Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik

Relaterede dokumenter
Indsats- og Anbringelsespolitik

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats

Børne-, Unge- og Familiepolitik Fælles Ansvar - Fælles indsats

Fælles Børn - Fælles Indsats

UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi

Hjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område

Lige muligheder for alle

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammenhængende Børnepolitik

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Børn og Unge i Furesø Kommune

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Børne- og Ungepolitikken

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Retningslinjer for det personrettede tilsyn

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale juni 2015

koldi ng komm une Familierådgivningens anbringelsesgrundlag

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børnepolitik

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Børne- og familiepolitikken

Strategi for Indsatser og Anbringelse

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Indsatsen på børne- og ungeområdet - Sverige-modellen i Fanø Kommune

FÆLLESSKABER, DER FORANDRER SVERIGESMODEL I BALLERUPOPTIK

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Serviceniveauet for børn og unge i udsatte positioner i Tønder Kommune.

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Børn, Unge og Familiepolitik. Fælles Ansvar - Fælles indsats

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Anbringelsesprincipper

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Velfærd i en ny virkelighed udsatte børn og unge. Politisk Temadag i Syddanmark v. Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Svendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Status på Herningmodellen Herunder Socialstyrelsens evaluering af omlægningen af praksis i Partnerskabsperioden

Kvalitetsstandard for anbringelse udenfor hjemmet. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Strategisk anbringelses- og hjemgivelsesgrundlag for Ringkøbing-Skjern kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Paradigmeskifte version 2.0. Næste skridt i indsatsen over for udsatte børn og unge

Børne- og Ungepolitikken. Tværgående politik for Herning Kommune

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

Bilag 1, Lovoverholdelsesprocenter Borgercenter Børn og Unge, 1. kvartal 2018

Status fra Familieafdelingen. v/ afdelingsleder Christina Ladehoff

Notat MHF/november Den svenske model

Familieafdelingen. trategi for omstilling & udvikling. Strategi for omstilling & udvikling. Side 1

Hvad gør svenskerne?

I ALT, HVAD VI GØR MED BØRNENE OG DE UNGE, TAGER VI AFSÆT I

Kvalitet i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet DS konference d Hernings Sverigesprogram Tættere på. Godt på vej

Ramme og retning. Partnerskab om en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Notat til Børne- og Skoleudvalget

Godkendelse af status på omsætning af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier myndighedsområdet

Børne- og Ungepolitik

Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Tidlig forebyggende indsats Private passere

Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet tolkningen af beslutningen med formanden for Børne- og Undervisningsudvalget.

Politik for udviklende fællesskaber

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandarder Botilbud Hjørring Kommune

Inklusionspolitik på Nordfyn

Principper for det specialiserede børneområde

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Flest mulige børn og unge skal have deres trivsel og udvikling sikret i den nære og almene indsats.

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Standarder for sagsbehandlingen

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

Bestillerplan Pixi-udgave [Skriv dokumentets titel]

Vi bygger videre... på det gode fundament! STRATEGI I FAMILIE & FOREBYGGELSE Vi vil MER sammen

Justeret kvalitetsmodel for plejefamilier Orienteringsdag. Orienteringsdag, januar 2017

Transkript:

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag for at vurdere, hvordan børnene, de unge og deres familier bedst kunne hjælpes. Barnets Reform supplerer dette ved sit fokus på at sikre, at den indsats, der tilbydes, er den bedst mulige. Barnets Reform trådte i kraft januar 2011 og afløste dermed Anbringelsesreformen. Med indførelsen af Barnets Reform blev fokus øget på Tidlig indsats Kontinuitet i anbringelsen Barnets rettigheder Baggrund og formål Anbringelsespolitikken retter sig mod såvel socialt udsatte børn som børn med fysiske og Psykiske funktionsnedsættelser. Myndighedsdelen varetages af henholdsvis Børne- og Familieafdelingen og Handicapafdelingen under Hjørring Kommunes Børne- og Familieområde. Foranstaltninger leveres primært af kommunens Center for tilbud til Børn og Unge samt af kommunens plejefamilier. Børne- Unge- og Familiepolitikken i, Fælles Ansvar strategien ii og den for området gældende lovgivning danner den overordnede ramme for alt arbejde med børn og unge i Hjørring Kommune og dermed også for Indsats- og Anbringelsespolitikken. Børne- Unge- og Familiepolitikkens værdigrundlag tilsiger, at: Hjørring Kommunes børne-, unge- og familiesyn beror på, at forældrene har ansvaret for deres børn. Hjørring Kommune har medansvar for - i et tæt samarbejde med forældrene - at styrke barnets sunde udvikling og hvert familiemedlems trivsel. Hjørring Kommune har ansvaret for at give de bedste betingelser for trivsel i løbet af opvæksten til både børn, unge og familier. Hjørring Kommune er ansvarlig for at stå til rådighed med faglig viden og kompetence for i samarbejde med forældrene at sikre børn den bedst mulige opvækst. Grundtanken i Børne-, Unge- og Familiepolitikken er, at der skal være sammenhæng og helhed i tilbud til alle børn, unge og familier og, at vi som kommune har en positiv og anerkendende tilgang til den enkelte

