R A P P O R T. Analyse af hjælpemiddelområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune 2015

R A P P O R T Analyse af hjælpemiddelområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 udarbejdet af Kirsten Bjerg Sundhed og Omsorg, juni 2015

RAPPORTTITEL Side 2

RAPPORTTITEL Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Resumé... 5 2. Baggrund og formål med analysen.... 5 3. Lovgrundlag og begrebsafklaring.... 6 3.1. Hjælpemidler (SEL 112).... 6 3.2. Forbrugsgoder (SEL 113).... 7 3.3. Støtte til bil (SEL 114).... 7 3.4. Boligindretning (SEL 116).... 8 3.5. Støtte til individuel befordring (SEL 117).... 8 3.6. APV-hjælpemidler (Arbejdsmiljølovens 15).... 8 3.7. Velfærdsteknologi (SEL 112, 113 og 116)... 8 4. Økonomi på hjælpemiddelområdet.... 8 4.1. Udgiftsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune.... 8 4.2. Sammenligning med andre kommuners udgiftsniveau.... 9 4.3. Anbefaling....10 5. Nærmere analyse af området vedrørende inkontinens og stomihjælpemidler....11 5.1. Stomi....11 5.2. Bleer og katetre...12 6. Nærmere analyse af området vedrørende diabeteshjælpemidler....13 7. Nærmere analyse af området vedrørende kompressionsstrømper....14 8. Nærmere analyse af området vedrørende genbrugshjælpemidler....15 8.1. Kørestole....16 8.2. Kugleprodukter....17 8.3. Mobilitetshjælpemidler....18 9. Nærmere analyse af området vedrørende arm- og benproteser....18 9.1. Nye bevillinger....18 9.2. Genbevillinger...20 9.3. Anbefalinger vedrørende nye bevillinger og genbevillinger....20 10. Øvrige problemområder, som bør analyseres nærmere....20 10.1. Organisering og arbejdsprocesser på hjælpemiddelområdet i Sundhed og Omsorg....21 10.2. Visitering af arbejdsmiljøhjælpemidler....21 10.3. Visitering af velfærdsteknologiske hjælpemidler....23 10.4. Øget fokus på afgrænsningen mellem bevilling og hjælpemidler efter Serviceloven og anden lovgivning....24 10.5. Strammere visitationspraksis på området vedrørende forbrugsgoder....25 10.6. Udbud på hjælpemiddelområdet....26 10.7. Etablering af Kvikservice på hjælpemiddeldepotet....27

RAPPORTTITEL Side 4 10.8. Organisatorisk placering af opgaver omkring kropsbårne hjælpemidler....28 11. Opsamling på anbefalinger....29

RAPPORTTITEL Side 5 1. Resumé Hjælpemiddelområdet har igennem de seneste år været under et stadigt stigende pres i Ringkøbing-Skjern Kommune. I 2014 sås således et samlet merforbrug på omkring 6,4 mio. kr., og der er derfor brug for en nærmere analyse af området med henblik på initiativer, der kan begrænse væksten i udgifterne samt optimere organiseringen og dermed også opgaveløsningen på området. I rapporten er foretaget en gennemgang af en række hjælpemidler i forhold til nuværende procedure samt handlemuligheder. Gennemgangen munder for hvert hjælpemiddelområde ud i en række anbefalinger om tiltag, som kan iværksættes for at nedbringe udgifter og/eller optimere organiseringen på området. Det drejer sig om: inkontinens- og stomihjælpemidler bleer og katetre diabeteshjælpemidler kompressionsstrømper genbrugshjælpemidler arm- og benproteser Ud over de konkrete hjælpemidler gennemgås i rapporten en række problemfelter på hjælpemiddelområdet, som bør analyseres nærmere for at finde løsninger, der kan bidrage til at optimere opgaveløsningen på området. Der er set på organisering og arbejdsprocesser i Sundhed og Omsorg, håndtering af arbejdsmiljøhjælpemidler, visitation til velfærdsteknologiske hjælpemidler, grænsen mellem hjælpemidler efter Serviceloven og efter anden lovgivning, visitationspraksis i forhold til forbrugsgoder, udfordringer i forhold til udbud på hjælpemiddelområdet, mulighed for etablering af Kvikservice på Hjælpemiddeldepotet samt den organisatoriske placering af opgaver omkring kropsbårne hjælpemidler. Også denne gennemgang munder ud i en række anbefalinger om tiltag, der kan bidrage til optimering af hjælpemiddelområdet. I alt er der formuleret 43 anbefalinger om tiltag på området. Nogle af anbefalingerne er der allerede taget initiativ til implementeringen af, mens andre kræver forarbejde i større eller mindre omfang inden igangsætning. Andre igen skal overvejes nærmere i forhold til, hvornår der skal tages initiativ til implementering, og endelig er der en gruppe anbefalinger, som afventer nærmere beslutningstagning fra centralt hold i kommunen. 2. Baggrund og formål med analysen. Hjælpemiddelområdet er i Ringkøbing-Skjern Kommune organiseret med bevillingsmyndigheden delt mellem Service og Digitalisering og Sundhed og Omsorg, mens budgetansvaret ligger i Sundhed og Omsorg. Området står på nuværende tidspunkt over for en række udfordringer af såvel økonomisk som organisatorisk art. Der har gennem de senere år været en stigning i udgifterne på dele af hjælpemiddelområdet, hvilket blandt andet skyldes en voksende ældregruppe med ønske om et højere aktivitetsniveau samt stigende efterspørgsel efter ny teknologi. I 2014 er der således en samlet budgetoverskridelse på området på 6,4 mio. kr. Hertil kommer, at der, i forbindelse med vedtagelsen af besparelser til budget 2015 og frem, er indlagt en besparelse på hjælpemiddelområdet på 800.000 kr. per år, som skal findes via opstramning af kriterierne for tildeling af hjælpemidler. Derudover opleves det, at den organisering af området, som blev tilrettelagt ved kommunesammenlægningen i 2007, hvor budgetansvaret for hjælpemiddelområdet blev placeret i Sundhed og Omsorg, kommer under pres, idet efterspørgslen efter nye former for hjælpemidler fra borgergrupper i andre fagområder er stigende.

