UDENFOR kategori Inspirationskatalog og evaluering af Albertslund Boligsociale Centers indsats for marginaliserede borgere. Udgivet januar 2013

UDENFOR kategori Inspirationskatalog og evaluering af Albertslund Boligsociale Centers indsats for marginaliserede borgere. Udgivet januar 2013

Socialt udsathed:»at være udsat for samfundsmæssig stigmatisering, diskrimination, uforståenhed og i visse tilfælde foragt. Det vil sige, at man lever et liv, som gennemsnittet ikke forstår, og som ikke hører ind under gennemsnittets karakteristik af et godt liv«. Socialforskningsinstituttets rapport SUSY 2012, side 13.»At være socialt udsat betyder, at der i dagligdagen ikke levnes mulighed for at leve en tilværelse med samme muligheder og livsvilkår som hos de fleste andre danskere og borgere i Danmark. Der er mange socialt udsatte grupper i Danmark, alt for mange.«pjece fra den frivllige sociale organisation ASF-Dansk Folkehjælp Center for Boligsocial Udvikling opererer ikke med en fast definition for udsathed, men direkte adspurgt forklarer en medarbejder, at man her ofte betragter en borger som udsat, hvis vedkommende er ramt af flere sociale problemer samtidig 1. 1 Lignende definitioner finder man eksempelvis i beskæftigelsesprojektet Settlementernes evaluering, CASA, december 2011. Facts om ABC ABC er et boligsocialt samarbejde mellem ni boligafdelinger i VA og AB, BO-VEST og Albertslund Kommune. ABC blev etableret i januar 2008 som et femårigt samarbejde mellem fem boligafdelinger. I 2009 fik ABC en tillægsbevilling med yderligere fire afdelinger. De ni boligafdelinger, der har deltaget, er AB Nord, VA Bæk- og Fosgården, AB Etagehusene, VA Kanalens Kvarter, VA Blokland, AB Syd, VA 4 Række, VA 4 Nord og VA 4 Syd. I alt har ABC i første projektperiode omfattet 2.900 husstande med 7.116 beboere. Omkring 75 % af udgifterne blev betalt af Landsbyggefonden. Resten er finansieret af Albertslund Kommune og afdelingerne. 11 medarbejdere var ansat i ABC i første projektperiode. Hertil kom to ABC-medarbejdere, der var finansieret på anden vis. ABC videreføres i seks boligafdelinger i perioden 2013-2016 Her finder du os: Områdesekretariatet, Kanalens Kvarter 104. Sekretariatsledelse: Trine Sander, tsp@bo-vest.dk og Mai Green Petersen, mgp@bo-vest.dk. www.abcenter.dk Tekst/fotos: Jakob Fälling Layout/illustrationer: Fälling.dk - 2 -

Inspiration og evaluering Denne folder er tænkt som evaluering og inspirationskatalog over ABCs indsats for de svageste borgere i de ni boligområder. Målet er at samle op på indsatserne, mane til eftertanke blandt de ansatte og inspirere andre i det boligsociale felt til at diskutere metoder og overveje deres praksis. Folderen er bygget op om to cases, der omhandler nogle af de mål, ABC oprindeligt opstillede for indsatsen, nemlig koordinering mellem ABC-medarbejderne og ejendomsfunktionærerne, samt det altoverskyggende netværksskabende projekt, Netværkshuset. Det tredje mål, metodeudvikling på opsøgende arbejde, er en rød tråd i begge projekter og ABCs øvrige aktiviteter, og behandles ikke særskilt. I stedet fokuserer folderen her på de oplevelser, ABC-medarbejderne har haft i arbejdet med særligt vanskeligt stillede beboere. Der levnes plads til disse enkeltstående observationer, netop fordi de særligt udsattes behov tilsyneladende er meget individuelle. Alle cases er anonymiserede. For at kvalificere de erfaringer, ABC har gjort undervejs, er der indhentet kommentarer fra eksperter og praktikere fra andre dele af den boligsociale verden. Så vidt det har været muligt rettes artiklerne mod fremtidens boligsociale arbejde ved at formidle de råd, medarbejderne kan give videre og de værktøjer, de gerne ville have haft til rådighed. - 3 -

