FOLK i Nr. 8 November 2006 BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Læs i øvrigt Lederen af Ole Krarup: Retsstaten smuldrer Side 2 Anden omgang for amputeret kemikaliereform REACH skal andenbehandles i EUparlamentet i november Side 3 Norge uden for EU Kommentar af Liv Monica Stubholt, statssekretær i Norges Udenrigsministerium Side 4 Find vejen til velfærden Ungdomssiden: Pirater i aktion ved Folketingets åbning Side 5 Borgerlige mod EU er overskriften på et af tre debatindlæg Side 3 og 6 Hundredetusinder har demonstreret imod EUs såkaldte servicedirektiv ikke mindst op til førstebehandlingen i EU-parlamentet. Midt i november skal forslaget andenbehandles. Foto: Paul-Emile Dupret Uspiseligt servicedirektiv på menuen Fagbevægelse og forbrugerorganisationer har grund til fortsat bekymring Af Ib Roslund Midt i november skal EUs servicedirektiv til andenbehandling i EU-parlamentet. EU-kommissionens oprindelige forslag til direktiv om serviceydelser servicedirektivet også kaldet Bolkestein-direktivet vakte stor bekymring og uro i mange EU-lande ikke mindst op til folkeafstemningerne om EU-grundloven i Frankrig og Holland i 2005. Forbrugerbevægelser, græsrødder og fagbevægelse rundt om i EU-landene arrangerede demonstrationer, som kulminerede, da forslaget skulle førstebehandles i EU-parlamentet i Strasbourg i februar. Resultatet af det massive folkelige pres og frygten for yderligere uønskede konsekvenser ved folkeafstemninger banede vej for et kompromis i parlamentet, hvor direktivet så ud til at blive betydeligt mindre slemt for bl.a. fagbevægelsen. Men efterfølgende har både EU-Kommissionen og Rådet foretaget ændringer i dette kompromis. Ændringer som skaber fornyet bekymring. Vi kan ikke acceptere et servicedirektiv, som kommissionen har foreslået, der gør det ulovligt at stille krav til de udenlandske virksomheder. Den danske model er, som den er. Det må man acceptere, uanset hvilke direktiver, som EU måtte komme op med, har Carsten Hansen, faglig sekretær i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København, udtalt til Fagbevægelsen mod Unionens hjemmeside www.eufagligt.dk. Udtalelsen kommer i forbindelse med, at Byggefagenes Samvirke i København for nylig har trukket sig fra det kontaktudvalg, som skulle koordinere fagbevægelsens og myndighedernes indsats mod misbrug af udenlandsk arbejdskraft. Tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft og mærkværdige firmaer er så overvældende, at hverken myndigheder eller fagforeninger har en reel chance for at følge med, har formanden for Byggefagenes Samvirke i København, Anders Olesen, sagt og efterlyst et politisk indgreb. Hjælp! Bolkestein er tilbage! Servicedirektivet vil åbne for en uheldig udvikling, som vil gøre det svært for de danske folkevalgte at bestemme samfundsudviklingen og for fagbevægelsen at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet, udtalte Folkebevægelsen mod EUs parlamentsmedlem Ole Krarup, da EU-parlamentet havde vedtaget sit kompromis i februar, og tilføjede: Selvom man nu formelt kan kræve, at et udenlandsk firma skal overholde værtslandets regler og love for selve arbejdets udførelse, ligger bevisbyrden hos værtslandets egne myndigheder. Der er ikke noget, som må hindre udenlandske virksomheder i at udføre tjenesteydelsen. Når det gælder virksomheders autorisation, så gælder indre markeds regler stadig. Formuleringerne er nu så løse i kanten, at fortolkningen i høj grad bliver op til EF-domstolen, som derfor får mere magt. Folkebevægelsen mod EU har for længst lovet at gøre mest muligt for at blive en kæp i hjulet på servicedirektivet. Ole Krarup er teknisk tilknyttet parlamentsgruppen GUE/NGL, som for nylig har varslet ny modstand mod direktivet med EU-Kommissionens og Rådets seneste ændringer. Rådet har indført en række alarmerende tvetydigheder i teksten både hvad angår offentlige tjenesteydelser og forbrugerbeskyttelse, siger GUE/NGLs formand Francis Wurtz bl.a. i en pressemeddelelse under overskriften Hjælp! Bolkestein er tilbage!
2 Folk i Bevægelse nr. 8/2006 LEDER Retsstaten smuldrer Hvis man nøjes med EUs officielle tekster som kilde til den retspolitiske virkelighed, kan der ikke være tvivl om, at EU udgør en nærmest fuldkommen demokratisk retsstat: EU er intet mindre end Et område med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed, som skrevet står i traktaten. Men EU-systemets praksis bag EU-teksternes demokratiske skønmaleri beretter en anden historie. Historiens første kapitel fortæller, hvordan EUsystemet opbygger et verdensøkonomisk førerskab. Førerskabet (som deles med USA) praktiseres som en systematisk udbytning af verdens fattige befolkninger, en praksis der indebærer, at verdens økonomiske ulighed vokser. Hver dag! Det rige EU bliver rigere i takt med, at størsteparten af klodens øvrige beboere bliver stadig elendigere stillet. De fattiges udviklingsmuligheder blokeres systematisk gennem EUs (for ikke at tale om USAs) jerngreb. EU-historiens efterfølgende kapitler drejer sig om de politiske midler, der bruges til at fastholde den udbyttede verdens befolkninger under EU-herredømmet. Her finder vi først et EU-retsvæsen, der sætter verdens økonomiske ulighed på paragraffer; herunder ikke mindst EUs landbrugsstøtte, der effektivt afskærer den fattige verdens bønder fra elementære afsætningsmuligheder. Til virkelighedsberetningen hører dernæst EUpoliti og EU-efterretningsvæsen, der overvåger, foregriber og afværger enhver tendens til oprør mod verdensøkonomiens himmelråbende uretfærdigheder. I lyset af flere menings- og hensynsløse attentater (særlig i England og Spanien) har EU og medlemslandene opbygget et værn mod terrorisme. Værnet består af ukontrollable politi- og