HOLDNING TIL HANDLING: KØREPLAN FOR UDVIKLING I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE. 8. april 2014

Relaterede dokumenter
HOLDNING TIL HANDLING: KØREPLAN FOR UDVIKLING I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

Branding- og markedsføringsstrategi

Kommunal medfinansiering

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

Organisering og sikring af lægedækningen

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Praksisplan for almen praksis

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

Præsentation af handlinger til budget 2015 under de tre indsatsområder bosætning, beskæftigelse og branding

TAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år

Tabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.

Uddannelsesparate Unge

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune

Syddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013

Strategi for sociale medier Assens Kommune

Hovedbyer på forkant. Baggrundsdata

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Kontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sammen om nødvendige forandringer. Dialogmøde om forslag til ny udviklingsstrategi 1. oktober 2014

Imageanalyse Billund Kommune. Oktober 2018

Introduktion for byrådet

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Syddanmark

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

Sådan går det i. kerteminde. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

IT-virksomheder på Fyn. Et væksteventyr

Kommunal medfinansiering

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

Skitse for Vækstforums Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 3a

Fyn. Ændring i forhold til samme måned i Ændring i forhold til samme måned i 2015 i % A-kassegrupper og a-kasser Juli Antal fuldtidsledige

Samlet bilagsmateriale til. Kommunal Rekruttering i Syddanmark

work-live-stay southern denmark

Socialtilsyn Syds finansieringsbehov for 2017

Notat vedr. Nøgletal for kollektiv trafik Busdrift ekskl. handicapkørsel og privatbaner.

AlsFynBroen. - binder Syddanmark sammen

ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!

Stine Lea Jacobi Programchef, Realdania Landsbyernes Fremtid Horsens den 25. april 2019

Stramt arbejdsmarked i flere områder

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

Fortsat tro på vækst i omsætning

Oplæg for Social & Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Ændringsforslag til Forslag til råstofindvindingsplan for Region Syddanmark

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark. Odense, den 8. marts 2007

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Vejen Byråd Politikområder

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Jylland og Fyn har landets ti bedste erhvervskommuner

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Mere i gang flere i gang! Erhvervs- og vækststrategi for Jammerbugt Kommune

Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann

Hvorfor flytte til Fyn?

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Pressemeddelelse: Fortsat stort ledighedsfald i Syddanmark

Potentialevurdering Assens Kommune April 2018

mødeturisme i syddanmark

Enkeltmandsprojekter og særforanstaltninger under rammeaftalen i Syddanmark i 2010 og 2011

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

De fynske byråd ligger lavt placeret når det drejer sig om at lytte til erhvervslivet og at skabe mere privat beskæftigelse

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark bliver ved med at falde Danmarks Statistik introducerer ny opgørelsesmetode

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Ledigheden i Syddanmark fordelt på kommuner i juni-måned Antal fuldtidsledige. Ændring i forhold til samme måned i 2006.

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

Effektmåling / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond

Transkript:

HOLDNING TIL HANDLING: KØREPLAN FOR UDVIKLING I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE 8. april 2014

Indhold 1. Baggrund 2. Udfordringer og muligheder 3. Tænketankens vision og anbefalinger 4. Andre områder af interesse 5. Fra tanke til handling 2

Generelle tendenser på tre niveauer stiller krav til kommunen i den kommende tid NATIONALT KOMMUNALT BORGER Værditilvækst og beskæftigelse i serviceerhverv Faldende indtægtsgrundlag Faldende antal af tilgængelige jobs Fortsat urbanisering og koncentration om de største byer Stigende omkostningsniveau Ansættelse i små virksomheder med få ansatte Nationale tendenser påvirker i høj grad udviklingen og mulighederne i kommunen. Faaborg-Midtfyn Kommunes forretningsmodel er under pres. De erhvervsmæssige muligheder i kommunen er mangelfulde, og udviklingen er negativ. 3