Hvad betyder»marginaliserede«? Afklaring: ABCs indsats for marginaliserede eller socialt udsatte kan let føre til en diskussion om definitioner. Måske fordi vi ikke kan definere os frem til en større forståelse af netop disse mennesker? Da Albertslund Boligsociale Center i 2008 søgte om en tillægsbevilling til at udvide centrets helhedsplan med en dimension, rettet mod de»allersvageste og mest marginaliserede beboergrupper«, vidste alle, hvem ansøgningens målgruppe var. Troede de. Men medarbejdere og centrets samarbejdspartnere viste sig at have meget forskellige meninger om, hvem der er marginaliserede eller udsatte i det danske samfund også da de begyndte at kigge ned i det lokalområde, medarbejderne kendte. Når man løfter blikket og spørger kapaciteter på området, er der mange måder at definere den gruppe, vi alle tror vi kender. Er den handicappede borger eksempelvis udsat, eller bliver hun det i det øjeblik, hun bliver ramt af isolation, arbejdsløshed eller fattigdom? Og hvordan forebygger man udsathed, hvis man ikke engang er enige om, hvad udsathed er? Diskussionen i ABC var ifølge medarbejderne frugtbar, og satte fingeren på et problem, som den enkelte medarbejder ofte står med, når han/hun skal prioritere sin indsats overfor beboerne. Hvornår skal den boligsociale medarbejder strække sig ekstra langt, fordi beboeren dybest set er i nød? Hvornår har beboeren det så dårligt, at han ikke har kræfter til at formulere sine problemer? Rådet for socialt udsatte, der er nedsat af regeringen, fungerer som talerør for socialt udsatte grupper. Rådet opererer med denne forståelse af begrebet udsathed:»socialt udsatte er personer, der lider af flere alvorlige sociale problemer, såsom misbrug, hjemløshed, sindslidelse, fattigdom eller prostitutution. Det er borgere, som ofte ikke er i stand til at drage nytte af almindelige sociale tilbud, eksempelvis tilbud fra jobcentret eller misbrugsbehandling 1 «. Denne definition minder om de vurderinger, man får, når man spørger Center for Boligsocial Udvikling og læser CASAs evalueringsrapporter på dette område selvom det sjældent er nagelfaste definitioner, man finder. Når myndigheder, behandlere og fagpersoner skal målrette tilbud overfor de svagest stillede borgere, løber de ofte ind i samme afklaringsproblemer som den menige ABC-medarbejder. Erfaringen gennem arbejdet med denne evaluering er, at de svagest stillede netop er dem, som unddrager sig definitionerne. Det er dem, som flyver under samfundets radar. Dem, som i en vis udstrækning lettest kan forstås og måske hjælpes som individer med meget komplekse problemer. Dem, som er»udenfor kategori«. ABCD-metoden og de svageste Albertslund Boligsociale Center benytter sig af den såkaldte ABCDmetode. Det er en anerkendende tilgang, som fokuserer på beboernes styrker fremfor deres svagheder. Det gav nogle modsætninger i denne indsats for de marginaliserede, da 1 Telefoninterview med sekretariatschef Ole Kjærgaard, RFSU, 6.11.2012-4 -

medarbejderne netop har undgået at se beboerne som svage men nu alligevel skulle definere beboernes problemer som grundlag for arbejdet. Tvisten var dog ikke større, end at ABCs medarbejdere hurtigt fandt ud af, at udsatte beboere ofte kan være ressourcepersoner i lokalområderne (men måske ikke så mange andre steder). Det er netop i lokalområderne, de udsatte har deres eventuelle netværk og kan bruge deres tid, og derfor kan de på en og samme tid være mål for den boligsociale indsats og et aktiv for den. Målene I ABCs tillægsansøgning til Landsbyggefonden defineres målet med dimensionen rettet mod de marginaliserede som: a) at styrke det sociale netværk hos de marginaliserede. b) at forebygge gennem større koordinering mellem ABCs projektmedarbejdere og ejendomsfunktionærerne. c) at udvikle metoder til opsøgende arbejde. Som det fremgår af dette inspirationskatalog, er de klareste erfaringer med: a) netværksstyrkelse gjort i det velfungerende kvindehus Netværkshuset. b) koordineringen mellem boligsociale medarbejdere og ejendomsfunktionærer er især sikret gennem tilbagevendende temadage for funktionærerne, mens c) metodeudviklingen har gennemsyret de velfungerende projekter, såsom beboerferier og beboeraktiviteter, der alle har fungeret som anledning til at komme i kontakt med de svagest stillede. Det er erfaringen, at klassisk opsøgende arbejde blandt de mest marginaliserede er meget vanskeligt, bl.a. fordi disse borgere ikke kan lokaliseres og ikke ønsker at tale om deres problemer, før en vis tillid er skabt. Målet blev derfor indlejret i ovenstående projekter og forfulgt via samarbejde med en beboerrådgiver. Samarbejdet strandede desværre p.g.a. for mange arbejdsopgaver hos beoberrådgiveren. - 5 -

