Version: 1.0
Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion... 2 2.0 Dansk-historieopgave... 3 2.1 Dansk... 4 2.2 Hvordan udarbejdes en indholdsfortegnelse i Word 2010?... 5 2.3 Noteapparat... 6 2.4 Citater... 6 2.5 Afsnit... 7 2.6 Litteraturliste... 7 2.7 Taksonomi... 8 2.8 Tjekliste og egne notater... 9 3.0 Studieretningsopgave... 10 3.1 Hvad bør en god indledning indeholde?... 11 3.2 Hvad bør en god konklusion indeholde?... 11 3.3 Abstract... 12 3.4 Tjekliste og egne notater... 16 4.0 Studieretningsprojektet... 17 4.1 Hvad skal jeg huske?... 19 5.0 Opgavens pentagon oversigt til brug ved udarbejdelse af skriftlige opgaver... 19 1
1.0 Introduktion Dette hæfte giver dig en oversigt over de større skriftlige opgaver du skal skrive i gymnasiet. Gem det! Dansk/historieopgaven 2g Igangsættelse Uge 39: dansk/historielærerne introducerer opgaven Fag/områdevalg Uge 40: Valg af fag og område. Fredag uge 41: sidste frist for godkendelse af den endelige problemformulering Studieretningsopgaven (SRO) 2g Ultimo marts: Studieretningslærerne giver en fælles introduktion til opgaven. Medio april: Valg af fag og emne. Ultimo april: Godkendelse af den endelige problemformulering. Studieretningsprojektet (SRP) 3g Uge 38-39-40: Administrationen orienterer generelt om SRP. Uge 38: Valg af A- niveau-fag. Uge 40: Valg af fag på mindst B-niveau Primo uge 43: Skemalagt vejledning Ultimo uge 43: Valg af område Vejledningsfase Uge 44-45 Ultimo april-maj Uge 44-48 (inkl. skemalagt vejledning) Skrivefase 2 undervisningsfrie dage i uge 46 Ultimo maj/primo juni: undervisningsfri 10 undervisningsfrie dage umiddelbart før opgaven skal afleveres. Aflevering Opgaven afleveres onsdag i uge 46 senest kl. Ultimo maj/primo juni: Opgaven afleveres på Opgaven afleveres umiddelbart før 8.30 kontoret juleafslutningen. 2
2.0 Dansk-historieopgave Formål I begyndelsen af 2g skal du skrive en opgave i dansk og/eller historie. Opgaven er den første store skriftlige opgave du skal skrive i gymnasiet, og formålet med den er at øve dig i det at skrive en stor opgave. Du skal bruge det du lærer i denne proces når du skal skrive studieretningsopgave (SRO) i slutningen af 2g og studieretningsprojekt (SRP) i 3g. Omfang og opbygning Opgaven må max fylde 10 sider (2400 anslag pr side inkl. mellemrum) eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, noter, litteraturliste og bilag. Du får 20 timers elevtid herunder 2 undervisningsfrie dage, til at udarbejde opgaven. Opgaven skal udarbejdes individuelt. Du skal desuden bruge de opgavetekniske retningslinjer du får i dette hæfte til at opbygge din opgave. Dvs. du skal følge den anviste måde når du laver indholdsfortegnelse, afsnit, citater, litteraturliste osv. Valg af fag og område Du kan vælge enten at skrive i dansk eller historie eller i begge fag. Hvis du vælger at skrive i begge fag, skal du sørge for at inddrage metoder og teorier fra hvert fag. Du vælger i samarbejde med dine lærere hvad du skal skrive om (altså, hvilket område du vil arbejde med). Det du vælger at skrive om, skal have tilknytning til det I har arbejdet med i undervisningen, men det skal også indeholde noget nyt. Problemformulering Du udarbejder i fællesskab med din lærer en problemformulering for opgaven. Du skal løbende tale med din lærer om dine ideer og aftale et tidspunkt hvor du afleverer en foreløbig problemformulering, som skal danne udgangspunkt for den endelige problemformulering. Husk, brug din lærer! Hvis du ikke taler med din lærer, kan han/hun ikke hjælpe dig. Når den endelige problemformulering er færdig, skal den godkendes af din lærer. Den