INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 Grundlag for økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsens tale på Realkreditrådets årsmøde 27. april 2011 [Kun det talte ord gælder] Indledning Tak for invitationen til at tale til jer her i dag på Realkreditrådets årsmøde. Jeg er glad for at være hér i dag. Det er anden gang, jeg har lejlighed til at tale til Realkreditrådets årsmøde og mit andet realkredit årsmøde i år. Ligesom sidste år er vi samlet i Ingeniørforeningens Mødecenter. Det får mig til at tænke på den gamle vittighed om forskellen mellem en pessimist, en optimist og en ingeniør? Pessimisten siger, glasset er halvtomt Optimisten siger, det er halvfyldt, Og ingeniøren siger, at glasset er forkert dimensioneret. Uanset om vi er pessimister, optimister eller ingeniører så kæmper vi sammen om at finde svar på de udfordringer, Danmark står overfor. Reformpakke 2020
2/15 For fjorten dage siden fremlagde regeringen reformpakken 2020 med et helt kontant svar på Danmarks udfordring. Og vi er nu i gang med de politiske forhandlinger. Jeg håber, at vi effektivt kan få løst den udfordring, Danmark står overfor. Vi har gennemført et grundigt kasseeftersyn af dansk økonomi, og konklusionen er klar. Uden nye reformer er der udsigt til underskud på de offentlige finanser i hele vores levetid. Samtidig bliver Danmark et lavvækstsamfund. Der mangler 47 mia. kr. i 2020 for at sikre strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. Årsagen er, at der bliver færre danskere i den arbejdsdygtige alder og flere ældre. Vi kan med sikkerhed sige, at arbejdsudbuddet falder med 65.000 personer frem mod 2020. Samtidig bliver der 225.000 flere ældre. Det betyder færre skatteindtægter og større udgifter til pensioner og sundhed. Desuden falder indtægterne fra aktiviteterne i Nordsøen i de kommende årtier. Det glæder mig at kunne konstatere, at der er en bred politisk enighed om, at vi har en udfordring i denne størrelsesorden. Og det er endda med en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 pct. om året. Hvis man i stedet som nogle foreslår planlægger efter en højere vækst i det offentlige forbrug på eksempelvis 1,4 pct. om året, bliver udfordringen tilsvarende større.
3/15 Vi er også bredt enige om, at det er en udfordring, der ikke løser sig selv. Den forsvinder ikke, selvom konjunkturerne bliver bedre. Selv hvis det offentlige underskud skulle vise sig at blive mindre end forventet i et år eller to som følge af ekstraordinære indtægter, betyder det ikke, at vi har løst de langsigtede udfordringer. Der er ingen nemme løsninger. Der er principielt tre veje at gå. Vi kan gennemføre reformer, der øger beskæftigelsen og styrker de offentlige finanser. Vi kan holde nulvækst i udgifterne. Eller vi kan hæve skatterne. Regeringen vil gå reformvejen. Vi vil gennemføre intelligente reformer, som både sikrer sunde offentlige finanser og øger vækstmulighederne. Danmark har behov for begge dele. Regeringens mål er strukturel balance i den offentlige økonomi i 2020. Omkring halvdelen af udfordringen løser vi med genopretningsaftalen. Med reformpakken kommer regeringen med et kontant svar på den resterende del af udfordringen. Vi har foreslået reformer af tilbagetrækning, SU, fleksjob og førtidspension. Tilbagetrækningsreformen alene styrker de offentlige finanser med 18 mia. kr. Det sker ved at fremrykke Velfærdsaftalen og gradvist hæve efterlønsalderen og pensionsalderen. Danskerne lever længere og må derfor arbejde længere. Vi har ikke længe-
4/15 re råd til at betale raske og arbejdsdygtige mennesker for at holde op med at arbejde. Der er brug for deres arbejdsindsats til at skabe vækst og velstand. Hvis vi gennemfører reformer, kan det offentlige forbrug vokse med 4 mia. kr. hvert år efter 2013. Reformer er selve betingelsen for at få vækst i de offentlige udgifter. Med regeringens reformudspil sikrer vi ressourcer til prioriterede områder som især sundhed, uddannelse og forskning. Hvis ikke vi gennemfører reformer, er der udsigt til nulvækst i de offentlige udgifter helt frem til 2020, og vi bliver nødt til at foretage en skrappere prioritering af