KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR IT-ARKITEKTURVISION - SUF SUF s arkitekturvision Det er SUF s vision, at man i fremtiden ser ud på et it-landskab af digitale systemer og redskaber, som borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere oplever, er sammenhængende, tilpasset de opgaver der skal løses på sundheds- og omsorgsområdet og den virkelighed som opgaverne skal løses i. Brugerne oplever det som en tryg, digital ramme, hvor de kan løse deres opgaver. SUF som systemejer oplever at kunne overskue det samlede landskab på trods af den kompleksitet og mangeartethed, som system-landskabet også repræsenterer. Arkitekturen, der binder landskabet sammen, bygger blandt andet på principper om genbrug, åbne standarder og udpræget grad af fælles data. Principper, der gør det langt enklere og billigere at integrere og udvide systemerne, efterhånden som nye forretningsbehov og teknologier skal understøttes. SUF s medarbejdere bliver brugt som en aktiv ressource i den løbende udvikling og systemleverandører oplever SUF som både en proaktiv og fremsynet kunde, der er skarp og præcis i sin kravs- og rammesætning af digitaliseringsinitiativer. Resultatet er et udbredt og omfattende digitalt systemlandskab, der på trods af høj kompleksitet og mange nødvendige integrationer opleves stabilt og robust. Dette er muligt, fordi arkitekturen bygger på principper om robusthed overfor utilgængelighed, så et isoleret udfald planlagt eller ej ikke i væsentlig grad påvirker det øvrige landskab. Afdeling for Forandring og Digitalisering Sjællandsgade 40, Bygning I, 3.sal 2200 København N E-mail XC64@suf.kk.dk EAN nummer 5798009290502 www.kk.dk
Målgrupper for aktitekturvisionen Målgruppen for arkitekturvisionen er i principet alle aktører, som har interesse i SUF s digitale udvikling. Dvs. aktører på politisk niveau, fra andre dele af Københavns Kommune, øvrige kommuner, sektorsamarbejder, medarbejdere samt borgere. Det er vigtigt, at kommunikationen af denne it-arkitekturvision tilpasses målgruppen og konteksten for anvendelsen. Formål med arkitekturvisionen Arkitekturvisionen beskriver et målbillede på den it-arkitektur, som SUF skal arbejde hen imod inden for en horisont af tre år. Målbilledet formulerer de overordnede arkitekturmål, en række principper for arktekturudviklingen, samt hvordan roller og ansvar for implementation og vedligeholdelse af it-arkitekturen fordeler sig mellem SUF, SUF s leverandører og andre centrale interessenter omkring det samlede itlandskab. Digitaliseringsstrategi Arkitektur-vision Arkitektur-principper 1. Lettere at være borger 2. Lettere at være medarbejder 3. Lettere at optimere kvaliteten 4. St ørre effektivitet i opgaveløsningen 5. it- driften skal være stabil 6. Smidigt samarbejde på tværs af sektorer 7. Bedre mobil understøttelse af medarbejdere 1. Sammenhængende it 2. Genbrug 3. Byg til forandring 4. Flere leverandører 5. Driftsstabilitet Strategispor Arkitektur-mål Figur 1: Illustration af sammenhængen mellem SUF's digitaliseringsstrategi, itarkitekturvision og arkitektur-principper. Checklister Arkitekturvisionen skal også bruges i forhold til både den interne og den eksterne kommunikation og i særlig grad når nye projekter skal søsættes. Side 2 af 24
Figur 2: TO-BE arkitektur. En arkitektur hvor standardiserede og åbne snitflader sikrer integration i en lagdelt og afkoblet arkitektur. En arkitektur, der kan udvides og som stiller klare rammer op for de applikationer/enkelt-systemer, der benytter arkitekturen. Kontekst for it-arkitekturvision - drivere og muligheder It-arkitekturvisionen er udarbejdet på baggrund af den foreliggende digitaliseringsstrategi for SUF. Digitaliseringsstrategien udpeger med afsæt i en lang række interne og eksterne drivere syv strategiske spor, der er rammesættende for SUF s aktiviteter de næste 3 år. Figur 3: Digitaliseringsstrategiens 7 strategiske spor er den drivende kraft bag arkitekturvisionen og de styrende princippper. Stjerne-markeringen angiver afsætspunkt for arkitekturvisionen. Arkitektur-visionen skal naturligvis understøtte de syv strategiske spor individuelt og set som et hele: Side 3 af 24