efterretningssystemer, der rummer autoritære krænkelse af elementær retsbeskyttelse. Rene politistatsmetoder uden den fjerneste forståelse for den kendsgerning, at terrorisme (hvor frastødende den end er) ikke mindst afspejler den fattige verdens desperate afmagt. Juridiske håndværkere og teoretikere har i mange år kæmpet for borgernes retssikkerhed i form af en effektiv beskyttelse ikke mindst for samfun- Foto: Poul Ib Henriksen dets underprivilegerede over for politi og anden statsmagt. I forhold til verdenssamfundet er resultatet deprimerende. I takt med den voksende økonomiske succes for EU øges oprørspotentialet mod verdensøkonomiens horrible uretfærdigheder. Og i samme takt vokser politistatsmetoderne. Uden erkendelse af disse basale sammenhænge med aktiv verdensøkonomisk udligning forvandles retsstaten gradvist til en politistat. Den samlede elendighed vokser faretruende. Af Ib Roslund Færre hænder i Bruxelles Efter af Ole Krarups tidligere sagsbehandler Lars Pedersen er stoppet og flyttet til Irland, er Folkebevægelsens sekretariat i Bruxelles indtil videre blevet reduceret til én medarbejder: Mette Tonsberg. Derfor har sekretariatet i København midlertidigt overtaget arbejdet med at skrive denne klumme. Regnskab med fortsat rejsecirkus Et stort flertal i EU-parlamentet har godkendt EU-regnskabet for 2004. Godkendelsen var på dagsordenen i maj, men blev udskudt i forbindelse med Nyt fra Parlamentet forhandlinger om at købe parlamentets bygninger i Strasbourg. Over 1.040.000 borgere har skrevet under på en appel om at stoppe parlamentets månedlige rejser frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg. Derfor mener Folkebevægelsens parlamentsmedlem Ole Krarup og flere andre, at parlamentet ikke bør have travlt med at købe bygningerne. Men formanden for parlamentet Josep Borrell satte købet til godkendelse i forbindelse med afstemningen om regnskabet. Et ændringsforslag om at afværge købet ved at pålægge formanden ikke at købe nye bygninger, før Parlamentet har vedtaget sin mødekalender for 2008 blev nedstemt af bl.a. Karin Riis Jørgensen (V), Margrethe Auken (SF), Poul Nyrup Rasmussen og Dan Jørgensen (S). Borrell har direkte taget afstand fra dem, som har skrevet under på appellen, da de ifølge Borrell ikke forstår betydningen af møderne i den franske by tæt ved den tyske grænse som symbol på fred og forsoning efter tidligere tiders krige. Der er lande i EU, der ikke har oplevet disse rædsler. Jeg tænker for eksempel på de nordiske lande... Det er let at glemme det, man ikke har været igennem. Ole Krarup har til gengæld taget afstand til Borrells arrogante udtalelser og udtalt: Kan man med demokratisk god samvittighed ignorere den klare folkelige modstand mod EUs omkostningskrævende rejsecirkus? Den over halvanden milliard kroner, det koster, kunne i stedet bruges på bidrag til humanitære og fredsbevarende opgaver rundt om i verden. Kritik af flygtninge- og retspolitik I slutningen af september fik Ole Krarup taletid i parlamentet, da EUs rets- og flygtningepolitik stod på dagsordenen. Juridiske håndværkere og teoretikere har i mange år kæmpet for retsstatens principper, særligt for retssikkerhed: Beskyttelsen ikke mindst for samfundets underprivilegerede i forhold til politi og anden statsmagt. Resultatet er deprimerende: Aldrig har retssikkerheden været udsat for så alvorlige trusler som i dag. Uden at have praktiseret overgreb af dimensioner som USAs i den såkaldte kamp mod terrorismen begår EU og medlemslandene hver dag overgreb over for både retsløse flygtninge og terrormistænkte. Politistaten er faretruende nær. Fort Europa, sagde Ole Krarup og fortsatte: Unionens institutioner ønsker ikke at finde nogen forklaring på den voksende flygtningestrøm og på terror-truslerne mod Europa. Den væsentlige årsag er: Verdens økonomiske, sociale og kulturelle ulighed, en ulighed der vokser dag for dag som en direkte følge af EUs udbytningspolitik over for og undertrykkelse af verdens fattigste områder. Her finder vi ondets rod. Kun med denne indsigt kan der gennemføres en respektabel retspolitik. Wallströms kodeks afvist Efter det franske og det hollandske nej til EU-grundloven lavede EU-Kommissionen en hvidbog om kommunikationspolitik for at forbedre kommunikationen med borgerne. I den forbindelse har kommunikationskommissær Margot Wallström opfordret til, at EU får et fælles kommunikationskodeks. Nu har EU-parlamentets kultur- og uddannelsesudvalg lavet en rapport, som afviser et sådan fælles kodeks. Socialdemokratisk udskiftning Parlamentets danske gruppe af socialdemokrater ser anderledes ud efter den sene sommerferie. Gruppens hidtidige næstformand Henrik Dam Kristensen har forladt parlamentet til fordel for et job som partisekretær i Danmark. Den ledige parlamentsplads overtages af Christel Schaldemose, mens Dan Jørgensen overtager næstformandsposten. Christel Schaldemose forlader en stilling som sekretariatsleder i Dansk Folkeoplysnings Samråd, som hun bl.a. har repræsenteret i græsrodssamarbejdet Borgernes Dagsorden, der vil fremme debat om Europa. FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Sigurdsgade 39 A, 2200 Kbh. N, tlf. 35 82 18 00, fax 35 82 18 06, e-post: fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Ole Krarup, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.ole-krarup.dk Redaktør: Ib Roslund. e-post: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende redaktør: Henning Mortensen. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Notat Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 13. november 2006. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-post eller på diskette vedlagt print (disketten returneres). Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.
