På sporet af det lyssky

forbundets magasin nr. 1, 2014 Sektoren er på vej frem igen Side 20 På sporet af det lyssky Antallet af underretninger om mistænkelige transaktioner fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet er på få år femdoblet Side 10

Vækstlån gør jeres gode kunder endnu bedre! Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. I de tilfælde hvor I ikke selv kan opfylde hele kundens finansieringsbehov, kan et Vækstlån fra staten være et godt supplement. Vækstlånet styrker både kunden og jeres eget engagement. Vækstlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, I selv yder til jeres kunder. Hvis I tager et Vækstlån med i den samlede finansiering til kunderne, reducerer I derfor jeres risiko. Samtidig kan I føje større og stærkere kunder til jeres porteføljer. Vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr. Vækstfonden yder Vækstlån direkte til små og mellemstorevirksomheder i alle brancher. Vækstlån kan finansiere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte. LÆS MERE PÅ VF.DK ELLER RING 35 29 86 00 statens finansieringsfond

Leder 3 Fornuftigt fundament under sektoren Som medarbejder i den finansielle sektor skaber du værdi for din virksomhed. Og når vi ser på de senere års regnskaber fra sektoren, står det også klart, at sektoren for alvor er ved at finde sine ben efter lang tids krisetilstand. Det viser en gennemgang, som forbundet har foretaget på baggrund af tal fra Dansk Aktie Analyse, og som du kan læse mere om på side 20 i dette nummer af Magasinet. Medarbejderne i sektoren har løbet rigtig stærkt i de stormfulde år, der har fulgt i kølvandet på krisen. Det er efterhånden et halvt årti, og det har været en periode med hårdt pres på de ansatte. Og det pres har desværre stadig ikke sluppet sit tag. I løbet af den seneste tid har vi desværre igen set frustrerende afskedigelsesrunder, hvor de medarbejdere, der bliver tilbage, nu skal løbe endnu stærkere. Det er simpelthen ikke holdbart. Sektoren har så stor fokus på lønomkostninger, at man skulle tro, at det var det eneste værktøj, topledelserne havde til rådighed. Men kigger man på regnskabstallene, ser driften faktisk fornuftig ud. Problemet er de nedskrivninger, som sektoren som helhed har kæmpet med siden 2008. Var nedskrivningerne for eksempel på niveau med 2008, ville branchens resultat stige med 7,7 milliarder kroner altså næsten en fordobling af resultat og egenkapitalforrentning. Og var nedskrivningerne på niveau med 2007, så ville branchen have et resultat, som kun var 500 millioner kroner under rekordniveauet fra før krisen i 2007. Der er med andre ord igen ved at være solidt fundament under sektoren. Samme konklusion kunne den fælleseuropæiske bankmyndighed EBA midt i december drage på baggrund af en analyse af de 64 største europæiske kreditinstitutioners kapitalberedskab. Kapitalpolstringen af den danske sektor indtog en placering helt i top, og tallene fra de største danske institutter bekræfter, at Danmarks banksektor samlet set er robust og velkapitaliseret, som tilsynet også bagefter kunne konstatere. Det er et udtryk for, at sundhedstilstanden i den danske finanssektor ser mere fornuftig ud, end den har gjort længe. Det har ikke været nogen nem eller omkostningsfri øvelse at genskabe soliditet og kapitalisering i årene siden krisen. Specielt ikke for de ansatte. Siden 2008 har vi set et voldsomt antal afskedigelser i sektoren, men vi har som medarbejdere bidt tænderne sammen for at komme ud på den anden siden af krisen. Men ansvarligheden går begge veje. Og det er på det grundlag, at vi går til overenskomstforhandlingsbordet i januar. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet udgives af forbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

KONFERENCE OM FREMTIDENS KUNDERÅDGIVNING Er du klar til den måde kunderne vil rådgives på? Den digitale verden åbner op for mangfoldige muligheder for at mødes og kommunikere med kunderne. Vi sætter fokus på kunderådgivning her og nu samt tendenser, der vil præge rådgivning i de kommende år. På konferencen møder du forskellige eksperter, som kan inspirere dig til udvikling af fremtidens kunderådgivning i forhold til: de samfundsmæssige og teknologiske tendenser, der har betydning for kunderådgivning kundernes forventninger til rådgivning og det digitale møde hvilke faktorer der har betydning for, at kunderne forbliver loyale i hvilket tempo forskellige kundetyper ændrer adfærd inspiration til indsamling af brugerindsigt og inddragelse af dem i udviklingen af din forretning hvilke tendenser, der rører sig i udlandet hvordan tilgængelighed og valgmuligheder for kunden har betydning for indtjeningen Konferencen afholdes: Torsdag den 13. marts 2014 kl. 8.30 16.30 Vi afholder konferencen samtidigt i Skanderborg og København, der er forbundet med videolink. Eksperternes indlæg vil være fordelt på de to lokationer, og der vil være mulighed for at prøve et virtuelt møde og være deltager på et webinar i pauserne. Programmet vil blive offentliggjort primo januar - hold dig orienteret på finansudd.dk For yderlige information kontakt: Natasja Møller Steffensen 89 93 32 74 eller Anne Marie Krogsgaard 29 68 35 59 NYESTE VIDEN BEDSTE FORMIDLING Skovsvinget 10 8660 Skanderborg tlf. 8993 3333 www.finansudd.dk FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

Indhold 5 faste sider Leder 3 Nyheder 6 Internationalt 30 Job og karriere 32 Det juridiske hjørne 42 Feriehuse 44 Generalforsamlinger i kredsene 46 Arrangementer for seniorer 48 Politisk klumme 50 Bankansatte som detektiver Bankerne indberetter mistænkelige transaktioner som aldrig før Side 10 Ledelse er et tveægget sværd Afdelingsdirektør Jens Skovgaard fra Nykredit gik ned med stress, efter at en af hans medarbejdere efter halvandet års kræftsygdom døde Side 16 Sektoren er på vej frem igen Pengeinstitutternes samlede regnskaber er positiv læsning Side 20 Så begynder forhandlingerne forbundet og FA sætter sig til forhandlingsbordet om en ny overenskomst Side 22 Bankens død afkræfter det, vi troede på Anna Gerstrøm beskriver i en Ph-D-afhandling, hvordan bankfolk har oplevet og håndteret krisen Side 24 ansatte går syge på arbejdet 58 procent har gået syg på arbejdet inden for det seneste år, viser undersøgelse Side 27 USA frygter overophedning Amerikanske banker har igen kastet sig over risiko i den helt store stil Side 27 Skal vi have en mindsteløn? forbundet er klar til at debattere lov om mindsteløn Side 38 Ikke for tøsedrenge It-administrator i Bankdata Karsten Vendler har spillet amerikansk fodbold i næsten et kvart århundrede og vundet både Danmarksmesterskab og Europamesterskab Side 40