de offentlige ressourcer. Efter den internationale krise har de finansielle markeder fået større fokus på det enkelte lands evne til at sikre sunde offentlige finanser. Og det er nu endnu mere vigtigt at føre en ansvarlig og troværdig økonomisk politik. Det er derfor ikke nok, at vi fastlægger ambitiøse mål for udviklingen i de offentlige udgifter. Det afgørende er, at de faktiske udgifter holder sig inden for rammerne. De offentlige udgifter må ikke stige mere end planlagt. Vi må erkende, at der historisk netop har været en kedelig tradition for, at udgifterne er steget mere end planlagt. De sidste ti år er der sket det, at hver gang vi har planlagt at bruge en krone mere, er det endt med, at vi har brugt to kroner mere. I
5/15 1990 erne endte det med, at der blev brugt to en halv krone mere, hver gang man planlagde at øge udgifterne med en krone. Det holder ganske enkelt ikke. Derfor vil vi fremlægge et forslag om en ny lov med bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, som skal vedtages af et flertal i Folketinget. Fremover får både kommuner, regioner og stat helt klare rammer i kroner og øre for udgifterne fire år frem. Det vil synliggøre ansvaret for at overholde de økonomiske rammer. Og det er jeg overbevist om, er sundt. Som led i det nye styringssystem giver vi Det Økonomiske Råd ansvar for at overvåge holdbarheden af finanspolitikken og vurdere, om udgiftslofterne er afstemt med de finanspolitiske målsætninger. Det er vigtigt at have et uafhængigt og kritisk organ, som kan se regeringens politik efter i sømmene. Det nye styringssystem skal sikre disciplin i udgiftsstyringen, så vi ikke overskrider målene i 2020. Det burde også være muligt at opnå bred politisk enighed om det her. Ingen regering kan holde til, at det kun er halvdelen af væksten i det offentlige forbrug, der er politisk besluttet. Vækst via højere beskæftigelse i den private sektor
6/15 Reformpakken 2020 giver også et væsentligt bidrag til at styrke væksten i Danmark. Det er et forhold, som er værd at understrege. Reformpakken vil således give et markant bidrag til arbejdsudbud og vækst frem mod 2020. Målet er, at den private beskæftigelse øges med 125.000 personer fra 2010 til 2020. Reformerne øger i sig selv arbejdsudbuddet med godt 80.000 personer. Dertil kommer effekter fra allerede gennemførte reformer og en gradvis normalisering af konjunkturerne. Reformvirkningen på 80.000 personer afspejler, at det øgede arbejdsudbud omsættes til øget beskæftigelse. Jeg har noteret mig, at nogle er bekymrede for, om der bliver skabt nye job i takt med, at vi øger arbejdsudbuddet. Jeg vil gerne mane denne bekymring i jorden. Det er en veletableret erfaring, at en forøgelse af arbejdsudbuddet på længere sigt vil ledsages af en nogenlunde tilsvarende forøgelse af beskæftigelsen. Fx skabte det ikke massearbejdsløshed, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Det skabte tværtimod masser af nye jobs. Og i Norge og Sverige - som ikke har nogen efterlønsordning - er der en betydelig større andel af de 60-64-årige, der er i beskæftigelse.
7/15 Øget produktivitet Der er to ben i regeringens vækstpolitik; større arbejdsudbud og beskæftigelse og højere produktivitetsvækst. Regeringens mål er, at vækstpotentialet skal øges til op mod 2 pct. om året ved hjælp af reformer og højere produktivitetsvækst. Det er et meget ambitiøst mål. Reformerne vil øge arbejdsudbuddet til gavn for væksten. Det giver os ca. ½ pct.-point. De sidste 1½ pct.-point skal derfor komme fra produktivitetsstigninger. Historisk har vi oplevet en produktivitetsvækst på ca. 1 pct. Fremover skal vi altså sikre en produktivitetsvækst der er ½ pct.-point højere, end det vi set de sidste 15 år. Det er en ordentlig mundfuld, og det forudsætter en væsentlig indsats. Men det er nødvendigt, hvis vi skal undgå, at Danmark bliver et reelt lavvækstsamfund. Uden reformer og hvis produktivitetsvæksten ikke øges i forhold til de seneste 15 år, vil BNP kun vokse med 1 pct. om året i 2014-2020. Der er allerede iværksat en række initiativer i de senere år, der styrker vækstvilkårene, og som vil virke med tiltagende styrke i de kommende år.