endelige problemformulering skal sikre at du i din opgave både arbejder med redegørelse, analyse og vurdering/perspektivering (dvs. du skal vise at du kan bruge de forskellige taksonomiske niveauer se 2.7). Aflevering Opgaven skal afleveres i ét eksemplar på kontoret kl. 8.30 efter de 2 undervisningsfrie dage. Hvis du har skrevet i begge fag, skal du aflevere to eksemplarer. Bedømmelse Du får én karakter for opgaven. Denne karakter indgår i din årskarakter. Karakteren bliver givet ud fra en bedømmelse af i hvor høj grad du: svarer på problemformuleringen opfylder de opgavetekniske retningslinjer som du finder i dette hæfte bruger korrekt sprog behersker relevante faglige mål i de indgående fag demonstrerer evne til faglig formidling 3
besvarer en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen behersker fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). 2.1 Dansk Hvad kan man skrive om i dansk? Hvis man vælger at skrive i dansk, er materialet eksempelvis romaner, noveller, digte, skuespil, medier (film, TV og artikler) og sprog. Man skal udvælge område og materiale sammen med vejlederen. Når man overvejer hvad man skal vælge, er det en god idé at overveje følgende: Er det materiale man har overvejet velegnet til analyse og fortolkning? I princippet kan man lave tekstanalyse på alt, men ikke al litteratur eller alle film er lige egnet til en opgave. Er der passende udfordringer til en nærmere analyse? Er der velegnet baggrundslitteratur om emnet? Eksempelvis anmeldelser, afsnit i litteraturhåndbøger, litteraturhistorier og lignende? At finde og inddrage baggrundslitteratur er nemlig en del af opgaven. Materiale der er gennemgået på klassen, kan ikke indgå i en opgave, men det vil være en god idé at vælge et område der ligger i forlængelse af noget man allerede har arbejdet med. Hvordan skal man arbejde med opgaven i dansk? Den danskfaglige metode i opgaven er især analyse og fortolkning som I kender det fra dansktimerne. En danskopgave kan indeholde redegørelse, analyse, fortolkning og perspektivering. Man kan indlede med en kort redegørelse for teksten eller filmen. Redegørelsen adskiller sig fra referatet ved at være en ordnet fremstilling af teksten med en klar idé om hvad teksten mere overordnet handler om. En analyse har fokus på hvordan en tekst udtrykker sig. I analysen piller man teksten fra hinanden og har fokus på de enkelte dele. Det kan eksempelvis være genre, komposition, fortællersynsvinkel, personkarakteristikker, sprog og stil, billedsprog, symboler og eventuelt filmiske virkemidler. Det handler om at belyse hvordan teksten eller filmen siger noget. I fortolkningen bearbejdes analysens resultater, så man overvejer hvilken effekt de forskellige virkemidler har og ser på det samlede billede, der kan føre frem til en konklusion om tekstens udsagn. Det handler her om at nå frem til hvad teksten siger. Det er vigtigt at fortolkningen bygger på analysen. Analysen er altså fundamentet for fortolkningen. I praksis kan analyse og fortolkning ofte hænge sammen og være umulig at adskille. Det vil ofte være en god idé at afslutte med at perspektivere. I en danskopgave vil det sige at man ud fra baggrundslitteraturen sætter teksten eller filmen i relation til f.eks. perioden, forfatterens 4