6 Nyheder Folk er trætte af dårlige nyheder Den negative stemning, som i høj grad præger nyhederne i medierne, er en af de største begrænsninger for økonomisk fremgang i Danmark, konkluderer en undersøgelse, som ASE de selvstændiges a-kasse har foretaget blandt 2.401 tilfældigt udvalgte danskere. 74 procent af de adspurgte mener, at medierne skal fokusere mindre på problemer og i højere grad beskrive muligheder. Nordea årets bank for femte år i træk Nordea Bank Danmark er blevet udnævnt til årets bank i Danmark for femte år i træk af magasinet The Banker. På den samlede liste over alle europæiske banker er Nordea nummer 19, hvor den for et år siden indtog førstepladsen. På ranglisten over de banker, der har tjent flest penge i forhold til størrelsen af deres aktiver (ROA Return On Assets), er Grønlandsbanken nummer to og Ringkjøbing Landbobank nummer tre. Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet finansforbundet.dk under aktuelt Nykredit på vej med stor spareplan Storbanker får gigantbøder En række store banker i Europa er af EU-Kommissionen tildelt samlede bøder på 1,7 milliarder euro over 12 milliarder kroner for at manipulere med markedsrenterne. Den største bøde tilfalder Deutsche Bank, der samlet skal betale 725.360.000 euro. Ud over Deutsche Bank drejer det sig om blandt andre: Barclays, Société Générale, Royal Bank of Scotland (RBS), Citigroup, J.P.Morgan, UBS og RP Martin. Citigroup og UBS er de eneste af de otte banker, der slipper for at betale bøde, da de var medvirkende til, at sagen kom i offentlighedens lys. Bankerne får bøden for i hemmelighed at have samarbejdet om at manipulere med Euribor den rente, som bankerne betaler for at låne penge hos hinanden. Euribor-renten bruges i forbindelse med finansielle kontrakter, der årligt løber op i et svimlende beløb på 250 milliarder euro svarende til 1.864,85 milliarder kroner. Fakta: Antal home- og officebanking-aftaler i Danmark Juli 2012 Januar 2013 Antal aftaler fordelt på CPR-nr.: 4.066.055 5.178.205 Aftaler fordelt på SE-nr.: 408.243 380.527 I alt 4.474.298 5.558.723 Ifølge planen Nykredit 2015 skal der nedlægges op mod 300 stillinger i Nykredit inden for en overskuelig fremtid. Vi har sådan set forståelse for, at man som finansiel virksomhed må tilpasse sig, men vi er mildt sagt ved at være voldsomt kede af metoden, hvor det nu igen kommer til at koste for medarbejderne. Det er blevet en automatreaktion fra topledelserne i sektoren at udvise handlekraft ved at skære kraftigt i medarbejderstaben, og det er ikke holdbart. Vi vil understøtte de lokale forhandlinger, og vi forventer bestemt, at Nykredit som medlemsejet virksomhed vil agere ansvarligt i forhold til den konkrete udmøntning af besparelsesplanerne, siger Kent Petersen, formand for forbundet. Også lokalt i Nykredits personaleforening vækker planen bekymring: Vi forstår godt, at man skal tilpasse sig den verden, man skal agere i, men vi er klart utilfredse med, at det nu igen mindre end to år efter seneste fyringsrunde er de ansatte, som må bøde for manglende rettidig omhu og fortidens manglende koordineringer mellem koncernens enheder. Koncernchef Michael Rasmussen har tidligere talt meget om ordentlighed, og det forventer vi også vil gøre sig gældende for den proces, vil nu skal igennem, siger Leif Vinther, formand for NYKREDS. (Kilde: rådet) Vi har lært, at ureguleret finansiel trafik giver fare for globale harmonikasammenstød det har vi en forpligtelse til at undgå. Det kræver konstant vedligehold at have den bedst mulige regulering, og så kan I jo i denne tid glæde jer over, at det er en socialdemokrat med naturligt anlæg for regulering, som sidder for bordenden Henrik Sass Larsen, erhvervs- og vækstminister, i tale til rådets årsmøde Stort bidrag til statskassen I perioden mellem 2000 og 2011 stod den finansielle sektor for cirka 26 procent af statens samlede indtægter fra selskabsskatten. Ingen andre brancher kommer i nærheden. Industrien tegnede sig for 16 procent, handel 13 procent og råstofindvinding 12 procent af den samlede selskabsskat. Bankerne stod alene for 11 procent svarende til cirka fem milliarder kroner årligt, oplyser rådet. Dertil kommer, at sektoren betaler moms af indkøb. Det beløber sig anslået til cirka fire milliarder kroner i bankerne, som ikke kan modregnes, da sektoren er momsfritaget. Endelig betaler bankerne lønsumsafgift svarende til cirka to milliarder kroner om året. Lønsumsafgiften beregnes i 2013 som 10,9 procent af den samlede lønsum, og satsen er stigende frem mod 2021. I modsætning til mange andre lande har danske banker ikke belastet skatteyderne som følge af finanskrisen. Selv når udgifterne til nødlidende banker er afholdt, er det senest opgjorte bankpakkeresultat for statskassen et overskud på cirka 11 milliarder kroner, skriver rådet i folderen Det finansielle Danmark.