Netværk, der hjælper Hvad sker der med den første generations indvandrerkvinder, når de bliver ældre? Kan samvær hjælpe isolerede indvandrerkvinder? Netværkshuset har fundet løsninger på det, der ligner et kommende samfundsproblem Engang var hun og hendes familie velfungerende, og hun var stærk og havde et fint netværk. I dag er hun ramt af ensomhed og føler sig isoleret. Hun kommer ikke meget ud fra sin lejlighed. Ud over de indkøb, hun gør i Albertslund Centrum, laver hun faktisk ikke meget. Jo, måske ser hun børn og børnebørn i weekenderne, når de har tid til at hente og bringe hende 1. Men ellers er hendes netværk visnet ind til stort set ingenting. psykosociale problemer, eksempelvis social angst. Det betyder, at de kan være bange for at gå ud eller for at tage telefonen. Angsten kommer, fordi de gennem længere tid har følt sig isoleret og har haft sociale problemer,«siger hun og tilføjer:»det kommer bag på mig, hvor kraftigt marginaliserede de er. Det er en meget usynlig gruppe i det danske samfund.«netværkshuset, der ligger i udkanten af Albertslund Nord, er kun for kvinder. Med daglige åbningstider fra 12-16 er det her, en del ældre kvinder 50-75 år kommer for at være sammen. Kvinderne, hvoraf de fleste er fra Tyrkiet eller Pakistan, kom typisk til landet ved familiesammenføring i 1970 erne, og gennem hele livet har de passet hjem og børn, mens deres mænd har klaret sig oftest godt på det danske arbejdsmarked. Nu er en del af gruppens ægtefæller døde, og det efterlader de enlige kvinder med store problemer. Mange af dem har ikke opbygget et eget netværk og kender meget få mennesker i Danmark. Op mod 50 % af dem, der kommer i Netværkshuset, vurderes at være analfabeter. Majoriteten af kvinderne har aldrig arbejdet, de er generelt langt fra det danske arbejds- Den ovenstående kvinde er ikke atypisk for gruppen af indvandrerkvinder, der kommer i Netværkshuset i Albertslund. Det, der udefra ligner et hyggeligt og rart samlingssted, har igennem tiden udviklet sig til at være et helt centralt holdepunkt for en gruppe marginaliserede kvinder. Det dokumenterer stud.cand.mag. Freja Ehmsen i en ny rapport efter fem måneders praktik på stedet.»mange af kvinderne er ramt af 1 I mange tilfælde har indvandreres efterkommere som velintegrede børnefamilier optaget danske karriere- og familiemønstre, hvor der ikke er oceaner af tid til at tage sig af deres forældre. (Kilde: Ældre etniske borgere i Danmark, i dag og i fremtiden, Socialstyrelsen, uden årstal). - 6 -

marked og er ikke voldsomt gode til det danske sprog. Endelig har mange af dem helbredsproblemer, viser såvel Freja Ehmsens studie som personalets observationer på stedet. Freja Ehmsens studie er ikke kvantitativt og baserer sig kun på en lille gruppe af frivillige daglige brugere af Netværkshuset, en gruppe der tæller ca. 15 kvinder. Derfor kan man ikke vurdere, om problemet reelt omfatter en større gruppe marginaliserede kvinder i Danmark. For alligevel at forstå størrelsesordenen af gruppen på landsplan, kan det oplyses, at antallet af kvindelige indvandrere i Danmark i aldersgruppen 50+ fra ikke-vestlige lande er 28.242 2. Region Hovedstadens kommuner har klart den største koncentration af indvandrere fra denne første indvandrergruppe. I Albertslund er der 475 kvindelige indvandrere af ikke-vestlig oprindelse over 50 år 3. 2 Ikke efterkommere. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tal fra 4. kvartal 2011. 3 Ikke efterkommere. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tal fra 4. kvartal 2011. Anika Liversage, sociolog og ph.d. på Socialforskningsinstituttet, påbegynder i januar 2013 et større studie af ældre herboende tyrkere. Hun vurderer, at vidensniveauet om alderdommen for denne første bølge af indvandrere er lavt på såvel dansk som europæisk plan.»kigger man på befolkningstallet, vil antallet af ældre indvandrere stige kraftigt over de næste år. Derfor er det vigtigt, at vi får dybere kendskab til deres livssituation nu«, siger hun. Studiet, der gennemføres i samarbejde med en økonom og en psykolog, er motiveret af observationer, der minder om de ovenstående ABCmedarbejderes meldinger.»noget tyder på, at de ældre indvandreres netværk er meget lille, når de kommer udenfor arbejdsstyrken. De har tilsyneladende meget få kontakter til majoritetsbefolkningen og en lille viden om den hjælp og tilbud, som kan komme dem til gode,«forklarer Anika Liversage, der tager det forbehold, at hendes vurdering baserer sig på upublicerede engelske undersøgelser. Hun tilføjer, at den sproglige barriere, indvandrerkvinderne oplever, tilsyneladende forstærkes af, at en del mennesker mister deres tillærte andetsprog, når de bliver gamle. I sin rapport fokuserer Freja Ehmsen på kvindernes»sociale identitet«, for hun har gennem deltagende observation og interviews fået indblik i en uhyggelig side af kvindernes liv: En meget stor del af dem mere end tre fjerdedele er efter hendes vurdering ramt af depression, og mange af dem har som nævnt udviklet angst. Det bliver ikke lettere af, at de har meget få veninder, de kan læsse af på, og flere af dem har svært ved at tale med deres læge på grund af sprogbarrierer. Ifølge Freja Ehmsen fører deres problemer til komplekse identitetsproblemer og livskriser for kvinderne.»selvom vi ofte forklarer sådanne problemer med kulturforskelle, tror jeg at der er en stor del af forklaringen, der ligger i det sociale: Men- - 7 -