Strategiske spor i SUF s digitaliseringsstrategi 1. Lettere at være borger 2. Lettere at være medarbejder 3. Lettere at optimere kvaliteten 4. Større effektivitet i opgaveløsningen 5. It-driften skal være stabil 6. Smidigt samarbejde på tværs af sektorer 7. Bedre mobil understøttelse af medarbejdere Tabel 1: SUF's 7 strategiske spor for digitalisering Digitaliseringsstrategien har 2 fokuspunkter: På den korte bane skal der især via konsolidering og fokusering i det eksisterende it-lanskab og initiativ-portefølje skabes råderum for fremtidig udvikling. På den længere bane skal SUF via færre, fokuserede indsatser skabe bedre digitale rammer og vilkår for både borgere og medarbejdere. Rammer der giver bedre muligheder for at løse opgaver og imødekomme behov og forventninger til SUF s digitale løsninger. Derfor bør denne arkitektur-vision også revideres, hvis der sker væsentlige ændringer i digitialiseringsstrategien pga. eksterne påvirkninger fx nye fælles-kommunale strategiske aftaler eller tilpasninger i forhold til interne forhold. Interessenterne omkring arkitekturvisionen Der er en række interessenter, som hver især har en række anliggender i forhold til SUF s arkitektur-forhold. De er enten direkte eller indirekte påvirkede af SUF s it-arkitektur og dermed også af den retning, Side 4 af 24
som arkitektur-visionen udpeger. Figur 4: Primære interessenter med centrale interessent-punkter, forventninger og afledte krav i forhold til SUF s arkitekturvision. Sammen med SUF s digitaliseringsstrategi repræsenterer de den primære kilde til drivere for arkitektur-visionen. Nedenfor er der redegjort for 3 primære interessenter og deres interesse-punkter omkring SUF s digitale systemlandskab og udviklingsretning. Borgeren direkte eller igennem SUF-medarbejder Borgerens primære interesse er, at de trygt kan stole på, at de medarbejdere de møder, har de relevante og korrekte informationer og at de dermed får den rette behandling. It-arkitekturen skal i forhold til borgeren: Tilvejebringe en sikker adgang til egne data og informationer. På sigt også de data borgeren evt. selv samler og og registrerer; Muliggøre adgang via relevante digitale kanaler; Understøtte en god og tilpasset brugeroplevelse. SUF s medarbejdere Medarbejderne lokalt i driftsorganisationen har interesse i at få en itarkitektur, som i højere grad end i dag understøtter udviklingen af applikationer der løbende kan tilpasses deres konkrete arbejdsgange. It-arkitekturen skal i forhold til SUF s medarbejdere: Tage udgangspunkt og hensyn til brugerens rolle og arbejdssituation; Tilvejebringe effektive digitale løsninger under nødvendig hensynstagen til lovgivningen; Sikre stabil drift; Side 5 af 24
Understøtte adgang til og genbrug af data, der giver adgang til aktuel og korrekt information. SUF som organisation SUF s primære interesse og dermed det centralt styrende for arkitektur-vision og -mål er, at brugerne af SUF s digitale løsninger bliver rustet til: At løfte deres fremadrettede digitaliseringsopgaver effektivt; At opgaverne løses i henhold til det forvaltningsmæssige ansvar; At opgaverne løses på det (digitale) servicesniveau som borgerne forventer. It-arkitekturen skal i forhold til (Organisationen) SUF:: Udvikle sig mod et mere enkelt og homogent systemlandskab; Bidrage til en hurtigere og mere sikker projektsættelse; Gøre det muligt at frigøre ressourcer til opfyldelse af mere kvalificerede forretningsbehov; Bidrage til en bedre og mere tydelig kommunikation og styring i forhold til eksterne interessenter. Hvorfor er det nødvendigt? (AS-IS) SUF er i dag i bundet til en systemportefølje, der fordeler sig over flere infrastrukturer og som har en for lav grad af god og holdbar integration. SUF oplever, at for mange ressourcer er bundet til aktiviteter og vedligeholdelse, der ikke i tilstrækkeligt omfang leverer forretningsmæssig værdi eller ruster SUF til de kommende og kendte udfordringer. SUF s nuværende it-landskab (AS-IS) kalder på forenkling, mere fælles infrastruktur og højere grad af genbrug og integration for at være bedre rustet til fremtidens digitaliseringsprojekter. Side 6 af 24
Nogle systemer uden mulighed for integration og uden fælles infrastruktur (Mange) forskellige systemer med lav grad af integration Mange forskellige infrastrukturer AS-IS Figur 5: Illustration af AS-IS situationen rent arkitekturmæssigt. Overordnede arkitekturmål Med udspring i SUF s digitaliseringsstrategi udpeger Arkitekturvisionen 5 overordnede mål eller pejlemærker, som SUF med støtte i arkitektur-principperne skal arbejde frem imod: Figur 6: Illustration af placeringen af de 5 overordnede mål for SUF's arkitekturvision som pejlemærker frem mod det ønskede målbillede (TO-BE). Side 7 af 24