78 % forbundet) Identificerer sig i høj grad eller meget høj grad med deres virksomheds værdier (Kilde: Epinion-undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af Nyheder Valg til Tryghedsgruppen forbundets medlemmer har over 75.000 policer i TrygVesta via de forsikringer, forbundet tilbyder. Tryghedsgruppens repræsentantskab administrerer TrygFondens midler, der støtter en lang række forskellige initiativer med sociale og samfundsgavnlige formål. Kristian Bengaaard, medlem af forbundets hovedbestyrelse og næstformand i NYKREDS, kandiderer til repræsentantskabsvalget i Region Nordjylland, som bliver skudt i gang d. 21. januar. Hvis du er bosat i regionen og har forsikringer i Tryg eller en pensionsordning i Nordea Liv & Pension, er du også stemmeberettiget og har mulighed for at stemme på Kristian. Læs mere om valget på www.tryghedsgruppen.dk 7 rådet: Det går den rigtige vej På rådets årsmøde noterede rådets formand, Tonny Thierry Andersen, at bankernes nedskrivninger er faldet med mere end 40 procent i årets første to kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år I sin tale på rådets årsmøde mandag den 3. december på Statens Museum for Kunst i København glædede Tonny Thierry Andersen sig over, at økonomien er ved at vende. Vi ser ikke frem mod en stærk vending i dansk økonomi, men optimismen begynder at spire. Også for den finansielle sektor går det bedre. Jeg skal gerne indrømme, at det ikke ser prangende ud, når man kigger på sektorens evne til at forrente egenkapitalen. Der er endnu et stykke vej, før vi bare når gennemsnittet af andre branchers afkast. Men det går den rigtige vej, sagde Tonny Thierry Andersen i sin formandstale og fortsatte: En væsentlig årsag til, at bundlinjen langsomt øges, er, at nedskrivningerne i bankerne falder. Bankernes nedskrivninger er faldet med mere end 40 procent i årets første to kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år. Igen et tydeligt tegn på, at optimismen breder sig, og at husholdningerne og virksomhederne gradvist får det bedre. Tonny Thierry Andersen ser store ændringer i sektoren i de kommende år. For mig at se står vi med århundredets mulighed for at redefinere den finansielle sektor. Kigger vi på kundernes adfærd, ændrer den sig markant i disse år i takt med den digitale udvikling og de uanede muligheder, som dét medfører. Kunderne stiller kontinuerligt større krav til nemme løsninger, og bankerne vil være konstant på tæerne for at efterleve kundernes behov, sagde rådets formand blandt andet. forbundets formand, Kent Petersen, der var blandt deltagerne i årsmødet, er enig i flere af Tonny Thierry Andersens pointer. Det er positivt, at rådet klart signalerer, at der er lys for enden af krisetunnelen, og at der er tyndet rigtig meget ud i tab og nedskrivninger. Det må også betyde, at panikløsningernes tid må være forbi i forhold til de voldsomme medarbejderreduktioner, der desværre har været automatløsningen i krisens navn. Sektoren skal nu finde vejen videre, og her er der brug for nogle klare visioner fra ledelserne for, i hvilken retning man ønsker at udvikle sektoren og dens virksomheder, siger Kent Petersen til Nyhedsbrevet. Han peger på, at alle har brug for en sund og solid finansiel sektor med rigtige reguleringsrammer. Beretningen fra rådets formand sender et fornuftigt signal til sektorens virksomheder om fokus på tillidsgenopretning, ordentlighed og samfundsansvar. Det kan vi kun hilse velkommen, for det har alle i sektoren brug for. Derfor ser vi også frem til at se hensigtserklæringerne realiseret for alvor ude i virksomhederne, siger Kent Petersen. Flere håbløst forgældede boligejere Stadig flere borgere må opgive at betale afdragene på deres boliglån og bliver derfor indberettet til RKI s register over dårlige betalere. Alene i 2013 er danskernes gæld til realkreditinstitutterne vokset med mere end 350 millioner kroner en stigning på 36 procent på 10 måneder, skriver Politiken. Min konklusion er, at der er en potentiel boligboble derude, som man skal passe på nu. Rigtig mange boligejere kæmper med en stor bank- og realkreditgæld, som der ikke er dækning for i murstenene. Hvis renten stiger, vil vi se en eksplosion i tvangsauktioner, og endnu flere boligejere vil miste deres huse og deres værdier, siger Frank Papsø, nordisk direktør for analyse og forretningsudvikling i selskabet Experian, der driver RKI, til Politiken. TIP OS Har du en god historie til Magasinet? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

8 Nyheder Færre sager i Pengeinstitutankenævnet Ultimo oktober 2013 havde Pengeinstitutankenævnet modtaget cirka 340 sager, hvilket er noget mindre end i 2012 og 2011, hvor antallet af sager per år lå på cirka 600. Og det er markant mindre end i 2009, hvor nævnet modtog cirka 1.300 sager til behandling fra kunder, der følte sig dårligt behandlet. Afgørelserne i Pengeinstitutankenævnet er ikke juridisk bindende, men i cirka ni ud af ti afgørelser, hvor kunden får medhold, efterlever den anklagede virksomhed afgørelsen, oplyser rådet. Arbejdet fylder i finansansattes fritid Ja til Den Fynske Bank Svendborg Sparekasse og Vestfyns Bank har afholdt ekstraordinære generalforsamlinger, og på begge blev fusionsplanerne mellem de to pengeinstitutter vedtaget. Fusionen vil blive gennemført ved, at aktionærer i Vestfyns Bank bytter 1 aktie a nominelt 100 kroner til 11 aktier i Svendborg Sparekasse a nominelt 10 kroner. Samlet giver det for 27,5 millioner kroner nye aktier, der vil blive skabt via en kapitalforhøjelse i Svendborg Sparekasse. Den Fynske Bank vil derefter have 15 filialer, inklusive en ny filial i Odense, og alle medarbejdere vil beholde deres job. To ud af tre tænker ofte eller altid på arbejdet, og 78 procent identificerer sig i høj grad eller meget høj grad med virksomhedens værdier, viser undersøgelse blandt 1.583 medlemmer af forbundet. Arbejdet breder sig mere og mere og invaderer vores privatliv, vores tanker, vores selvopfattelse og vores politiske forståelse, viser forskning. Tendensen bekræftes i en undersøgelse om det grænseløse arbejde, som Epinion gennemført blandt 1.583 medlemmer af forbundets medlemspanel. 27 procent angiver, at de altid eller ofte tjekker mail eller lignende uden for almindelig arbejdstid. 67 procent svarer at de ofte eller altid tænker på arbejdet, når de har fri, og 94 procent af de adspurgte vurderer, at arbejdet i meget høj grad eller i høj grad har stor indflydelse på deres personlige trivsel. forbundets næstformand Solveig Ørteby er bekymret over tendensen. For nogle år siden spåede fremtidsforskere, at vi var på vej ind i fritidssamfundet, hvor arbejdet kunne klares på tre-fire timer, og vi kunne bruge resten af tiden på at løbe på rulleskøjter og sidde på café. Ha! Aldrig har vi arbejdet så meget, og aldrig har arbejdet i den grad været omdrejningspunkt i vore liv, siger Solveig Ørteby og fortsætter: Vi skal til at passe på. Vi er på vej ind i fagre nye verden, hvor vi har svært ved at vurdere de langsigtede konsekvenser. Forandringerne sker i en takt, som vi har svært ved at følge med i, og grænseløsheden har det med at tage mere, end den giver. Solveig Ørteby opfordrer til, at det grænseløse arbejde bliver sat på dagsordenen. Vi skal have en debat om, hvad der er i orden, og vi skal også have modet til at række hånden op og sige stop, siger forbundets næstformand. /CJO Vi bruger ikke præstations aflønning, men vi har fokus på de ting, der er vigtige for os også for at holde hverdagen sjov. Vi kører hver fredag afdeling mod afdeling, og den, der har gjort det bedst, får flag, og der kan også være slik, marcipanbrød eller pizza på højkant John Fisker, administrerende direktør i Ringkjøbing Landbobank til Berlingske Business Erstatning til Roskilde Bank-kunder Et forlig mellem forbrugerombudsmand Henrik Øe og iel Stabilitet betyder, at tidligere kunder af Roskilde Bank kan få erstatning for 60 procent af deres nettotab på aktiekøb. Forliget omhandler private kunder i Roskilde Bank, som har købt aktier i forbindelse med to aktiesalgskampagner, der løb fra henholdsvis 11. august 2006 til 17. september 2006 og fra 12. marts 2007 til 8. april 2007. Roskilde Bank sendte breve til godt 28.000 privatkunder, og banken solgte aktier for omkring 370 millioner kroner i perioderne. Jeg har haft mulighed for at gennemgå alle relevante dokumenter i sagen, og på den baggrund synes sagen at være helt i særklasse. Roskilde Bank har efter min opfattelse udsat sine kunder for en meget aggressiv markedsføring og givet en helt utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med aktiesalgskampagnerne, siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Ritzau. Vi har ført forhandlinger med forbrugerombudsmanden og er enige i, at Roskilde Bank har handlet erstatningspådragende. På den baggrund har vi indgået forliget, siger Henrik Bjerre-Nielsen, administrerende direktør for iel Stabilitet, til Ritzau.

