Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010

Transkript

1 PRESSEBRIEFING: MANDAG, DEN 9. MAJ 2011 Låntagernes brug af konverteringsgevinster og provenu fra tillægsbelåning i 2010

2 2 Hovedkonklusioner låntagere omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 Opsparing, investering og kompensation i privatøkonomien frem for forbrug Flere omlægninger i 2010 end året før, men samtidig lavere ydelsesreduktion Der blev primært omlagt til rentetilpasningslån og 4 pct. fastforrentet lån Bevidsthed om potentielle risici forbundet med brugen af afdragsfrihed og lån med variabel rente

3 :49 Indfrielse i det danske realkreditsystem Låntagerne kan til enhver tid indfri deres boliglån med fuld gennemsigtighed Køb af de bagvedliggende obligationer i markedet Indfrielse til kurs pari (konverterbare obligationer) Det markedsbaserede indfrielsessystem tilvejebringer et marked for konvertering og omlægning Gevinster for låntagerne: Gennemsigtighed i priser og vilkår Mulighed for at opnå økonomiske gevinster Konkurrence og mobilitet

4 4 Provenu / årlig besparelse på 35,5 mia. kr låntagere omlagde deres realkreditlån nedbragte den løbende ydelse med gennemsnitligt kr. brutto pr. mdr. ca. 380 mio. kr. brutto pr. mdr. 4,6 mia. kr. pr. år låntagere optog et tillægslån Gennemsnitligt provenu på kr. 30,9 mia. kr. Andel (pct. og antal) Gns. mdr. reduktion Samlet årlig besparelse / Samlet provenu Gns. Undersøgelsen Samtlige låntagere provenu Pct. Antal Pct. Antal kr. kr. kr. Har omlagt lån 84, , heraf fået reduceret ydelsen 62, , ~ 4,6 mia. Har taget tillægslån 37, , ~ 30,9 mia.

5 kontra låntagere enten omlagde og/eller optog tillægslån i 2010 ( i 2009) Flere låneomlægninger i 2010 Færre tillægslån i 2010 Samlet lavere årlig ydelsesreduktion ved omlægninger samt mindre provenu fra tillægslån i 2010 end i 2009 Gns. red. ydelse / Årlig besparelse / Antal låntagere gns. provenu Samlet provenu Har omlagt lån heraf fået reduceret ydelsen ~ 4,6 mia. ~ 5,3 mia. Har taget tillægslån ~ 30,9 mia.~ 37,7 mia.

6 6 Sådan bruges pengene fra en lavere ydelse låntagere fik - som resultat af en låneomlægning - nedbragt deres ydelse med ca kr. brutto pr. mdr. Hvad har De eller hvad planlægger De primært at anvende det større rådighedsbeløb til, nu hvor Deres ydelse på realkreditlånet er blevet lavere?. Boligejere, der fik en reduceret ydelse på deres realkreditlån, har anvendt det større månedlige rådighedsbeløb på denne måde: Komp. for ændrede økonomiske vilkår Opsparing / investering / afbt. anden gæld Forbrug 12% 14% 15% 27% 33% 48% Investering i boligen 16% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

7 7 Sådan bruges provenu ved tillægslån Ca låntagere tog i 2010 et tillægslån og fik udbetalt et provenu på gennemsnitligt kr. "Hvad har De anvendt eller planlægger De primært at anvende det udbetalte kontantbeløb til?". Boligejere, der optog tillægslån, anvendte det kontante provenu på følgende måde: Komp. for ændrede økonomiske vilkår Opsparing / investering / afbt. anden gæld Forbrug 7% 14% 13% 16% 15% 14% Investering i boligen 54% 60% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

8 8 Rentetilpasningslån og 4 pct. fastforrentet lån vandt terræn i % 35% 35% 30% 25% 23% 23% 25% 23% 20% 16% 15% 11% 11% 10% 5% 4% 5% 7% 8% 0% Fast rente 4 pct. Fast rente 5 pct. Fast rente 6 pct. 0% 0% Fast rente 7 pct. RTL - RTL - årlig rentebinding rentebinding hvert år Var. forr. lån m. renteloft Før låneomlægning Efter låneomlægning

9 9 Korte renter under 2 pct. gennem 2010 Pct Uge nr. Kilde: Realkreditrådet Kort rente Lang rente