SUF Arkitektur Pejlemærker 1. Tilbyde sammenhængende it 2. Genbruge klogt 3. Bygge med fleksibilitet og forandring for øje 4. Opnå større uafhængighed 5. Sikre robusthed og stabilitet Tabel 2: SUF's 5 overordnede arkitekturmål pejlemærker for arkitekturvisionen. Hvert pejlemærke er udfoldet nedenfor. Tilbyde sammenhængende it Målet er rette information til rette tid og sted. Brugerne skal mødes af it-systemer, som er velintegrerede også i infrastrukturen og som supplerer hinanden uden at brugeren oplever overlappende funktionalitet eller genindtastning af data, som allerede er kendte. Brugeren skal kun præsenteres for de funktioner og informationer, som brugeren har behov for i den konkrete arbejdsgang og som er målrettet opgaven. For at SUF kan tilbyde sammenhængende it-løsninger vil det bl.a. kræve, at arkitekturen gør genbrug af data mulig og klart definerer ansvar og ejerskab for stamdata. Arkitekturen skal kunne sikre, at systemerne kan integreres, bruger den fælles infrastruktur optimalt og at data kan udveksles. Denne målsætning forudsætter, at SUF prioriterer styring og governance omkring integration og data og fx ser til, at der foreligger klare aftaler omkring dataejerskab, ansvar for vedligeholdelse og adgang samt velbeskrevne snitflader. Genbruge klogt SUF's systemer skal, hvor det overhovedet er muligt og klogt, basere sig på genbrug. Dvs. bruge data og funktionalitet, som allerede er tilgængelig andet steds i Københavns Kommunes samlede it-landskab; via fælles-kommunale løsninger eller nationale services. SUF skal også sikre, at data, services, integrationer, infrastruktur m.v., som SUF s egne digitaliseringsinitiativer frembringer, kan opdages og genbruges af andre. En større del af SUF systemportefølje bør derfor, hvor det er muligt, basere sig på standardsystemer og/eller modulopbygges af kompatible fælleskomponenter eller standardkomponenter. Samtidig skal der sikres en incitamentsstruktur, der gør det attraktivt for systemleverandører at udvikle genbrugelig funktionalitet til SUF som systemejer. Side 8 af 24
Bygge med fleksibilitet og forandring for øje SUF s it-løsninger skal være lette at tilpasse. Fx når der kommer ny lovgivning, der ændrer processer, eller når der opstår nye digitale behov i forretningsleddet. Hele sundheds- og omsorgsområdet står overfor en lang række forandringer og nye teknologiske muligheder i de kommende år. SUF skal derfor sikre, at it-løsningerne er lette at tilpasse, så it-omkostningerne ikke står i vejen eller bliver en hindring for forandring. SUF skal også være beredt på og klar til at høste de gevinster, som nye teknologiske muligheder hele tiden tilbydes. Opnå større uafhængighed SUF s skal være i en position, hvor man er mindre afhængig af enkeltleverandører, enkelt-teknologier og snævre licensvilkår. Baserer SUF fx sine løsninger på åbne standarder og udskiftelige komponenter, fjerner man nogle af de tekniske barrierer, der er for at skifte leverandører, udskifte hele løsninger eller del-komponenter. SUF skal med en større uafhængighed sikre, at man har størst mulig valgfrihed og går i retning af et flerleverandørmarked, som sikrer mere konkurrence og bedre innovation. Sikre robusthed og stabilitet SUF s it-løsninger skal være driftsstabile, pålidelige, sikre og robuste. Dette skal sikre, at borgere og medarbejdere kan have tillid til og vil tilslutte sig den digitale opgaveløsning. Løsningerne skal også være robuste i den forstand, at SUF s medarbejdere og borgere finder dem attraktive at bruge og at de kan anvendes af brugere, der ikke som udgangspunkt er så digitalt parate. Side 9 af 24
Tilbyde sammenhængende it Genbruge klogt Bygge med fleksibilitet og forandring for øje Opnå større uafhængighed Sikre robusthed og stabilitet SUFs arkitekturmål understøtter hver især på forskellige niveauer SUF s digitaliseringsstrategi: Arkitekturmål / Pejlemærker Strategiske spor fra SUF s digitaliseringsstrategi Lettere at være borger Lettere at være medarbejder Lettere at optimere kvaliteten Større effektivitet i opgaveløsningen It-driften skal være stabil Smidigt samarbejde på tværs af sektorer Bedre mobil understøttelse af medarbejdere Sådan skal matricen læses: Hvor afgørende er Arkitekturmålet for indfrielsen af det strategiske spor? Afgørende betydning Stor betydning Relevant Lille betydning Figur 7: Relation mellem SUF Digitaliseringsstrategiens 7 spor og de overordnede arkitekturmål i SUF s arkitekturvision. Til at bistå SUF s projekter er arkitekturvisionen og arkitekturmålene brudt yderligere ned i en række arkitektur-principper. 1 Principperne og de tilhørende checklister skal være med til at sikre, at SUF, får foretaget de (nødvendige) prioriteringer, konsolideringer og tilvalg til SUF s systemportefølje, der bedst muligt støtter op omkring den arkitektur og digitaliseringsplatform, som man ønsker sig. 1 Se separat princip-dokument. Side 10 af 24
