Bilag 3.2 Tilbagemeldinger fra de sammenlagte lokale udvalg og de lokale arbejdsmiljøudvalg vedrørende de lokale fraværsstatistikker.

Relaterede dokumenter
Organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Sygefravær ved University College Lillebælt ( )

Møde i Hovedarbejdsmiljøudvalget

Organisering af arbejdsmiljøarbejdet

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Dagsordenspunkter. Dagsorden til HAU. 1. Godkendelse af dagsorden og annoncering af punkter til evt Temadrøftelse om sygefravær...

Teknisk chef Christian Jansson HR- og Kommunikationschef Carsten Vikkelsøe Teamleder Jesper Mogensen

Bilag 6. Stort fald i sygefravær. Udarbejdet af Økonomi Side 1 af 5

Aftagerevaluering. Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer. Januar 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

April Sygefraværspolitik

Møde i Hovedarbejdsmiljøudvalget

Specialkonsulent Lene Synnøve Andersen (ref.) 4. Påtænkt udlicitering af rengøringsopgaver i Jelling...

Region Syddanmark. Sygefravær 2013

Rekrutteringsopgave Efterår 2014

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense - Juni 2013

Fra fravær til nærvær - Personalepolitiske principper for at nedbringe sygefravær

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Økonomi og Planlægning, Odense - Juni 2013

Møde i Hovedarbejdsmiljøudvalget

Projektbeskrivelse. IKT på bioanalytiker-, fysioterapeut-, radiograf- og ergoterapeutuddannelsen

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

Politik for forebyggelse og håndtering af sygefravær

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Plastikkirurgisk Afdeling Z, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Notat AARHUS UNIVERSITET. Modtagere: Medarbejdere og ledere i AU Uddannelse. Forebyggelse og håndtering af sygefravær i AU Uddannelse

Retningslinjer for sygefravær

EKSEMPEL PÅ SYGEFRAVÆRSPOLITIK

Forebyggelse af mobning, konflikter og bagtalelse

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for VITA Intensiv Afdeling for Hjerte-, Lunge- og Karsygdomme, Odense - Juni 2013

Referat - LSU møde Sundhedsuddannelserne, UCL Mandag den 4. april 2011 kl

Referat fra møde i LSU for Sygeplejerskeuddannelsen i UCL onsdag den 30. november 2011, kl til 15.30

FÅ STYR PÅ SYGEFRAVÆRET

Notat om lærersituationen

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Lungemedicinsk Afdeling J, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Radiologisk Afdeling, Svendborg - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Fraværs- og fastholdelsesvejledning. for ansatte på Dragsbækcentret

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2015 & 1. halvår 2016, Stabene

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Rehabiliteringsafdelingen, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Mødereferat HAU. Dagsordenspunkter. Mødedato: Mandag den 19. september 2011 Mødested: Journalnummer: - Til stede: Soldalen 8, 7100 Vejle

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Hæmatologisk Afdeling X

Stresspolitik i Varde Kommune

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Økonomi og Planlægning

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Enheden for Nyt OUH, Odense - Juni Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Endokrinologisk Afdeling M, Odense - Juni 2013

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Regionshuset

Arbejdsmiljøredegørelse 2013 for Afdeling for Sikkerhed og Arbejdsmiljø

Sygefraværspolitik. Kalundborg Kommune har fokus på indsatsområder, der skal forebygge og fremme sundhed og trivsel.

2012 Arbejdsmiljøregnskab

Fælles LSU og LAU Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler

Hjælp til syge medarbejdere

Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, Aarhus T:

Hovedresultater: Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau... 6

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Hjerte, Lunge og Karkirurgisk Afdeling T

FORSLAG TIL PROCES FOR SYGEFRAVÆRSPOLITIK FOR GULDBORGSUND HANDI- CAP

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Budget og Data, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, Odense - Juni 2013

Arbejdsmiljøredegørelse 2010

a Sundhedsforsikringer

Dagsorden LAU P&S - møde

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Lene Iversholt (TR) ser gerne at André Barsøe Jensen som er hendes suppleant kan deltage i møderne fremadrettet. Vedtagelse af gældende lønkriterier

Ressourcedirektør Allan Kjær Hansen Pædagogisk konsulent Charlotte Agerby Schultz, Center for undervisningsmidler