Folk i Bevægelse nr. 8/2006 Anden omgang for amputeret kemikaliereform REACH skal formentlig andenbehandles 15. november. Miljøbevægelserne arbejder ihærdigt for at værne resterne imod yderligere forringelser Af Ib Roslund Ny pixibog fra Folkebevægelsen: Miljøet og EU Miljøbevægelserne i EU-landene havde høje forventninger, da EUs kemikaliereform REA- CH (Registration, Evaluation, Authorisation and restriction af CHemicals) blev førstebehandlet i EU-parlamentet i november sidste år. Reformen skulle have været et effektivt værn mod skadelige virkninger af over 100.000 kendte kemikalier. Men parlamentarikerne valgte i stor udstrækning at lytte til kortsynede lobbyister fra kemikalieindustrien. Reformen kunne være blevet en sejr for sunde, grønne værdier, men den tegner nu til at blive et blålys i forhold til det, som miljø- og forbrugerbevægelserne var stillet i udsigt, udtalte Folkebevægelsens talsperson Ditte Staun efter parlamentets førstebehandling. Hefter blev REACH behandlet i Ministerrådet den 13. december, hvorpå Danmarks Naturfredningsforening udtalte: EUs nye kemikalielov blev i dag yderligere svækket af EUs Ministerråd. Ministrenes beslutning vil skabe mere orden i det kemiske kaos, men EUs borgere og miljøet vil stadig blive udsat for tusindvis af kemiske stoffer, hvis virkning ingen kender. Nye håb i miljøbevægelser Problemerne med reformens tilstand er mange. En af ministerrrådets forringelser bestod i en markant svækkelse af kravene til registrering af de 20.000 kemikaler, som produceres i mængder på 1 10 tons om året. Desuden modsatte Ministerrådet sig, at industrien skal have pligt til at informere forbrugerne om indholdet af kemikalier i færdige produkter som rengøringsmidler og kosmetik, fordi det betragtes som forretningshemmeligheder. Det er en skandale, men desværre ikke overraskende, at EU forspilder chancen til for en gangs skyld at gøre forskel på en god måde, konstaterede Ditte Staun fra Folkebevægelsen. 13 påstande og svar om EUs indflydelse på miljøet, naturen og sundheden I en lille 32 siders pixibog stilles der skarpt på REACH, miljøgarantien, fødevarepolitik, gensplejsning, energi, dyretransporter og meget andet. Bestil den på hjemmesiden www.olekrarup.dk/materialer.php eller ved at ringe til Folkebevægelsen på 35 82 18 00. Borgerlige mod EU Af Tue Sylvest, pt. udenfor partierne Hvad får en borgerlig unionsmodstander til at støtte Folkebevægelsen mod EU? Tja, spørgsmålet er til tider en anelse vanskeligt, især når man tænker på det faktum, at Folkebevægelsen mod EU til tider har haft et ret massivt venstreorienteret udsyn, indsyn eller snæversyn. Alt det er dog ligegyldigt partifnidder, når det gælder det ubehagelige faktum, at Danmark nu desværre er groet fast i EUs bundløse morads. For det, der får mig som borgerlig til at støtte vores medlem af EU-parlamentet, Ole Krarup, der er medlem af Enhedslisten, og som sidder i den rødeste gruppe af alle i EU-Parlamentet, er det faktum, at vi må stå sammen om at kræve demokratiet tilbage til Danmark. For når vi sælger ud af vores selvstændighed og dermed retten til at indrette Danmark, som vi ønsker, ja så bliver vi alle tabere borgerlige som venstreorienterede. Som borgerlig kan jeg ikke på nuværende tidspunkt kræve mere frihed til borgerne via mindre regulering for EU regulerer jo vores fælles vej helt til helvedet. Øget frihandel på verdensmarkedet er jo også en dejlig tanke men også her sikrer EU sig et magtmonopol. En selvstændig dansk udenrigspolitik, hvor vi kan vælge at læne os op ad dem, der tjener Danmarks interesse bedst tja, men her er EU jo også inde og blande sig i noget, der alene tilkommer den danske regering at bestemme. Forsvarspolitikken er det virkelig i EU-regi, at den skal ligge eller kan man ikke vedblive med at læne os op ad Nato (hvorfor skal der være militære styrker både i Nato og EU!) Men alt det og meget mere, tja det behøver man ikke være enige i, og det er vi heller ikke i Folkebevægelsen mod EU, men vi er enige om: at den politiske kamp skal kæmpes i Danmark og ikke nede i Bruxelles. For Foto: EU-kommissionen Ministerrrådet udvandede også kravet om pligt til at søge farlige stoffer erstattet med mindre farlige stoffer (det såkaldte substitutions-princip). På dette punkt ser miljøbevægelserne nu ud til at have fået medvind i EU-parlamentets miljøudvalg. På udvalgets møde i oktober vedtog et flertal, at de ønsker kravet om et stramt substitutionsprincip fastholdt. Dette krav støttes offentligt af bl.a. den nye svenske miljøminister Andreas Carlgren, mens hans danske kollega Connie Hedegaard indtil videre ikke er gået offentligt ud med sin holdning. Folkebevægelsen stillede sidste efterår 10 krav til kemikaliereformen forud for parlamentets førstehandling. Et af de væsentligste krav var, at forurenerne i langt højere grad skal stilles til ansvar, når kemikalier gør skade på miljø og sundhed. Et andet var respekt for det nationale forsigtighedsprincip, så REACH blev et minimumsdirektiv, hvor alle lande sikres ret til at gå foran med højere standarder for miljøet. Men reformen blev helt anderledes, end Folkebevægelsen ønskede. Andenbehandlingen forventes at komme på dagsordenen i salen i Bruxelles den 15. november. Selvom Folkebevægelsen mod EU vil være opmærksom på miljøbevægelsernes krav, så er forventningerne til resultatet af afstemningerne ikke høje. man fratager os jo vores demokratiske ret, når man flytter beslutningerne vedrørende forsvarspolitik, udenrigspolitik, handelspolitik med meget mere så langt sydpå. Derfor vil jeg stå sammen med venstreorienterede af mange forskellige støbninger, så længe vi bekæmper den samme ydre fjende, for det vigtigste er nu altså: at vi igen kommer til at bestemme i vores eget land og stopper Bruxelles. Må det blive et godt landsmøde i mangfoldighedens tegn hvor vi styrker os sammen og gør klar til et endeligt opgør med det bundløse morads syd for grænsen. Ajour Merkel: EU-grundlov inden 2009 3 Tysklands forbundskansler Angela Merkel ønsker EUgrundloven gennemført inden parlamentsvalget i 2009: Vi har brug for en forfatningstraktat, som også fortjener navnet forfatning. Og vi har brug for den før det næste parlamentsvalg. Kilde: MetroXpress Ok med højere løn til mænd Ny dom fra EF-domstolen kan være en bombe under kampen for ligeløn. Det er ok, at mænd får op til 130.000 mere i løn end kvinder for det samme arbejde. Sagen er rejst af 44-årige Bernadette Cadman, som erfarede, at tre af hendes mandlige kolleger tjente mellem 50.000 og 70.000 kroner mere om året end hende selv for det samme arbejde. En britisk arbejdsret gav hende medhold, men dommen blev appelleret, og