Invester i det lange, seje træk Peder Severin Krøyer, Fiskere trækker vod på Skagen Nordstrand. Sildig eftermiddag, 1883. Skagen Museum. Hos SKAGEN har vi i 20 år brugt erfaring, grundig research og sund fornuft til at skabe værdifulde afkast for vores kunder. Som uafhængig investeringsforening går vi imod strømmen. I stedet for kortsigtede målsætninger bruger vi langsigtede strategier til at navigere udenom spekulationer, finansielle bobler samt overophedede aktier og obligationer. Få mere at vide på www.skagenfondene.dk/sundfornuft Se den korte animerede film om vores investeringsfilosofi på www.skagenfondene.dk/sundfornuft Twenty years of common sense

10 Tema: Hvidvask 518%. Så meget er antallet af underretninger fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet steget på fem år. I 2012 foretog pengeinstitutterne 2.814 underretninger om hvidvaskmistanke, mens antallet af underretninger i 2008 blot var 543. Samtidig afgav Hvidvasksekretariatet i 2012 også 766 efterretningsrapporter til politiet som følge af underretninger. Det er en stigning på 25 procent i forhold til 2011. Man kunne derfor foranlediges til at tro, at der er kommet mere kriminalitet i samfundet, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Stigende antal underretninger er resultatet af en hvidvasklovgivning, som gennem årene er blevet skærpet gevaldigt. I 1989 blev de første love om hvidvask udstukket, og der blev oprettet en arbejdsgruppe, Financial Action Task Force (FATF), som siden har udformet standarder og anbefalinger til medlemslandene. Hvidvaskdirektiverne blev skærpet yderligere efter 11. september 2001, hvor USA erklærede krig mod terror og derved inddrog finanssektoren i jagten på terrorfinansiering. Siden har EU fulgt op med opdateringer af direktiverne for at sikre en ensartet implementering af FATF s anbefalinger for EU-landene. Men forklaringen på den eksplosive stigning i antallet af underretninger skal også findes i, at bankerne er blevet bedre til at underrette mistænkelige transaktioner. Jeg ser det som en modningsproces. Pengeinstitutterne har arbejdet for at få det formelle på plads med it-overvågning, legitimering af kunderne og uddannelse af medarbejderne. Nu er systemerne blevet så modne, at man kan begynde at finde det mistænkelige, og derfor stiger antallet af underretninger, forklarer Per Fiig, som er vicestatsadvokat hos SØIK Bankerne underretter om mistænkelige transaktioner som aldrig før. På fem år er antallet af underretninger fra pengeinstitutter til Hvidvasksekretariatet femdoblet, men hver syvende finansansatte er træt af regeltyranni, fordi det koster tid og ressourcer. Hvidvaskreglerne har dog medført, at en terrorsag blev afdækket, fordi en bank foretog en underretning Af Mille Skjold Madsen / Foto: Jasper Carlberg (Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet), der også huser Hvidvasksekretariatet. Han påpeger dog, at det ikke er nok at have det formelle på plads. Hvis branchen ser de formelle regler som en opgave i sig selv, så har de ikke opfyldt målet. Når man har alt det formelle på plads, så kan man netop bruge systemet operativt til at finde kundernes mistænkelige transaktioner. I Sydbank har de en afdeling, som med systemer overvåger alle transaktioner fra hele banken. Alligevel kommer halvdelen af hvidvaskunderretningerne fra medarbejdere i filialerne. Ifølge Stig Westergaard, som er juridisk direktør i Sydbank, bruger de meget energi på at uddanne medarbejderne, så de hele tiden er på dupperne. En gang om året skal alle medarbejdere gennemgå et hvidvaskprogram, og vi har målrettet det, så de forskellige medarbejdergrupper også har forskellige værktøjer til at spotte hvidvask. Det er jo ikke det samme, man skal kigge efter i alle afdelinger, fortæller Stig Westergaard.

Tema: Hvidvask xxxx 11 Bankansatte som detektiver

12 Tema: Hvidvask Antal underretninger fordelt på de enkelte pengeinstitutter 1.-3. kvartal 2013 Antal underretninger >100 51-100 26-50 16-25 15-11 10-6 5-1 Ingen I alt Antal pengeinstitutter 5 3 3 6 2 10 30 34 93 Antal pengeinstitutter i pct 5% 3% 3% 6% 2% 11% 32% 37% 100% Antal underretninger Pengeinstitutter Virksomheder i alt 2008 543 1553 2009 753 2095 2010 966 2315 2011 1620 3020 2012 2814 4511 Kilde: Hvidvasksekretariatet Ikke alle underretter Det er dog ikke alle banker, som er lige gode til at sende underretninger til SØIK. I de tre første kvartaler i 2013 foretog kun fem procent af pengeinstitutterne flere end 100 underretninger, mens 37 procent slet ikke foretog nogen, og det er især de mindre pengeinstitutter, som ikke får sendt en underretning af sted. Vicestatsadvokat Per Fiig køber dog ikke præmissen om, at der er mangel på kriminalitet i små banker. Det vil overraske mig meget, hvis der i løbet af et helt år ikke sker én eneste begivenhed, som får medarbejderne til at undre sig. Egentlig vil jeg helst have en underretning fra alle pengeinstitutter, for så ved jeg, at de er klar over, hvordan systemet fungerer, siger Per Fiig. Hos tilsynet er man også bekymret over, at en tredjedel af pengeinstitutterne slet ikke foretager underretninger. Derfor er man nu i gang med at undersøge sagen nærmere. Vi har fået en vis kritik fra lande, som vi samarbejder med omkring hvidvaskreglerne, og derfor har vi søsat en større spørgeskemaundersøgelse. Desuden vil vi også foretage inspektioner i små og mellemstore pengeinstitutter, siger chefkonsulent i tilsynet Michael Langberg. Bureaukratisk dyne Hvidvaskreglerne er gået for vidt. Alle bliver mistænkeliggjort for økonomisk kriminalitet. Hvidvaskreglerne gør kontanthåndtering omstændelig. Sådan udtalte nogle finansansatte i en spørgeskemaundersøgelse, som Magasinet foretog i februar 2013. Her svarede hver syvende, at de var trætte af regeltyranni, og især hvidvaskreglerne fik de finansansatte til tasterne. Vicestatsadvokat for SØIK Per Fiig forstår godt, hvorfor de finansansatte kan være trætte af hvidvaskregler. Det er jo to verdener, som støder sammen. Ansatte i finanssektoren arbejder for at skabe overskud i virksomheden, og så kommer vi med et helt andet værdisæt om bekæmpelse af kriminalitet, som måske ikke giver så meget mening for den enkelte medarbejder. Det bliver netop en tung bureaukratisk byrde, hvis man ser hvidvaskregler som et spøgelse, der kommer udefra og bliver lagt ned over hovedet på én, siger Per Fiig, som derfor mener, at man skal vende tankegangen om. Ansatte beskytter også bankens renomme, når de udfører de her opgaver. Hvidvaskreglerne skræmmer jo kriminelle væk, og selvom det er en omkostningstung opgave, så tror jeg, at pengeinstitutterne i sidste ende opnår en positiv effekt af en solid indsats. Hvis en bank bliver forbundet med økonomisk kriminalitet, også selv om det er uforvarende, så kan det have vidtrækkende økonomiske konsekvenser, skabe politisk modvilje eller vende en folkestemning mod banken. rådet medgiver også, at hvidvaskreglerne, ligesom megen anden lovgivning, er en omkostningstung opgave for banken. Der er ingen tvivl om, at det her omfattende regelsæt påvirker medarbejdernes dagligdag, men det er væsentligt, at vi overholder reglerne. Yderligere er det også nødvendigt at følge de internationale standarder for at være en attraktiv samarbejdspartner, som samfundet har tillid til, siger kontorchef i rådets juridiske afdeling Helle Troelsgaard Werling, som dog tilføjer, at rådet altid forholder sig til rimeligheden af nye ændringer til hvidvaskdirektivet og arbejder for at mindske byrderne for sektoren. Underretning blev til terrorsag Men den bureaukratiske dyne har faktisk bragt succes med sig. Ifølge tal fra SØIK er der gennem de senere år blevet konfiskeret 420 millioner kroner og givet 42 års fængsel til kriminelle. Samtidig fortæller Per Fiig, at det øgede terrorfokus efter 9/11 også har givet pote. En af de store terrorsager i Danmark gennem de seneste år kom frem på baggrund af en underretning fra en bank. Med den underretning kunne politiet så starte efterforskningsarbejdet og afdække sagen. Det er dog især sager om kædesvig, som SØIK ser mange af. Sidste år modtog man 645 underretninger med indikationer på kædesvig, og i de underretninger var der 17.178 mistænkelige transaktioner til en værdi af 1,3 milliarder kroner. Kædesvig har relation til rocker- og bandemiljøet, hvor en-