øvrige forfatterskab, genren eller lignende. Vær opmærksom på at man selvstændigt skal perspektivere, så man ikke bare kommer til at referere f.eks. en litteraturhistorie. 2.2 Hvordan udarbejdes en indholdsfortegnelse i Word 2010? En god indholdsfortegnelse skaber overblik og giver læseren mulighed for at orientere sig i opgaven. Indholdsfortegnelsen visualiserer opgavens struktur og sammenhæng (den røde tråd). Visualiseringen af strukturen skabes bl.a. vha. layout og nummerering af kapitler- og underkapitler. Du bør allerede fra opgavens begyndelse overveje hvor mange hoved- og underkapitler opgaven skal indeholde. For at få Word til at udarbejde en indholdsfortegnelse skal du huske at anvende typografierne i Word, når du skriver kapiteloverskrifterne. Ellers vil de ikke fremstå i indholdsfortegnelsen. Hvis du ikke synes, at følgende beskrivelse er en hjælp, kan du følge beskrivelsen i Word. Klik på filer, hjælp og Microsoft Office Hjælp. Søg på indholdsfortegnelse. Typografier Typografier findes under startside (hvor typografien højst sandsynligt står som Normal ). Du kan højreklikke på de enkelte typografier og redigere dem, således at de får lige netop det udseende som du finder bedst. Du kan f.eks. vælge forskellige skriftstørrelser til dine niveauer for at tydeliggøre opgavens struktur (både i indholdsfortegnelsen og inde i selve opgaven). Eks. typografien overskrift 1: størrelse 18, overskrift 2: størrelse 16, overskrift 3: størrelse 14. Anvendelse af typografier Når du har skrevet din overskrift i opgaven markeres den, og du vælger det pågældende niveau, som overskriften skal have. Det er VIGTIGT, at du husker at definere ALLE overskrifterne, som skal fremgå af indholdsfortegnelsen. Hvis du glemmer én, vil den ikke fremgå når du efterfølgende genererer indholdsfortegnelsen. Generering af indholdsfortegnelse Når du er færdig med projektet og har defineret alle overskrifterne, kan Word generere din indholdsfortegnelse. (Ved efterfølgende ændringer markerer du indholdsfortegnelsen og trykker på opdater tabel. Herefter kan du vælge mellem at opdatere sidetal eller hele indholdsfortegnelsen) 1. Placer cursoren i begyndelsen af dit dokument. 2. Går ind under referencer. 3. Vælg Indholdsfortegnelse 4. Vælg det layout du ønsker. Indholdsfortegnelsen skal have sin helt egen side. Den bør fylde ca. 1 side (til SRP). Andet Husk at overskriften Indholdsfortegnelse ikke selv skal fremgå af Indholdsfortegnelsen. Siden med indholdsfortegnelse skal IKKE have et sidetal. Således er Indledningen første side. Dette sikrer du ved at dobbeltklikke på sidetallet 1, og vælge design under sidehoved- og sidefodsværktøj. Her skal du markere afkrydsningsfeltet Speciel første side. Afslut med luk sidehoved og sidefod. 5
2.3 Noteapparat Man kan lave to typer noter i en opgave. Den ene type henviser til litteratur der er brugt i opgaven. Den anden type note bruges til at uddybe eller forklare noget der ikke passer ind i selve teksten. De sidste kaldes forklarende fodnoter og bruges sjældnere. Enhver opgave SKAL indeholde noter, der henviser til den litteratur der er brugt eller omtalt i opgaven. Det er vigtigt at lave noter der henviser til den litteratur man har brugt fordi man på den måde fortæller læseren hvor man har sine oplysninger og viden fra. I forbindelse med opgaveskrivningen læser man baggrundslitteratur for at blive klogere. Det er fint at bruge den litteratur i opgaven, men det betragtes som snyd at bruge litteratur, citere litteratur eller oversætte litteratur uden at henvise til det i en note. Hvornår laver man en note? Man skal altid indsætte en henvisende note når man har et direkte citat, en model, et billede eller lignende. Men det er VIGTIGT at man også laver henvisende noter, når man har skrevet et afsnit hvor man har hentet oplysninger; eller er blevet inspireret af baggrundslitteratur. Lav hellere en note for meget end en note for lidt. Antallet af noter kan variere fra afsnit