RAPPORTTITEL Side 6 Der er derfor behov for en nærmere analyse af området med henblik på at kunne anbefale initiativer, der kan begrænse væksten i udgifterne samt optimere organiseringen og dermed også opgaveløsningen på området. 3. Lovgrundlag og begrebsafklaring. Det samlede hjælpemiddelområde er lovmæssigt forankret i Servicelovens kap. 21, 112 117, der omhandler Hjælpemidler ( 112) Forbrugsgoder ( 113) Støtte til køb af bil ( 114) Boligindretning ( 116) Støtte til individuel befordring ( 117) samt i Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (BEK nr. 1432 af 23/12/2012). Inden for begrebet hjælpemidler findes flere forskellige kategorier, og regelsættet omkring bevilling og betaling for de forskellige typer varierer. 3.1. Hjælpemidler (SEL 112). Hjælpemidler er produkter, der alene er fremstillet for at kunne afhjælpe nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne f.eks. toiletforhøjere, rollatorer, kørestole og albuestokke. Hjælpemidler bevilges til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv. Fritvalgsordningen. Ifølge 112 kan kommunen som udgangspunkt bestemme leverandører af hjælpemidler. Hjælpen ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Vælger borgeren et andet hjælpemiddel end det, kommunen har bevilget hjælp til, kan borgeren få refunderet udgiften dog højest et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin egen leverandør. Muligheden gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændigt identisk med det hjælpemiddel, som borgeren ønsker at skaffe fra en anden leverandør. Genbrugshjælpemidler Genbrugshjælpemidler er hjælpemidler, som udlånes af kommunen til borgeren og skal tilbageleveres, når borgeren ikke længere har brug for dem. De opbevares på Hjælpemiddeldepotet, og efter rengøring og istandsættelse kan de lånes ud igen. Der kan f.eks. være tale om badebænke, kørestole, rollatorer m.v. Kropsbårne / personlige hjælpemidler. Hjælpemidler, der er tilpasset den enkelte borger og derfor ikke kan genbruges af andre. Det kan være kompressionsstrømper, fodindlæg og proteser samt inkontinens- og stomihjælpemidler som f.eks. bleer og stomiprodukter. Derudover betegnes diabetestestmaterialer som personlige hjælpemidler. For at få bevilget et kropsbåret / personligt hjælpemiddel skal der foreligge lægelige oplysninger.

RAPPORTTITEL Side 7 Handicapteknologiske hjælpemidler. Handicapteknologiske hjælpemidler omfatter særlige løsninger til borgere med kommunikationshandicap. Der kan være tale om lavteknologiske hjælpemidler i form af pegetavler og kommunikationsbøger, men det kan også være højteknologiske kommunikationssystemer, som muliggøre brug af computer, selv om man ikke kan bruge traditionel mus og tastatur. 3.2. Forbrugsgoder (SEL 113). Ved forbrugsgoder forstås produkter, som forhandles bredt til alle borgere og er ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funktionsevne. Forbrugsgodet udgør dog for borgeren med nedsat funktionsevne den nødvendige kompensation for, at borgeren selv kan udføre dagligdags situationer, hvor vedkommende ellers ville have haft behov for hjælp. Kommunen betaler 50 % af prisen for et almindeligt standardprodukt, hvis prisen overstiger 500 kr. Forbrugsgodet er herefter borgerens ejendom, og borgeren skal derfor også selv betale for drift og reparationer. Der gives kun støtte til første indkøb af et forbrugsgode. Der er dog en undtagelse fra egenbetalingsreglen for forbrugsgoder. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe borgerens nedsatte funktionsevne, bevilges efter SEL 112, stk. 5, og kommunen betaler den fulde udgift og yder desuden hjælp til reparation og udskiftning. Denne undtagelse omfatter f.eks. computere og andet elektronisk udstyr i tilfælde, hvor udstyret er borgerens eneste reelle mulighed for at kommunikere, og hvor borgeren på grund af sit handicap ikke har nogen mulighed for at udnytte de øvrige anvendelsesmuligheder i udstyret. Hjælpen til reparation omfatter halvdelen af udgiften, og i forbindelse med udskiftning udgør hjælpen forskellen mellem prisen på et almindeligt standardprodukt og prisen på det billigste og bedst egnede produkt til borgeren. Sædvanligt indbo. En del forbrugsgoder bliver efterhånden så almindeligt udbredte, at de normalt må forventes at befinde sig i alle hjem f.eks. vaskemaskiner, internetabonnement og telefoner. Der ydes ikke tilskud til køb af denne type af forbrugsgoder, der betegnes som sædvanligt indbo. Listen over hjælpemidler, der defineres som sædvanligt indbo, udvides løbende i takt med den almindelige samfundsudvikling herunder udviklingen i den almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og levevaner. Det er Ankestyrelsen, der via principafgørelser afgør, hvilke produkter der defineres som sædvanligt indbo. 3.3. Støtte til bil (SEL 114). Handicapbil bevilges til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor funktionsnedsættelsen i væsentlig grad vanskeliggør borgerens mulighed for at passe et arbejde eller gennemføre en uddannelse, eller vanskeliggør borgerens evne til at færdes til aktiviteter uden for hjemmet. Støtten ydes som et rentefrit lån inden for en nærmere fastsat beløbsramme til indkøb af bilen. Særlige indretninger i bilen, som er bevilget af kommunen, betales også af kommunen. Lånet tilbagebetales over 72 lige store rater. Normal udskiftning af handicapbilen kan kun ske hvert sjette år, med mindre ansøgerens funktionsniveau bliver væsentligt dårligere, og der derfor er behov for en anden bil.

RAPPORTTITEL Side 8 3.4. Boligindretning (SEL 116). Kommunen yder hjælp til indretning af bolig til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen egnet for den pågældende borger. Det kan være mindre boligændringer i form af automatiske døråbnere eller udvidelse af døre, men der kan også være tale om større ændringer i form af elevator eller udvidelse af eksisterende rum. 3.5. Støtte til individuel befordring (SEL 117). Af SEL 117 fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Tildelingen skal ske på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Begrebet kan i lovteksten betyder, at der ikke er tale om en ydelse, som kommunen har pligt til at tilbyde borgere, og byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede i 2009, at man ikke længere ville tilbyde denne ydelse. 3.6. APV-hjælpemidler (Arbejdsmiljølovens 15). APV-hjælpemidler eller tekniske hjælpemidler er hjælpemidler, som arbejdsgiveren er forpligtet til at stille til rådighed for medarbejderne for at sikre et sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt arbejdsmiljø. Der kan f.eks. være tale om plejesenge, sengeborde og lifte. 3.7. Velfærdsteknologi (SEL 112, 113 og 116) Velfærdsteknologiske hjælpemidler er om et område, som fylder stadigt mere, både når begrebet hjælpemidler debatteres, og når udgifterne til hjælpemiddelområdet analyseres. Velfærdsteknologi er et paraplybegreb, der dækker over en række teknologier og intelligente systemer, der er rettet mod borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Potentialet med velfærdsteknologiske hjælpemidler er, at de kan gøre borgere mere selvhjulpne, trygge og mobile og give den enkelte borger mulighed for at tage større ansvar for eget helbred og eget liv. Som eksempel kan nævnes automatiske vaske-skylletoiletter, interaktive skærme, telemedicin og særlige apps til smartphones. 4. Økonomi på hjælpemiddelområdet. 4.1. Udgiftsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune. En gennemgang af økonomien på hjælpemiddelområdet de seneste år viser, som også nævnt indledningsvist, en gennemgående tendens til stigende udgifter. Samtidigt blev der fra 2012 til 2013 gennemført en besparelse på området, som udgjorde 2,9 mio. kr. Tabel 1 viser, hvordan budget og forbrug har set ud gennem de seneste tre år.