sagen blev i 2004 sendt videre til EF-domstolen. Kilder: Dagbladet Arbejderen og EUObserver.com Sag om arbejdsret for EF-domstolen En tysk sag om brug af billig polsk arbejdskraft skal afgøres af EF-Domstolen. Er det i orden at stille krav om, at arbejdet skal laves til overenskomstmæssig løn, når det offentlige udbyder f.eks. byggeri? Det spørgsmål skal EF-Domstolen nu tage stilling til. Dermed lander endnu en principiel sag om arbejdsret og underbetaling på EF-Domstolens bord. Ifølge den svenske netportal Europaportalen ligner sagen den såkaldte Vaxholmsag, som i øjeblikket er under behandling ved domstolen. Kilde: Fagbevægelsen mod Unionen Brug for stærkt EU-militær EU-militæret får i fremtiden problemer med at rekruttere soldater, det vil være underlagt skrappere offentlig kontrol og voksende folkelig skepsis over for især kontroversielle militære interventioner især uden et direkte mandat fra FN, vurderer EUs våbenagentur i en ny rapport til EUs forsvarsministre. Rapporten vurderer, at EU mere end nogen sinde har brug for et stærkt og fleksibelt militær, som kan sikre energiforsyning og værne den mod indvandring. Kilde: Dagbladet Arbejderen
4 Folk i Bevægelse nr. 8/2006 KOMMENTAR KOMMENTAR Norge uden for EU aktiv europapolitik med tydelig rød-grøn profil Af Liv Monica Stubholt, statssekretær (Sp), Utenriksdepartementet (Udenrigsministeriet) Den norske regerings udgangspunkt er, at vi ikke skal søge om medlemskab i EU i denne stortingsperiode. De tre partier i regeringen ser forskelligt på norsk EU-medlemskab. Det lever vi meget godt med. Vor aktive europapolitik tager udgangspunkt i men er ikke begrænset til vort medlemskab af EØS-aftalen. Uden for EU har Norge gode muligheder for at føre en folkeligt forankret politik til gavn for demokrati, miljø og international solidaritet. Senterpartiet mener, at det er vigtigt, at dette råderum udnyttes. Og det gør den nuværende flertalsregering. Ikke bundet af EUs terrorliste Tidligere har Norge sluttet op om EUs liste over de personer, organisationer og enheder, som er omfattet af EUs fælles holdning til særlige foranstaltninger mod terrorisme. I januar besluttede den rød-grønne regering, at Norge i fremtiden ikke vil lægge nogen anden liste end den, der offentliggøres af FN, til grund. Det betyder ikke, at Norge er mindre optaget af kampen mod terrorisme end EU, eller at vi vurderer terrorhandlinger anderledes. Som hovedregel vil Norge fortsat dele EUs betragtningsmåde. Men en automatisk tilslutning til EUs liste vil kunne vanskeliggøre Norges rolle som tilrettelægger af forskellige fredsprocesser med tillid fra begge parter. Det er tænkeligt, at en sådan rolle vil kunne blive vanskeliggjort, hvis den ene eller begge parter bliver sat på en liste, som faktisk begrænser mulighederne for kontakt. Denne pointe blev betonet af den norske udenrigsminister Jonas Gahr Støre 4. januar i år: Norges indsats i fredsprocesser er et vigtigt bidrag til fred og sikkerhed. Det er et arbejde, som Norge har høstet anerkendelse for fra EU, USA og i øvrigt i det internationale samfund. Regeringen ønsker at styrke denne indsats, og vi ønsker at indrette os på en måde, så vi undgår at komme i en situation, som vanskeliggør kontakten med parter i en konflikt. Udenrigsministerens udtalelse synliggør et perspektiv på Norges stilling uden for EU. Vi har råderum til at forme vor udenrigspolitik uden at blive direkte associeret med EU-landenes historie og øvrige ambitioner. Vor indsats for fred på Sri Lanka er et eksempel på dette. Norske myndigheder styrer selv brug af GMO Norge har i kraft af EØS-aftalen en undtagelse fra EU-reglerne for genmodificerede produkter. Den rød-grønne regering har i sit regeringsgrundlag, den såkaldte Soria Moria-erklæring, fastslået, at Norge vil stå fast på den undtagelse, som vi fik i EØS-aftalen om, at det er norske myndigheder, der afgør, hvilke genmodificerede produkter der kan udsættes, markedsføres og sælges i Norge. Dette område er der stor uenighed om internt i og mellem mange EU-lande, Vor stilling uden for EU gør det muligt at bremse til gavn for miljøet. Vi kan tage forbehold mod servicedirektivet Forslaget til servicedirektiv har vakt megen debat og modstand i Norge ligesom i de fleste EU-lande. Den rødgrønne regering har i to omgange givet indspil og kommentarer til direktivet. På en del områder er direktivet som følge af indspil fra frivillige organisationer, forbrugerorganisationer, fagbevægelsen og politiske partier i Norge (og mange EU-lande) blevet ændret i positiv retning. Men vor regeringserklæring Soria Moria er klar her: Vi vil arbejde for et servicedirektiv, der ikke fører til social dumping. Blandt de indspil, som den norske regering kom med i sidste runde, var, at de såkaldte hurtigskranker burde Det er op til politikerne her i det norske Storting (på billedet) og i den norske regering, hvad de vil bruge friheden fra EU til. I Stortinget er mange politikere generelt mere positive over for EU end befolkningen er, ligesom det er tilfældet med Folketinget i Danmark. Men i den norske regering støtter et flertal, at landet forbliver uden for EU. fjernes fra direktivet, sådan som også EU-parlamentet mente, samt at inkassovirksomhed uden om retssystemet blevet taget ud af direktivet. På nuværende tidspunkt er Norge ikke kommet igennem med sine synspunkter om disse to spørgsmål. Dertil kommer, at de norske myndigheder har bedt om afklaring af, hvordan direktivet skal forstås på flere områder. Norge har ikke tænkt sig at forhaste sig i denne sag. Vi vil bruge den tid, der er nødvendig, før regeringen tager endelig stilling til, hvorvidt vi ønsker at implementere direktiver eller benytte os af den ret, vi ifølge EØS-aftalen har til at nedlægge veto. For Senterpartiets vedkommende er der ingen tvivl om, at vetoretten er en aftalemekanisme i EØS-aftalen, som er reel og kan benyttes et alternativ, som ikke eksisterer for EU-medlemslande. Vi arbejder for øget indflydelse Norge har en erhvervsstruktur, som gør, at vi har kompetencer på flere af de områder, som EU arbejder med. Relevant kompetence giver Norge særlige muligheder for at få gennemslag. Et eksempel er EUs arbejde med en strategi på havområdet. Norge har deltaget i den arbejdsgruppe, der har forberedt Grønbogen. Norge har leveret skriftlige indspil i processen. Norge har deltaget på ekspertniveau. Norge tager også initiativ til samarbejde om strategien på havområdet over for lande med fælles interesser på dette område, som for eksempel Danmark. Vi ser tydeligt, at hvis vi vil have indflydelse, må myndighederne arbejde målrettet og være ude i god tid. Vi arbejder hårdt på at