10 10 Stort vindue til at konvertere til 4 pct. fastforrentet lån 105,0 102,5 100,0 97,5 95,0 92,5 90,0 5% NYK 5 NYK IO 4% NYK 4% NYK IO Kilde: Nordea Analytics

11 11 Låntagerne er tilfredse med rådgivningen Hvor tilfreds har du alt i alt været med den rådgivning, du har modtaget i forbindelse med lånet? 50% 45% 42% 48% 85 pct. er tilfreds eller meget tilfreds (80 pct. i 2009) 40% 35% 30% 37% 37% % % 15% 10% 11% 9% 7% 5% 0% Meget tilfreds Tilfreds Hverken / eller 2% 3% Utilfreds 1% Meget utilfreds

12 12 Boligejerne er opmærksomme på risici ved variabel rente Der er tale om, at der er risiko ved at optage lån med variabel rente. Mener De, at der er en risiko? Usikkert hvis man mister job Sårbare overfor politiske indgreb 15% 19% 78 pct. mener, at der er en risiko (79 pct. i 2009) Ydelserne vil blive for stor en byrde, hvis renterne (uventet) stiger 48% Hvis ja, hvad er der risiko for? Risici primært forbundet med eventuelle rentestigninger og usikkerhed om fremtiden Man får et stort forbrug Ved ikke hvad fremtiden bringer Rentestigninger Dårlig idé 5% 5% 49% 87% Andet / Ved ikke 2% 0% 20% 40% 60% 80% 100%

13 13 Låntagerne er tilfredse med rådgivning om rentetilpasningslån Hvor godt mener De, at De blev informeret om risikoen ved rentetilpasningslån? 60% 50% 59% 57% 81 pct. blev informeret godt eller særdeles godt (84 pct. i 2009) 40% 30% 20% 22% 27% 10% 6% 4% 8% 6% 5% 5% 0% Blev informeret særdeles godt Blev infor meret godt Blev ikke særlig godt informeret Blev slet ikke informeret Ved ikke

14 14 Låntagerne orienteres godt i rådgivningen om brugen af afdragsfrihed Da du optog dit afdragsfrie lån, hvor godt mener du så, at du blev rådgivet om betydningen af at vælge afdragsfrihed? 70% 60% 50% 65% 52% 91 pct. blev godt eller særdeles godt informeret 4 pct. blev slet ikke informeret 40% 30% 20% 29% 26% 10% 0% Blev informeret særdeles godt Blev informeret godt 7% 5% Blev ikke særlig godt informeret 6% 4% Blev slet ikke informeret 0% 6% Ved ikke

15 15 Låntagerne kender risikoen ved afdragsfrihed Der har været talt om, at der kan være en risiko ved at optage lån med en afdragsfri periode. Mener du, at der er en risiko ved afdragsfrie lån? 59 pct. mener, der er en risiko Man får ikke betalt sin bolig Usikkert hvis man mister job Sårbare overfor politiske indgreb Man bruger opsparingen / friværdien Ydelserne vil blive for stor en byrde når Man får et stort forbrug Faldende hus- / ejendomspriser Ved ikke hvad fremtiden bringer Mere gæld / Større lån Rentestigninger Dårlig idé - skubber problemerne foran sig Andet / Ved ikke 1% 6% 8% 15% 14% 11% 13% 13% 12% 12% 14% 25% 19% 26% 29% 30% 31% 26% 18% 24% 22% 27% 33% 28% % 10% 20% 30% 40%

16 16 Afdragsfrie lån bruges mest til opsparing og kompensation ved ændringer i privatøkonomien Hvad har De anvendt eller planlægger De primært at anvende afdragsfriheden til? 50% 45% 44% 40% 35% 30% 34% 32% 25% 20% 15% 10% 17% 17% 15% 11% 14% 5% 0% Opsparing og investering Kompensation for ændrede økonomiske vilkår Investering i boligen Øget forbrug

17 17 Låntagerne følger med i pressens nyheder bankens anbefalinger Hvordan følger du med i, om der er grund til at konvertere eksisterende lån? Pressens nyheder om renteudviklingen og realkredit 51% Aftale med banken som fortæller om muligheder jeg bør overveje 34% Holder øje med kurslisten 17% Gennem min bank 26% Gennem mit realkreditinstitut 19% Gennem familie, venner, bekendte, kollegaer 11% Andet/følger ikke med/ved ikke 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