8/15 Det er blandt andet sket gennem et markant løft af investeringerne i forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. I Danmark investerer den offentlige og private sektor tilsammen mere end 3 pct. af BNP i forskning og udvikling, og dermed opfyldte vi allerede i 2009 Barcelona-målsætningen. De administrative byrder for virksomhederne er lettet med 7,6 mia. kr., svarende til omtrent 25 pct. Markedet for risikovillig kapital er også blevet styrket. For nyligt faldt den nye bestyrelse for Dansk Vækst Kapital på plads med Lars Nørby Johansen i spidsen. De er i fuld gang med at sikre, at små og mellemstore virksomheder får adgang til risikovillig kapital for op imod 10 mia. kr. For 14 dage siden indgik jeg en aftale om en konkurrencepakke, der styrker konkurrencen i servicesektoren, byggeri samt i den offentlige sektor. Konkurrencepakken indeholder dels helt konkrete forslag, der iværksættes her og nu, og dels skal der ses nærmere på, hvordan vi på andre områder konkret styrker konkurrencen. Samlet er der tale om et omfattende katalog med 40 initiativer, der vil styrke konkurrencen over en bred kam. Hvis vi får gennemført alle initiativerne, forventer vi, at produktionen i den private sektor stiger med ca. 10 mia. kr. Endelig er skatten på den sidst tjente krone nedsat med 7,5 pct.-point, hvilket både bidrager til at øge arbejdsudbuddet og produktiviteten.
9/15 Regeringens reformpakke er en væsentlig opfølgning på Vækstforums anbefalinger. Og i den kommende tid vil indsatsen blive fulgt op af nye vækstinitiativer, der styrker vækstvilkårene for dansk erhvervsliv. Renter og danskernes gæld Lad mig nu vende mig mod danskernes gæld og realkreditten. Danskerne har en høj privat gæld i forhold til deres indkomst, når vi sammenligner os med andre lande. Det er ikke en følge af finanskrisen. Det har vi haft i mange år. Et højt gældsniveau betyder alt andet lige, at husholdningernes økonomi er sårbar overfor rentestigninger. Og renten er langsomt på vej op. Men det høje danske gældsniveau skal ses i sammenhæng med, at de danske husholdninger også har en relativt stor formue. Både i form af boligaktiver, almindelig fri opsparing og private pensionsformuer. En gennemsnitlig dansk familie har en positiv formue på omkring 1,1 mio. kr., når pensionsformuen indregnes. Så selvom danskerne har oplevet markante forringelser af deres formuer under finanskrisen, er husholdningerne under ét altså stadig forholdsvis velpolstrede. Langt de fleste har godt
10/15 styr på økonomien. De sparer op til pensionstilværelsen og gældsætter sig ikke over evne. Det er vores vurdering, at husholdningernes relativt høje gældsniveau ikke udgør en trussel for den finansielle stabilitet i Danmark. Og dermed heller ikke for de danske vækstmuligheder. Men selvom det høje gældsniveau i sig selv ikke øger risikoen for finansiel ustabilitet, kan den risiko, der knytter sig til boligejernes rentefølsomme gæld, være ujævnt fordelt. Analyser fra mit ministerium viser, at det særligt er de unge førstegangskøbere dem der har købt på toppen for nogle år siden der er sårbare overfor rentestigninger. Det er også baggrunden for, at jeg har taget en række initiativer. Rådgiveransvar Det første indsatsområde handler om rådgiveransvaret. Jeg er fortaler for, at den enkelte låntager har forskellige valgmuligheder med hensyn til finansiering af fast ejendom. Det gælder også muligheden for rentetilpasningslån og lån med afdragsfrihed, når det sker på et fornuftigt og forsvarligt økonomisk grundlag.
11/15 Jeg vil derfor godt understrege, at låntagerne også fremover skal kunne vælge lige præcis det låneprodukt, som passer bedst til den enkeltes økonomi og livssituation. Men jeg vil også samtidig understrege, at I sektoren har et stort ansvar i forbindelse med rådgivning om lån. Ikke mindst i forhold til førstegangskøberne. Finanstilsynet har i år offentliggjort en undersøgelse af rådgivningen i forbindelse med lån med sikkerhed i fast ejendom. Det glæder mig, at den gav et overordnet billede af, at der generelt ydes god og fyldestgørende rådgivning, når det drejer sig om lån med sikkerhed i fast ejendom. Den viste også, at rådgiverne generelt har en uddannelse og en viden, der gør dem i stand til at yde god rådgivning af kunderne om lån med sikkerhed i fast ejendom. Det er meget positivt, men også forventeligt, fordi rådgivning om lån med pant i fast ejendom er og skal være en helt central kernekompetence i den finansielle sektor. Jeg vil særligt gerne fremhæve, at undersøgelserne viste, at alle pengeinstitutter på undersøgelsestidspunktet stillede krav om, at kunden har råd til at afholde udgifterne ved et fastforrentet obligationslån med afdrag. Det synes jeg er positivt, fordi inspektioner tidligere har vist, at ikke alle pengeinstitutter levede op til denne forudsætning.