nesker er sociale af natur. Hvis ikke vi er sammen med andre, får vi det dårligt,«siger Freja Ehmsen og tilføjer:»hvis man er ensom, kan det betyde en afgørende forskel at blive del af et fællesskab: Nemlig at man får en mening med livet.«netværkshuset blev dannet af ABC som et forsøg på netop at skabe stærke kvindenetværk blandt marginaliserede kvinder fra alle boligområder i Albertslund. Aktiviteterne Det virker: Giv kvinderne tid til at bygge netværk. Sørg for at stærke, rummelige ansatte, særligt en god husbestyrer, skaber kulturen i huset. Læg huset tæt på kvindernes boligområde. bestemmes i dag af et brugerudvalg, og i husets tre en halv-årige levetid har man bl.a. haft danskundervisning, udflugter, madlavning, motion, aktiveringsprojekter og kreative cafédage. Kvinderne har i dén grad taget stedet til sig. Netværkshusets egne opgørelser 4 i 2010, 2011 og 2012 viser, at ca. 50 forskellige kvinder, i gennemsnit lidt over 50 år, kommer i huset i løbet af ugen. Cirka 20 af kvinderne kommer hver dag, der er åbent, dvs. fire dage om ugen. Den altovervejende grund til at komme er at være sammen med andre, men herefter scorer»motion«højt med mellem 76 og 85 % af svarene. Og husets store succes-tiltag, motionsrummet, bliver 4 Tallene er indhentet via spørgeskemaer blandt kvinderne i såkaldte tælleuger. da efter kvindernes eget udsagn også brugt af mere end 50 % af dem (i gennemsnit gennem årene). Disse tal svarer godt til personalets observationer; motionsrummets kalender er tæt booket. I husets egne opgørelser angiver mere end halvdelen af kvinderne, at de kommer for at blive bedre til dansk. Husets effekt er stor, når det gælder nye bekendtskaber, særligt i 2012. Her angiver 88 % af kvinderne, at de har lært»mange nye kvinder«at kende. De tidligere år har størstedelen svaret»ja, nogle stykker«. Stud. cand. mag. Freja Ehmsen påpeger, at Netværkshuset rummer forskellige fællesskaber. I hendes observationer konkluderer hun, at fællesskaberne kvinderne imellem især drejer sig om respekt mellem kvinderne, om de sygdomme, de går og kæmper med og endelig om madlavning og kreative aktiviteter. Et negativt aspekt ved kvindefællesskaberne er, at de rummer en stor del af den sociale kontrol, som kvinderne i forvejen oplever i deres boligområder. Kontrol, der gør det svært eksempelvis at tale om private problemer uden at tabe værdighed. Dette problem gør det ekstra vigtigt at pleje den anden type netværk: fællesskaberne mellem kvinderne og de ansatte i huset, der er af dansk oprindelse. Disse fællesskaber handler om nærvær, men også om hjælp og fortrolighed.»det er vigtigt, for medarbejderne er i mange tilfælde de eneste danskere, disse kvinder har haft en stabil og længerevarende kontakt til,«siger Freja Ehmsen. Netværkshusets beliggenhed er en vigtig del af stedets succes, angiver flere kilder. Mange af kvinderne er ganske enkelt ikke i stand til at bevæge sig langt udenfor deres lokalområde, da de ikke har kørekort og flere af dem er dårligt gående. De angiver selv beliggenheden som en vigtig faktor for deres fremmøde i i huset. Men kan Netværkshuset for alvor hjælpe kvinderne?»det er svært at kurere problemer som eksempelvis angst. Men stedet kan gøre deres dagligdag lettere og give dem tryghed og fællesskab. Det giver kvinderne en stærkere identitet og bedre trivsel, og det hjælper klart kvinderne,«siger Freja Ehmsen. Signe Freya Mogensen, der via Albertslund Jobcenter har kørt aktiveringsprojekter for en lignende gruppe i huset, svarer ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv: Drømmeværktøj/ Det vil vi gerne: Forlængelse af tilbuddet. At skabe et tåleligt arbejdsliv for kvinderne ved at tænke arbejdsbegrebet på andre måder; eksempelvis i frivilligt arbejde. (Signe Freya Mogensen) Større motionslokale. (Kvinderne selv)»netværkshuset er et vigtigt sted, hvis vi overhovedet skal have dialog og forståelse for kvindernes problemer. Kvinderne er generelt ret motiverede for at lære og udvikle sig, for mange af dem har det dårligt og føler sig hægtet af det danske samfund,«siger hun. - 8 -