få dette indarbejdet i vor administration og vor politiske struktur, og vi har præsenteret vore ambitioner på dette felt i Stortingsmelding nr. 23, som regeringen fremlagde i Stortinget i juni i år. Det samme er tilfældet på energiområdet. I forbindelse med EUs arbejde med en grønbog på energiområdet er der etableret en intensiv bilateral dialog mellem EU og Norge om energispørgsmål. Vor olie- og energiminister (Sp) har i den sammenhæng antagelig truffet kommissær Andreis Piebalgs oftere, end denne har mødt nogen anden internationalt. Dette er udtryk for en klar politisk linje, hvor vi er optaget af at følge det arbejde, som EU gør på et område, som er meget vigtigt for Norge, op. Dette kræver politisk opmærksomhed og vilje til at bruge ressourcer i forhold til EU. Dette prioriteres højt af vor regering. Opsummering Disse sager viser, hvordan Norge kan gøre brug af vor stilling uden for EU på en måde, som EUs struktur ikke tillader for EU-medlemslande. Sagerne viser også, at denne handlefrihed ikke blot er en teoretisk mulighed, men et nyttigt og nødvendigt værktøj for at virkeliggøre den politik, som det rødgrønne flertal i Norge ønsker at føre. Oversat af Luise Hemmer Pihl En statssekretær en højtstående personlig assistent, som en norsk minister selv har udnævnt. Senterpartiet er Det Radikale Venstres norske søsterparti. Hjælpende hænder søges Folkebevægelsens landssekretariat søger frivillige aktivister fra Storkøbenhavn og omegn Tre-fire gange årligt har Folkebevægelsen mod EU brug for aktivister til opgaver som f.eks. at pakke kuverter til medlemsudsendelser. I perioder op til folkeafstemninger og valg til EU-parlamentet er behovet lidt større. En del af de aktivister, vi har haft stor glæde af i de senere år, er desværre ikke længere i stand til at give os håndsrækninger på denne måde. Derfor søger vi nye kræfter. Arbejdet foregår typisk i dagstimer og i landssekretariatets lokaler, Sigurdsgade 39A i København. Af indlysende praktiske årsager søges der primært efter aktivister i København og omegn. Det er ulønnet, men Folkebevægelsen sørger naturligvis for mad og drikke. Og om nødvendigt i særlige situationer gives der også tilskud til rejseudgifter. Derudover arrangeres der også en gang om året en julefrokost eller lignende for aktivisterne. Man forpligter sig ikke til noget, hvis man tilmelder sig som aktivist. Det betyder blot, at vi ringer til jer, når der er en opgave på vej, og spørger, om I kan eller ej på det givne tidspunkt. Ring til sekretariatet på telefon 35 82 18 00, hvis du/i kan give os en sådan hjælpende hånd. IR
Folk i Bevægelse nr. 8/2006 5 ungdomssiden Find vejen til velfærden Pirater i aktion til demonstration ved Folketingets åbning Ungdomssiden er FBUs faste side i Folk i Bevægelse. Her fortæller skiftende FBUere om aktuelle ungdomsvinkler på EU-modstanden. Af Rina Ronja Kari, talsperson, Folkebevægelsens Ungdom mod EU Iført bandana, piratbukser, skærf og piratjakker gik Folkebevægelsens Ungdom mod EU sammen med Folkebevægelsen mod EU på gaden. Dagen var store-velfærdsdemonstrationerdag, og vi mente, at vi kunne bidrage med noget. Derfor gik vi på gaden med sloganet Find vejen til velfærden. Vi uddelte løbesedler med skattekort og information om Folkebevægelsen mod EUs finanslovsforslag. Et forslag, der giver Danmark 19,4 mia. kr. ekstra om året at råde over. Vi synes, at skattekronerne er langt bedre investeret i sundhed, velfærd, uddannelse, ulandshjælp, offentlig transport og andre trængende områder end i bureaukratiets udemokratiske højborg i Bruxelles. Vi havde som rigtige pirater også en skat med os. Nemlig poser fulde af chokolademønter og guldkarameller. De gjorde stor lykke blandt de aktionerende børn og voksne. Vi havde meget sjov ud af denne aktion. Alle, der så os, syntes piratudklædningen var sjov og kunne også godt se, at der var noget om snakken. Samtidig åbnede udklædningen for en snak med mange folk, som vi ellers ikke havde fået fat i. Mange ville gerne høre en forklaring på udklædningen og spurgte interesseret ind til, hvad vi sagde. Klappen for øjet var simpelthen for spændende folk kom ligefrem hen til os og bad om en løbeseddel, uden vi gjorde noget. Ud over den vigtige præsentation af finanslovsforslaget var det også vigtigt for os at understrege, at EU ikke kun er dårligt for europæerne, men at EU også undergraver de fattige landes økonomi. Derfor havde vi bl.a. følgende eksempler på løbesedlen: EUs støtte til medlemslandenes sukkerproducenter betyder dumpning af priser på EU-sukker, så sukkerbønder i ulandene udkonkurreres. EUs støtte til medlemslandenes mælkeproducenter har samme katastrofale virkning i ulandene. Mejerigiganten Arla får ca. 70 millioner fra EU så mælkepulver sælges så billigt, at 20.000 bønder har måttet slagte deres køer i Den Dominikanske Republik. En ko i EU får 100 gange mere støtte, end der gives til en indbygger i Afrika i udviklingsbistand. Det er vores klare opfattelse, at det er vigtigt at fokusere på både de nationale konsekvenser af EU og på de internationale konsekvenser. Det var dejligt at lave lidt samarbejde de to organisationer imellem, der ikke kun bestod af et kedeligt møde. Det var fedt at have pirater i alle aldre til at dele skattekort ud. Det var godt og anbefalelsesværdigt at klæde sig lidt ud det gav også en lidt sjovere tur. Hvis I har lyst til at gøre det samme, kan man andetsteds på denne side se, hvordan man bygger en pirat. Du kan se flere billeder fra aktionen på Folkebevægelsens Ungdom mod EUs hjemmeside www.nejnu.dk, hvor du også kan læse hele løbesedlen. Rina Ronja Kari er talsperson for FBU, hun er desuden aktiv i København, og sidder i Landsledelsen på 4. år. Christian Bierlich. Kasserer for Folkebevægelsens Ungdom mod EU og aktiv i FBU-København. Han har været med i FBU siden 2004. Du kan altid få fat i FBU gennem FBUs hjemmeside: www.nejnu.dk Pirat en gør-det-selv guide Piraten er et udmærket tema, når man skal ud og lave en aktion, hvor man skal tiltrække sig lidt opmærksomhed. Men man kan jo ikke bare være pirat i sit almindelige tøj der skal udklædning til. Det kan være posede bukser, klap for øjet, sømandsjakker, træben og papegøjer. Her bringer vi en lille guide til, hvordan man kan lave en bandana en klassisk hovedbeklædning for en pirat. Hvis du ikke har mod på at lave en bandana selv, kan du også bruge blanketten nederst på siden. Her kan du melde dig ind i Folkebevægelsens Ungdom mod EU og ved samme lejlighed få tilsendt et pragteksemplar af en bandana. Skær eller riv først et stykke kvadratisk stof. Stoffet skal helst være af en beskaffenhed, så det kan tåle havets vind og vejr. Desuden