12/15 Som en del af dialogen med Jer om sikring af den gode kunderådgivning vil jeg opfordre til, at vi sammen gør en indsats for at få kortlagt boligejernes økonomi. Sigtet er at opnå et bedre kendskab til, hvem det er, der har rentetilpasningslån og de afdragsfrie lån. Hvilke låntagere taler vi om, og hvordan ser deres økonomi ud. Jeg håber, I vil stille jer positive over for en henvendelse fra mit ministerium om adgang til de fornødne data. Vi har en fælles interesse i, at vi får skabt tryghed om indretningen af vores realkreditsystem, herunder de forskellige former for lån, som tilbydes i dag. Supplerende sikkerhed Viden om lånetyper står selvfølgelig ikke alene. Derfor er det andet initiativ, som jeg allerede tidligere har annonceret, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på supplerende sikkerhedsstillelse. Arbejdsgruppen vil herunder også kigge på fx betydningen af lånegrænserne. Spredning af refinansieringsauktioner Endelig vil jeg igen understrege vigtigheden af, at realkreditinstitutterne får spredt refinansieringstidspunkterne ud over hele året. På et snarligt møde i ministeriet vil vi sammen med jer søge at få klarhed over, hvorfor de årlige rentetilpasningsauktioner endnu ikke er spredt ud over året.
13/15 Basel og CRD IV I forhold til implementering af Basel-komiteens anbefalinger nævnte jeg i indledningen, at det er vigtigt at åbne omverdenens øjne for den særlige danske model. I arbejder tæt sammen med os i den hér sag. Og EU- Kommissionen kender de særlige danske problemstillinger endda temmelig godt. Jeg benytter også selv enhver lejlighed til at rejse sagen overfor dem senest overfor EU-kommissær Barnier. Jeg er generelt tilhænger af strammere kapital- og likviditetsregler ikke mindst på bankområdet. Det er der mange gode grunde til. Men mit klare budskab fra dansk side er også, at der skal findes en god løsning for dansk realkredit. Og det ser heldigvis på nuværende tidspunkt fornuftigt ud på en hel del punkter. Vi vil fortsætte vores argumentation om at fokusere på værdipapirernes kvalitet og faktiske likviditet frem for enøjet at se på udstederen af værdipapiret. Alt andet sender et forkert signal. Kapitalkravsdirektivet forventes at blive fremsat til sommer. Det er et stort og meget kompliceret stykke arbejde, som venter os alle forude ikke mindst under det kommende danske EU-formandskab. Jeg finder det vigtigt at fortsætte samarbejdet med jer på alle niveauer om den indsats.
14/15 Bankpakke III Til forskel fra realkreditinstitutter gør der sig helt særlige og presserende forhold gældende, når et pengeinstitut bliver nødlidende. Til det formål har vi som sidste udvej i stedet for konkurs vedtaget Bankpakke III, som der er bred politisk opbakning til. Jeg vil her til sidst knytte et par kommentarer til muligheden for private løsninger forud for, at et nødlidende pengeinstitut eventuelt havner i Bankpakke III. Bankpakke III anvendes nemlig kun, hvis der ikke kan findes en privat løsning. Jeg har drøftet muligheden for private løsninger med branchen, og jeg fremsætter på den baggrund fredag et forslag om en lovændring, der forbedrer muligheden for netop at skabe private løsninger. Lovforslaget genindfører en variant af den medgiftsordning, som Indskydergarantifonden tidligere havde. Det bliver dermed muligt i forløbet forud for en eventuel anvendelse af Bankpakke III at sælge en nødlidende bank til en købende bank, som oveni får en medgift, som betales af Indskydergarantifonden.
15/15 Det er en betingelse, at medgiftsmodellen kun anvendes i tilfælde, hvor det er økonomisk mest fordelagtigt for Indskydergarantifonden i forhold til Bankpakke III. Den foreslåede ændring vil således betyde, at sektoren selv afholder eventuelle omkostninger til en medgiftsordning i regi af Indskydergarantifonden. Afrunding Det bringer mig hen mod slutningen af mit indlæg og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Realkreditrådet for godt samarbejde. I lyset af de intense politiske forhandlinger om reformpakke 2020-planen kommer jeg til at tænke på et citat fra vores store filosof, Søren Kierkegaard. Han sagde: Alle ønsker udvikling, men ingen ønsker forandring Til det vil jeg gerne sige, at vi forandrer for at sikre udviklingen af det danske velfærdssamfund. Tak for Jeres opmærksomhed.