til afsnit. Men laver man f.eks. en redegørelse ud fra baggrundslitteratur, er det en god idé at man mindst laver 3-4 på hver side. Hvordan indsætter man en note? Hvis man bruger Word eller lignende tekstbehandlingsprogrammer er der en automatisk notefunktion. I Word kan man lave notehenvisninger under menupunktet Indsæt. Man kan vælge mellem slutnoter og fodnoter. Brug fodnoter da de er mere læsevenlige. Indsæt altid noten efter sidste punktum i det afsnit noten hører til. Hvordan udformer man en note? Noterne skal udformes så de kun henviser til efternavn, årstal og sidetal. Resten af oplysningerne om bogen eller artiklen kan læseren finde i litteraturlisten. Sidetal bør ikke skrives med forkortelserne s. eller p. Når der henvises til én side skrives kun sidetal. Henvises der til flere sider angives begyndelsessiden og slutsiden. Eksempelvis: Beck, 1999, 35-38 Hvis man henviser til en film, en sang eller et andet medieklip, skriver man efternavn, årstal og tidsangivelsen i minutter og sekunder. Eksempelvis til en bestemt scene i en film : Kubrick, 1980, 14:55-15:30 Bemærk også at når en forfatter omtales i selve opgaven, nævnes han første gang med både fornavn og efternavn. Herefter kan man omtale forfattere ved deres efternavn. Aldrig ved fornavn. 2.4 Citater Et citat er en ordret gengivelse af noget skrevet eller talt. Man kan lave citater i en opgave når man vil fremhæve en pointe. Citaterne viser om du er i stand til at slå ned på centrale steder og skal bruges til at dokumentere dine analyser og konklusioner. Når du citerer, skal du huske at: citater skal kommenteres, så de ikke står alene. citater skal udvælges med omtanke og gerne være korte. 6
citater skal gengives helt ordret. Stavemåder og tegnsætning skal gengives præcist. Selv stavefejl skal medtages. Overdriv ikke din brug af citater. Citater skal være få og velvalgte, så opgaven ikke bliver en citatmosaik. Hvordan skriver man et citat? Korte citater markeres altid med citationstegn ("----") - også når der bare er tale om nogle få ord. Brug ikke kursiv! Ved længere citater over tre linjer, skal det citerede skrives uden citationstegn. Det skal i stedet markeres ved indrykning og linjeoverspring før og efter citatet. Venstremargin rykkes ind (brug indryksfunktionen). Det er vigtigt at læseren kan skelne citatet fra resten af teksten. Hvis du ønsker at udelade nogle ord i et langt citat, skal du markere det ved at indsætte [ ] der hvor du har udeladt noget. Det tilbageblevne skal kunne stå alene (meningsmæssigt). Når man citerer, skal man altid vise tydeligt med en henvisende fodnote hvor citatet stammer fra uanset om citatet er få ord eller indrykket. 2.5 Afsnit Afsnit uden en overskrift kan markeres på to måder. Et lille afsnit markeres ved et linjeskift og indryk (Tab-tasten, ). Husk at man ALDRIG må nøjes med at lave et enkelt linjeskift uden indryk. Et større afsnit markeres med to linjeskift UDEN indryk. Brug ikke indryk efter overskrifter. Et lille afsnit (indryk) hænger mere sammen med det foregående end et stort afsnit (dobbelt linjeskift). Det er VIGTIGT, at man overvejer, om man skal bruge lille eller større afsnitsmarkering, fordi opgaven på den måde får en bedre struktur og sammenhæng. 