NOTAT PIXI. Gennemgang af hjælpemiddelkontoen

Transkript

1 SUNDHED & ÆLDRE Dato: 30. august 2018 NOTAT PIXI Gennemgang af hjælpemiddelkontoen - 0 -

2 Indhold 1. Baggrund og indledning Udviklingstendenser Valg af hjælpemiddel krav om bedste og billigste hjælpemiddel Serviceniveau jf. lovgivning Udvikling i forbruget på hjælpemiddelområdet

3 1. Baggrund og indledning Sundhed og Ældre oplever budgetudfordringer på hjælpemiddelområdet. Udgifterne til hjælpemidler er stigende over tid. Dette udfordrer den samlede økonomi på Serviceområde 18, Sundhed og Ældre. Hjælpemiddelkontoen udviste i 2017 et samlet merforbrug på 5,3 mio. kr. Hjælpemiddelkontoen er også udfordret i Udviklingen i det samlede korrigerede budget og regnskab og forventet regnskab 2018 (pr. 1. august 2018) for hjælpemiddelkontoen er vist i nedenstående figur i løbende priser. Hjælpemidler i alt FR2018 Budget Forbrug Kilde: ØS-indsigt. På baggrund af udviklingen er der foretaget en gennemgang af hjælpemiddelkontoen med henblik på at forklare og afdække udviklingen

4 2. Udviklingstendenser Der ses en række udviklingstendenser, som har betydning for udgifterne på hjælpemiddelområdet: Den nye sundhedsforbruger Velfærdsteknologi og teknologisk udvikling Demografien, herunder behovet for hjemmehjælp og plejeboliger Ny sundhedsprofil med flere borgere med multisygdom og svær overvægt En højere grad af selvhjulpenhed Øget fokus på plejepersonalets arbejdsmiljø. De enkelte elementer kan spille ind på behovet for hjælpemidler i både opadgående og nedadgående retning. Den nye sundhedsforbruger Den nye sundhedsforbruger er mere bevidst om at søge information omkring hjælpemidler. Borgerne møder derfor kommunen med en forventning om at få det nyeste og det bedste på hjælpemiddelområdet. I myndighedsvaretagelsen er der dog til hver en tid fokus på bedst og billigst, men grænsen for bedst rykker sig nationalt. Velfærdsteknologi og teknologisk udvikling Der udvikles nye løsninger, som er mere teknologiske. De teknologiske hjælpemiddelløsninger er i flere tilfælde bedre end de mekaniske. Herning Kommune ligger således i en slipstrøm af udviklingen på det teknologiske felt, hvilket presser hjælpemiddelområdet. Case - Computer knæ til protesebruger Kenevo-knæ: En ældre kvinde har et manuelt knæ, men er meget bange for at falde. Hun tør ikke bevæge sig rundt i boligen på egen hånd, når ægtefællen ikke er til stede. Hun kan ikke færdes på trapper. Hun sidder meget og rejser sig kortvarigt, når hun eksempelvis skal røre i gryden o.l. Hun får bevilget et Kenevo-knæ et computer knæ, der understøtter det naturlige bevægemønster. Hun kan nu selvstændigt bevæge sig omkring også på trapper. Hun er gående i de daglige aktiviteter som madlavning og rengøring, kan på egen hånd gå korte ture. Hun udtrykker, at det er det bedste, der er sket, at hun har fået dette computer-knæ. Case - Kelvin-kørestol En mandlig beboer på et demensafsnit er meget udadreagerende. Han slår, spytter og sparker, har intet sprog og er meget omflakkende. Han får bevilget en Kelvinkørestol en særlig sansestimulerende og afgrænsende kørestol. Borgeren falder til ro og kan nu samle sig og være nærværende. Han genvinder evnen til at træffe aktive valg for sig selv i dagligdags ting, kan føre korte samtaler og får genskabt kontakten til pårørende. Demografi Der ses en demografisk udvikling, hvor der bliver flere ældre. Risikoen for at få funktionsnedsættelser og derved behov for hjælpemidler stiger med alderen. I takt med, at der kommer flere ældre i Herning Kommune, vil behovet for en række hjælpemidler øges. I takt med, at der kommer flere ældre, er der også behov for udvidelse af plejeboligkapaciteten. På plejecentrene anvendes mange hjælpemidler