To af kvinderne Netværkshuset angiver selv i husets spørgeskemaundersøgelse, at deres behov først og fremmest er tryghed:»fordi jeg er alene hjemme. Min mand er død og jeg vil gerne ud.glemmer alt derhjemme, min sygdom. Bliver frisk og savner det, hvis jeg ikke kommer.«netværkshuset i Albertslund er lukningstruet, og selvom ABC-medarbejderne forsøger at finde kommunale eller private driftsmidler, er forventningen lige nu, at huset lukker sidst i 2013. Potentielt vil problemet med marginaliserede indvandrerkvinder vokse i fremtiden, i takt med at ældrebefolkningen vokser: Gruppen af kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 40-49 år i Albertslund er på 421 personer 5, altså næsten lige så mange som de 50+ere, der indtil videre har været i denne del af Netværkshusets søgelys. Det skal understreges, at Netværkshuset også huser flere andre grupper end de marginaliserede indvandrergrupper. 5 Ikke efterkommere. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tal fra 4. kvartal 2011. - 9 -

Udenfor kategori At forbedre forholdene for de marginaliserede handler om at hjælpe beboere, ingen andre hjælper og fange problemer, helst inden de opstår. Vi har samlet en række af ABC-medarbejdernes oplevelser med borgere og problemstillinger»udenfor kategori«. Alle beboere er anonymiseret og deres kendetegn ændret at få set flere mennesker i sin fritid og måske finde en sambo«. Anette Gregersen Skilsmisser giver nye problemer»jeg oplever flere og flere skilsmisser i familier med anden etnisk oprindelse end dansk. Det var tabu at blive skilt i mange af de familier bare for få år siden. Nye fritidstilbud i boligområderne»det er nødvendigt at lave paralleltilbud om fritidsaktiviteter tæt på borgerne, billigt og i trygge rammer, gerne med deltagere, som beboerne kender i forvejen. Mange af de svageste beboere formår ikke at blive en del af kommunens eller foreningslivets tilbud på grund af økonomiske, fysiske eller psykiske barrierer. De kan gå til zumba, kampsport, på slankehold eller lignende i vores regi, og vores håb er så, at de senere kan blive en del af det»almindelige«foreningsliv. Det sker for nogle borgere, men ikke alle. I nogle tilfælde ender aktiviteterne i stedet med foreningsdannelser i boligkvartererne. Det vigtigste er, at beboerne får tilbud, de kan overkomme, som samtidig giver dem større trivsel og netværk i lokalområdet«. Trine Sander Politisag eller paranoia»en ældre mand blev forfulgt og chikaneret på sin bopæl, fortalte han. Og hvad værre var: Politiet ville ikke hjælpe. Derfor havde han lukket sig inde med pap for vinduerne, døre som var tapet til og andre hjemmelavede foranstaltninger. Det var en ret stressende situation for ham. En dag gik det op for mig, at hans historie i virkeligheden var udtryk for hans personlige psykiske problemer, en paranoia der bundede i ensomhed og et voldsomt brud i privatlivet. Jeg måtte som endnu en person i rækken fortælle ham, at jeg ikke troede ham. Jeg kontaktede kommunens psykiatrikoordinator, som forklarede, at hun ikke kunne gøre meget, hvis ikke borgeren erkendte at han havde brug for hjælp. Det var svært at finde min rolle. Hvornår skulle jeg sige stop? Hvad kan jeg forsvare at bruge af tid på sådan en sag, for dybest set ligger den jo udenfor min jobbeskrivelse. Hvem kan hjælpe? Og hvor meget magter jeg egentlig at gøre for beboeren? Den dag i dag har beboeren ikke helt erkendt, at han har et psykisk problem, snarere end en politisag. Men der er håb, for heldigvis fandt vi frem til, at han havde haft det langt bedre, dengang han boede sammen med nogen; at ensomhed og isolation er usundt for ham. Nu arbejder han på De enlige mødre har det svært, for en del af dem kan ikke dansk, har ikke arbejde og nogle af dem er ret nye i landet. De skal så håndtere opdragelsen alene, og det er ikke let, slet ikke hvis de har drengebørn, som typisk har en høj status i familierne. Et andet problem er økonomi: De kvinder er ikke vant til at styre økonomien, og de har meget få penge til deres rådighed. Vi forsøger at afholde sociale arrangementer, hvor mødrene kommer ud og lærer andre i bebyggelsen at kende. Desuden har vi Zumba og håndarbejde, der skaber netværk for alle, men hvor der også er tid til at tale om ens udfordringer og problemer. Ved mange af arrangementerne får vi som boligsociale medarbejdere også en fornemmelse af hvordan mødrene har det. Men det er en stor opgave, hvis man virkelig skal gøre noget for de familier. Drengene er stærke, og mødrene er typisk slet ikke vant til at være så markante og stærke, som man bliver nødt til som eneopdrager i dagens Danmark«. Lone Kaas - 10 -