Tema: Hvidvask Dyrt at overtræde hvidvaskregler 13 deløse kæder af firmaer, fiktive direktører og stråmænd tjener penge især i servicebranchen. Pengene rykkes hele tiden rundt mellem firmaerne, så de derved undgår at betale skatter og afgifter. Her er det især legitimering af kunderne, som har været til stor hjælp i efterforskningsarbejdet. Det er vigtigt, at bankansatte får noteret mobilnumre og mailadresser, når de legitimerer en kunde. Ved kædesvig bliver stråmændenes navne og adresser brugt, men bagmændene vil ikke have, at stråmændene har kontakten til banken, så derfor bruger de deres egne mobilnumre, og det nummer går så typisk igen ved flere sager. Derfor gør bankens oplysninger, at politiet kan forbinde flere sager med hinanden og opklare sagen hurtigere, fortæller Per Fiig. I Sydbank er de også glade for at være med til at gøre en indsats mod kriminalitet, men de vil ikke være politi. Som branche er vi pålagt at følge en lovgivning, og det er selvfølgelig altid rart, når det så har en mærkbar effekt på samfundet, men vi skal ikke lege Sherlock Holmes eller være politi. Vi skal have fokus på vores bankforretninger, og hvordan vi kan beskytte banken bedst muligt mod svindel, siger Stig Westergaard. Hvad er hvidvask Hvidvask er økonomiske transaktioner, som foretages med henblik på at skjule indtægt, der stammer fra en kriminel handling, og derved vaske sorte penge hvide. For eksempel kan en kunde hæve mange kontanter for at aflønne sine medarbejdere sort, eller muldvarper kan modtage penge fra et firma og sende dem videre til et andet firma under dække af at købe en vare, og derved får firmaet mulighed for at gøre sine penge legale. Det kan være en dyr fornøjelse at overtræde hvidvasklovgivningen. Det måtte især Arbejdernes Landsbank sande i efteråret 2013, hvor de fik en bøde på 5,5 millioner kroner for mangler i bankens systemer. Tidligere har det store bødehæfte også været fremme. I 2012 fik forbrugskortet Veko en bøde på 2,5 millioner kroner for manglende it-overvågning og medarbejderkompetencer, og i 2011 fik en udenlandsk bankfilial i Danmark en bøde på 3,7 millioner kroner. De store bøder bliver udmålt på den besparelse, banken har haft ved ikke at have de rigtige it-systemer, holdt dem opdateret eller uddannet medarbejdere. Derefter bliver besparelsen ganget med en procentsats, som bestemmes, efter hvor grov overtrædelsen er. Vi skal selvfølgelig ikke give bøder, som er mindre end besparelsen ved ikke at overholde loven, og vi kan heller ikke have et system, hvor den værste konsekvens er, at man fratager virksomheden den besparelse, de havde i første omgang. Hvad er så incitamentet for at overholde hvidvaskloven?, siger vicestatsadvokat Per Fiig, men påpeger dog, at i enkeltsager, hvor der ikke har været en besparelse, bliver bøden vurderet individuelt. For eksempel hvis banken ikke har legitimeret en kunde ordentligt. Der giver typisk en bøde på 10.000 kroner. Og det er heller ikke alle finansielle virksomheder, der er lige gode til at overholde hvidvaskreglerne. I 2011-2012 foretog tilsynet 13 inspektioner i pengeinstitutter, og det førte til 75 tilsynsreaktioner. Statistik fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) viser også, at antallet af sager, hvor finansielle virksomheder har overtrådt hvidvasklovgivningen, er vokset de sidste fem år. I 2008 blev der indledt to efterforskningssager, mens tallet i de tre første kvartaler af 2013 er 18. Selvom hammeren falder hårdt for nogle finansielle virksomheder i Danmark, så er det vand i forhold til udlandet. Sidste år fik Nordea i Sverige en bøde på 27 millioner kroner, mens Forex Bank i Sverige i 2008 fik en bøde på 50 millioner kroner. Det er dog den engelske bank HSBC, der tager førstepladsen. Den fik i 2012 en svimlende bøde på 10 milliarder kroner. I fremtiden kan det dog blive en realitet i Danmark. Der arbejdes for tiden i EU med udformning af et nyt hvidvaskdirektiv. Der er i den forbindelse blevet fremsat forslag om, at bøderne for at overtræde hvidvasklovgivningen skal ændres, så selskaber fremover skal kunne straffes med bøder på op til ti procent af moderselskabets årlige omsætning. Dette sker for at sikre en ensartethed i sanktioner blandt medlemslandene, men forslaget har vakt bekymring hos rådet. EU har generelt en forkærlighed for høje bøder inden for mange retsområder. Det bødeniveau, der er foreslået i direktivet, ligger langt over, hvad vi kender fra danske regler om overtrædelse af erhvervslovgivning, siger kontorchef i rådets juridiske afdeling Helle Troelsgaard Werling. /MM