5 Ny sundhedsprofil Multisygdom og svær overvægt Der bliver flere borgere med multisygdom over tid. Andelen af borgere med fire eller flere kroniske sygdomme er steget fra 7% i 2006 til 13% i Der opleves også en stigning i antal borgere med svær overvægt. Andel af borgere over 16 år med svær overvægt er steget fra 14% i 2010 til 17% i Hjælpemidler til svært overvægtige borgere koster let 3 til 4 gange så meget som standardhjælpemidler. Selvhjulpenhed Der ses en udvikling over tid, hvor en stigende andel ældre borgere, som er selvhjulpne, dvs. ikke er modtagere af hjemmehjælp eller indskrevet på plejecentre. Nogle borgere vil i mindre grad have brug for hjælpemidler ved øget selvhjulpenhed, og andre borgere opnår selvhjulpenhed ved brug af flere hjælpemidler. Arbejdsmiljø Der er øget fokus på plejepersonalets arbejdsvilkår. Plejepersonalet håndterer hver dag borgere, som er plejekrævende og som i begrænset omfang kan bidrage i forflytningssituationer. Plejepersonalets fysiske arbejdsmiljø har betydning for sygefravær og nedslidning. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt i forhold til rekruttering til både sundhedsuddannelserne, plejecentre og hjemmeplejen. Desuden skal plejepersonalet blive på arbejdsmarkedet i flere år end tidligere for at sikre et tilstrækkeligt arbejdskraftudbud

6 3. Valg af hjælpemiddel krav om bedste og billigste hjælpemiddel Ved ansøgning og bevilling af hjælpemidler følges følgende lov, bekendtgørelse og vejledning: Serviceloven (SL). Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (BEK nr af 13/11/2017, Børne- og Socialministeriet). Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (Vejledning nr af 14/ , Børne- og Socialministeriet). Af bekendtgørelsen om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven fremgår: Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp. Ved bevilling af hjælpemidler foretages en samlet vurdering af hvilket hjælpemiddel, som er det bedst egnede og billigste. I vurderingen indgår bl.a. følgende forhold: Brugerens behov - hvor hyppigt skal hjælpemidlet f.eks. bruges? Hvordan er hjælpemidlets tekniske og funktionelle kvalitet? Hvordan er betjeningsmuligheden? Hvordan er udgifterne til drift? Hvordan er servicekravene? Hvordan er hjælpemidlets holdbarhed? Hvordan er garantiforholdene? Hvordan er service- og reparationsmulighederne? Den samlede vurdering af forholdene omkring hjælpemidlet kan føre til, at det bedst egnede hjælpemiddel ikke nødvendigvis er det, som er det billigste i indkøb. Der kan være gode grunde til at vælge et hjælpemiddel, som er dyrere i anskaffelse, men som udmærker sig frem for et billigere m.h.t. at opfylde ansøgerens behov for funktion, service eller teknisk kvalitet samt længere holdbarhed. Af Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder, pkt. 31 fremgår desuden: Når der er bevilget et hjælpemiddel, er det ofte vigtigt at følge sagen op, f.eks. for at se om der er valgt det rigtige hjælpemiddel, om yderligere instruktion eller tilretning er nødvendig, om der er ændringer i borgerens funktionsevne, som gør hjælpemidlet mindre egnet. Der kan også være sket en udvikling på hjælpemiddelmarkedet, som giver mulighed for at få et hjælpemiddel, der er væsentlig bedre egnet. Herning Kommunes bevilling af hjælpemidler følger den teknologiske udvikling på hjælpemiddelmarkedet med fokus på bedste og billigste hjælpemiddel Serviceniveau jf. lovgivning Hjælpemiddelrådgivningen (myndighedsfunktionen) i Herning Kommune har fokus på at følge lovgivningen på området. Dette indebærer, at Ankestyrelsens afgørelser følges for at sikre, at Herning Kommune ligger så tæt som muligt op ad Ankestyrelsens praksis