18 :49 Låntagerne kan gennemskue realkreditlånene Kan du gennemskue de vigtigste fordele og ulemper ved de forskellige realkreditlån og vælge den bedste løsning for din privatøkonomi hvis du investerer den fornødne tid? Ja 31% 44% 90 pct. kan når der suppleres med rådgivning 8 pct. kan ikke Ja men det er svært at vurdere Ja når der suppleres med rådgivning 13% 23% 29% 36% Nej 12% 8% Ved ikke 2% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50%

19 19 Hver tiende skifter udbyder i forbindelse med omlægningen Har du skiftet realkreditinstitut i forbindelse med omlægningen? Ved ikke 0% 1% Nej 90% 89% % Ja 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

20 20 Færre låntagerne vurderer realkreditlånet i forhold til prioritetslånet Hver tredje låntager tog en konkret vurdering af, om det kunne være fordelagtigt at tage et prioritetslån frem for at omlægge og/eller tage et realkreditfinansieret tillægslån. I 2009 foretog halvdelen en vurdering.

21 21 Realkreditlånet vælges frem for prioritetslån primært på grund af prisen Hvorfor valgte du at omlægge til et nyt realkreditlån og/eller tage realkreditfinansieret tillægslån frem for at benytte et prioritetslån? Realkreditlånet er billigst Vil ikke betale for den økonomiske fleksibilitet som prioritetslån giver Brug for udbetaling af et stort låneprovenu ikke en løbende kassekredit Rådgivning fra realkreditinstitut 4% 4% 9% 42% Rådgivning fra bank 19% Har ikke overvejet prioritetslån som alternativ 6% Ønsker fastforrentet lån 21% Ønsker aktiv gældspleje med mulighed for konvertering 6% Indfrielsesvilkår er mere gennemskuelige 2% Andet 14% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

22

23 23 Appendix

24 24 Opsummering: Analysens temaer og emner Omlægningen af lån/ tillægsbelåning Er der gennemført konvertering? Er ydelsen blevet reduceret (hvor meget)? Var der et låneprovenu (hvor meget)? Hvad anvendes større rådighedsbeløb til? Hvad anvendes provenuet til? Rådgivning og information Hvilke informationskilder er brugt? Er der tilfredshed med rådgivningen? Er der risiko ved afdragsfrie lån? Hvordan var den modtagne rådgivning og information om afdragsfrie lån og rentetilpasningslån? Er det muligt at gennemskue lånenes fordele og ulemper? Prioritetslån Kendskab til prioritetslån? Årsager til valg af realkreditlån frem for prioritetslån? Konkurrence Er der hentet konkurrerende tilbud? Er der skiftet realkreditinstitut? Baggrundsoplysninger Alder Boligtype Husstandsindkomst Geografi Ejendomsværdi Friværdi Uddannelse Beskæftigelse Det omlagte lån Hvad er størrelsen af det omlagte lån? Hvilken type af lån er der omlagt til?

25 25 Undersøgelsen formål og metode Formål Afdække motivationen bag omlægning af realkreditlån/optagelse af tillægslån, herunder anvendelsen af provenu/reduceret ydelse Metode webinterview gennemført via TNS Gallup primo 2011 Målgruppe Husstande i Danmark der har omlagt lån og/eller optaget tillægslån i deres helårsbolig i løbet af 2010 Stikprøve Undersøgelsen er gennemført blandt præ-screenede boligejere

26 26 Hvordan bliver pengene brugt (ydelseslettelse fra omlægning / provenu fra tillægslån)? Hovedkategori Svarkategorier Forbrug Øget forbrug generelt, ferie/rejse og bil/motorcykel/båd. Opsparing Investering i boligen Pensionsopsparing, anden opsparing, afbetaling på anden gæld, finansiering af ydelse på lån i anden bolig og investering/køb af aktier/obligationer. Istandsættelse/indretning/tilbygning af bolig, køb af ejendom/butik/virksomhed. Kompensation for ændrede økonomiske vilkår Kompensere nedgang i indkomst/rette økonomien op og økonomi til familieforøgelse - uddannelse - skilsmisse - anden familierelateret årsag".