ud fra antallet af cykelparkeringspladser, deres placering og anstand til bygningens indgang samt cykelparkeringspladsernes indretning med henblik på beskyttelse mod vejret, tyverisikring og god belysning. Aspekter såsom faciliteter til omklædning, bad og opbevaring m.m. vurderes også i kriteriet. 35

SOC 3.1 ARKITEKTONISK KVALITET 2,6 % Formålet er at sikre en høj arkitektonisk og motivere en højere grad af bygningens vedligeholdelse. En bygning bidrager med sin placering, udformning og udtryk til sine omgivelser. Det stiller krav bygningens arkitektoniske. I DGNB evalueres en høj arkitektonisk også som en i sig selv, lige som erfaring viser, at bygninger med høj arkitektonisk typisk har længere holdbarhed og større om- og tilbygningspotentiale. Kriteriet giver mulighed for at vælge mellem fire forskellige evalueringsgrundlag, som har hver deres underkriterier og specifikationer. De fire evalueringsgrundlag er: afholdelse af arkitektkonkurrence, en totalentreprisekonkurrence, en jurybedømmelse af det opførte byggeri eller kvalificering af den endelige bygning på baggrund af en forudgående variantundersøgelse. SOC 3.2 BYGNINGSINTEGRERET KUNST 0,9 % Formålet er at bidrage positivt til bygningens og udtryk gennem forskellige typer kunst. Offentlig tilgængelig integreret kunst ses i DGNB som et vigtigt element af bygningskulturen, fordi den integrerede kunst kan etablere en sammenhæng mellem omgivelserne, bygningen og dens anvendelse og i det hele taget tilføje bygningen en i sig selv. Kunsten kan være i form af vægmalerier, skulpturer, tegninger, grafik, arkitektur mv. Evalueringen foretages på baggrund af en vurdering af de kvalitative oplysninger vedrørende planlægning og implementering af den integrerede kunst. Kriteriet ser på tre indikatorer: de finansielle midler til bygningsintegreret kunst, involvering af kunstnere og kunsteksperter, og hvordan kunsten præsenteres og offentliggøres for omverdenen og bygningens brugere. SOC 3.3 PLANDISPONERING 1,7 % Formålet er at sikre bygningens funktionalitet og fleksibilitet ved forskellige anvendelser. Kontor- og administrationsbygninger kan gennem deres levetid have skiftende anvendelser. Fleksibilitet, tilpasningsevne og frie designmuligheder er vigtige forudsætninger for tidsvarende arbejdsbetingelser. Dette forudsætter en funktionel og veldesignet plandisponering, som dækker over, hvordan bygningens rum, adgangsforhold og fællesarealer er indrettet samt en af dem hver især. Kriteriet evalueres på baggrund af to hovedindikatorer: variation af anvendelsesmuligheder og brugsarealernes. 36

TEKNISK KVALITET Den tekniske vurderes i DGNB ud fra en af de tekniske løsninger i bygningen. Det gælder selve konstruktionen, men også i forhold til vedligehold af bygningen, samt i hvilket omfang det er muligt at demontere og fjerne bygningsdele efter brug. Teknisk går på tværs af både miljømæssig, social og økonomisk, da valg af teknik påvirker resultatet for de øvrige er. 22,5 % Miljømæssig 22,5 % Økonomisk 22,5 % Sociokulturel og funktionel Områdets 10 % Proces 22,5 % Teknisk

TEC 1.1 BRANDSIKRING OG SIKKERHED 3,0 % Formålet er at mindske farerne ved brand og andre faresituationer. Kriteriet har særlig fokus på at reducere sandsynligheden for, at der opstår brand, sker brand- og røgspredning samt på at øge sikkerheden af flugtveje og indsatsveje, herunder for redning af brugere og for slukningsarbejdet. Kriteriet evaluerer tre indikatorer: basisindikatorer (overholdelse af gældende brandkrav), ekstra brandsikring og sikkerhed (evakueringsplan, tekniske sikkerhedsanordninger og sikkerhed uden for alm. åbningstider). TEC 1.2 AKUSTIK OG LYDISOLERING 4,5 % Formålet er at fremme brugerens komfort, velvære og effektivitet på arbejdspladsen i relation til bygningens akustiske forhold. Kvaliteten af rummenes lydforhold er medbestemmende for brugernes opfattelse af komfort og velvære. Dette kriterium fokuserer på forudsætningerne for et godt akustisk indeklima samt lydisolering af konstruktioner, støj fra tekniske installationer og udefrakommende støj. Kriteriet evalueres ud fra akustikken i primære rumtyper baseret på efterklangstid og ækvivalent absorptionsareal. Desuden evalueres luftlydsisolation mellem rum, trinlydniveau fra gulve i andre rum, støjniveauet indendørs fra trafik samt støj fra tekniske installationer. TEC 1.3 KLIMASKÆRMENS KVALITET 3,0 % Formålet er at fremtidssikre bygningen i forhold til lavt et energiforbrug samt godt indeklima. Klimaskærmens skal sikre et optimalt energiforbrug samt et godt indeklima i bygningen. Kriteriet har fokus på at minimere varmetabet gennem facaden samt at fugtsikre konstruktionen. Evalueringen sker på baggrund af seks indikatorer: isoleringskrav for bygningsdele (U-værdi), linjetab, dimensionerende transmissionstab for klimaskærmen, fugtsikring af bygningsdele, lufttæthed og vinduers indvendige overfladetemperatur. 39