Figur 8: Illustration af arkitektur-princippernes placering og funktion i forhold til den løbende kravstillelse, styring og governance af SUF's digitaliseringsinitiativer Roller og ansvar omkring SUF s it-arkitektur Klart definerede roller og fordeling af ansvar omkring SUF s itlandskab er nødvendig for at kunne udvikle it-arkitekturen i den ønskede retning. SUF skal bruge rollerne til at skærpe ansvar og krav i forhold til både eksisterende aktiviteter og fremtidige initiativer. På eksisterende aktiviteter skal de definerede roller bruges til at skærpe interessenthåndteringen og i forhold til nye digitaliseringsinitiativer bør roller og ansvar være noget enhver projektinititering forholder sig til. I forhold til SUF s TO-BE arkitektur, kan der med fordel tages udgangspunkt i de roller, der fremgår af følgende figur: Figur 9: Illustration af de primære roller og kontekst omkring forvaltningen af SUF s TO-BE arkitektur. Side 11 af 24
En kerneleverandør vil typisk være en strategisk samarbejdspartner. I figuren er kun vist én kerneleverandør, men der vil reelt være en kerneleverandør (og driftsleverandør) på hvert af de største og vigtigste forretningsområder. Fx på EOJ, HR og logistik-området. Mens SUF i de fleste tilfælde vil indtage rollen som Systemejer, kan de andre roller skifte og besættes af forskellige parter fra projekt til projekt. Rollerne sagtens kan have indbyrdes modstridende interesser. Her er det SUF s opgave og ansvar som systemejer at balancere disse hensyn. Systemejer Definition Systemejeren defineres som kunden og skal som udgangspunkt altid findes i SUF. Ansvar Systemejeren har det forretningsmæssige ansvar for løsningen. Det betyder bl.a. at alle større beslutninger, både udviklings-, versions-, og driftsmæssigt med implikationer for den samlede it-arkitektur, skal forelægges systemejer til beslutning. Systemejer deltager i forhandlingerne imellem systemintegrator og de enkelte systemleverandører. Systemejer har det primære ejerskab på 3 områder: 1) Ansvar for at sikre, at systemets arkitektur passer ind i SUFs samlede it-arkitektur samt ansvaret for at sikre, at arkitekturvisionen forfølges og de tilhørende principper bliver fulgt. 2) Det samlede systemlandskabs indretning, formålet med de enkelte dele i landskabet og deres indbyrdes interaktion. 3) Den centrale begrebsmodel, der indeholder beskrivelse af centrale forretningsbegreber samt de processer hvori begreberne indgår. Det er således systemejerens ansvar sammen med kerneleverandøren, at sørge for, at begrebsmodellen til enhver tid er korrekt og relevant i forhold til brugernes hverdag, de nationale og lokale initiativer samt lovgivninger. Den konkrete opdatering, vedligeholdelse og konceptuelle, logiske og fysiske implementering af modellen varetages af ker- Side 12 af 24
neleverandøren/systemintegrator. Kerneleverandør Definition Kerneleverandøren defineres som leverandøren af kernefunktionaliteten. Det vil sige, at det er denne rolle, som leverer den centrale funktionalitet, de helt centrale integrationer og implementering af begrebsmodellen i systemet. Ansvar Kerneleverandørens hovedopgave og hovedformål er udvikling, vedligeholdelse og opdatering af kernefunktionalitet. Kerneleverandøren er i løbende dialog med systemejer omkring systemændringer, opdateringer, releases og implementering. Driftsleverandør Definition Driftsleverandøren defineres som leverandøren af den daglige drift af både produktions- og eventuelle testmiljøer. Det vil typisk også være driftsleverandøren, der leverer den tekniske support og har ansvar for procedurer ved udfald og løbende, planlagte opdateringer af systemlandskabet eller i infrastrukturen. Ansvar Driftsleverandørens hovedopgave og hovedformål er drift, vedligeholdelse af (dele af) infrastrukturen og for at drive den tekniske support. Driftsleverandøren er i løbende dialog med systemejer omkring udrulning af systemændringer, planlægning af releases og indretningen af Service Level Agreements (SLA) på forskellige dele af systemlandskabet. Systemintegrator Definition Systemintegrator er en rolle, som (kan) varetages af kerneleverandøren. Ansvar Systemintegrator har til opgave at varetage systemejers interesser i forhold til tredjeparts systemleverandører og har derfor karakter af at være en strategisk samarbejdspartner. Side 13 af 24