RAPPORTTITEL Side 9 Tabel 1 budget 2014 forbrug 2014 budget 2013 forbrug 2013 budget 2012 forbrug 2012 Biler (SEL 114) 3.424.000 6.929.916 3.359.000 2.746.216 3.226.000 3.038.454 Inkontinens og stomi (SEL 112) 5.712.000 7.660.266 5.727.000 7.543.357 4.144.000 6.857.719 Hjælp til boligindretning (SEL 116) 2.333.000 901.134 2.300.000 355.873 2.976.000 504.686 Kompressionsstrømper (SEL 112) 400.000 859.390 400.000 1.051.903 270.000 506.003 Øvrige kropsbårne hjælpemidler (SEL 112) 1.936.000 1.922.152 1.936.000 2.007.055 1.784.000 2.256.007 Optiske synshjælpemidler 420.000 609.761 420.000 560.383 560.000 419.550 Diabetesartikler - type 1 og 2 (SEL 112) 2.333.000 2.996.751 2.464.000 3.118.455 2.610.000 3.923.318 Genbrugshjælpemidler (SEL 112) 7.295.000 7.926.796 7.400.000 7.556.163 8.977.000 7.772.269 Forbrugsgoder (SEL 113) 75.000 254.453 75.000 181.764 33.000 87.262 Arm- og benproteser (SEL 112) 1.323.000 1.703.910 1.300.000 1.208.504 2.685.000 1.254.535 Andre hjælpemidler 112 625.000 604.671 625.000 693.618 803.000 631.982 høreapparater 459.000-42.546 6.378.000-13.022 6.261.000 7.454.557 betaling andre off. myndigheder -1.000 376.586 0-1.116.090 933.000-916.660 telefon og tilkaldeanlæg 224.000 231.514 220.000 310.489 216.000 316.627 Resultat - samlet 26.558.000 32.934.754 32.604.000 26.204.668 35.478.000 34.106.309 Resultat - uden biler og høreapparater 22.675.000 26.047.384 22.867.000 23.471.474 25.991.000 23.613.298 I tabellen er vist det samlede budget og regnskab for 2012, 2013 og 2014 både totalt set og fratrukket biler og høreapparater. Høreapparater er trukket ud, fordi området fra 2013 både budget- og bevillingsmæssigt blev flyttet til regionen. Sammenligning på tværs af årene er derfor kun muligt, hvis området trækkes ud. Bilområdet er trukket ud, fordi der på dette område sker store udsving fra år til år. Handicapbiler udskiftes normalt hvert sjette år, og i disse år vil der derfor være et stort merforbrug, som det sås i 2014, mens regnskabet i de øvrige år balancerer mere mindre udsving. Efter fraregning af høreapparater og biler er budgetoverskridelsen i 2014 på omkring 3,4 mio. kr., mens det i 2013 var på 600.000 kr., og i 2012 var der et overskud på budgettet på 2,4 mio. kr. Årsagen til, at resultatet fra 2012 til 2013 ændredes fra mindreforbrug til merforbrug på området, ligger primært i den budgetreduktion på 2,9 mio. kr., som gennemførtes fra budget 2013. Merforbruget i 2014 ligger især på områderne for stomi- og inkontinenshjælpemidler, kompressionsstrømper, diabetesartikler, genbrugshjælpemidler samt arm- og benproteser. Merforbruget på disse områder udgør alene 4,1 mio. kr. 4.2. Sammenligning med andre kommuners udgiftsniveau. Det er muligt at lave en sammenligning af udgiftsniveauet på hjælpemiddelområdet med udvalgte kommuner via tal fra Statistikbanken. På nuværende tidspunkt (medio marts 2015) findes endnu ikke data for regnskab 2014, og i sammenligningen med andre kommuner bruges derfor tal fra regnskab 2013.

RAPPORTTITEL Side 10 Tabel 2. Regnskab 2013 - hjælpemidler pr. indbygger Varde Vejle Favrskov Herning Holstebro Ikast- Brande Lemvig Ringkø- bing- Skjern Struer Støtte til køb af bil mv. 120 80 59 38 59 112 61 67 29 Optiske synshjælpemidler 18 11 8 15 5 5 5 10 4 Arm- og benproteser 18 25 41 16 34 34 30 21 26 Høreapparater til personer 6 9 9 13 4 18 9 0-2 Ortopædiske hjælpemidler, inkl. fodtøj 55 60 32 46 55 32 43 24 56 Inkontinens- og stomihjælpemidler 127 113 103 111 119 96 151 132 137 Andre hjælpemidler 191 155 146 225 169 207 160 233 177 IT-hjælpemidler og IT-forbrugsgoder 0 2 3 2 0 0 1 1 1 Forbrugsgoder 5 66 0 7 0 0 1 3 2 Hjælp til boligindretning 9 19 18 11 3 85 5 6 2 Støtte til individuel befordring 0 0 0 0 0 14 3 0 0 Tilbagebetaling vedrørende støtte til køb af bil -32 0-23 -19-19 -22-24 -19-24 Sum af uautoriserede grupperinger 13-23 73-8 70 118 0-20 10 I alt 529 517 470 456 501 698 445 459 417 Tabel 2 viser udgiften til hjælpemidler pr. indbygger i 2013 for udvalgte kommuner, som Ringkøbing-Skjern Kommune er sammenlignelig med. Ringkøbing-Skjern Kommune ligger som fjerde billigste kommune samlet set det vil sige nogenlunde midt i feltet af de i alt ni udvalgte kommuner (de kommuner, der samlet set er billigere end Ringkøbing-Skjern Kommune, er markeret med gult på bundlinjen). Umiddelbart ser det ud til, at Ringkøbing-Skjern Kommunes udgiftsniveau vedrørende inkontinens- og stomihjælpemidler ligger højt i forhold til langt de fleste af de andre kommuner. Ifølge tabel 1 er dette da også et område med stigende udgiftspres. På samme måde ses det, at udgiften pr. indbygger til andre hjælpemidler er højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end i nogen af sammenligningskommunerne. Andre hjælpemidler omfatter bl.a. diabetes-, kompressions- og genbrugshjælpemidler. Dette billede underbygger også den udvikling, som sås i tabel 1, idet det netop er inden for disse tre hjælpemiddeltyper, at merforbruget i 2014 har været mest markant (sammen med inkontinens og stomi). Der tegner sig samlet set et billede af, at det er inden for nedenstående områder, der især kan arbejdes konkret på at knække kurven i forhold til stigende udgifter: Inkontinens- og stomihjælpemidler, Diabeteshjælpemidler, Kompressionsstrømper Genbrugshjælpemidler Arm- og benproteser 4.3. Anbefaling. Det anbefales, at der tages kontakt til de kommuner, som udgiftsmæssigt ligger lavere end Ringkøbing-Skjern Kommune for at undersøge, om der anvendes metoder og indsatser i disse kommuner, som med fordel vil kunne gennemføres i Ringkøbing-Skjern Kommune.