RETNINGSLINJER FOR SYGEFRAVÆR HANDICAP

Sygefraværet skal ned. Konference MED/SU-hovedudvalg. Konsulent. Jette Høy FTF

Redegørelsesskema for den lokale indsats for at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige

Fraværspolitik. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Arbejdsmiljøredegørelse for 2. halvår 2016 & 1. halvår 2017 Kirurgisk Afdeling A

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Endokrinologisk Afdeling M

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense - Juni 2013

Notat vedr. sygefravær

Arbejdsmiljøredegørelse 2010

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Afdeling for Klinisk Patologi

Arbejdsmiljøredegørelse 2011 for Afdeling for Driftsoptimering og IT

Lokal fraværspolitik for Politik og Analyse

Risikostyringskonference Struer Kommune,

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Stresspolitik

Referat fra HAU-møde den 6. marts 2013

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Soldalen og Blangstedgårdsvej (videokonferencerne)

Arbejdsmiljøredegørelse 2010

Sygefraværsstatistik

2013 ARBEJDSMILJØREGNSKAB

Sygefravær & Trivsel 2015

Arbejdsmiljøredegørelse 2010

Arbejdsmiljøredegørelse 2010

Arbejdsmiljøredegørelse 2012 for Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T, Odense - Juni 2013

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

LSU Sundhedsuddannelserne Mandag den 21. november 2011 kl I lokale D1.05

a Sundhedsforsikringer

5,6 5,5 5,4 5,3 5,2 5,1 4,9 5 4,8 4,7 4,6 4,5 4,4 4,3 4,2 5,21 5,09 4,91

Sygefravær Køn Alder Hjemmeboende børn Sektor Stillingsniveau Balancen mellem arbejde og privatliv...

a Sundhedsforsikringer

Transkript:

Bilag 3.2 Tilbagemeldinger fra de sammenlagte lokale udvalg og de lokale arbejdsmiljøudvalg vedrørende de lokale fraværsstatistikker. 3.2.1 Det sammenlagte lokale udvalg for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Eftersom at CFU og Kompetenceudvikling jf. fraværsstatikken har grønne tal anses det af udvalget for ikke nødvendigt at foretage ydereligere. Afdelingslederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler vil dog forsat bibeholde fokus på sygefravær. Videreuddannelsen Administrationen som viser røde tal, fremsender Thorbjørn Hertz Jensen Chef for administrationen Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler flg. kommentarer. Opgørelsen Det fremgik af en liste, udfærdiget af Økonomi og Personale, at der i administrationen for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler var et fravær, der langt oversteg gennemsnittet i UCL. Af denne grund udbad hovedarbejdsmiljøudvalget sig en tilbagemelding på: Årsagen til det høje sygefravær Handleplan i forhold til det høje sygefravær Det fremgik af oversigten, at sygefraværet i alt oversteg det gennemsnitlige sygefravær med 18,1 dag pr. medarbejder. (se tabel nedenfor) Tabel 1: opgørelse over fravær, Administrationen KomU, udsendt april 2014. Kilde: HR og Kommunikation Al sygefravær (med Korttidssygefravær (med Al sygefravær (uden fleks). Korttidsfravær (uden fleks). fleks) s). fleks). Gennemsnit UCL: 10,3 dage Gennemsnit UCL: 5,4 dage Gennemsnit UCL: 10 dage Gennemsnit UCL: 5,2 dage 18,1 9,4 8,2 8,5 Beklageligvis var denne opgørelse fejlbehæftet, idet ikke alle medarbejdere indgik på korrekt måde i opgørelsen. De korrekte tal er i stedet angivet i tabel 2: Tabel 2: Tilrettet opgørelse over fravær, Administrationen KomU, udsendt maj 2014. Kilde: HR og Kommunikation Al sygefravær (med fleks) leks). Korttidssygefravær (med fleks). Al sygefravær (uden fleks). Korttidsfravær (uden fleks). Gennemsnit UCL: 10,3 dage Gennemsnit UCL: 5,4 dage Gennemsnit UCL: 10 dage Gennemsnit UCL: 5,2 dage 6,86 3,51 1,13 2,93