borger. Målet med politikken er, at vi møder børn, unge og familier med dialog, samarbejde, åbenhed og gennemsigtighed, hvilket afspejles i Indsats- og Anbringelsespolitikken. Robusthed: Evnen til at registrere og tåle egne følelser - evnen afhænger af kvaliteten i de relationer man har indgået i Livsduelighed: Evne og lyst til at tage ansvar for eget liv - at være handledygtig i forhold til at håndtere det samfund den enkelte er en del af Mestring af livet: Evne til at håndtere ændrede betingelser og bevare egen integritet. Herunder evnen til at respektere og imødekomme menneskers forskellighed (BUF 2015) Indsats- og Anbringelsespolitikken afløser og udvider den allerede eksisterende politik Hjørring Kommunes Anbringelsespolitik 2011-2014. Det er et ønske, at Indsats- og Anbringelsespolitikken skal have et langt bredere sigte i forhold til tidlig indsats, kontinuitet i anbringelsen og barnets rettigheder jf. Barnets Reform. For at leve op til Barnets Reform har vi behov for at revidere vores tænkning og handling i forhold til kommunens nuværende anbringelsespolitik. Samarbejdet med Socialstyrelsens Task Force-enhed har desuden skærpet fokus på, at den kommende Indsats- og Anbringelsespolitik skal danne rammen for de konkrete initiativer, der skal føre frem til en bedre balance mellem de forebyggende indsatser og de indgribende foranstaltninger herunder anbringelser. Det betyder, at Indsats- og Anbringelsespolitikken skal danne grundlag for serviceniveaubeskrivelser samt igangsættelse og justering af indsatser på Børne- og Familieområdet. Indsats- og Anbringelsespolitikken tager desuden afsæt i Børne- og Undervisningsforvaltningens Fælles Ansvar strategi. Fælles Ansvarsstrategiens tre indsatsområder er: Brobygning og overgange Tværfagligt Distriktssamarbejde Inklusion Indsats- og Anbringelsespolitikkens anvendelsesområde Fig.1

Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik har jf. ovenstående figur et tredelt fokus; Hjemmebaserede indsatser Indgribende foranstaltninger Der arbejdes ud fra Indsatstrappen iii, når der tænkes i iværksættelse af indsatser indenfor de tre indsatsområder; forebyggelse, hjemmebaserede indsatser og indgribende foranstaltninger. Hjemmebase-rede indsatser Anbringelse i slægt og netværk Anbringelse i familiepleje Anbringelse på institution Sagsbehandlingen af udsatte børn og unge tager afsæt i, at støtte tænkes ind i hjemmet med inddragelse af barnet/den unge, forældre, netværk og eventuelt øvrige ressourcer omkring barnet. Der tilstræbes