RAPPORTTITEL Side 11 5. Nærmere analyse af området vedrørende inkontinens og stomihjælpemidler. 5.1. Stomi. Status for området. Sundhed og Omsorg bevilger stomirelaterede produkter til ca. 180 borgere (medio 2014- tal). Udgifterne på området har gennem flere år været stadigt stigende, og der er derfor behov for at se nærmere på, hvilke tiltag der kan sættes i værk for at begrænse udgiftsvæksten. Tabel 3 viser udviklingen i udgifter til stomiprodukter siden 2010. Der ses en klar stigning i udgiften fra år til år. Årsagen til den begrænsede stigning i udgiften fra 2011 og 2012 er primært, at urinstomi fra 2012 konteringsmæssigt blev flyttet til katederområdet. Udgiftsstigningen har fra 2010 til 2014 været på 44 %. Tabel 3. 2010 2011 2012 2013 2014 Udgifter til stomiprodukter 2.980.000 3.127.000 3.273.000 4.025.000 4.287.000 De stigende udgifter underbygges også af tabel 4, som viser stigningen i antallet af borgere, der bevilges dels stomihjælpemidler og dels kateterhjælpemidler. Tabel 4. 2011 2015 Antal borgere med stomihjælpemidler 160 202 Antal borgere med kateterhjælpemidler 366 334 Nye behandlingsmuligheder i form af bl.a. nye og forbedrede operationsteknikker gør, at antallet af stomiopererede stiger. De opererede borgere kommer også langt tidligere hjem fra sygehuset, hvilket gør, at det postoperative forløb hovedsageligt foregår i eget hjem med hjælp fra kommunen. De forbedrede behandlingsmuligheder gør, at langt flere opererede lever længere med deres stomi og også ofte modtager behandling efter stomioperationen. Kemobehandling kan således påvirke huden, så der kræves andre stomiposer med forbedrede klæbeflader. Den store udvikling inden for produkter gør, at personer med stomi kan leve et mere aktivt socialt liv og gå på arbejde uden at være bekymrede for poselæk, lugtgener m.m. De nyest udviklede produkter vil også ofte være de dyreste produkter. Antallet af stomiopererede vil også være stigende som følge af den nye screening for tarmkræft. Stomiambulatoriet i Herning har haft mellem 30 og 40 nye stomiopererede i 2014 på grund af dette tiltag. Ekspertisen på stomiområdet ligger på stomiambulatorierne, hvor de specialuddannede sygeplejersker er ansat. Meget få kommuner har en speciel indsats på området. Frederiksberg Kommune har en stomisygeplejerske ansat, og i Haderslev Kommune har der tidligere været ansat en sygeplejerske, som specielt skulle arbejde med området. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der udpeget seks sygeplejersker, som geografisk er tilknyttet hjemmeplejeenheder i hele kommunen, til specialisering i stomiområdet. De seks sygeplejersker har ultimo maj 2015 modtaget undervisning fra regionens

RAPPORTTITEL Side 12 stomiambulatorium og skal herefter fungere som konsulenter for alle medarbejdere i hjemmeplejen, som støder på problematiske forhold omkring en borgers stomi. De specialiserede sygeplejersker vil få mulighed for enten at rådgive kolleger pr. telefon eller selv tage ud på besøg hos den konkrete borger, hvis det skønnes relevant. På samme måde vil det være specialesygeplejerskerne, som kontakter stomiambulatoriet med spørgsmål i konkrete sager. Handlemuligheder. Vestklyngen har i øjeblikket en arbejdsgruppe til at se på forbedrede indsatser på tværs af stomiambulatoriet i Herning og de seks kommuner i klyngen. Stomiambulatoriet ønsker en øget faglighed i kommunerne på området og om muligt en større gennemsigtighed på indkøbsaftalerne. Alle kommuner har i øjeblikket samme leverandør på stomiprodukter men med hver sin indkøbsaftale. Alle kommuner har kvalitetsstandarder på området, og ovennævnte arbejdsgruppe har til opgave at se på kvalitetsstandarderne fra vestklyngens kommuner til gensidig inspiration. Endelig vil der, gennem arbejdsgruppen, blive lagt op til, at Stomiambulatoriets anbefalinger på området bliver så konkrete som muligt i forhold til forbrug, produkter og antal. Anbefalinger. Ud fra ovenstående overvejelser er det anbefalingen at: Der arbejdes hen imod mere ensartede indkøbsaftaler de seks vestklyngekommuner imellem for at forbedre arbejdsgangene på Stomiambulatoriet og dermed give besparelser på produkterne. I forbindelse med bevillingen fra kommunen angives produkt og antal per dag/uge, da dette efterfølgende vil være med til at styre forbruget. Kvalitetstandarden på området gennemgås med henblik på en vurdering af, hvorvidt der kan strammes op på bevillingerne og dermed skabes en bedre styring af udgifterne på området 5.2. Bleer og katetre Status for området. Konteringsmæssigt blev inkontinensområdet per 1. januar 2014 opdelt i tre områder, så det er muligt at følge udgifterne særskilt for bleer, katetre og stomi. I 2012 blev der lavet en manuel opdeling af udgifterne på bleer og katetre, og udgifterne i 2014 kan derfor sammenlignes med 2012 tallene. Tabel 5. 2012 2014 Udgifter til bleer 1.718.000 1.605.000 Antal blebrugere svinger mellem 1.200 og 1.300 borgere. Tabel 6. 2012 2014 Udgifter til katetre 1.864.000 1.768.000