7 Herning Kommune har et begrænset antal sager, som er blevet behandlet ved Ankestyrelsen. Det kan på den baggrund måske være svært at konkludere, hvordan Herning Kommune ligger i forhold til praksis fra Ankestyrelsen. I 2017 er der eksempelvis hjemvist 4 sager om personligt bevilgede hjælpemidler og 2 sager om biler. Stabsjuristen deltager i sagsbehandlermøderne i Hjælpemiddelenheden og er derved inde over en del af vurderingerne i sagerne for at sikre, at praksis ligger tæt op ad Ankestyrelsens praksis. Herning Kommune har en indsatstrappe for borgere med nedsat funktionsevne. På indsatstrappen er der fokus på træning og rehabilitering før bevilling af hjælpemidler. Formålet er at understøtte, at borgerne kan blive mest muligt selvhjulpne og evt. klare sig uden bevilling af hjælpemidler og pleje. Der bevilges hjælpemidler til borgere, som ikke kan blive selvhjulpne eller kun delvis selvhjulpne gennem træning og rehabilitering. Sidste trin på indsatstrappen er hjemmepleje eller plejebolig, hvor borgeren kan være bevilget hjælpemidler, og hvor der kan være bevilget APV-hjælpemidler (arbejdsmiljøhjælpemidler) for at aflaste plejepersonale og sikre arbejdsmiljøet. Case Vendlet APV-hjælpemiddel: En borger på et plejecenter har demens og parkinson. Hun forflyttes af 2 personaler med et manuelt vendesystem sammen med loftlift. Arbejdet er opdelt i mange delprocesser og er belastende for personalet og for borgeren, da der er mange træk og flyt ved hver håndtering. Borger kan ikke medvirke og modarbejder, når hun bliver utryg, griber fat i personale eller sengehest. Opus 5 den hjælpsomme seng afprøves uden den ønskede effekt. Vendlet bevilges forflytningen kan nu foregå med én medarbejder, og borger er mere tryg og rolig i forflytningerne