Tryghed ved genhusning»byggesagen i Albertslund Syd betyder genhusning for en stor gruppe beboere, og den store frygt var oprindeligt, at en stor gruppe beboere var så marginaliserede, at det krævede mange ressocurcer at genhuse dem. Jeg har opsøgt de beboere, der ikke svarede på vores skiftende spørgeskemaundersøgelser, og min oplevelse er, at det er ret få, der kræver massiv hjælp omkring flytningen. For de fleste svage beboeres vedkommende ser det ud til at være nok, at vi er der til at give svar, også når de spørger tredje og fjerde gang. Det giver dem en tryghed, som gør processen langt lettere for alle parter. Det er min formodning, baseret på de sidste års kortlægning af problemet. Men det skal tilføjes, at genhusningen og dermed den hårde del af processen endnu ikke er startet«. Lea Sørensen Oplevelser giver inklusion»da vores område rummer enormt mange børn, er det ret vigtigt at gøre noget for dem og deres trivsel. En del af børnene ser ikke meget andet end boligområdet i løbet af året og kommer ikke væk på ferie. Derfor kan det være en enorm oplevelse for dem at komme afsted til Nordvestjylland, som de gjorde på årets beboerferie. En uge med kammeratskab og masser af tid skaber et sammenhold, som børnene kan trække på i løbet af året. Det var imponerende at se, at frivillige beboere selv afviklede ferien i år for første gang«. Rikke Stougaard»Ferier, men også biografture eller ture i Bon Bon-land er selvfølgelig rare og positive for børnene, men de er mere end det. De betyder også, at børnene kan snakke med i venneflokken eller skolen, når man taler om hvad man har oplevet. Det betyder, at børnene føler sig»normale«, inkluderet i samfundet«. Trine Sander Netværkshus er deres domæne»en del af de etniske kvinder, vi har haft på aktiveringskursus, er langt fra arbejdsmarkedet og føler sig udenfor det danske samfund. Hvis de skal kunne handle i eget liv, skal de først og fremmest klædes på til at forstå det, der sker omkring dem. Vi skal også flytte deres arbejds identitet, for mange stammer fra landområder i Tyrkiet eller Pakistan, hvor arbejdsbegrebet og værdierne er nogle helt andre end her. En del af dem bliver forsørget af familien eller er på passiv forsørgelse. Et sted som Netværkshuset - som er et frivilligt værested er en rigtig god ramme for at arbejde med aktivering af denne type, hvor man påvirker, udvikler og uddanner kursisterne. De går ikke så let i forsvarsposition, når vi mødes her fremfor på jobcentret. Dermed kan vi lettere forstå dem og komme ind under huden på dem«. Signe Freya Mogensen, projektkoordinator, Albertslund Jobcenter/Netværkshuset Mange skjuler problemerne»det er generelt svært at komme i dialog med udsatte beboere, fordi folk ikke er glade for at reklamere med, at de har problemer. Det er en ret menneskelig reaktion, at man skjuler økonomiske eller andre problemer, fordi man er flov over sin situation. Vi har derfor gennem de seneste år forsøgt at lade en beboerrådgiver ansat af en af boligafdelingerne være indgangen til ABCs netværksskabende aktiviteter, men dette arbejde fungerede desværre ikke. I modsætning til en beboerrådgiver arbejder ABC mest med vægt på netværk og gruppper, og fra den platform har vi forsøgt at opfange signaler fra problemramte beboere«. Trine Sander Far frygtede for sine børn»en marokkansk far kontaktede mig for nogle år siden: Han var desperat, for han var netop flyttet hertil fra Norge med sine sønner efter en skilsmisse. Drengene talte ikke et ord dansk, kendte ingen mennesker og risikerede udvisning. Faderen Det virker: At bruge medarbejdernes nære kendskab til beboernes behov og igangsætte aktiviteter eller initiativer herudfra. At lade én aktivitet være»isbryder«til andre aktiviteter. Lærer en marginaliseret beboer eksempelvis nogle mennesker at kende på årets beboerferie, kan det være langt lettere for beboeren at gå med til fællesspisning eller andre aktiviteter i månederne derefter. At styrke netværk via en»organisk vækst«, dvs. gennem aktiviteter, der har andre mål end netværksskabelse. Sportsaktiviteter har eksempelvis velvære m.m. som formål, men bidrager til netværksstyrkelse. - 11 -