De langsigtede tendenser giver øget værditilvækst og beskæftigelse i serviceerhvervene Nationalt: Udviklingen i Danmark 1968-2012 300 1968 = 100 Bruttoværditilvækst 140 1968 = 100 Beskæftigelse 250 Industri Bygge og anlæg Service 120 Industri Bygge og anlæg Service 200 100 150 80 100 60 50 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 40 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 Branchernes udvikling i forbindelse med det seneste opsving og den efterfølgende nedtur skal ses i lyset af langsigtede strukturforskydninger: Siden 1960 erne er serviceerhvervenes andel af bruttoværditilvæksten steget markant. Frem til krisen steg bruttoværditilvæksten med ca. 2,5% årligt inden for private serviceerhverv, mens industrien havde en gennemsnitlig årlig vækst på knap 2% Siden 1970 og til i dag er der sket en forskydning af aktiviteten fra industri og byggeri over mod servicefagene, hvilket kommer til udtryk i beskæftigelsesfordelingen Faaborg-Midtfyn skal langsigtet satse på erhverv med øget værditilvækst og stigende beskæftigelse, mens gode rammer i kommunen skal sikre længst mulig fastholdelse af beskæftigelse inden for stagnerende erhverv. Kilde: Dansk Økonomi, Efterår 2013 af De Økonomiske Råd 4

Urbaniseringen fortsætter, og 87% af befolkningen bor i de danske byer Nationalt: Udviklingen i Danmark 5000000 4800000 4600000 4400000 4200000 4000000 3800000 3600000 3400000 3200000 3000000 Bybefolkning Bybefolkning Boligbehov 2030 Falder 0-20% Stiger 0-5% Stiger 5-10% Stiger 10-15% Stiger mere end 15% Bevægelsen fra land mod by har været aktuel i Danmark i mange år, og det ser ud til at denne udvikling vil fortsætte. I dag kan man allerede betragte godt 87% af befolkningen, som bybefolkning. En analyse fra Dansk Byggeri viser, at der i fremtiden vil være et stort behov for flere boliger i storbyerne, da danskerne forsat vil rykke fra land til by. Faaborg-Midtfyn skal aktivt modvirke bevægelsen fra land til by for at skabe udvikling. Kilde: The World Bank Data Bank, Dansk Byggeri rapport 2013 5

Negativ udvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune truer kommunens forretningsmodel Kommunalt Tilførsel af midler Grundlaget for kommunens arbejde etableres gennem indtægter - især indkomstskat. Foreløbige prognoser forudsiger et forringet indtægtsgrundlag på indkomstskat. Der er ikke tegn på positiv erhvervsudvikling. omsættes i en række aktiviteter Kommunen kan via disse indtægter foretage aktiviteter såsom ældrepleje, skoler mv. Kommunen forventer et fortsat stort og stigende behov for kommunale aktiviteter. som producerer velfærd for kommunens borgere Kommunens evne til at generere indtægter og anvende dem effektivt fører til kommunens serviceniveau og bidrager i sidste ende til borgernes velfærd. Grundpillerne i kommunens drift er under pres på grund af en negativ udvikling i såvel borgergrundlaget som erhvervslivet samt en manglende fokus på at foretage korrigerende handlinger. Det er afgørende at vende udviklingen nu! Ligesom en erhvervsvirksomhed fokuserer på omsætning og resultat, skal kommunen i øget grad fokusere på sit indtægtsgrundlag og søge at påvirke det. 6

Indtægtsgrundlag fra indkomstskat er under pres pga. negativ udvikling i demografi og bosætning Kommunalt BUDGETFORDELING 2014 De kommunale indkomstskatter er bærende for kommunens indtægtsgrundlag Selskabskat udgør en forsvindende lille del af kommunens indtægter Kommunen er afhængig af tilskud og udligning Kommunal indkomstskat BEFOLKNINGSGRUNDLAG Prognose på nettoudviklingen i befolkningsgrundlaget er negativ frem mod 2025 Kun gruppen over 65 har en positiv udvikling 52.000 50.000-3% Samlet 61,0% 24.000 25-64 år 22.000 20.000 3,9% 0,0% Grundskyld Øvrige 1,6% 0,4% 33,0% Optagne lån Selskabsskat Tilskud og udligning 18.000 16.000 14.000 12.000 10.000 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 65+ år 0-24 år Faaborg-Midtfyn kommune er primært afhængig af indkomstskatter fra sine borgere, men udviklingen i antallet og sammensætningen i borgere indikerer et fremtidigt pres på indtægterne fra indkomstskatter. Kilde: FMK Budget 2014, Danmarks Statistik - befolkningsfremskrivning 7