skal diagonalen (fra hjørne til hjørne) være lige så stor som omkredsen af dit hoved, plus ti centimenter. Hvad angår farvevalg, er blodrød et klassisk piratvalg. Sort som graven er også ganske udmærket. Derefter skal stoffet foldes i en trekant over diagonalen. Se eventuelt figur nummer et. Har stoffet broderier eller andet smart, der skal vises frem for de andre pirater, sørg da for, at det sidder midt på den lange fold markeret på tegningen med et X. Så kommer den besværlige del bandanaen skal bindes! Før den lange fold rundt om hovedet, over ørerne, og bind en knude i nakken. Se eventuelt figur nummer 2. Pas på ørerne ikke ender under bandanaen. Så ligner man nemlig snarere en vaskekone end en pirat. Så burde bandanaen være klar. Det skal gentages, at Folkebevægelsens Ungdom mod EU meget gerne sender en bandana til folk, der melder sig ind. Det kan i parentes bemærkes, at vi er i bekneb for medlemmer, og alle indmeldelser hjælper. Indmeldelser for folk under 30 tæller dobbelt. Så er du ikke selv medlem endnu, eller kender du nogen, der ikke er, så er Død og kritte! Meld mig straks ind i Folkebevægelsens Ungdom mod EU! Tilsend mig ved samme lejlighed en bandana! Navn Adresse Postnr./by Telefon der nu ingen undskyldning for at vente med at melde sig ind. Det koster kun 75 kroner om året. Send blanketten til: Folkebevægelsens Ungdom mod EU, Sigurdsgade 39A, 2200 København N Underskrift Mail Fødselsdato Dags dato Send blanketten til: Folkebevægelsens Ungdom mod EU, Sigurdsgade 39A, 2200 København N
6 Folk i Bevægelse nr. 8/2006 FORRETNINGSUDVALGET Mødet i arresten Forretningsudvalget forberedte landsmøde Af Henning Mortensen Udtalelse fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU søndag den 24. september: Tøv ikke med stop for EUs rejsevanvid frygt for fransk EU-modstand bør ikke stå i vejen for sund fornuft Folkebevægelsen mod EU støtter helhjertet kravet om et stop for EU-parlamentets rejsecirkus, som sender tusinder af mennesker og dokumentkister i fast pendulfart mellem Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg hver måned. Det koster befolkningerne omkring halvanden milliard skattekroner om året, som EU i stedet kunne sende tilbage til medlemslandene. Folkebevægelsen mod EU har altid været imod dette vanvid i modsætning til EU-begejstrede politikere i bl.a. Venstre, Socialdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF. Ja-politikerne burde have sagt fra, da rejsecirkusset blev indskrevet i EU-grundloven. På den måde siger de nu både ja og nej til den kostbare pendulfart. Statsminister Anders Fogh Rasmussen og toppen i EU tøver med følge opfordringen, som over en million borgere i EU-landene har skrevet under på, og som et bredt flertal i Folketinget bakker op. Holder EU-parlamentet op med at mødes i den franske by Strasbourg, vil det vække utilfredshed i den franske regering og koste mange franske arbejdspladser. Fogh og EU frygter, at det vil forringe mulighederne for at ændre det franske nej til lade fornuften vinde. Tøv ikke med at stoppe EUs rejsevanvid støt appellen på www.oneseat.eu! VEJLE: Forretningsudvalgets møde i Vejle den 24. september blev afholdt i Den gamle Arrest. Niels Eriksen forelagde budget for 2006/2007, som blev livligt diskuteret. Det er jo ingen hemmelighed, at Folkebevægelsen just ikke svømmer i penge, hvorfor forskellige besparelser skal føres ud i livet, blandt andet skal Kampagneudvalget i videst muligt omfang være selvfinansierende og tænke i aktiviteter, der kan give penge i kassen. I den forbindelse fremførte Kathrine Klok Due, at der skal findes en balance mellem at spare og løbende kunne vise fanen. Budgetforslaget blev med visse ændringer vedtaget. I sin redegørelse for parlamentsarbejdet fortalte Ole Krarup blandt andet om Servicedirektivet og det finske formandskabs forslag om at overføre hele retsområdet til søjle 1. Selv om sidstnævnte forslag midlertidigt er lagt i posen, kommer det garanteret op igen. Efter Oles opfattelse kommer en eventuel folkeafstemning om undtagelserne løsrevet fra parlamentsvalget. Rina Kari bad os huske på kampagnebussen. Den kan imidlertid først anskaffes, når vi har solgt lejligheden i Valby. Om landsmødet Rina: Vi vil forsøge at etablere kreative værksteder, der skal inspirere folk til på mange måder at deltage i vort arbejde. Endelig blev det besluttet, at vi på landsmødet vil forsøge at etablere en paneldebat, såfremt kompetente deltagere kan findes. De forskellige beretninger og årsplanen blev taget op til diskussion, og enkelte ønsker og rettelser blev optaget i manuskripterne. De bliver sendt ud 10 dage før landsmødet. Som følge af amternes bortfald fra 1. januar 2007 blev FUs medlemmer enige om, at vedtægterne skal ændres. På landsmødet vil et forslag, der lyder: Komitéer, der ikke er repræsenteret i FU, kan deltage i FU-møder med tale- men ikke stemmeret, blive forelagt. Om udvalgsarbejdet Komitéudvalget har afholdt tre seancer siden sidste FU-møde d. 12.-13. august. Det har blandt andet medført, at der er nu er en ny komité i Odense. Initiativtagere er blandt andre én under 25 år og én lidt over 50. På mødet i Thy var der enighed om, at komitéerne bør kunne organisere sig helt som de vil. Internationalt udvalg har været med til møde med TEAM i Helsinki i forbindelse med møde i Europan Futures Conference. Miljøudvalget har en pixibog i trykken. Kampagneudvalget forbereder kontakt med kunstnere med henblik på at få dem til at give os bøger, CDer eller lignende, som kan sælges på landsmødet. Endvidere vil der blive produceret badges. Folkebevægelsens Ungdom mod EU mangler medlemmer. Hjælp FBU med at skaffe dem...! Udtalelse fra forretningsudvalget i Folkebevægelsen mod EU søndag den 24. september: Forsvar retsundtagelsen sig nej til både terror og politistat! EU-kommissionen vil overføre alle retspolitiske områder fra søjle III til søjle I. Det fjerner vetoretten og betyder overstatslige flertalsafgørelser i alle sager på området. Og det betyder, at Danmark afskæres fra alle muligheder for at deltage i retspolitisk samarbejde på grund af den danske EU-undtagelse på retsområdet. Forslaget bakkes op af det finske formandskab. Selvom det ikke fik tilstrækkelig opbakning, da EUs justitsministre mødtes i Tampere, Finland den 20.