Systemintegrator er ansvarlig for at vedligeholde og afbilde datamodellen til den fysiske masterdatabase. Ved introduktion af fx nye systemer, moduler eller apps, som muligvis afføder nye databehov, skal systemintegrator udvide datamodellen (og databasen) i det nødvendige omfang. Det er systemintegrator, der har ansvaret for at udstille services, interfaces og varetage integrationen til tredjeparts-systemleverandører samtidig med, at de aftalte servicemål overholdes. Systemleverandør Definition Systemleverandør defineres bredt som leverandør af ny funktionalitet, som kan være i form af et nyt system, modul, app, etc. Ansvar Systemleverandøren skal primært fokusere på at levere et kvalitetsprodukt til den brugergruppe (medarbejdere eller borgere) der er målgruppen for system-leverancen. For at kunne integrere skal systemleverandøren specificere sine data- og servicebehov. Ændringer i interface og/eller tekniske betingelser for brug af løsningen skal være aftalt med systemintegrator. Side 14 af 24
Applikation & Teknologi Forretning & Information Styring & Strategi KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR IT-ARKITEKTUR PRINCIPPER - SUF SUF s arkitekturprincipper SUF IT-arkitektur principper udspringer af SUF s digitaliseringsstrategi og tilpasset de Fælleskommunale arkitektur principper. 2 Dog reduceret og tilpasset SUF s forretningsmæssige og itarkitekturmæssige problemstillinger. Principperne er grupperet efter følgende områder: A. Styring & Strategi - primært henvendt til politikere og beslutningstagere i den kommunale forretning. B. Forretning & Information - primært henvendt til beslutningstagere og forretningsudviklere eller C. Applikation & Teknologi - Primært henvendt til kravstillere og leverandører. A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten B1 Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger B2 Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb B3 Altid anvende et standardiseret begrebsapparat B4 Adskille det foranderlige fra det uforanderlige C1 Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges C2 Gøre it-løsninger skalerbare efter formål C3 Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud Afdeling for Forandring og Digitalisering Sjællandsgade 40, Bygning I, 3.sal 2200 København N E-mail XC64@suf.kk.dk 2 http://www.kl.dk/imagevaultfiles/id_61151/cf_202/flleskommunale_arkitekturprincipper_1.pdf EAN nummer 5798009290502 www.kk.dk
Applikationer & teknologi Forretning & information Styring & strategi Tilbyde sammenhængende it Genbruge klogt Bygge med fleksibilitet og forandring for øje Opnå større uafhængighed Sikre robusthed og stabilitet Det enkelte princip understøtter som oftest flere af de fem strategiske arkitekturmål. Tabellen på næste side angiver, hvilke arkitekturmål de enkelte arkitektur-principper primært understøtter. Dette for at sikre, at der er en god dækning blandt arkitekturprincipperne imod de mere overordnede arkitekturmål. Arkitektur-principper Strategiske arkitekturmål A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 B1 B2 B3 B4 C1 C2 C3 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb Altid anvende et standardiseret begrebsapparat Adskille det foranderlige fra det uforanderlige Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges Gøre it-løsninger skalerbare efter formål Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud Tabel 3: Sammenhæng mellem de overordnede arkitekturmål og de enkelte arkitektur-principper Sådan skal matricen læses: Hvor afgørende er det enkelte princip for indfrielsen af det overordnede arkitekturmål? Afgørende betydning Stor betydning Relevant Lille betydning Side 16 af 24