65-99 årige 18-64 årige 1.205 4.803 1.283 4.708 1.339 1.376 1.413 4.673 4.656 4.635 1.458 4.601 1.490 4.587 Millioner Væsentlig økonomisk ubalance venter, såfremt udviklingen fortsætter som hidtil Kommunalt INDTÆGTSGRUNDLAG* For begge aldersgrupper under ét er der tale om en lille forventet stigning i udskrivningsgrundlag Det gennemsnitlige udskrivningsgrundlag i hele landet er 11,4 % højere end i kommunen. Kommunen kompenseres for en del af denne forskel UDGIFTSBEHOV Det samlede udgiftspres fra 2012 til 2023 forventes at stige med 89 mio. kr. Det demografiske udgiftspres i kommunen følger den forventede udvikling på landsplan UDVIKLING I INDTÆGTSGRUNDLAG MOD 2023 UDVIKLING I UDGIFTSBEHOV MOD 2023 +1% +4% 6.008 5.991 6.012 6.032 6.048 6.059 6.077 2.096 2.082 2.090 2.103 2.124 2.152 2.177 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 2011 2013 2015 2017 2019 2021 2023 I Do nothing -scenariet forventes den økonomiske situation at blive gradvist forværret de kommende år, for i 2023 at have en økonomisk ubalance på 97 mio. kr. i forhold til 2013, svarende til et gennemsnitligt underskud på ca. 9 mio. kr. pr. år Note: Danmarks Statistiks prognoser for befolkningsudvikling viser en mere negativ udvikling end FMK s egne prognoser. Indtægtsgrundlag = udskrivningsgrundlag. Kilde: Notat Faaborg-Midtfyn kommunes økonomiske udvikling frem mod 2023 af FMK Økonomistab 8

Hele landet Syddanmark Faaborg- Midtfyn Udviklingen i erhvervsforholdene er kendetegnet ved få og et faldende antal arbejdspladser Borger ARBEJDSPLADSER Antallet af arbejdspladser i forhold til borgere i den arbejdsdygtige alder er lav sammenlignet med andre syddanske kommuner og hele landet (72 jobs pr. 100 25-64 årige). Antallet af arbejdspladser er faldet med 11% fra 2009 til 2011, og udviklingen ser ud til at fortsætte. PROCENTVIS UDVIKLING I # ARBEJDSPLADSER 2009-2011 VIRKSOMHEDSSTØRRELSE Faaborg-Midtfyn har en overvægt af beskæftigede i små virksomheder med få ansatte i forhold til Syddanmark og hele landet Faaborg-Midtfyn har en mindre andel beskæftigede i virksomheder med mere end 50 ansatte end Syddanmark og gennemsnittet for hele landet ANDEL AF SAMLEDE # JOBS FORDELT PÅ VIRKSOMHEDSSTØRRELSE 2 2-4 -5-5 -5-5 -5-6 -6-5 -6-6 -7-6 -7-7 -8-8 -8-8 -9-11 -17 Procent, % 33% 17% 21% 29% 23% 15% 19% 43% Odense Billund Fanø Aabenraa Tønder Ærø Nyborg Fredericia Esbjerg Varde Middelfart Svendborg Assens Vejen Kolding Vejle Langeland Nordfyns Faaborg-Midtfyn Haderslev Sønderjylland Hele landet Syddanmark Kerteminde 22% 13% 18% 47% 1-9 jobs 10-19 jobs 20-49 jobs 50+ jobs Kommunen har oplevet en negativ udvikling i antallet af arbejdspladser. Udsigten til nye arbejdspladser er lav. Beskæftigelsen i Faaborg-Midtfyn er præget af ansættelse i mindre virksomheder sammenlignet med Syddanmark og hele landet. Kilde: KONTUR Faaborg-Midtfyn 2012 9