-22. september, så ser EUs retskommissær Franco Frattini ud til at arbejde videre med planerne. Kommissionens forslag vil overføre områder som politi- og straffesystemer til flertalsafgørelser. Ændringen sælges som forbedret effektivitet inden for bekæmpelse af kriminalitet, kvindehandel og ikke mindst terror. Men reelt skal ændringen bane vejen for en lang række skridt, som vil gøre EU til en politistat med skandaløs mangel på retssikkerhed og respekt for borgernes privatliv. Der er i høj grad tale om overflødige tiltag, som eksperter inden for politik og retsvæsen sætter spørgsmålstegn ved. Grænseoverskridende kriminalitet, kvindehandel og terror er alvorlige problemer af global karakter. De bør løses globalt via en stærkere indsats i det globale politisamarbejde Interpol og FN. Verden har brug for seriøse og markante initiativer som fremmer fred, sikkerhed, retssikkerhed og udvikling. Demokrati skal ikke trues af hverken terror eller udviklingen af en politistat. Jelstrup åbner for god debat Debat Debatindlæg er velkomne. Send dem til Folkebevægelsen mod EU, Sigurdsgade 39A, 2200 København N, Att. Medlemssiderne eller pr. e-mail til fib@folkebevaegelsen.dk. Debatindlæg må gerne have en længde af omkring 2000 anslag med mellemrum men ikke over 4000 anslag! Af Lave K. Broch og Ib Roslund Christian Jelstrup (CJ) har foreslået et navneskifte. Han synes, at vi har været for negative, og der er brug for et mere positivt navn. Vi støtter ikke et navneskifte nu. For det kan skabe forvirring, som vi ikke har brug for. Men forslaget og CJs begrundelser fortjener i allerhøjeste grad at blive taget alvorligt. Vores mål er jo at blive større og stærkere at vinde kommende folkeafstemninger og EU-parlamentsvalg. Det gøres ikke ved, at vi kun tager udgangspunkt i dem, som allerede er EU-modstandere. Og vi skal huske, at mange unge mennesker ikke som en selvfølge ved, at mod EU eller ud af EU betyder noget positivt samtidigt påduttes størstedelen af befolkning argumenter fra ja-siden om, hvor god unionen er. Det er derfor afgørende, at vi husker at kombinere vores EU-modstand med en synliggørelse af positive værdier. Vi skal synliggøre, at vi er imod EU, fordi vi er for noget bedre. Og at en frigørelse fra EU vil føre til fordele for folkestyret, miljøet, velfærden og det internationale samarbejde. Det har vi også forsøgt de seneste år, men det skal vi blive endnu bedre til fremover. Vi anbefaler derfor, at det kommende forretningsudvalg sikrer en grundig analyse af hvordan kampagner, slogans og logo kan supplere vores navn bedst muligt. Tak til Christian Jelstrup for, at du har åbnet debatten. Vi ved, at der er mange af Folkebevægelsens Ny bestyrelse og vedtægter SØNDERJYLLANDS AMT: Generalforsamlingen den 10. oktober valgte ny bestyrelse for Den Sønderjyske Folkebevægelse mod EU: Grazyna Bram fra Aabenraa er ny, mens Stan Rogacki, Børge Eggertsen, Erik Bonde og Povl Kristensen fortsætter. Marie Møller ønskede venner rundt omkring, der ikke føler sig dækket ind, hvis vi kun sender negative signaler. Vores mål er jo netop positivt. NYT FRA KOMITEERNE ikke genvalg. Bestyrelsen konstituerer sig den 24. oktober. De nye, ikke alt for bureaukratiske vedtægter udsendes snarest til betalende medlemmer sammen med et mere fyldigt referat fra mødet. Povl Kristensen
Folk i Bevægelse nr. 8/2006 7 KALENDEREN Deadline til kalenderen i Medlemssiderne nr. 9/06: 13. nov. 2006 JYLLAND SJÆLLAND Esbjerg Esbjergkomiteen laver gadefremstød i Esbjerg lørdag den 4. november kl. 10 12. Hvis du vil være med, så starter vi med kaffe hos Hans, Storegade 40, 6700 Esbjerg. Du kan også ringe til Hans Hansen på telefon 75 13 65 85 og aftale, hvor vi skal mødes. Randers Åbent bestyrelsesmøde i Folkebevægelsen mod EU Komiteen for Randers og omegn onsdag den 22. november kl. 19.00 og torsdag den 7. december kl. 19.00 i Randers Fritidscenter, Vestergade 15 i Randers. I forbindelse med EUs tænkepause afholder komiteen mod EU en række debatmøder hos fagforeningen 3F på adressen Tronholmen 9 i Randers. Mandag den 6. november kl. 19.00 lægger formand for FOA i Århus Kirsten Normann Andersen op til debat om det danske velfærdssystem i unionsperspektiv under overskriften strukturreformer, udlicitering og privatisering. Sønderjylland Amtskomiteen holder medlemsmøde tirsdag den 14. november kl. 19.00 i Nygadehuset i Aabenraa. Kontakt amtsansvarlig Povl Kristensen, 75 57 34 34, hvis du er forhindret i at deltage i mødet, men ønsker at være aktiv i amtets arbejde. Århus Folkebevægelsen i Århus er medarrangør af Århus Sociale Forum, som finder sted lørdagsøndag den 4. 5. november på Ellekærskolen i Århus. Folkebevægelsen planlægger at deltage med workshops/paneldebat, med oplæg ved bl.a. Ole Krarup (om terror-lovgivning og retssikkerhed i EU) og Rina Ronja Kari (om EUs handelspolitik over for u-lande). Helsingør Medlemsmøde i Helsingør-komiteen mod EU mandag den 22. november kl. 19.15 i Det blå Hus, Lundegade 17, Helsingør. På dagsordenen står: Lokale aktiviteter og amtssamarbejdet, beretning fra landsmødet samt lidt julehygge. Frederiksborg Amt Møde for medlemmerne af Folkebevægelsen mod EU i Frederiksborg Amt med julehygge, glögg og æbleskiver onsdag den 6. december kl. 19.00 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød. På dagsordenen endvidere: Fælles aktiviteter i amtet og beretning fra landsmødet. Alle Folkebevægelsens medlemmer i Frederiksborg Amt er velkomne. Vi vil være glade for forhåndstilmelding til enten 49 17 09 50 (Henning) eller 30 63 71 18 (Gerhard) senest mandag den 4. december. Frederikssund Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal holder medlemsmøde torsdag den 26. oktober kl. 19.30 i kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund. KØBENHAVN ANDET Københavnsudvalget Årsmøde i Københavnsudvalget i Folkebevægelsen mod EU mandag den 27. november kl. 19.00 i Vognporten på Rødovregård, Kirkesvinget 1 Rødovre. På dagsordenen er bl.a. valg af Københavnsudvalg og forslag om fremtidige aktiviteter. Tilmelding senest den 24. november til københavnsudvalget ved Jørgen Bentzen på telefon 44 91 32 02. Amager Medlemsmøde i Amager mod Unionen holder åbent bestyrelsesmøde i Amager mod Unionen tirsdag den 14. november kl. 17.00 i lokalerne i Liflandsgade 15 på Amager. Hvidovre Lokalkomiteen mod EU i Hvidovre holder medlemsmøde mandag den 20. november kl. 19.30 på Sønderkærskolen, Kettegård Alle 2 i Hvidovre. Desuden deltager komiteen med en bod i Kultur- og fritidsmessen i Avedøre Idrætscenter lørdag den 28. oktober kl. 10 17. Centret ligger lige ud til den gennemgående kørevej (Naverporten) i Avedøre Stationsby. Der er gratis adgang. Rødovre Møde i Rødovrekomitéen mod EU tirsdag den 7. november kl. 19.30, tirsdag den 5. december kl. 19.30 og tirsdag den 16. januar (2007) kl. 19.30 på Rødovregård, Kirkesvinget 1 i Rødovre. Østerbro Folkebevægelsen mod EU Østerbrokomiteen holder møde mandag den 20. november kl. 19.00 i Folkebevægelsens lokaler i Sigurdsgade 39A i København. Folkebevægelsens