sammenhængende og helhedsorienterede løsninger, hvor barnet/den unges skole og dagtilbud forpligtes i et tæt samarbejde jf. Hjørring Kommunes Fælles Ansvar strategi 2.0. For at lykkes med dette, skal der derfor sikres et særligt fokus på trappemodellens nederste trin forebyggelse. Hjemmebaserede Indsatser Udover forebyggelse fokuserer politikken på hjemmebaserede indsatser. Hjørring Kommunes udgangspunkt er, at et barn skal forblive længst muligt i eget hjem om nødvendigt ved hjælp af forebyggende og hjemmebaserede, kompenserende indsatser. Indsatser skal iværksættes så rettidigt som muligt, og den samlede indsats skal koordineres på tværs af sektorer og områder. Indsats- og Anbringelsespolitikken beskriver således vision og mål for arbejdet med alle børn, hvis trivsel og udvikling ikke kan sikres alene gennem det generelle system. Det overordnede mål er, at sikre disse børn samme mulighed for sundhed, udvikling og trivsel som andre børn. Når der er truffet afgørelse om hjemmebaserede indsatser, arbejdes der ud fra trappemodellen på, hvordan man kan gå ned ad trappen igen. Det er helt afgørende, at der i alle sager sker en systematisk opfølgning med udgangspunkt i målene i handleplanen, og at der er et stadigt fokus på mulighederne for at gå ned ad trappen og sigte mod mindst mulig indgriben i barnet/den unges liv. Den kontinuerlige opfølgning skal sikre, at barnet fortsat får den nødvendige hjælp og støtte, også når iværksatte foranstaltninger mindskes. Indgribende foranstaltninger herunder anbringelse udenfor hjemmet De indgribende foranstaltninger herunder anbringelse udenfor hjemmet - skal så vidt muligt tilgodeses i barnets nærmiljø for at understøtte barnets tilknytning til dagtilbud, skole, familie, netværk og fritidsliv. En afgørelse om mere vidtgående foranstaltninger herunder anbringelse udenfor hjemmet - foretages på baggrund af kvalificerede og dokumenterede socialfaglige vurderinger af, hvorvidt barnets sundhed og udvikling er alvorligt truet. Samtidig skal der foreligge en begrundet indstilling om, at problemerne ikke gennem forebyggende foranstaltninger eller hjemmebaserede indsatser kan bearbejdes under barnets fortsatte ophold i hjemmet. Det betyder, at alle muligheder for støtte og hjælp i hjemmet skal være afsøgt før en anbringelse kan komme på tale. I de tilfælde, hvor det besluttes, at gribe til mere vidtgående foranstaltninger herunder anbringelse udenfor hjemmet - lægges der fokus på, at forældre og barn er medinddraget i processen, og så vidt det er

muligt, har accepteret beslutningen om anbringelsessted. Der skal altid arbejdes på, at forældre forstår og bakker op om de delmål og mål, der er anbringelsens sigte. Når der er truffet afgørelse om indgribende foranstaltning herunder anbringelse udenfor hjemmet - arbejdes der ud fra trappemodellen på, hvordan man kan gå ned ad trappen igen. Dette arbejde foregår ud fra et helhedsorienteret perspektiv med fokus på nærhed både i forhold til netværk og familie men også i forhold til barnet/den unges dagtilbud, skole og fritidsliv. Det er helt afgørende, at der i alle sager sker en systematisk opfølgning med udgangspunkt i målene i handleplanen, og at der er et stadigt fokus på mulighederne for at gå ned ad trappen og sigte mod mindst mulig indgriben i barnet/den unges liv. Den kontinuerlige opfølgning skal sikre, at barnet fortsat får den nødvendige hjælp og støtte, også når iværksatte foranstaltninger mindskes. Dialog og samspil Det bærende princip for Indsats- og Anbringelsespolitikken er, at der fortløbende er et tæt samspil mellem det politiske og det forvaltningsmæssige niveau. En forudsætning herfor er, at der er et bredt politisk kendskab til Indsats- og Anbringelsespolitikken og en konsekvent politisk opbakning til administrationens omsætning af politikken. Tilsvarende efterlever forvaltningen de politiske udmeldinger på området og sørger for gennemsigtighed i den daglige omsætning af Indsats- og Anbringelsespolitikken gennem det vedtagne serviceniveau på området tydeliggjort i hhv. den faglige og økonomiske indsatsstrategi. Medarbejderne kan således udføre de daglige opgaver med Indsats- og Anbringelsespolitikken samt dertil hørende faglige indsatsstrategi som fælles referenceramme, og dermed fremstå mere professionelle og kongruente overfor de enkelte borgere. Revision af Indsats- og Anbringelsespolitikken Indsats- og Anbringelsespolitikken, samt den tilhørende faglige og økonomiske indsatsstrategi der beskriver det aktuelle serviceniveau, revideres hvert andet år. Næste revidering af politikken foreligger dermed i februar 2018. i Hjørring Kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik er godkendt af Hjørring Byråd d.17.12.15 ii Fælles Ansvar strategien er godkendt af Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune d.?? iii Indsatstrappen er taget fra Hernings projektbeskrivelse Sverigesprojektet, dec. 2012