2.6 Litteraturliste Alle opgaver skal indeholde en litteraturliste. I litteraturlisten skal læseren kunne finde alle oplysninger om de bøger, film, sange osv. der er brugt i opgaven. Det er derfor vigtigt at alle de bøger osv. der optræder i noterne også kan findes på litteraturlisten. Sørg også for at listen er korrekt opstillet. Litteraturlisten placeres bagerst i opgaven. Hvordan skal litteraturlisten opstilles? Litteraturlisten skal sorteres i alfabetisk rækkefølge efter efternavn. Listen skal angive forfatterens fulde efternavn og fornavn, værkets udgivelsesår og titel samt forlag og evt. trykkested. Fornavn og efternavn skal angives med almindelig skrifttype. Titler på bøger, film, sange og tidsskrifter angives med kursiv. Eksempelvis: Bredsdorff, Thomas (2003): Den brogede oplysning. Gyldendal, Kbh. Hvis man bruger artikler fra tidsskrifter, skriver man forfatternavn og navnet på tidsskriftet, nummer, år og evt. trykkested. Ved avisartikler skal datoen også angives. Titler på artikler sættes i citationstegn. Eksempelvis: 7
Carsten Elbro (1982): "Protestens former. Om Bent Vinn Nielsens forfatterskab", Kritik, nr. 60, Gyldendal. Karen Syberg: "Forestillingen om det 20. århundredes tid" i Information, den 2-3 oktober, 1993. Hvordan opstiller man materiale hentet fra internettet? Det er vigtigt at man er opmærksom på at materiale hentet fra internettet også har en forfatter og som regel også en titel. Hvis man er opmærksom på forfatteren, er det også nemmere at forholde sig kritisk til det materiale man finder på internettet. Eksempelvis kan materiale fra Wikipedia, hvor man ikke kender forfatteren være, af meget forskellig kvalitet. Hvis man bruger tekster fra internettet, skriver man forfatternavn, tekstens titel (hvis det er muligt), internetadresse og dato for sidste besøg. Eksempelvis: Lars Ingesman (2011): Om skriveprocessen, http://skrivning.ingesman.dk/, 10.03.2011 Materiale hentet på internettet kan vedlægges som printet bilag, hvis man henviser meget til en webside eller den er særlig vigtig. 2.7 Taksonomi I de fleste problemformuleringer vil du skulle arbejde med følgende tre niveauer, og det er meget vigtigt at du i opgaven er bevidst om på hvilket niveau du arbejder. Redegørelse Er ikke genfortælling Er reproducerende, men på baggrund af en udvælgelse foretaget af dig Skelner mellem væsentligt og uvæsentligt og Stiller hvad, hvor, hvornår, hvem-spørgsmål og svarer på disse. Analyse Er en opsplitning i bestanddele, fx en tekst Er gruppering af bestanddelene Er påvisning af sammenhænge Er afdækning af strukturer eller årsagssammenhænge Er bearbejdning af viden Stiller hvorfor-spørgsmål Diskussion/Vurdering Er en selvstændig stillingtagen Er at stille synspunkter op over for hinanden Er at overveje for og imod 8
Er at sætte et emne i relation til andre synsvinkler og sammenhænge Er at reflektere over sit emne Vurdering kræver modsat diskussion også en selvstændig stillingtagen Stiller hvordan-spørgsmål 2.8 Tjekliste og egne notater Nu kan jeg lave en indholdsfortegnelse Nu har jeg styr på at lave et noteapparat Nu kan jeg citere korrekt Nu ved jeg hvordan jeg laver afsnit Nu kan jeg stille en litteraturliste korrekt op Nu er jeg bekendt med taksonomi i forhold til opgaveskrivning Egne notater 9
3.0 Studieretningsopgave Formål I slutningen af 2g skal du skrive en opgave i 2 eller 3 af dine studieretningsfag. Opgaven skal træne dig i at skrive i mindst to fag og dermed i hvordan man sikrer at begge fags metoder og teorier bliver inddraget og supplerer hinanden så du opnår et bedre resultat. Opgaven skal gøre dig helt klar til at skrive studieretningsprojektet (SRP) i 3g og indeholder derfor de samme elementer (men opgaven er ikke lige så lang). Omfang og opbygning Opgaven må max fylde 10 sider (2400 anslag pr side inkl. mellemrum) eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, noter litteraturliste og bilag. Du får 20 timers elevtid herunder 2 undervisningsfrie dage til at udarbejde opgaven. Opgaven