frygtede, at de blev sendt til et land, hvor han hverken kendte nogen eller havde familie. Jeg henviste faderen til kommunens sagsbehandler for at få hjælp med udvisningssagen og tog så drengene med til træning i vores kampsportslokale. Jeg bad et par andre marokkanske drenge om at oversætte, så drengene kunne forstå, hvad der foregik. De kom fast til træning og lærte de andre i klubben at kende. Ved en fællesspisning lærte vi dem at spise rugbrød, og vi har haft mange andre sjove oplevelser med dem. I forskellige sammenhænge har jeg givet dem råd og vejledning, eksempelvis omkring skolevalg. Det handler nogle gange om nogle helt basale ting, som danskere bare ved. Andre gange er de generte og usikre, og skal hjælpes over en udfordring for eksempel, da de ville videre fra kampsportslokalet og over i den rigtige kickboxingklub. Jeg kunne hjælpe dem, fordi der er mange lokale kræfter i mit netværk, som jeg enten kan bede om hjælp eller spørge til råds. Der er sket meget i drengenes liv, og de har hele tiden været nogle gode drenge, som har truffet fornuftige valg. På få år er de gået fra meget triste udsigter til at være meget velfungerende«. Lam Truong - 12 - Drømmeværktøj/ Det ville vi gerne Et godt samarbejde med afdelingernes beboerrådgivere kunne være en god indgangsvinkel til de marginaliserede. Beboerrådgiverne er åbne for individuelle henvendelser og underlagt tavshedspligt, og derfor vil mange beboere med problemer gå til beboerrådgiverne først. Man kunne gøre en forskel ved både at sætte ind individuelt via beboerrådgiveren og kollektivt via ABCs medarbejdere.

Driftsfolk med flere styrker Ejendomsfunktionærerne i Albertslund er blevet bedre til at håndtere marginaliserede beboere. Via uddannelse kan funktionærerne blive bedre til at håndtere de svageste Dagen startede dårligt for ejendomsfunktionæren. Men den startede endnu dårligere for den beboer, der sad på trappestenen til ejendomskontoret, da kontoret åbnede. Beboeren, en ung kvinde, var blevet sat på gaden af fogeden dagen før, og hun tryglede ejendomsfunktionæren om at få sin nøgle igen. Ejendomsfunktionæren kendte hende godt nok til at vide, at kvinden var psykisk syg og ikke i stand til at håndtere så alvorlig en krise selv. Og selv om hans primære opgave i sagen var at få låsen skiftet, havde han svært ved bare at ignorere hendes råb om hjælp. Da han alligevel sendte hende væk, var det med dårlig samvittighed, og da han senere på dagen fandt ud af, at hun blot havde sat sig til at vente videre på sin egen trappesten, blev han nødt til at reagere. Men hvem ringer man til, når man finder en fortabt psykisk syg beboer? Kan man løse sådan et problem, hvis man er ansat til at klippe hæk, feje og i øvrigt klare driften? Driftsfolk på skolebænken Visse steder i den almene boligsektor har man netop satset på ejendomsfunktionærerne som»øjne og ører«og nogle gange lidt mere for den boligsociale indsats. Filosofien er at udnytte medarbejdernes store kontaktnet og deres mange timers tilstedeværelse blandt beboerne bedre. Ideen er opstået i Aalborg Øst, hvor et kursusforløb under navnet»de Blå Ressourcer«retter sig mod de praktiske problemstillinger, ejendomsfunktionærerne møder i deres hverdag. Fra Aalborg har ideen spredt sig til omkring ti steder i landet, hvor man har lignende uddannelsestiltag. En af dem er Albertslund, hvor en lightudgave i ABC-regi kaldes temadage for ejendomsfunktionærer. Mange af de lokale ejendomsfunktionærer har således deltaget på temadage, hvor de har lært om kulturmøder, om forebyggelse af kriminalitet og om psykisk sygdom. Temadagenes største succesoplevelse var at få førstehåndberetninger fra marginaliserede borgere, forklarer flere kilder.»det var enormt gribende, inspirerende og udviklende at opleve nogle psykisk syge personers oplevelse af hverdagen. Mange af mine folk har fået en langt større forståelse og mindre berøringsangst overfor psykisk syge beboere efter at have hørt det fra nogen, der selv er ramt,«siger Michael Willumsen, driftsleder i VA-Syd.»Vi bruger jo ca. 15 % af vores tid med beboersnak, det har vi dokumenteret og det er også alment accepteret i fagforeningen samt i vores lokale afdelingsbestyrelse. Det er en del af vores job,«siger Michael Willumsen og tilføjer:»derfor er det også vigtigt at tænke over hvordan vi bruger den tid. Vi skal selvfølgelig have værktøjer til at håndtere svære beboere og vide, hvornår vi skal sende dem videre i systemet og ikke mindst til hvem.«en af kursernes afgørende elementer er netop at kortlægge og møde nøglepersoner i kommune og andre dele af boligselskabet, forklarer Dorit Wium-Andersen, projektleder i Aalborg Øst/9220. Der er ca. 50 ejendomsfunktionærer i de ni afdelinger i ABCsamarbejdet. Tre timer til løsning Ejendomsfunktionæren med den svære problemstilling på trappeste- - 13 -