Årsager til sygefravær Den tilrettede tabel viser, at fraværet ikke er alarmerende højt, men at det stadig ligger over UCLs gennemsnit. Dertil skal knyttes enkelte kommentarer: Al sygefravær (med fleks) Det høje fravær i denne kategori skyldes primært, at en af de to fleksjobbere, der er an-sat i afdelingen, i foråret og sommeren 2014 gennemgik en hjerteoperation med efter-følgende komplikationer og genoptræning, hvad der medførte mere end 130 sygedage for denne ene medarbejder. Al sygefravær uden fleks Fraværet i denne kategori kan tilskrives en række uheldige omstændigheder. To medar-bejdere gennemgik operationer (i alt 23 dage incl.), en medarbejder var sygemeldt 15 dage med diskusprolaps og en medarbejder blev ramt af en fald-ulykke på arbejdet, hvad der medførte 24 sygedage og en efterfølgende deltidssygemelding. I alt udgør dis-se sygemeldinger 63 dage, og fraregnet disse ville gennemsnittet for sygefravær have været 9,2 dage pr. medarbejder, og derfor under UCLs gennemsnit. Korttidsfravær uden fleks En af de ovenfor anførte operationer strakte sig over to perioder på hhv. 4 og 5. dage. Derudover har en anden medarbejder en del peioder med (meget) korte fravær grundet migræne og en anden har samme fraværsforløb grundet følgevirkninger af Diabetes. Disse dage udgør tilsammen 36 dage, og fraregnet disse ville det gennemsnitlige kort-tidsfravær udgøre 6,43 fraværsdage pr. medarbejder og dermed 1,2 dage højere end gennemsnittet i UCL. Handleplan I forhold til de oplysninger, der er angivet ovenfor, vurderes det ikke, at fraværet har årsag i arbejdsmiljømæssige forhold (stress mv.), når der ses bort fra fald-ulykken. Fraværet vil løbende blive monitoreret, men det er ikke vurderingen, at der er behov for yderligere handling for at nedbringe sygefraværet. 3.2.2 Det lokale arbejdsmiljøudvalg for sundhedsuddannelserne Opgørelsen Korttidssygdom alle medarbejdere

Gennemsnitligt fravær vedr. korttidssygdom (alle medarbejdere) I SUND 2014 varierer fra 3,8 dage til 7,5 dage, med et gennemsnit pr. uddannelse på 5,6 dage. Det samlede gennemsnit på 5,6 dage ligger meget tæt på UCLs gennemsnit på 5,4 dage pr. medarbejder. Sygeplejerskeuddannelserne i Odense og Svendborg, Radiografuddannelsen og Bioanalytikeruddannelsen ligger højere end UCLs gennemsnit, hvor Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen ligger lavere. Det gennemsnitlige fravær i SUND er faldet i forhold til 2013, hvor det udgjorde 6,5 dage. Fraværet i forhold til 2013 er faldet på Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle samt Ergoterapeutuddannelsen. På Fysioterapeutuddannelsen, Radiografuddannelsen og Bioanalytikeruddannelsen er fraværet steget. Korttidssygdom uden fleksjobbere

Da Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er den eneste uddannelse i SUND, der har fleksjobbere ansat, er tallene for de øvrige uddannelser uændrede i forhold til sygefravær inklusiv fleksjobbere. Ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle udgør det gennemsnitlige fravær eksklusiv fleksjobbere 3,0 dage i forhold til 3,8 dage inklusiv fleksjobbere. Tallet ligger lavere end UCLs gennemsnit på 5,2 dage. Fraværet i Vejle er faldet fra 5,9 dage i 2013 til 3 dage i 2014. Alt fravær alle medarbejdere

Gennemsnitligt fravær vedr. al sygdom (alle medarbejdere) I SUND 2014 varierer fra 6 dage til 16,4 dage, med et gennemsnit pr. uddannelse på 9,9 dage. Det samlede gennemsnit på 9,9 dage ligger under UCLs gennemsnit på 10,3 dage pr. medarbejder. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense, Fysioterapeutuddannelsen og Radiografuddannelsen ligger højere end UCLs gennemsnit, hvor Sygeplejerskeuddannelserne i Svendborg og Vejle, Ergoterapeutuddannelsen og Bioanalytikeruddannelsen ligger lavere. Det gennemsnitlige fravær i SUND er steget en smule i forhold til 2013, hvor det udgjorde 9,76 dage. Fraværet i forhold til 2013 er faldet på Sygeplejerskeuddannelserne i Svendborg og Vejle, hvor det på de resterende uddannelser i SUND er steget. Alt fravær uden fleksjobbere