Applikation & Teknologi Forretning & Information Styring & Strategi A. Principper vedrørende it-styring og strategi A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten B1 Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger B2 Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb B3 Altid anvende et standardiseret begrebsapparat B4 Adskille det foranderlige fra det uforanderlige C1 Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges C2 Gøre it-løsninger skalerbare efter formål C3 Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud A1 Princip Hvad? (Redegørelse for princippet) Hvorfor? (Rationalet bag) Sikre uafhængighed af leverandører SUF skal som systemejer altid sikre sig muligheden for at kunne skifte leverandør af både kernesystemer og enkelt-komponenter. SUF kan have behov for at skifte leverandør for at sikre en fornuftig prisstruktur og skabe bedre rammer for innovation. Det kan være både dyrt og besværligt at flytte data mellem systemer, hvis det ikke er tænkt ind i designet fra starten. SUF risikerer, at det ved et leverandørskifte bliver svært at tilgå data, som egentlig er SUF s ejendom. Det er derfor nødvendigt at stille krav til leverandørerne om, hvordan data og funktionalitet kan overføres til en eventuel anden leverandør. Side 17 af 24
Hvordan? (Konsekvenser og krav) a) Forhold til sikring af leverandørskifte bør om muligt indarbejdes i kontrakterne. b) Dokumentation skal indeholde beskrivelse af formatet for systemets eller delsystemets data, samt mulighed for eksport og import af data. c) Ejerskab af og brugsret til funktionalitet udviklet til SUF skal nøje overvejes og afklares. d) Der skal udarbejdes særskilt udviklings- og driftskontrakt for at sikre, at disse dele kan sættes i udbud uafhængigt af hinanden. A2 Princip Hvad? Hvorfor? Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten SUF s forretningsområder arbejder med personhenførbare og ofte følsomme oplysninger. Fortrolighed og it-sikkerhed er derfor særdeles vigtig for SUF s forretning. Hvis it-sikkerhed tænkes for sent ind i processen, får sikkerhedsaspektet ofte karakter af en skal, der lægges uden om itsystemet. I stedet bør it-sikkerhed være en integreret del af løsningen og imødekomme både brugernes og lovgivningens behov. SUF skal følge retningslinjer, praktikker og sikkerhedsinfrastrukturer, som stilles til rådighed centralt fra Københavns Kommunes Koncern-service og de øvrige eksterne parter på sundhedsdomænet. Derfor skal SUF tænke it-sikkerhed ind som en naturlig del af projektet på lige fod med andre funktionelle behov. Hvordan? a) It-sikkerhed skal vurderes allerede i analysefasen og som en integreret del af enhver projekt-initiering. b) Der skal anvendes standardiserede løsninger til at håndtere it-sikkerhed c) Koncernservices sikkerhedsorganisation bør involveres tidligt. Side 18 af 24
Applikation & Teknologi Forretning & Information Styring & Strategi B. Principper vedrørende forretning og information A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten B1 Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger B2 Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb B3 Altid anvende et standardiseret begrebsapparat B4 Adskille det foranderlige fra det uforanderlige C1 Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges C2 Gøre it-løsninger skalerbare efter formål C3 Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud B1 Princip Hvad? Hvorfor? Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger SUF's systemer skal sikre genbrugelighed. Det skal sikres, at services, integrationer, infrastruktur m.v. kan genbruges og reelt også bliver genbrugt. Genbrug af services, integrationer og infrastruktur m.v. gør det muligt at fokusere på at opnå stabile systemer samtidigt med, at ressourcerne kan bruges målrettet og effektivt til at optimere driften eller udvikle ny funktionalitet. Genbrug muliggør desuden udvikling af systemlandskabet med nye løsninger, således medarbejderen stadig oplever systemet som sammenhængende. Det betyder endvidere, at de fysiske komponenter, der implementerer en service, langt enklere kan skiftes ud. Side 19 af 24