Drømmeværktøj/ Det ville vi gerne: Michael Wilhelmsen: Flere temadage, hvor vi på en enkel måde kan få vendt og udviklet vores viden som ejendomsfunktionærer. Gerne med temaer, som funktionærerne selv finder på. nen i Albertslund ringede til Grethe Kock, boligsocial vicevært i Albertslund Boligsociale Center, da han kunne se, at beboeren ikke selv så ud til at finde en løsning. Han gav Grethe Kock tre timer til at løse problemet, hvis han skulle være med den pågældende dag. Og hvem ved, hvad der ville blive af kvinden på trappestenen, hvis dag blev til eftermiddag og aften, uden hun fik hjælp? Heldigvis vidste Grethe Kock, hvem hun skulle have fat på i kommunen, for på den føromtalte temadag havde hun kortlagt nøglemedarbejderne i kommunens socialforvaltning. Hurtigt fik hun fat i den rigtige kommunale medarbejder, men nu skulle han så have fat i advokat, boligadministration og andre parter, ligesom han skulle undersøge, hvordan kommunen kunne dække kvindens husleje midlertidigt. Da der endelig faldt en afgørelse, var ejendomsfunktionæren på vej hjem fra arbejde. Kvinden på trappestenen sad der endnu. Grethe Kock: At ejendomsfunktionærerne havde en hotline til kommunen og var 100% bevidst om den. Så ejendomsfunktionæren kun skulle være øjne og ører og hurtigt kunne sende bolden videre. Jamilla Jaffer, underviser: 2-3 dages undervisning giver klart større udvikling hos frontpersonalet. - 14 -

Kort eller langt På driftskontoret i VA-syd mener Michael Willumsen, at ABC valgte rigtigt, da man besluttede sig for en light-udgave af»de Blå Ressourcer.Det må ikke blive for tungt. De her medarbejdere har brug for noget lavpraktisk, nogle værktøjer og er ikke glade for at sidde til undervisning dag efter dag. Det skal man huske på,«siger han. Det virker: Korte forløb med masser af praktiske erfaringer og førstehåndberetninger. Temaer, som ejendomsfunktionærerne selv havde fundet. At få sat ansigt på nøglepersoner i kommunen, politiet og andre relevante steder, så alle ved, hvem de taler med, hvis de står med en svær problemstilling. Men måske er det netop metodens begrænsning. Jamilla Jaffer har erfaring med undervisning af ejendomsfunktionærer gennem kurser og temadage i forskellige boligforeninger. Hun ser et stort potentiale i at uddanne ejendomsfunktionærer og andet»frontpersonale«i boligforeningerne. Men hun mener, at der skal mere til end nogle korte temadage hvor de møder nogle marginaliserede beboere.»de går derude hver dag og møder de sværest stillede mennesker i det danske samfund. Derfor udvikler de altså også nogle holdninger og fordomme om de svageste. Det er ikke underligt. Men det er de holdninger, man skal ind og udfordre,«siger Jamilla Jaffer, der især underviser i kulturmøder med folk af anden etnisk baggrund end dansk. Hvis man vil opløse og diskutere fordomme skal der længere forløb til, lyder Jamilla Jaffers pointe. Der skal blandt andet hældes viden om andre kulturer og viden om ens egen kulturelle baggrund på personalet, hvis de skal reagere anderledes end med automatreaktion, når de møder svagt stillede beboere. Fra Aalborg forklarer Dorit Wium- Andersen, at man insisterer på længere forløb, dels fordi der er mange vigtige emner, og dels fordi kurserne skal skabe helhedssyn og netværk imellem ejendomsfunktionærerne i de forskellige afdelinger. I ABC har man diskuteret længere forløb, men ikke fundet tid og opbakning til de omfattende kurser, der typisk tager otte gange to dage. Problemet løst Funktionæren i bilen på vej hjem fra ejendomskontoret i Albertslund reagerede, som Grethe Kock havde håbet, da hun ringede. Han vendte om og kørte tilbage til ejendomskontoret, hvor han mødte Grethe Kock og en kommunal medarbejder. De kunne så sammen opsøge beboeren, der på den korte bane fik sit hjem igen. På lidt længere sigt fik hun vendt sin sag med kommunen og fik kommunen til at hjælpe, blandt andet med at håndtere sin økonomi. Så huslejebetalingen ikke glipper igen. Om metoden: Casen her er et sandt forløb, men beboerens kendetegn er ændret. - 15 -

- 16 -