Indhold 1. Baggrund 2. Udfordringer og muligheder 3. Tænketankens vision og anbefalinger 4. Andre områder af interesse 5. Fra tanke til handling 10

3. Arbejdsgruppen peger på alvorlige udfordringer, men samtidig på effektfulde potentialer Udfordringer kræver handling nu potentialer kan give positiv effekt A. Bosætning Befolkningsudviklingen viser negativ trend Bosætning er afgørende for indtægtsgrundlaget i kommunen mangler politisk bevågenhed Infrastrukturen understøtter ikke tilfredsstillende C. Stemningsskift Kommunens omdømme, selvforståelse og mindset der skal ske et stemningsskifte Manglende tydelig prioritering og fokus i kommunen A. Bosætning Udnyt nærheden til arbejdspladser i kommunen, i Odense og længere væk i nord Udnyt nærheden til Øhavet, Svanninge Bakker og Faaborg i syd C. Stemningsskift Fokus på god borger- og erhvervsservice Den gode fortælling om kommunen Intern stolthed af og bevidsthed om kommunens aktiver og styrker B. Erhverv Få store og mange mindre virksomheder Ingen markante erhvervsklynger til udvikling Faldende antal arbejdspladser Stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft D. Samarbejde Manglende sammenhængskraft på tværs af Fyn Manglende sammenhængskraft i kommunen Manglende koordination af initiativer og aktiviteter B. Erhverv Udnytte den nordlige del med muligheder for erhvervsetablering tæt på motorvej og mange medarbejdere Kommunalt fokus på erhverv (servicekultur) D. Samarbejde Fyn skal markere sig mere samlet som attraktivt område for erhvervslivet Fyn skal være én turistattraktion Fyn skal hænge tættere sammen med verden 11

Indhold 1. Baggrund 2. Udfordringer og muligheder 3. Tænketankens vision og anbefalinger 4. Andre områder af interesse 5. Fra tanke til handling 12

Virksomheder, borgere og kommunen skal bidrage dér, hvor de er bedst I relation til erhvervsudvikling er det tænketankens opfattelse, at I relation til bosætning er det tænketankens opfattelse, at virksomheder skaber og udvikler virksomheder og arbejdspladser borgerne skaber samfundet ved at bosætte sig i kommunen og deltage aktivt i lokalsamfundet mens kommunen skaber gode rammebetingelser for ovenstående, og kan hjælpe med at skabe netværk mellem virksomheder samt skabe et godt omdømme for etablering af virksomheder i kommunen. mens kommunen skaber gode rammer for borgerne i form af adgang til gode byggegrunde, fleksible daginstitutioner og ikke mindst et godt omdømme. 13

Kommunen skal have en ambitiøs vision og målsætning funderet på fire strategiske søjler Vision Danmarks bedste sted at bo Målsætning Faaborg-Midtfyn Kommune vil frem mod 2020 vende udviklingen i kommunen i en positiv retning ved at øge bosætningen og skabe gode rammer for erhvervslivet A B Strategier C D Bosætning Erhvervsliv, turisme og beskæftigelse Identitet og omdømme Samarbejde og sammenhæng En todelt bosætningsstrategi, der sikrer målrettet tiltrækning af nye borgere Udvikling af erhvervets (herunder også turismens) rammevilkår skal sikre beskæftigelse samt fastholdelse og tiltrækning af virksomheder Et stemningsskifte i og omkring kommunen gennem en stærk identitet og et styrket omdømme. Samarbejde og sammenhæng på tværs af hele Fyn sikrer WIN-WIN resultater for området 14