14 Tema: Hvidvask Den sønderjyske vaskemaskine Hvidvaskafdelinger er forbundet med høj sikkerhed og tavshed omkring arbejdsgange, men Magasinet har fået en sjælden mulighed for at kigge ind bag murene hos Sydbanks hvidvaskafdeling, som hver dag gennemtrevler kundernes transaktioner for at sikre banken mod svindel Af Mille Skjold Madsen / Foto: Klaus Holsting I Aabenraa sidder fire medarbejdere på et kontor med hovederne bøjet ind over computerskærmen. De har dog ikke et helt almindeligt kontorjob. De er nemlig ansat i Sydbanks hvidvaskafdeling AML (Anti Money Laundering). Hver dag løber flere hundrede transaktioner gennem systemet, og med hjælp fra specielle scanningsprogrammer er det medarbejdernes opgave at vurdere, om transaktionerne virker suspekte. Som for eksempel hvis en kunde køber skiudstyr i Afrika eller bruger to millioner på en sending tændstikker, forklarer Aage Hansen, der er en af de fire AML-sagsbehandlere i Sydbank. Sydbanks hvidvaskafdeling har eksisteret i tre år som en centraliseret kerne, og banken bruger automatiserede scanningssystemer til at overvåge kundernes konti. Alligevel er det i sidste ende Aage og hans kollegaer, som beslutter, om sagen er mistænkelig eller ej. Vi kan ikke vide, om der smutter nogle igennem systemet, men jo mere erfaring vi får, jo bedre bliver vi også til at vide, hvad vi skal lede efter. Nogle scenarier er nemme at gå til, men mange konti og flere firmaer, som er flettet ind i hinanden, kan pludselig give et omfangsrigt efterforskningsarbejde, fortæller Aage Hansen og påpeger, at systemet også bruges til at hjælpe kunderne. Vi havde en episode med en ældre dame, som hævede 150.000 kroner i banken. I første omgang gjorde jeg ikke noget, for det kunne jo være, hun skulle give dem til børnebørnene som arveforskud. Indtil hun kom næste dag og skulle have 150.000 kroner igen. Så ringede vi til afdelingen, som kiggede overvågningskameraerne igennem, og det viste sig, at en mand havde tvunget hende til at hæve pengene. Havde vi ikke opdaget det, så var det måske aldrig kommet frem i lyset, siger Aage Hansen om sagen, der endte med at blive efterforsket af politiet. Terror og store kontanthævninger De fire medarbejdere kan naturligvis ikke overvåge alle transaktioner i hele banken, og derfor bruger de forskellige scanningssystemer til at sortere i transaktionerne. Når en transaktion falder inden for et bestemt scenarie, så blinker den røde lampe. Det kan for eksempel være forandringer i kundens betalingsmønster. Hvis en kunde hæver et bestemt større beløb over en kortere periode, så kommer det typisk forbi vores afdeling. Der går jeg ind og finder oplysninger på kunden. For eksempel om han har arvet, eller bankrådgiveren skriver, at han er ved at spare sammen til en bil. Hvis jeg stadig har en mistanke, som ikke kan afkræftes, så sender jeg sagen videre til vores complianceafdeling, der derefter beslutter, om den skal indberettes til Hvidvasksekretariatet, fortæller Aage Hansen og til-

føjer, at kontanthævninger er den hyppigste form for hvidvask. Det er typisk arbejdsgivere, der hæver store kontante beløb, som de bruger til at udbetale sort løn til medarbejdere. Aage og hans kollegaer bruger også et scanningssystem, som hedder World Check. I Aabenraa kalder de den dog for vaskemaskinen. Her ligger lister fra blandt andre FBI og CIA, hvor man kan søge på personer i hele verden. Det kan være kriminelle eller højt rangerende personer som politikere. Banken bruger vaskemaskinen til at tjekke, om kunden eller modtageren af betalingen er involveret i kriminalitet. Hvidvaskafdelingen skal også holde øje med terror, og udenlandske betalinger bliver derfor stoppet i systemet, hvis for eksempel navne på mulige terrorister dukker op. Her popper dagligt 300 betalinger op, men afdelingen har endnu kun haft få reelle hits på terrorisme. Nogle scenarier er nemme at gå til, men mange konti og flere firmaer, som er flettet ind i hinanden, kan pludselig give et omfangsrigt efterforskningsarbejde, siger Aage Hansen (tv.) Tema: Hvidvask 15 Maskingeværer og menneskehandel Selvom Aage og hans kollegaer gennemser flere hundrede betalinger om dagen, så sidder nogle af sagerne fast i erindringen. Aage husker især en pengeoverførsel på 150.000 kroner til en person i Tyrkiet. Selve beløbet undrede han sig ikke over, da mange sender penge til deres familiemedlemmer, men i posteringsteksten stod der noget på tyrkisk, og han besluttede sig for at køre den igennem en hurtig Google-oversættelse. Aage fik sig noget af et chok. Der stod, at pengene var til maskingeværer. Det var sgu for dumt, og vi fik selvfølgelig stoppet betalingen. En af de lidt mere kuriøse historier er en betaling fra Schweiz til en Sydbank-kunde. I posteringsteksten stod der Mensch handeln (menneskehandel på tysk, redaktionen). Beløbet var kun 2.000 kroner, så Aage valgte at ringe kunden op. Jeg spurgte kunden om hans relation til denne mand i Schweiz, og han sagde, at det var en kammerat, som skyldte ham penge. Da jeg fortalte, hvad kammeraten havde skrevet i posteringsteksten, blev han helt bestyrtet. Det viste sig at være en dårlig joke, griner Aage. I afdelingen oplever de altså både sjove og mere alvorlige episoder, og selvom det udadtil kan se ud, som om Aage er ansat til at fange banditter, så laver de ikke dyneløft hos kunderne. Vi skal finde svindel, fordi banken ikke vil have kunder, som er kriminelle, siger Aage og tilføjer samtidig, at han ikke altid er så vellidt, når han ringer ud til kollegaer med spørgsmål om kunderne. Vi ved jo godt, at rådgiverne har virkelig travlt, men de er blevet bedre til at forstå, at når vi ringer angående en kunde, så er det ikke, fordi vi er efter dem, men fordi vi gerne vil have hjælp til at be- eller afkræfte en sag.