Ungdom mod EU Lørdag den 18. november holder Folkebevægelsens Ungdom mod EU landsmøde i lokalerne Sigurdsgade 39A i København, hvor bl.a. forslag om navneskifte er på dagsordenen. Tilmelding og spørgsmål til ungdom@folkebevaegelsen.dk, dagsorden vil snart være at finde på www.nejnu.dk DR TV Danmarks Radios reportage fra Folkebevægelsen mod EUs landsmøde søndag den 29. oktober kl. 19.00. Vi forbereder os med din hjælp Jo bedre økonomi, jo bedre chancer for at vinde Af Poul Gerhard Kristiansen, landssekretær Tænkepausen fortsætter... Statsministeren tænker. Vi tænker. Alle tænker. Men vi ved også, at al denne tænkning sandsynligvis vil munde ud i et nyt forslag til EUgrundlov. Det skal vi være forberedt på. Og vi skal være forberedt på den kampagne, som vi skal igennem. En kampagne, vi både har gode muligheder for at vinde, og som vi skal vinde. Det kræver økonomiske midler. Det ved vi alle. Derfor har det også været en fornøjelse at opleve den offervillighed, som I alle viser. I år er der samtidig med kontingenter kommet 201.159 kr. ind i bidrag frem til 12. oktober. Men jo bedre økonomi, jo bedre chancer har vi for at vinde. Derfor må vi appellere til alle om at give et bidrag. Man kan anskaffe sig girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro 2 33 77 11. Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr. 9860 nr. 0000025100. På den måde kan vi forbedre vores egne chancer. På forhånd tak. Radiokalender Fakta om den Europæiske Union på Københavnerkanalen, Nørre Alle 7,3., 2200 København N. Sender på hybrid 95,2 og på antenne 95,5 direkte hver mandag kl.16-17.30. Genudsendelse torsdag kl.19-20.30. Tilrettelæggelse og studievært: Jan Vogel (janvogel@privat.dk) Eudebat-redaktionen i Helsingør Redaktionen sender hver anden torsdag i lige uger kl. 17.00-18.00. Der sendes på Lokalradio Helsingørkanalen FM 92,8 MHz, TDC Hybrid 95,2 MHz, Stofa-kabel Helsingør 94,6 MHz. Internet: http://eudebat.netfirms.com. Redaktionen beskæftiger sig med alle aspekter af Danmarks forhold til Den Europæiske Union. Kontakt: eudebat@hotmail.com Station 2000 Vølundsgade 3-5, 2200 København N, har en række EU-aktuelle udsendelser. Hver mandag sendes fra kl. 17.30 til kl. 19. Station 2000 kan høres i Københavnsområdet på FM 95,5 i luften og 95,2 på hybridnettet. Folkets Radio i Aalborg: Sender på følgende frekvenser: 92,2/106,5/107,4 Stofa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tranders 102,2 MHz Der sendes EU-magasin hver fredag kl.13-14. Studievært: Gitte Thomsen. Hjemmeside: home6.inet.tele.dk/rafolket Folkets Radio i København Sender på 106,3 89,4 på hybridnettet. Magasin om EU, EU-grundloven og EU-modstanden hver fredag kl. 14-16. Ring ind kl. 15.15-16.00 på 33 88 89 89.
Skaf flere nye medlemmer Spørg fem, du kender, om ikke de vil støtte arbejdet for et bedre alternativ til EU Af Poul Gerhard Kristiansen De kommende slag om Danmarks og Europas fremtid folkeafstemninger om EU-grundlov, undtagelser og EU-parlamentsvalg kræver styrke, hvis vi skal være sikre på at slå igennem med budskaberne. Vi skal være flest mulige, som klart siger: Nej til EU ja til verden! Folkebevægelsen mod EU er den største europa-politiske organisation i Danmark i dag, når man ser på antallet af medlemmer. Men det er ikke en naturlov. Mange medlemmer har været med siden starten i 1972, og alderen stiger jo ufravigeligt med årene. Derfor vil vi gerne have flere og nye medlemmer i alle aldre og fra alle dele af befolkningen. Modstanden mod EUs udvikling er meget udbredt i alle vælgergrupper og samfundslag, selvom modstanden er mere tavs nogle steder end andre. Hver femte dansker er helt afklaret om, at EU-medlemskabet er en dår- lig idé. Og omkring halvdelen foretrækker alternativer som tættere nordisk samarbejde, hvis de får muligheden. Derfor er det helt sikkert, at der går potentielle medlemmer rundt omkring dig i din hverdag blandt din familie, dine venner, på dit uddannelsessted, dit arbejde eller andre steder. Folkebevægelsen lavede i foråret to hvervefoldere en generel til alle mennesker og en mere orienteret om spørgsmål som velfærd og arbejdsmarked (tiltænkt bl.a. fagligt aktive). Dem kan du bestille på www.folkebevaegelsen.dk. Du kan også ringe på telefon 35 82 18 00 og bestille dem. Hvis du vil have idéer til, hvordan du kan hverve medlemmer, kan du bl.a. læse en norsk håndbog på hjemmesiden www.neitileu.no/organisasjon/vervekampanje/vervehaandboka Begynd hellere i dag end i morgen. Din indsats vil betyde meget for Folkebevægelsen. Tak på forhånd. Maskinel magasinpost Bladnr. 42463 Folkebevægelsen mod EU Sigurdsgade 39 A, 2200 Kbh. N. FOLK i D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n Nr. 8 November 2006 BEVÆGELSE U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Denne udtalelse blev vedtaget på et møde i Malmø den 1. oktober mellem repræsentanter for de daglige ledelser af Folkebevægelsen mod EU i Danmark, Nei till EU i Norge og Folkrörelsen Nej til EU i Sverige. Organisationerne i Finland og Island tilsluttede sig efterfølgende udtalelsen. På mødet i Malmø deltog bl.a. Ole Krarup, Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen fra Danmark. Foto: Povl Kristensen (fra Styrelsen) Verden har brug for selvstændige nordiske stemmer Fælles udtalelse fra de fem nordiske bevægelser imod EU De nordiske lande har i fællesskab været en vigtig global drivkraft for fred, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Stigende magt til EU har ført til, at de nordiske EUlande Danmark, Finland og Sverige har sagt nej til fælles nordiske initiativer. Det seneste eksempel er, at de tre nordiske EU-lande var nødt til at trække sig ud af den nordiske observatørgruppe i Sri Lanka, fordi EU imod klare anbefalinger fra den svenske leder af den nordiske observatørgruppe Ulf Henricsson terrorstemplede de tamilske tigre (LTTE). Så længe Danmark, Finland og Sverige er tilknyttet EUs terrorliste kan disse lande ikke fungere som neutrale fredsskabende aktører. Tilbage på Sri Lanka er kun norske og islandske observatører. De nordiske folkebevægelser mod EU mener, at Norden kunne gøre mere for verden, hvis landene stod sammen om udenrigspolitiske initiativer. Verden har brug for Norden ikke mindst i tider hvor menneskerettigheder og fred udfordres. Vi opfordrer derfor alle nordiske lande til at bryde med EUs terrorliste, så det bliver muligt at støtte den norske og islandske fredsindsats i Sri Lanka. Folkebevægelsen mod EU i Danmark www.folkebevaegelsen.dk Nei til EU i Norge www.neitileu.no Folkrörelsen Nej till EU i Sverige www.nejtilleu.se Alternativ till EU i Finland www.veu.fi Heimssyn i Island www.heimssyn.is