15

A. En todelt bosætningsstrategi sikrer målrettet tiltrækning af nye borgere HVAD VIL VI? Faaborg-Midtfyn Kommune har brug for en markant satsning på at tiltrække nye, ressourcestærke borgere. Dette skal ske gennem en todelt bosætningsstrategi med fokus på bosætning i hhv. den nordlige og sydlige del af kommunen. Bosætning i nord: Her satses på borgere med tilknytning til arbejdspladser i Odense, men som ønsker billigere boliger end i Odense, attraktive institutioner og en nem og attraktiv tilflytning til området Bosætning i syd: Her satses på ressourcestærke borgere, som vægter de naturskønne omgivelser og den rekreative livsstil HVORDAN GØR VI? Fleksible daginstitutioner Attraktive, byggemodnede grunde i den nordlige del af kommunen One-Point-Of-Contact ved tilflytning inkl. velkomstpakke og tilflytterportal (med kommunens medarbejdere, institutioner, håndværkere, finansieringspartnere) Målrettet promovering af naturoplevelser og andre tilbud i kommunen Fleksibel og hurtig offentlig transport internt i kommunen og ind/ud af kommunen Aktivér og organisér lokalråd i ambassadør- og velkomst-kommiteer HVORDAN MÅLER VI? Bosætningen i gruppen 18-64 årige øges med ½% årligt frem mod 2020. 16

Nuværende online-service ved bosætning Kilde: fmk.dk, 8. april 2014. 17

B. Udvikling af rammevilkår skal sikre beskæftigelse samt fastholdelse og tiltrækning af virksomheder HVAD VIL VI? Faaborg-Midtfyn Kommune har i en længere årrække mistet arbejdspladser og virksomheder, som var vigtige for kommunens drift, borgernes tilværelse og samfundets selvforståelse. Kommunen skal i fremtiden sætte ind på at: Fastholde, understøtte og udvikle de eksisterende virksomheder i kommunen. Tiltrække nye virksomheder gennem en forbedring af det generelle erhvervsklima i kommunen. HVORDAN GØR VI? Styrkelse af servicekulturen i kommunens erhvervskontakt og understøttelse af One-Point-Of-Contact modellen. Tæt relation mellem politisk ledelse og virksomhederne i kommunen (top 20/flagskibe, høringsråd). Årlige møder. Skab samarbejde blandt kommunens erhvervs- og turismeforeninger. Identificér barrierer i kommunen for erhvervslivet og eliminér de største gener, herunder byggesagsgebyr. Samarbejde med Udvikling Fyn omkring klyngedannelse i kommunen inden for bygge/anlæg, fødevarer, maritim og turisme. Fra small to medium-støtte til de små virksomheder (inkl. iværksættervirksomhed) med store ambitioner. HVORDAN MÅLER VI? Udviklingen i antallet af arbejdspladser skal følge Region Syddanmark. Placering blandt den bedste tredjedel i relevante erhvervsmålinger (fx DI, DE, Dansk Byggeri). 18

C. Styrkelse af kommunens identitet og omdømme vil sikre stemningsskifte internt og eksternt HVAD VIL VI? Faaborg-Midtfyn Kommune skal sammen med sine borgere øge synligheden af de attraktive og ofte oversete forhold, som kendetegner kommunen. Herigennem skal kommunens selvforståelse og stolthed genetableres. HVORDAN GØR VI? Det skal først og fremmest undersøges, hvor kommunen står i dag, og hvad der skal til for at opnå større synlighed, attraktivitet og ikke mindst en positiv selvforståelse og identitet i kommunen. Identitetsafklaring og base-linemåling igangsættes fortæl de gode historier Brandopbygning og konceptualisering, herunder rekruttering af 50 ildsjæle, som kan bidrage til at sprede budskabet i kommunen. Brug lokalrådene. Skift kommunens navn, for at signalere sammenhængskraft frem for kompromis Mediestrategi bør udvikles. Der bør ske en samordning af kanaler og budskaber, og der bør etableres en strategi for brug af sociale medier. HVORDAN MÅLER VI? Positiv udvikling i borgertilfredshed Potentielle tilflytteres (borgere og virksomheder) syn på FMK skal flyttes i positiv retning Sikre at kommunen får 51.000 ambassadører ud af 51.000 borgere 19