Hvordan? a) Der skal ved kontraktindgåelser specifikt tages hensyn til og være formuleringer, der bedst muligt sikrer genbrug. Fx i form af krav til dokumentation, anvendelse af eksisterende infrastruktur og services. b) Digitalisering sker om muligt ved anvendelse af nationalt definerede it-løsninger (fællesoffentlige løsninger); ved kommunale fællesløsninger; (tilpassede) standardløsninger og slutteligt gennem nyudvikling. c) Ved nyudvikling bør der afsættes tid og ressourcer i itprojekter til for-analyse eller deciderede for-projekter, der identificerer: 1) Allerede eksisterende services, interfaces og infrastruktur der indgår i forretningsområdet 2) Potentialet for at det nyudviklede kan indgå som forretningsservice for andre c) Det skal sikres, at snitflader og infrastruktur er veldokumenterede, tilgængelige og baserer sig på åbne standarder. B2 Princip Hvad? Hvorfor? Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb For at sikre en god brugeroplevelse, uanset om brugeren er borger eller medarbejder hos SUF, er det væsentligt at sikre en god brugerinddragelse og at brugeren er i centrum for udviklingen. Borgerne har behov af forskellig art. SUF's it-løsninger skal give borgeren tryghed uanset borgerens forudsætninger for at bruge itløsningen. Det er derfor væsentligt, at borgerens behov og ressourcer tages med i betragtning, når nye systemer eller services skal udvikles. Medarbejderne er en værdifuld kilde til, hvordan brugernes arbejdsgange bedst kan effektiviseres og systemunderstøttes. En løbende og direkte inddragelse af brugerne vil bidrage til en bedre implementering og idriftsættelse af systemerne. Brugerne skal opleve en højere grad af ejerskab, direkte indflydelse og forståelse for løsningernes opbygning. Side 20 af 24
Hvordan? a) Der besluttes og planlægges en metode for løbende involvering af brugere. b) Brugerne skal inddrages undervejs i udviklingsforløbet (fx gennem brugervenlighedstests, tidlige mockup s, prototyping forløb, og brugerworkshops). c) Planlæg gerne udviklingen efter en agil proces med hyppige releases. Det vil gøre det nemmere at opnå en god brugerinddragelse, og give brugere mulighed for hurtigt af praktisk erfaring med ny eller ændret funktionalitet og gøre dem i stand til at give feedback til processen. B3 Princip Hvad? Altid anvende et standardiseret begrebsapparat Udvikling af it-systemer skal basere sig på standardiserede beskrivelser af de informationer og processer, som systemerne håndterer. Hvorfor? Hvordan? SUF's systemlandskab skal eksistere i sammenhæng med den regionale og nationale sundhedssektor, de kommunale systemer, integrationer til telemedicinske løsninger m.v. Det er derfor nødvendigt, at SUF's systemer taler samme sprog som omgivelserne. Et standardiseret begrebsapparat er en forudsætning for, at der kan opnås god datakvalitet og stabile integrationer med begrænsede omkostninger. Standardisering handler også om at bidrage til at åbne markedet. Et mere åbnet marked vil øge mulighederne for, at SUF's systemlandskab kan sikres af flere leverandører og at SUF til enhver tid kan erhverve sig markedets bedste systemløsninger til et givet behov. 1) Sørg for at projektet har adgang til faglige profiler, der kan bistå med at forstå og vælge begrebsapparat. Udarbejd fx roadmaps for rækkefølgen for ibrugtagelse af begrebsapparatet og se til at håndhævelsen af overensstemmelse med begrebsapparatet bliver sikret og styret. 2) Anvend begrebsapparatet i kommunikation med brugere og leverandører. Især i udarbejdelse af kravspecifikationer og leverandørkontrakter. B4 Princip Adskille det foranderlige fra det uforanderlige Side 21 af 24
Applikation & Teknologi Forretning & Information Styring & Strategi Hvad? Hvorfor? Hvordan? Det skal sikres, at SUF s systemer kan håndtere det vilkår, at krav og forudsætninger vil ændre sig over tid. Der skal derfor lægges vægt på at adskille de dele af systemerne, som ændrer sig ofte, fra de dele af systemerne, som ændrer sig sjældent. Præmisserne for SUF s arbejde er løbende under forandring. Lovgivningen ændres løbende, de økonomiske rammer for SUF rykkes. Samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen øges og Københavns Kommune er som organisation også under forandring. En klar opdeling i delsystemer er desuden en forudsætning for genbrug samt en flerleverandørstrategi, hvor de enkelte dele kan konkurrenceudsættes. a) Der skal fokuseres på en opdeling i delsystemer allerede i analysen af forretningen. b) Kravspecifikationen skal definere, hvad der er foranderligt, og hvad man vurderer, der ikke vil forandre sig væsentligt. c) Snitfladerne mellem delsystemerne bør basere sig på åbne standarder og dokumenteres. C: Principper vedrørende applikationer og teknologi A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten B1 Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger B2 Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb B3 Altid anvende et standardiseret begrebsapparat B4 Adskille det foranderlige fra det uforanderlige C1 Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges C2 Gøre it-løsninger skalerbare efter formål C3 Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud Side 22 af 24