Da Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle er den eneste uddannelse i SUND, der har fleksjobbere ansat, er tallene for de øvrige uddannelser uændrede i forhold til sygefravær inklusiv fleksjobbere. Ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle udgør det gennemsnitlige fravær eksklusiv fleksjobbere 3,0 dage i forhold til 6,2 dage inklusiv fleksjobbere. Tallet ligger markant lavere end UCLs gennemsnit på 10 dage. Fraværet i Vejle er faldet fra 12,6 dage i 2013 til 3 dage i 2014. Vurdering af omfanget af arbejdsbetinget sygefravær Der har i 2014 været 5 arbejdsbetingede sygefraværssager i SUND. Ved Bioanalytiker-, Ergoterapeut- og Sygeplejerskeuddannelserne i Svendborg og Vejle vurderes det, at sygefraværet ikke har været arbejdsbetinget. Ved Fysioterapeutuddannelsen har der været to langtidssygemeldinger, der kunne begrundes med et oplevet stærkt arbejdspres. Ved Radiografuddannelsen var der en arbejdsbetinget langtidssygemelding. Medarbejderen trivedes ikke i jobbet, og er ikke længere ansat i uddannelsen. Ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense var der to arbejdsbetingede sygemeldinger, hvoraf den ene skyldtes stress. Samlet indsats inden for sundhedsuddannelsesområdet For at nedbringe det arbejdsrelaterede sygefravær skal der være fokus på trivsel og arbejdsglæde, både i medarbejdergruppen som helhed, men også på enkeltpersonniveau. Der skal være en kommunikationskultur, der opfordrer til opmærksomhed kollegerne imellem og giver rum til italesættelse af bekymringer og eventuelle indsatser. Ved nyansættelser skal der være en særlig opmærksomhed på kompetencer i forhold til opgaveløsning og mentorhåndtering. Der skal for alle medarbejdere være mulighed for at drøfte arbejdsopgaver og forventningsafstemme med ledelsen. For at imødekomme at korttidssygefravær udvikler sig til langtidssygefravær skal uddannelseschefen have et øget fokus på den sygemeldte og en jævnlig kontakt. Ved korttidssygdom skal der være opmærksomhed på, at medarbejderne er helt raske inden de starter i job igen. Der henvises endvidere til de lokale vurderinger af sygefraværet. samt APV-handlingsplan for 2015

3.2.3 Det sammenlagte lokale udvalg for Tværgående uddannelsesudvikling LSU/LAU for Tværgående Uddannelsesudvikling har behandlet emnet på vort møde den 27.4.2015 og giver hermed følgende tilbagemelding: Det konkluderes, at det er langtidssygemeldte der er fratrådte og kronisk syge der optræder i statistikken, så der igangsættes ingen særlige initiativer. Af hensyn til en kvalificeret behandling af punktet i LSU/LAU har det været nødvendigt at indhente supplerende data, da det fremsendte materiale var et mangelfuldt datagrundlag at arbejde ud fra. LSU/LAU for Tværgående Uddannelsesudvikling står derfor gerne til rådighed for HR & Kommunikation, hvis man ønsker at forbedre og udvikle datakvaliteten i forhold til Sygefravær 2015. På vegne af LSU/LAU for Tværgående Uddannelsesudvikling Tove Schmidt Rødgaard, bibliotekschef 3.2.4 Det sammenlagte lokale udvalg for Forskning og Udvikling Der er fra det lokale udvalg i F&U enighed om, at da F&U ligger med meget lavere sygefravær end resten af institutionen på trods af, at vi har haft en langtidssygemeldt medarbejder i første halvår af 2014, ser vi det ikke nødvendigt at iværksætte ekstraordinære indsatser for at mindske sygefraværet. Vi vil naturligvis fortsat have fokus på sygefravær mhb på at reducere dette, hvor det er muligt. På vegne af udvalget, Annette Thybo, Chef for Forskning og Udvikling 3.2.5 Det sammenlagte lokale udvalg for De centrale stabe Fra LSU-LAU for de centrale stabe var der enighed om vigtigheden i at have for øje, hvorvidt sygefraværet er stress-relateret samt have fokus på, at sygefraværet påvirker arbejdsmiljøet for raskmeldte medarbejdere. Der er ikke lavet en specifik handleplan. På vegne af udvalget, Lene Synnøve, Specialkonsulent