RAPPORTTITEL Side 13 Antal kateterbrugere svinger omkring 350 borgere. Udgiftsstigningen på begge områder er stoppet, og kurven er knækket med et fald på ca. 100.000 kr. på begge områder over en toårig periode. Sammenfaldende hermed er der igangsat en ny organisering i kommunen med diplomuddannede kontinenssygeplejersker i hvert område. På bleområdet er det stigende antal ældre borgere i kommunen en faktor, som sætter budgettet under pres. På kateterområdet vil nye operations- og behandlingsmuligheder (specielt nefrostomi kunstig fremlagt urinvej) kunne presse budgettet. Handlemuligheder Den nye organisering på kontinensområdet giver flere handlemuligheder, herunder bl.a. en strammere organisering, et højere fagligt niveau, et tættere samarbejde med den bevilgende myndighedsperson og et tættere samarbejde med almen praksis om udredning og behandling. Endvidere ville muligheden for henvisning til lokal fysioterapeut med henblik på bækkenbundstræning m.v. på længere sigt kunne give en besparelse via forebyggelse af inkontinens og genoptræning af borgere med blebevilling. Anbefalinger Der anbefales følgende initiativer for området vedrørende bleer og katetre: Løbende ajourføring via den bevilgende myndighedsperson om aktive og inaktive brugere og afslutning af alle inaktive sager Fuld implementering af den aftalte udredningspraksis omkring svage ældre med almen praksis. Undervisning af relevant personale i Handicap og Psykiatri, når det vurderes hensigtsmæssigt. Opstart af muligheden for forebyggende samtale i sygeplejeklinikken mellem borger og kontinenssygeplejerske, når borgeren selv ønsker at gøre en indsats ved begyndende inkontinens. 6. Nærmere analyse af området vedrørende diabeteshjælpemidler. Status for området. Diabeteshjælpemidler bevilges i Ringkøbing-Skjern Kommune af Service og Digitalisering efter SEL 112, mens budgettet hertil ligger i Sundhed og Omsorg. Der ses en generelt stigende tendens i forhold til antallet af borgere med især type 2 diabetes. Stigningen kan også aflæses i tabel 7, som viser udviklingen i antallet af aktive sager vedrørende borgere, som er i insulinbehandling med enten injektion eller tablet fra ultimo 2010 til ultimo 2014. Tabel 7. Aktive sager på diabetesområdet 2010 2011 2012 2013 2014 1.604 1.686 1.782 1.814 1.896 Udgiftsniveauet har dog ikke i de senere år været stigende på området, hvilket skyldes flere forhold.

RAPPORTTITEL Side 14 Dels er der inden for de seneste år lavet en ny indkøbsaftale omkring injektions- og testmateriale m.v., som har skærpet de priser, som kommunen indkøber produkterne til. Derudover er der truffet principafgørelse i Ankestyrelsen om, at blodsukkermåleapparatur ikke længere bevilges til den enkelte borger, men at apparatet medbringes af den sundhedsperson, som hjælper borgeren med at måle blodsukkerniveauet. Principafgørelsen gælder både i hjemmesygeplejen og på plejehjemmene. Borgere, som ikke modtager sundhedsfaglig hjælp til blodsukkermåling bevilges 50 % af udgiften til indkøb af et blodsukkermåleapparat. Handlemuligheder. Da der ikke på nuværende tidspunkt ses noget udgiftspres på området, er ændringer i bevillinger m.v. ikke umiddelbart presserende. Det er dog vigtigt fortsat løbende at følge bevillinger og udgiftsniveau herunder at Ankestyrelsens principafgørelser om, hvilke produkter der skal gives kommunal bevilling til, følges nøje, og at Ringkøbing-Skjern Kommunes serviceniveau i forhold til bevilling af materialer skærpes. Derudover vil en flytning af området fra Service og Digitalisering til Sundhed og Omsorg betyde samling af bevillingskompetence, budgetansvar og sygeplejefaglig specialviden på diabetesområdet, hvilket vil medføre, at der i højere grad kan iværksættes initiativer på området til fastholdelse af det fornuftige udgiftsniveau. Flytning af bevillingskompetence er nærmere beskrevet i afsnit 10.8. Anbefalinger. Det anbefales, at bevillingskompetencen for diabeteshjælpemidler flyttes fra Service og Digitalisering til Sundhed og Omsorg (se afsnit 10.8). Derudover anbefales det, at kvalitetsstandarden omkring serviceniveauet i forhold til, hvilke materialer der gives bevilling til i Ringkøbing-Skjern Kommune, gennemgås med henblik på skærpelse. Bevillinger til blodsukkermåleapparater gennemgås med henblik på sikring af, at der også er lukket for bevillinger til borgere på plejehjem og andre institutioner jf. ovennævnte principafgørelse fra Ankestyrelsen. 7. Nærmere analyse af området vedrørende kompressionsstrømper. Status for området. Fra 1. juli 2013 blev der indført en ny bevillingspraksis i Ringkøbing-Skjern Kommune. Praksis er, at borgeren henvender sig til Service og Digitalisering, som herefter viderehenviser til sygeplejeklinikken. Her tager sårsygeplejersken mål, opstarter afvanding, hvis der er behov for det, samt bestiller, afprøver og udleverer strømper, påog aftagningshjælpemiddel og handsker hertil. Herefter opretter Service og Digitalisering den løbende bevilling til borgeren. Optælling på et år viser, at 534 borgere har fået taget mål til og udleveret en strømpe. Det er meget svært at sammenligne forbrugstal for 2012, 2013 og 2014, idet der også per 1. juli 2013 kom ny leverandør på området. Der blev oprettet et lille standarddepot på de fem sygeplejeklinikker, og alle brugere blev fra den dato udstyret med såvel på- og aftagere som handsker, hvilket ikke tidligere har været en del af proceduren. Ultimo marts 2015 er der afholdt møde mellem leverandør, de bevilgende medarbejdere i Service og Digitalisering samt Sundhed og Omsorg. Det viser sig, at 23 % af kompressionsstrømperne i 2014 er blevet indkøbt uden om indkøbsaftalen. Det drejer sig hovedsageligt om strømper til borgere med lymfødem, som er en specialistopgave, der

RAPPORTTITEL Side 15 håndteres fra hospitalet. Hospitalet har erfaringer med strømper, som ikke indgår i Ringkøbing-Skjern Kommunes indkøbsaftale, hvorfor det er disse, der anbefales til borgeren fra hospitalet. Handlemuligheder. Den ændrede bevillingspraksis på området har vist sig at højne fagligheden på området, idet udmålingen nu er på få hænder, som alle er specielt uddannede til opgaven. Dette sikrer, at alle borgere fra starten udstyres med de rette hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes videre på udnyttelsen af de muligheder, den ændrede praksis giver. En optælling af borgere på plejehjem, der bruger kompressionsstrømper, viser, at der er store geografiske forskelle på antallet af beboere med kompressionsstrømper. Det bør undersøges nærmere, hvorvidt sparring i det faglige netværk kan være med til at nedbringe antallet af brugere af kompressionsstrømper på plejehjemmene. I forhold til problemstillingen om at 23 % af alle strømper er indkøbt uden for indkøbsaftalen, viser det sig, at der inden for indkøbsaftalen findes kompressionsstrømper, som også vil kunne dække lymfødem-området. Der skal derfor tages kontakt til de fagpersoner på hospitalerne, som anbefaler de særlige strømper til borgerne, for at informere dem om mulighederne inden for Ringkøbing-Skjern Kommunes indkøbsaftale på området. Anbefalinger. På baggrund af ovenstående anbefales det i forhold til kompressionsstrømper, at De seks sygeplejersker på området laver videndeling og sparring på tværs. Sygeplejerskerne går i den faglige dialog med almen praksis, hvor der kunne være mulighed for andre tiltag end kompression. Det undersøges nærmere, hvorvidt sparring i det faglige netværk kan medvirke til at nedbringe antallet af plejehjemsbeboere, der bruger kompressionsstrømper. Service og Digitalisering afholder i foråret 2015 et møde med hospitalets lymfødemspecialister sammen med kommunens leverandør for at gøre opmærksom på de sammenlignelige kvaliteter, strømperne i kommunens indkøbsaftale har i forhold til de strømper, som anbefales fra hospitalet. Bevillingskompetencen for kompressionshjælpemidler flyttes fra Service og Digitalisering til Sundhed og Omsorg (se også afsnit 9.8). 8. Nærmere analyse af området vedrørende genbrugshjælpemidler. Genbrugshjælpemidler er et af de områder, hvor der opleves et stigende udgiftspres i Ringkøbing-Skjern Kommune. Mængden af produkter inden for genbrugshjælpemidler er bredt. I dette afsnit behandles to forskellige produkter, som i forhold til stigende efterspørgsel og handlemuligheder er repræsentative i forhold til en række af produkterne.