8 4. Udvikling i forbruget på hjælpemiddelområdet Den samlede budgetoverskridelse i 2017 udgjorde 5,3 mio. kr. Hjælpemiddelkontoen har en række områder, som er præget af vækst, hvilket fremgår af nedenstående tabel. De øvrige område ligger enten stabilt, har et mindreforbrug i 2017 og/eller et faldende udgiftsniveau fra 2016 til De største budgetoverskridelser i 2017 De største vækstområder fra 2016 til 2017 Biler 1,8 mio. kr. Biler 2,9 mio. kr. Optiske synshjælpemidler 0,3 mio. kr. Optiske synshjælpemidler 0,2 mio. kr. Arm- og benproteser 1,0 mio. kr. Arm- og benproteser 0,6 mio. kr. Ortopædiske hjælpemidler 0,4 mio. kr. Ortopædiske hjælpemidler 0,2 mio. kr. Kompressionsstrømper 0,1 mio. kr. Kompressionsstrømper 0,1 mio. kr. Inkontinenshjælpemidler 0,8 mio. kr. Inkontinenshjælpemidler 0,3 mio. kr. Stomihjælpemidler 0,6 mio. kr. Diabeteshjælpemidler 0,4 mio. kr. Diabeteshjælpemidler 0,1 mio. kr. Øvrige hjælpemidler 0,4 mio. kr. Øvrige hjælpemidler 0,2 mio. kr. De største vækstområder fra 2016 til 2017 er biler samt arm- og benproteser. Der er store udsving i udgifterne til biler fra år til år, da udskiftningstakten af biler hos borgerne varierer. Udskiftningstakten er vanskelig at forudsige. Mange borgere har bilerne i længere tid end lånet på 6 år, da bilerne har længere levetid end lånet. Det opleves, at mange borgere har udsat ansøgning om udskiftning af bil. Der er en stigning i udgifterne til arm- og benproteser, da der er flere amputationer og samtidig sker en teknologisk udvikling med dyrere proteser fx computerknæ, som gør borgerne mere selvhjulpne og øger deres livskvalitet. For de øvrige områder fremhæves følgende forklaringer på udviklingen fra 2016 til 2017: Optiske synshjælpemidler: Der udvikles nye og dyrere synshjælpemidler. Desuden har det de sidste par år været nødvendigt at udfase forældede synshjælpemidler. Ortopædiske hjælpemidler: Der er flere borgere med senfølger af kræft, diabetes mv., og borgerne lever længere med deres kroniske sygdom. Kompressionsstrømper: Borgerne lever længere og får flere kroniske sygdomme. Inkontinenshjælpemidler: Der udvikles bedre og bedre produkter, som også er dyrere. Stomihjælpemidler: Som følge af kræfthandleplanen udredes flere borgere for tarmkræft, undergår operation og får stomi. Stomiprojektet har reduceret den gennemsnitlige udgift til stomihjælpemidler pr. borger. Diabeteshjælpemidler: Flere borgere får diabetes og lever længere med deres kroniske sygdom. Case - Freestyle libre: Freestyle libre er et kontinuerlig blodsukkermåleapparat, der ligger under huden, så man undgår de mange prik i fingerspidserne. Herning Kommune har bevilget ni primært til personer, der har haft diabetes i mange år og derfor er generet af ømme fingerspidser med nedsat følesans. Borgeren er typisk i erhverv, hvori kørsel med maskiner, bil og lastbil indgår, og hvor arbejdet er særligt snavset, så freestyle libre er med til at fastholde borger i erhverv

9 Øvrige hjælpemidler: Der er en stor stigning i udgifter til abonnementer og dataforbrug. Dette skyldes den generelle teknologiske udvikling. Et gennemgående træk for udviklingen er, at der er flere borgere med kroniske sygdomme, som lever længere. Samtidig sker der en udvikling af mange hjælpemidler både teknologisk, kvalitetsmæssigt og prismæssigt hvilket medfører en stigning i udgifterne. Et generelt vækstområde er udgifter til vagtsystem, IT-abonnementer og dataforbrug. Hjælpemiddelkontoen er også udfordret i Samlet viser forventet regnskab 2018 pr. 1. august 2018 et merforbrug på 6,6 mio. kr. De største forventede budgetoverskridelser i 2018 Biler 0,3 mio. kr. Optiske synshjælpemidler 0,3 mio. kr. Arm- og benproteser 1,2 mio. kr. Ortopædiske hjælpemidler 0,1 mio. kr. Kompressionsstrømper 0,1 mio. kr. Inkontinenshjælpemidler 0,4 mio. kr. Stomihjælpemidler 1,4 mio. kr. Genbrugshjælpemidler 1,6 mio. kr. IT-hjælpemidler 0,1 mio. kr. Diabeteshjælpemidler 0,1 mio. kr. Øvrige hjælpemidler 0,8 mio. kr. Diverse forbrugsgoder (stomiartikler) 0,1 mio. kr. Forklaringerne på de forventede budgetoverskridelser er identiske med de anførte udviklingstræk fra 2016 til Dog bør det fremhæves, at midlerne fra ældremilliarden og værdighedsmilliarden har medvirket til løsning af udfordringer vedr. genbrugshjælpemidler (inkl. APV-hjælpemidler) på hjælpemiddelkontoen i perioden og derved udskudt synligheden af udfordringerne på dette område