16 portræt Ledelse er et tveægget sværd 62-årige afdelingsdirektør Jens Skovgaard fra Nykredits IT Udvikling gik ned med stress, efter at en af hans medarbejdere efter halvandet års kræftsygdom døde. Der var ingen, der fortalte mig, hvordan jeg skulle agere i de halvandet år, så jeg gjorde det, som jeg følte var naturligt, fortæller Jens, der måtte sande, at der er grænser for, hvor langt en leder skal gå Af Sabina Furbo Foto: Martin Dam Kristensen Han sover ikke. Har panikangst. Kan ikke være nogen steder. Farer rundt, selvom uret for længst har passeret midnat. Skal bare ud og væk. Stress er diagnosen. Alle instanser blev sat i værk arbejdspladsen, psykolog, lægeerklæringer, forsikringer. Lange samtaler og rundt i systemet. Sygemelding på tre måneder på fuld tid og en optrapningsperiode på ligeledes tre måneder. Sådan så tilværelsen ud for godt to Jeg var den slags leder, der følte, at jeg hele tiden skulle være nede i maskinrummet for ikke at miste overblikket og kontrollen. Samtidig skulle medarbejderne jo også vænne sig til, at jeg ikke skulle være eksperten på detaljerne år siden for den nu 62-årige afdelingschef i Nykredits IT Udvikling i Aalborg, Jens Skovgaard. Inden stressen indfandt sig, havde Jens igennem halvandet år, på månedlig basis, besøgt en kvindelig medarbejder, som var syg af kræft. At medarbejderen ikke ville blive rask, var der ikke megen tvivl om, men i Nykredit er princippet, at virksomheden ikke fyrer medarbejdere, der er i behandling. Men mens der var meget hjælp til, hvordan Jens som leder rent juridisk skulle forholde sig til langtidssyge medarbejdere, så var der ingen, der kunne fortælle, hvordan han skulle forholde sig menneskeligt. Så jeg gjorde det, som jeg følte var naturligt, og fulgte vedkommende tæt igennem hele forløbet, fortæller Jens til udsendte en kold novemberdag, efter at denne har sat afdelingslederen stævne på baggrund af en mail fra en tillidsrepræsentant, der tippede om, at der i Nykredits udviklingsafdeling sad en chef, som i den grad forstod at se tingene fra medarbejdernes side, at se det menneskelige i situationerne. Men også en chef, som har måttet betale en pris for at gå den ekstra mil. Taler ikke om det Den største fejl, som Jens kan se nu, var, at han ikke talte med andre om, hvor hårdt han reelt syntes det var. Jeg syntes ikke, at der var nogen, der lige stod for, og jeg ville jo heller ikke fortælle det over aftensmaden, så jeg holdt det for mig selv, og det var så ikke så smart. For kort tid efter stod Jens med diagnosen stress. Dråben, der fik det berømte bæger til at flyde over, var en episode, hvor han sammen med en betroet medarbejder må tage turen til den kvindelige medarbejders sygeleje for at give hende den opsigelse, som kom i naturlig forlængelse af, at hun havde fået tilkendt en førtidspension. En pension, som dog aldrig blev effektueret, da kvinden døde kort tid efter.

portræt 17 Som afdeling er vi blevet klogere på, at vi ikke er usårlige. Det har hjulpet os alle sammen til at forstå, at vi skal passe på os selv både i arbejdslivet og privat, siger Jens Skovgaard.

18 portræt Blå bog Jens Skovgaard, 62 år 2003-: Afdelingsdirektør i Nykredits IT Udvikling i Aalborg. 1990-2003: Forskellige specialistopgaver og projektlederstillinger inden for systemudvikling i Nykredit. 1984-1989: Afdelingschef i Christian Rovsing A/S senere overtaget af en amerikansk virksomhed. 1973-1984: Programmør og senere souschef i det daværende Kommunedata. Jeg var jo på det her tidspunkt dybt involveret i forløbet og følte mig meget magtesløs over for situationen, samtidig med at jeg skulle holde den der distance, for jeg var jo hendes leder. Og til sidst skulle jeg så sige hende op, fortæller Jens, der et kort øjeblik stirrer ud i luften som for at sunde sig. At han er mærket af oplevelsen, er der ingen tvivl om. Det er egentlig ikke, fordi jeg fortryder, men jeg ville godt have haft redskaberne til at håndtere den følelsesmæssige side af sagen. Jeg har siden hen fået at vide af flere, at du gik jo også langt ud over, hvad der forventes af dig, Jens. Men på den anden side var der jo heller ikke nogen, da det stod på, der sagde noget. Så jeg gjorde bare det, jeg følte en forpligtelse over for selv om jeg i dag ved, at jeg i princippet ikke har anden forpligtelse end det rent formelle. Følelse af tab af kontrol Gennem stressforløbet havde Jens samtaler med en psykolog. De mange samtaler har gjort Jens opmærksom på, hvorfor han ramte muren. To ting sprang i øjnene. Han var for det første gået fra at være kollega til at blive leder og for det andet gået fra at være eksperten til at lede og fordele arbejdet. For selvom Jens har været ansat hos Nykredit i Aalborg siden 1990, var det først for ti år siden, han takkede ja til afdelingsdirektørstillingen inden da havde han arbejdet som specialist inden for systemudvikling og dernæst i forskellige projektlederstillinger. I dag har han 25 medarbejdere fordelt i Aalborg og København i en matrixlignende organisation, som stiller store krav til lederens evne til at lede og fordele arbejdet uden at miste overblikket og ikke mindst fornemmelsen af medarbejderne. Evnen til at sætte grænser blev et tilbagevendende emne. Jeg var den slags leder, der følte, at jeg hele tiden skulle være nede i maskinrummet for ikke at miste overblikket og kontrollen. Samtidig skulle medarbejderne jo også vænne sig til, at jeg ikke skulle være eksperten på detaljerne. Det var nærmere min opgave at sørge for, at der var den nødvendige dialog, kommunikation og samarbejde. Jeg skulle skabe pladsen til at tænke i, hvad der skulle ske fremadrettet, i stedet for at være fedtet ind i dagligdagens udfordringer, fortæller Jens Læs om forbundets tilbud til ledere på finansforbundet.dk/ledere og reflekterer over, at han ikke gav sig selv plads til at agere i det rum. Det er jo en daglig balancegang. På den ene side at slippe medarbejderne og på den anden side ikke at føle et tab af kontrol eller overblik. At skabe distance og samtidig være der, når det er nødvendigt. Nøjagtig som i situationen med min syge medarbejder. Tiden, hvor Jens på grund af stressen var væk fra arbejde, viste ironisk nok, at han rent faktisk havde skabt en medarbejderstab, der var i stand til at agere, selvom han var væk. Det er jo den der lakmusprøve, som man siger, at alle ledere bør tage: Tag væk og se, hvad der sker. Og selvom min var ufrivillig, så viste det sig jo, at de godt kunne undvære mig. Så var det, jeg sagde til mig selv: Så, Jens, så er det rent faktisk lykkedes dig alligevel. Pas på dig selv Jens bliver dog aldrig en leder, som kun gør det, som han formelt er forpligtet til han er bare blevet klogere på, hvordan han skal passe på sig selv. En øvelse, han desværre fik mulighed for at afprøve, da endnu en medarbejder for nylig måtte sige farvel til denne verden. Denne gang en person, som Jens både havde været kollega med og chef for. Medarbejderen var gået på pension i april i år og blev ramt af den meget sjældne hjernelidelse Creutzfeldt-Jakobs sygdom, hvor den ramte hurtigt bliver både døv, blind og dement. Den tidligere medarbejder døde blot tre måneder efter diagnosen. Jeg besøgte hans kone og søn og talte meget med dem, og jeg holdt en tale ved hans bisættelse, men jeg valgte ikke at besøge ham og det var en bevidst beslutning. Denne gang en beslutning, som jeg tog efter at have vendt det med min egen familie for så meget har jeg lært: Du er nødt til at passe på dig selv, før du kan passe på andre, siger Jens og fortæller, at perioden med stress ikke kun har gjort ham klogere. Som afdeling er vi blevet klogere på, at vi ikke er usårlige. Det har hjulpet os alle sammen til at forstå, at vi skal passe på os selv både i arbejdslivet og privat. Du skal selv sætte grænser, og det er okay at sætte dem. Af samme grund får medarbejderne ofte et Pas på dig selv med på vejen af afdelingsdirektøren, der om nogen ved, at grænser, de skal sættes.