C1 Princip Hvad? Hvorfor? Hvordan? Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges Forretningsdata skal stilles til rådighed gennem åbne snitflader, og skal være baserede på fælles begrebsapparat. (se B3) Data er et værdifuldt aktiv, som skal deles på tværs af funktioner, processer og organisationer indenfor lovgivningens rammer. Når data skabes og deles, skal der værnes om kvaliteten og datasikkerheden. Ved at kunne gøre brug af de informationer og data, som SUF allerede har, vil nye leverandører være i stand til at bygge nye applikationer og services. Via bedre adgang til data skal SUF kunne levere ledelsesinformation hurtigt og i høj kvalitet.. Åben adgang til data generelt skal sikre effektivitet i opgaveløsningen og højne datakvaliteten ved at data hentes der, hvor de er skabt. Data skal genbruges. Det øger brugerens effektivitet, højner datakvaliteten og styrker oplevelsen af et sammenhængende systemlandskab. a) Krav om udstilling af data bør indgå i kravspecifikationen b) Data bør udstilles via snitflader baserede på åbne standarder og fremstå veldokumenterede. c) Data bør kun have n ejer med entydigt ansvar for vedligeholdelse d) Der skal formuleres retningslinjer for, hvorledes adgang til data etableres. C2 Princip Hvad? Hvorfor? Gøre it-løsninger skalerbare efter formål SUF s it-løsninger skal være skalerbare. Især når it-løsninger begynder at genbruge funktioner fra allerede udviklede løsninger, vil der opstå et øget ressourcetræk. SUF vil gerne væk fra enkeltstående systemer og hen imod genbrug af både funktionalitet og data. Dette vil betyde flere integrationer på tværs af leverandører og dermed potentielt større behov for skalerbare løsninger. Skalerbarhed er derfor en vigtig egenskab, der vil imødegå dårlig performance og flaskehalsproblemer. Side 23 af 24
Hvordan? a) Skalerbarhed skal være en del af driftsaftalen. b) Skalerbarhed skal tænkes vertikalt 3 : så SUF kan udvide kapaciteten, hvis det er nødvendigt. Fx hvis der er spidsbelastninger. c) Skalerbarheden skal også tænkes horisontalt 4, så SUF kan køre mange parallelle udgaver af et system. Fx så flere brugere kan komme til på samme tid. C3 Princip Hvad? Hvorfor? Hvordan? Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud Ved fejl i integrationer, skal systemer og delsystemer kunne fortsætte i de dele, der ikke direkte er relateret til det fejlramte delsystem, eller til den fejlramte integration. I forlængelse heraf skal der være en høj grad af logning og overvågning, således at tegn på nedbrud kan identificeres tidligt og konsekvenser afværges. Det skal sikres, at brugerne effektivt kan udføres deres opgaver uanset at dele af systemet er utilgængeligt. Det skal sikres, at problemer isoleres og ikke eskalerer. Endelig skal det sikres, at der kan foretages vedligehold på dele af systemlandskabet, uden at andre dele af systemlandskabet påvirkes væsentligt. Robuste systemer har mindre nedetid, og derved mindre oplevet spildtid i forretningsleddet. a) Der skal sikres en passende afkobling, således at systemer fortsat kan anvendes, hvis et eller flere delsystemer ikke er tilgængelige. b) Driftsstatus og fejlrapportering skal foregå på en ensartet måde for at øge overblik og stabilitet. Ensartet rapportering er en forudsætning for at kunne monitorere og styre driftsstabiliteten af SUF s forretningsapplikationer effektivt. Ensartet rapportering giver også bedre mulighed for at sammenligne leverandører og fremadrettet stille bedre krav. c) Komplekse applikationer kan give kompleks infrastruktur. Det stiller krav til SUF s dokumentationsgrad af data og integrationer og at SUF er rustet til et tæt samarbejde med en potentielt bred kreds af leverandører. 3 Svarer til at lade trafikken på vejene køre hurtigere = flere biler kommer igennem, men der er grænser for, hvor hurtigt de kan køre. 4 Svarer til at udvide antallet af vejbaner så trafikken bedre kan komme til = flere biler kommer igennem og færre trafikpropper. Side 24 af 24