RAPPORTTITEL Side 16 8.1. Kørestole. Status for området. Elscootere: Udviklingen inden for elscootere er et godt eksempel på, hvorledes det stigende udgiftspres udmønter sig. Ankestyrelsen har via principafgørelse c-42-08 fastslået, at almindelige elscootere skal betragtes som forbrugsgoder, fordi de fremstilles og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug hos den ældre del af befolkningen. Dette betyder dels, at borgeren selv skal betale halvdelen af udgiften og dels, at køretøjet ikke skal tilbageleveres til kommunen efter endt brug med henblik på genudlevering til andre borgere. Det skal dog bemærkes, at der i den enkelte sag skal foreligge en konkret, individuel vurdering af, om elscooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for den pågældende borger ved at udgøre den kompensation, som borgeren har brug for i hverdagen (jf. SEL 113 stk. 5). Siden afgørelsen om elscootere som forbrugsgode blev truffet af Ankestyrelsen, har Hjælpemiddeldepotet oplevet en stor stigning i antallet af bevilgede joystick kørestole, som ikke defineres som forbrugsgoder, hvorfor der ikke er nogen egenbetaling fra borgeren. En joystick kørestol koster cirka 100.000 kr., og en renovering af en joystick kørestol koster mellem 20.000 og 30.000 kr. Det ændrede bevillingsmønster i kørestole fremgår af nedenstående tabel 8 over antal udleverede elscootere. Stigningen i antal bevilgede joystick-styrede kørestole er på 100 % fra 2010 og 2014, mens faldet i antal bevilgede elscootere er på 46 % i samme periode. Tabel 8. 2010 2013 2014 Antal joystick kørestole 19 31 38 Antal elscootere 179 73 97 Manuelle komfortkørestole: På tilsvarende vis ses en stigning i antal udleveringer inden for manuelle komfortkørestole. I 2010 blev der udleveret 176 kørestole, mens der i 2014 blev udleveret 196 kørestole. En af forklaringerne på denne stigning er, at der efter udbud er kommet ny leverandør på området, og der opleves fra Hjælpemiddeldepotet en stigende efterspørgsel efter de nyeste kørestolsmodeller fra den nye leverandør. Det betyder, at de brugte stole ikke genbruges, og der står ultimo februar 2015 64 manuelle kørestole på Hjælpemiddeldepotets lager. Handlemuligheder. Der er behov for en gennemgang af de konkrete bevillingssager for at undersøge de nærmere årsager til stigningen i bevilling af joystick kørestole. Herudover kan der med fordel laves en gennemgang af bevillingerne af komfortkørestole for at undersøge, hvorfor der i højere grad en tidligere bevilges nye kørestole frem for at genudlevere de kørestole, som står på lager på Hjælpemiddeldepotet. Anbefalinger. Der anbefales: En gennemgang af bevillingssager vedrørende joystick kørestole.

RAPPORTTITEL Side 17 En gennemgang af bevillingssager vedrørende komfortkørestole. En overvejelse om, hvorvidt der er andre hjælpemidler, hvor der ses et ændret bevillingsmønster, som bør undersøges nærmere. 8.2. Kugleprodukter. Status for området. Der opleves en voldsom stigning i bevillingen af kugleprodukter. Tabel 9 viser udviklingen fra 2010 til 2014. Stigningen i antal bevilgede produkter er på 153 %. Tabel 9. 2010 2013 2014 Antal bevilgede produkter 60 101 152 Det er borgere med mange forskellige diagnosegrupper, som efterspørger kugleprodukter, fordi de i forbindelse med behandling på sygehus har fået anbefalet produktet eller har afprøvet det med god effekt. Især ses en høj grad af efterspørgsel fra borgere, der har modtaget behandling på Psykiatrisk Afdeling, og efterspørgslen er stigende. Det gælder både børn og voksne borgere. Ud over nye borgere, som ønsker bevilling af kugleprodukter, opleves også en stigende efterspørgsel fra borgere, som allerede har fået bevilget et kugleprodukt, om udskiftning til de nyeste produkter på markedet. Som udgangspunkt skal borgere, som har fået bevilget et kugleprodukt, selv sørge for rengøring, reparationer og vedligehold af produktet, og borgerne efterspørger de nye produkter, fordi man her selv kan tage kuglerne ud og derefter vaske betrækket, hvor hele produktet førhen skulle på vaskeri. Handlemuligheder. Nogle kommuner har arbejdet på at få kugleprodukter defineret som behandlingsredskaber frem for som hjælpemidler. Et behandlingsredskab defineres i Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet (Cirkulære nr. 0 af 21. december 2006) som redskaber, som en patient forsynes med som led i behandling på sygehus, eller som patienten forsynes med som led i eller som en fortsættelse af den iværksatte behandling med det formål enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det resultat, der er opnået ved behandlingen, eller at forhindre forringelse af dette resultat. Der foreligger en principafgørelse fra Ankestyrelsen om dette emne (Afgørelse nr. C-7-01 af 15.12.2001). Heri fastslås, at en borger, som på grund af varige følger af nedsat funktionsevne i form af angst om natten og selvskadende adfærd, var berettiget til en kugledyne som hjælpemiddel, fordi den kunne afhjælpe nogle af de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at borgeren havde et permanent behov for kugledynen til varig brug i hjemmet. Det bør, via afslag på bevilling af kugleprodukt fra Myndighedsafdelingen med henvisning til, at der er tale om et behandlingsredskab, afprøves i Ankestyrelsen, hvor grænsen går for, hvornår der er tale om et behandlingsredskab og hvornår, kugleprodukter skal bevilges som hjælpemiddel. Ikast-Brande Kommune har i deres kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler afgrænset gruppen af borgere, som kan få bevilget et kugleprodukt som hjælpemiddel. Der er således formuleret en række væsentlighedskriterier for bevilling af kugledyne herunder en række funktionsevnenedsættelser så som svære indsovningsproblemer og svære problemer med kropsafgrænsning. Kommunen skriver