20 regnskaber Sektoren er på vej frem igen Det samlede ordinære resultat før skat for pengeinstitutterne landede på 8,9 milliarder kroner i 2012 næsten en fordobling i forhold til året før og overskuddet stiger fortsat i 2013, viser en opgørelse af regnskaberne Af Carsten Jørgensen Pengeinstitutterne er samlet set ved at lægge krisen bag sig, og fortjenesten er på vej op. Det viser en opgørelse over pengeinstitutternes årsregnskaber i perioden 2007-2012, som forbundet har foretaget på baggrund af tal fra Dansk Aktie Analyse. Optimismen bygger på, at det samlede overskud før skat fra 2011 til 2012 næsten blev fordoblet fra 4,7 milliarder kroner til 8,9 milliarder kroner. Og tendensen er fortsat i 2013, hvor en gennemgang af de tilgængelige regnskaber for tredje kvartal viser en stigning på 50 procent i forhold til samme periode året før. Som det fremgår af tabellerne her på opslaget, er nettorente- og gebyrindtægterne steget fra 2011 til 2012, og egenkapitalforrentningen er højere end i 2011, 2009 og 2008. Til gengæld kæmper banker og sparekasser fortsat med nedskrivninger til dels på grund af den strammere kurs, tilsynet har udstukket. 24,9 milliarder kroner blev der nedskrevet i 2012 mod 21,7 milliarder kroner i 2011. Var nedskrivningerne på på niveau niveau med med bare 2008 bare 2008 året før året før finanskrisen for for alvor alvor tog tog fart ville branchens resultat stige med 7,7 7,7 milliarder kroner, kroner, altså altså næsten næsten fordobling en fordobling af resultat af resultat og egenkapi- og egenkapitalforrentning. Og var Og nedskrivningerne var på niveau på niveau med 2007, med så 2007, ville branchen så ville branchen have et have resultat, et resultat, som kun som var kun 500 var millioner 500 millioner kroner under kroner rekordniveauet under rekordniveauet fra før krisen fra før i krisen 2007, i hvor 2007, branchen hvor branchen tjente 35 tjente milliarder 35 milliarder kroner kroner og havde og en havde forrentning forrentning af egenkapitalen af egenkapitalen på 18 procent. på 18 procent. forbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over, at det igen går fremad for banksektoren under et. Opgørelsen over de seneste seks års regnskaber er positiv læsning. Det er tydeligt, at langt de fleste pengeinstitutter er på vej frem igen efter nogle svære år, hvor krisen har kradset. Der er nedlagt over 7.000 arbejdspladser i sektoren siden 2008, så man må sige, at medarbejderne i høj grad har været ofre for bankkrisen. Men nu må situationen vende. Ser man på regnskabstallene, er der intet argument for at fortsætte med at skære ned på medarbejderstaben, siger Kent Petersen. Senere i januar sætter sektorens Arbejdsgiverforening og forbundet sig til forhandlingsbordet for at nå til enighed om en ny overenskomst. Ved de to seneste overenskomstforhandlinger i 2011 og i 2012 udviste vi stor økonomisk ansvarlighed ved at holde igen med lønstigningerne. Den årlige ramme har de seneste tre år ligget på omkring en procent, hvilket har været meget ansvarligt fra vores side, ud fra den situation som virksomhederne har befundet sig i. Nu lysner det for sektoren, og det bør også afspejles i den kommende overenskomst, siger Kent Petersen. Fremgangen fortsætter i 2013 Fremgangen fortsætter i 2013 En analyse af regnskabstallene for de første tre kvartaler af 2013 viser, En at den analyse positive af regnskabstallene udvikling fortsætter. de Opgørelsen, første tre kvartaler der af baseret 2013 viser, på tal at fra den positive Dansk Aktie udvikling Analyse, fortsætter. omfatter Opgørelsen, de fem største der er pengeinstitutter baseret på tal fra i Dansk Gruppe Aktie 1, Analyse, seks pengeinstitutter omfatter de fem fra største Gruppe pengeinstitutter 2 samt 17 pengeinstitutter i Gruppe 1, seks fra Gruppe pengein-3stitutter som alle fra har Gruppe fremlagt 2 samt regnskaber 17 pengeinstitutter for 3. kvartal fra 2013. Gruppe Tal 3, for som Danske alle har Bank fremlagt (Gruppe regnskaber 1) er koncerntal for 3. og kvartal omfatter 2013. også nedskrivninger på lån indenfor non-core aktiviteter. Ordinært resultat 2012K3 2013K3 Ordinært Gruppe 1 resultat 8.720.150 2012K3 1.179.6249 2013K3 Gruppe 21 8.720.150-1.073.216 11.796.249-37.657 Gruppe 32-1.073.216 373.298 232.109-37.657 Gruppe I alt 3 8.020.232 373.298 11.990.701 232.109 I alt 8.020.232 11.990.701 Netto Netto renterenteog og gebyrindtægter gebyrindtægter 2012K3 2012K3 2013K3 2013K3 Gruppe Gruppe 1 49.705.379 49.705.379 49.291.652 49.291.652 Gruppe Gruppe 2 4.281.085 4.281.085 4.393.057 4.393.057 Gruppe Gruppe 3 3.158.675 3.158.675 3.153.452 3.153.452 I alt alt 57.145.139 57.145.139 56.838.161 56.838.161 Nedskrivning på udlån, tilgodehavender mv. Nedskrivning på 2012Q1-Q3 udlån, tilgodehavender 2013Q1-Q3 mv. Ændring i kr Ændring i pct. Gruppe 1 2012Q1-Q3 15.667.582 2013Q1-Q3 8.207.182,7 Ændring -7.460.400 i kr Ændring -47,6 i pct. Gruppe 21 15.667.582 2.695.105 8.207.182,7 2.006.663-7.460.400-688.442-25,5-47,6 Gruppe 32 2.695.105 883.014 2.006.663 898.880-688.442 15.866-25,5 1,8 Sum Gruppe 3 19.245.701 883.014 11.112.726 898.880-8.132.976 15.866-42,3 1,8 Sum 19.245.701 11.112.726-8.132.976-42,3