D. Samarbejde og sammenhæng på tværs af hele Fyn sikrer WIN-WIN resultater for området HVAD VIL VI? Vi skal erkende, at Faaborg-Midtfyn Kommune eksisterer i en kontekst, der både er regional og international. Vi hænger sammen med verden og bør styrke vores relationer ud af kommunen. Faaborg-Midtfyn Kommune skal satse på samarbejde med de andre fynske kommuner og på en tættere tilknytning til Odense. Kommunen skal udnytte de ressourcer, der er i samfundet omkring den og ikke modarbejde eller konkurrere med nabokommunerne. Lokal- og erhvervsforeninger skal bringes i spil på den mest optimale måde for dem og kommunen. Synergi og samarbejde skal være i fokus. HVORDAN GØR VI? Koordinering og samarbejde med andre kommuner og foreninger gennem koordinatorer og en målrettet indsats for at øge sammenhængskraften på Fyn Målrettet arbejde for en tættere tilknytning til Odense på erhvervsområdet. Faaborg-Midtfyn skal bidrage til den fynske udvikling. Tættere tilknytning til de sydfynske kommuner for en bedre udnyttelse af kyststrækningen i kommunen. Kommunen bør fokusere sin ejerstrategi i Udvikling Fyn på det grænseoverskridende samarbejde til gavn for bosætning, turisme og beskæftigelse HVORDAN MÅLER VI? Fyn opfattes som en samlet erhvervsdestination inden 2015 Fyn opfattes som en samlet turistdestination inden 2015 Bosætningsstrategi for Sydfynsk kystområde 20

Investering Investering i delstrategier: A. Bosætning B. Erhverv C. Stemningsskifte D. Samarbejde Total: 15 mkr. Total: 5 mkr. Total: 2 mkr. Total: 0,5 mkr. Yderligere investeringer: Organisationsudvikling: 5 mkr. Den fællesfynske indsats via Udvikling Fyn: 2 mkr. Derudover investering i et tankemæssigt stemningsskifte med 51.000 ambassadører. Samlet anbefaling til investeringspulje 30 mkr. Note: Det er ikke en del af nærværende anbefaling at redegøre for finansieringsmuligheder til investeringspuljen. Tallene er udtryk for indledende estimater og skal præciseres yderligere ved igangsætning af initiativer. 21

Indhold 1. Baggrund 2. Udfordringer og muligheder 3. Tænketankens vision og anbefalinger 4. Andre områder af interesse 5. Fra tanke til handling 22

I øvrigt mener vi Inden april 2015 skal der fastlægges en strategi for udvikling af Faaborg Havn, håndteringen af slagteri-bygningen og sygehuset i Faaborg Kommunen bør sikre, at der ikke står faldefærdige og tomme bygninger i hele Faaborg-Midtfyn Kommune Lav web-baseret oversigt over tomme erhvervsbygninger Brug penge på at afklare muligheden for Als-Fyn forbindelsen og ryk hurtigt på det Kommunen bør tiltrække natur-events, som skaber opmærksomhed omkring kommunens natur Eksisterende kulturtilbud i kommunen bør løftes frem i branding af kommunen 23

Indhold 1. Baggrund 2. Udfordringer og muligheder 3. Tænketankens vision og anbefalinger 4. Andre områder af interesse 5. Fra tanke til handling 24

Meget i denne plan er sund fornuft. Faaborg Midtfyn Kommune har derfor en enestående chance for at vende udviklingen. Som bekendt er sund fornuft ikke altid sund praksis. Forskellen på tanke og handling er, at man træffer nødvendige valg og fravalg - og det kræver, at kommunalbestyrelsen tager ansvaret og sikrer, at det sker. 25