RAPPORTTITEL Side 18 endvidere, at det er erfaringen, at kugledyner til ældre demente på plejehjem ikke har effekt i længere tid, og derfor ikke er en væsentlig lettelse i dagligdagen. Kugledyner bevilges derfor ikke som et hjælpemiddel til den enkelte borger - det er plejehjemmet selv, der skal indkøbe produktet. Anbefalinger. Omkring bevilling af kugleprodukter anbefales følgende: Det skal ved alle bevillinger af kugleprodukter vurderes, hvorvidt produktet kan defineres som et behandlingsredskab, der anvendes som led i en sygehusbehandling eller for at forhindre forringelsen af et resultat, der er opnået ved en behandling. En strammere visitationspraksis vil formentlig føre til klagesager i Ankestyrelsen, hvorved grænsen mellem behandlingsredskaber og hjælpemidler afprøves. Kriterier for bevilling af kugleprodukter, herunder typen af funktionsnedsættelse / diagnose, skal overvejes med henblik på indføjelse i kvalitetsstandarden. Der tages kontakt til andre kommuner for at undersøge, om de oplever tilsvarende vækst på området, og evt. hvilke tiltag der er iværksat for at håndtere udviklingen. 8.3. Mobilitetshjælpemidler. Status for området. Der bevilges i dag en række hjælpemidler til afhjælpning af alderssvarende mobilitetsnedsættelse f.eks. indendørs rollatorer, albuestokke og transportkørestole. Handlemuligheder. Det er muligt at ændre i bevillingskriterierne, så der ikke bevilges mobilitetshjælpemidler, når behovet skyldes alderssvarende funktionsnedsættelse. Lemvig Kommune har i deres kvalitetsstandard for bevilling af hjælpemidler indskrevet, at mobilitetshjælpemidler ikke bevilges, når behovet skyldes en alderssvarende funktionsnedsættelse. Det drejer sig om rollatorer, albuestokke og transportkørestole. Mobilitetshjælpemidlerne bevilges kun til yngre, handicappede borgere med f.eks. leddegigt, muskelsvind eller sklerose. Anbefaling. Det anbefales, At der tages kontakt til Lemvig Kommune for at undersøge, hvorvidt man har oplevet klagesager som følge af den skærpede kvalitetsstandard på området. At kvalitetsstandarden for bevilling af mobilitetshjælpemidler ændres, så disse kun bevilges til yngre, handicappede borgere. 9. Nærmere analyse af området vedrørende armog benproteser. 9.1. Nye bevillinger. Status for området. Nye borgere henvender sig oftest selv til en bandagist efter operation og får vurderet behov, taget mål med videre. Bandagisten sender sit tilbud til Sundhed og Omsorg, som videresender tilbuddet inklusive den faglige beskrivelse af borgerens behov til en anden leverandør med henblik på at finde den billigste pris. Denne leverandør afgiver sit tilbud på opgaven ud fra den første leverandørs beskrivelse altså ofte uden at se borgeren. Hvis anden leverandørs tilbud er billigst, er det denne pris, kommunen bevilger til, og

RAPPORTTITEL Side 19 borgeren vil oftest vælge dette tilbud, fordi vedkommende ellers selv skal betale prisdifferencen. Det ses dog ind imellem, at fordi den valgte leverandør ikke har set borgeren, mangler der protesedele i det afgivne tilbud. Der kommer derfor en efterregning til kommunen, som i visse tilfælde betyder, at det tilbud, som i første omgang var det billigste, i sidste instans viser sig at være dyrest. Efter at den valgte bandagist har udført protesen, og borgeren har fået den udleveret, vil der ofte være en periode, hvor protesen skal tilpasses flere gange, fordi stumpen ændrer sig efter en periode. Disse tilpasningsbesøg afregnes med bandagisten pr. gang. De sagsbehandlende terapeuter i Myndighedsafdelingen oplever i forhold til protesesager at være meget langt væk fra borgerens sag, samt at det, fordi der er tale om højt specialiserede hjælpemidler, er svært at rådgive borgeren om køb og reparationer. Leverandørerne på området er til gengæld meget opmærksomme på at opsøge nyopererede borgere. Det opleves således på Sundhedscenter Vest, at en enkelt leverandør besøger centret og står til rådighed med rådgivning om produkter over for borgere, som kommer til træning på centret på bestemte ugedage. Handlemuligheder. Som nævnt sker det ofte, at den bandagist, som bliver bedt om at give alternativt bud på en protese, ikke ser borgeren og kun vurderer sagen ud fra den første bandagists beskrivelse, hvilket vanskeliggør muligheden for at afgive et realistisk bud på opgaven. Der kan ikke stilles krav om, at borgeren besøger begge bandagister med henblik på undersøgelse af protesebehov, fordi det udelukkende er en kommunal opgave at sørge for indhentelse af alternativt tilbud. Borgeren kan kun opfordres til besøg hos begge bandagister med argumentet om, at besøgene sikrer den bedst mulige vurdering af borgerens behov. Den eksisterende praksis, at bandagisten sender regning på arbejdstimer til tilpasning af protesen fra første tilpasningsbesøg efter udlevering bør undersøges nærmere - herunder om man, i forbindelse med indgåelse af aftale om fremstilling af en protese, fra kommunal side kan stille krav om gratis tilpasning i en periode på tre eller seks måneder efter ibrugtagning af protesen. I forlængelse heraf skal det nævnes, at der ikke er indgået nogen leverandøraftale på området. Der skal derfor indhentes tilbud fra bandagister i alle sager. En leverandøraftale efter udbud ville formentlig kunne sikre et billigere kommunalt protesetilbud herunder også en aftale om gratis tilpasning i en periode. Det undersøges nærmere, hvilke erfaringer der er med leverandøraftaler for proteser i andre kommuner. En sagsbehandlende terapeut med specialviden på området ville kunne indgå aktivt i sagsbehandlingen fra sagens start. I Aabenraa Kommune foregår førstegangsbevillingen af en protese ved, at en terapeut fra Center for Hjælpemidler og Kommunikation (som er et fælles center mellem fire nabokommuner) deltager i en protesekonference på det behandlende sygehus. Her drøftes borgerens behov og den videre proces. Den deltagende terapeut vejleder på baggrund af dette møde den kommunale terapeut i sagens forhold, og der opnås hermed et indgående kendskab til borgeren og dennes behov helt fra starten af sagen. Den kommunale terapeut kan derfor også bedre gå ind og være en aktiv part, når bandagisten inddrages. Holstebro Kommune har ansat en terapeut med specialviden på området, som også kan købes af andre kommuner til at fungere som konsulent i de konkrete sager. Det undersøges nærmere, om der kan indgås en samarbejdsaftale, så Ringkøbing-Skjern Kommune kan trække på specialviden herfra i konkrete sager. Endelig vil der med fordel kunne sættes fokus på leverandørernes tilstedeværelse i forbindelse med træning på Sundhedscenter Vest.

RAPPORTTITEL Side 20 9.2. Genbevillinger Status for området. Der opleves en stigende efterspørgsel på genbevillinger og reparationer på allerede bevilgede proteser. Alle ansøgninger om genbevillinger sendes til de sagsbehandlende terapeuter i Sundhed og Omsorg, men idet der i terapeutgruppen ikke findes specifikke faglige kompetencer på dette specialiserede område, er det vanskeligt at stille spørgsmålstegn ved ansøgninger om produkter, som bandagist og borger i fællesskab er blevet enige om behovet for. Ansøgninger vil derfor som oftest blive imødekommet uden den individuelle, faglige sagsbehandling. I forhold til reparationer opleves ligeledes en stigende efterspørgsel, som i høj grad hænger sammen med, at protesebrugere bliver mere fysisk aktive bl.a. fordi deres proteser giver dem mulighed herfor. Dette medfører i sagens natur et større slid på protesen med kommunale udgifter til følge. Idet der ikke blandt de sagsbehandlende terapeuter findes specialiserede kompetencer på området, er det vanskeligt at gå ind i de konkrete sager og undersøge, hvorfor nogle borgere slider ekstra meget på deres proteser, og hvad der eventuelt kan gøres for at forebygge slitagen. Handlemuligheder. Med en højere grad af specialterapeutisk viden på området vedrørende arm- og benproteser vil det være muligt i større omfang end i dag at gå ind i de enkelte sager omkring reparationer og genbevillinger. Dels for at rådgive borgeren om en eventuel mere hensigtsmæssig brug af protesen for at undgå slid, og dels for at kunne gå i dialog med bandagisten i forbindelse med genbevillinger og udfordre de vurderinger, der kommer herfra. Det undersøges, hvorvidt der vil kunne tilkøbes terapeuttimer fra den specialkonsulent på området, som er ansat i Holstebro Kommune. 9.3. Anbefalinger vedrørende nye bevillinger og genbevillinger. Der anbefales følgende på området for arm- og benproteser: Opkvalificering af specialterapeutisk viden på området evt. via køb af specialterapeuttimer fra Holstebro Kommune. Nærmere undersøgelse af muligheden for udbud på området. Nærmere undersøgelse af, hvordan det kan indgå i de konkrete aftaler med bandagister, at tilpasningsbesøg i en periode på op til et halvt år skal indgå i prisen og ikke afregnes pr. besøg. Fokus på, at leverandører ikke opsøger amputerede borgere på Sundhedscenter Vest i forbindelse med træning med henblik på anbefaling af særlige produkter. 10. Øvrige problemområder, som bør analyseres nærmere. Ud over de konkrete tiltag inden for enkelte hjælpemiddelområder, som er gennemgået ovenfor, kan der peges på en række problemfelter, som bør analyseres nærmere med henblik på klarlægning af, om opgaveløsningen kan organiseres mere hensigtsmæssigt, og man dermed kan opnå en bedre udnyttelse af ressourcerne, få mere gennemsigtighed på området og give bedre service til borgerne.

RAPPORTTITEL Side 21 10.1. Organisering og arbejdsprocesser på hjælpemiddelområdet i Sundhed og Omsorg. Status for området. Hjælpemiddelområdet er i Sundhed og Omsorg organiseret med otte sagsbehandlende terapeuter, som er ansat i Myndighedsafdelingen og visiterer til hjælpemidler, forbrugsgoder, støtte til køb af bil samt boligindretning. Visitation til kropsbårne hjælpemidler foregår i Service og Digitalisering. Det kan f.eks. være ortopædiske sko, diabetesprodukter og kompressionsstrømper. Endelig foregår en del af sagsbehandlingen omkring visitation til de forskellige typer af hjælpemidler i sekretariatet i Sundhed og Omsorg. Genbrugshjælpemidler styres fra kommunens eget hjælpemiddeldepot. Her bliver alle hjælpemidler rengjort og repareret efter udlån, hvorefter de er klar til udlån til en ny borger. Handlemuligheder. Den nuværende organisering af området har ligget nogenlunde fast siden kommunesammenlægningen i 2007. Imidlertid har der kunnet ses en væsentlig udvikling inden for hjælpemiddelområdet i denne periode, og der bør derfor gennemføres en nærmere analyse af, hvordan organisering og arbejdsprocesser fremadrettet tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Anbefaling. Det anbefales, at der foretages en gennemgang af den nuværende organisering af hjælpemiddelområdet i Sundhed og Omsorg med henblik på at finde frem til den mest hensigtsmæssige organisering og tilrettelæggelse af arbejdsprocesser. Hvis det vedtages at flytte myndighedsopgaverne vedrørende kropsbårne hjælpemidler fra Service og Digitalisering til Sundhed og Omsorg, skal håndteringen af disse nye opgaver tænkes ind i en samlet organisering af området. 10.2. Visitering af arbejdsmiljøhjælpemidler. Status for området. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at der er de nødvendige arbejdsmiljøhjælpemidler (herefter APV-hjælpemidler) til stede, for at medarbejderne kan udføre deres arbejde på forsvarlig vis. Nuværende praksis i Sundhed og Omsorg i forbindelse med levering af APV-hjælpemidler afhænger af, om leveringen er til hjemmeplejen eller til en plejeboligenhed. I hjemmeplejen er proceduren oftest, at der tages kontakt til en terapeut, når en borger har brug for f.eks. en plejeseng. Plejesengen bevilges herefter til borgeren fra hjælpemiddeldepotet efter SEL 112. Dette sker, selv om behovet for sengen handler om, at plejepersonalet skal have forsvarlige arbejdsmiljømæssige vilkår i forbindelse med pleje af borgeren. I de kommunale plejeboligenheder er den gængse procedure anderledes. Enhederne blev omkring kommunesammenlægningen opgraderet med de mest almindelige APVhjælpemidler: loftslifte, plejesenge, toiletstole og sengeborde. Dette udstyr er efterhånden ved at være slidt, og der er kommet nye og forbedrede udgaver på markedet, som enhederne selv skal betale for ved behov for udskiftning. En udgift, som mange enheder ikke har afsat budget til. Resultatet er, at hjemmeplejens personale ofte arbejder med mere hensigtsmæssige og tidssvarende APV-hjælpemidler end det personale, der er ansat i plejeboligenhederne.