skal udarbejdes individuelt. Du skal desuden bruge de opgavetekniske retningslinjer du får i dette hæfte til at opbygge din opgave. Dvs. du skal følge den anviste måde når du laver indholdsfortegnelse, afsnit, citater, litteraturliste osv. Endelig skal du skrive et abstract, hvilket er et resume på engelsk. Valg af fag og område I samarbejde med dine studieretningslærere vælger du hvilke fag du vil inddrage og hvilket område du vil skrive om. Bemærk, at studieretningslærerene muligvis udstikker nogle retningslinjer/områder du må arbejde med. Dette er blot for at hjælpe dig, så du har overskud til at skrive og ikke mindst koble fagene i din opgave. Opgaven må gerne omhandle ting som man allerede har arbejdet med i undervisningen. Problemformulering Du udarbejder i fællesskab med dine lærere en problemformulering for opgaven. Det er vigtigt at problemformuleringen både indeholder fagspecifikke og tværgående faglige krav udover at den også skal sikre at du arbejder med redegørelse, analyse og perspektivering. Du skal løbende tale med dine lærere om dine ideer, dit arbejde med opgaven, forslag til materiale etc. Husk, brug dine lærere! Hvis du ikke taler med dine lærere kan de ikke hjælpe dig. Abstract Du skal skrive et resume (abstract) af din opgave på engelsk. Hvis du bladrer videre i hæftet finder du en vejledning til hvordan man skal udarbejder et abstract og hvilke vendinger man kan gøre brug af. Aflevering Opgaven skal afleveres på kontoret kl. 8.30 efter de 2 undervisningsfrie dage i 2 eksemplarer. Bedømmelse Du får én karakter for opgaven hvor du bliver bedømt på i hvor høj grad du kan (n.b. 3g niveau): demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse beherske relevante faglige mål i de indgående fag udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale demonstrere evne til faglig formidling 10
besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen beherske fremstillingsformen i en faglig opgave f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse. 3.1 Hvad bør en god indledning indeholde? Indledningen skal som udgangspunkt præsentere og udfolde den stillede opgaveformulering, således at opgavens røde tråd bliver klar for læseren fra start. Opgaveformuleringen kan være mere eller mindre afgrænset. Det er vigtigt, at du forklarer læseren, hvad du forstår ved opgaveformuleringen, altså hvad er det for et problem, som du overordnet skal behandle. Det er vigtigt, at du forklarer konkret hvordan du har tænkt dig at gøre dette. Du bør også beskrive og begrunde dine valg af empiri, teori og metode (husk at metode også er centralt i abstractet se pkt 3.4). Det er endvidere vigtigt, at inddrage overvejelser om, hvorfor og hvordan dine inddragede fag bidrager til og kvalificerer besvarelsen af opgaveformuleringen. Du bør også forholde dig til hvilke relevante afgræsninger (det være sig eks. geografiske, kronologiske, teoretiske, materialemæssige), du har foretaget i forbindelse med besvarelsen af din opgaveformulering, således at censor kan se, hvilke relevante overvejelser du har gjort dig i forbindelse med opgavebesvarelsen. Det kan være problematisk, hvis du afgrænser for skarpt, og stadigvæk har overskydende sider i din opgavebesvarelse. Fyld venligst omfanget ud. Indledningen skal IKKE omhandle, hvorfor du finder emnet spændende og interessant. Indledningen bør fylde ca. 1 side i studieretningsprojektet og skrives endeligt færdigt til sidst, således at der er helt klar overensstemmelse mellem det, du lover i indledningen, og det du efterfølgende gør i opgaven. Indledningen og konklusionen bør kunne læses i sammenhæng, og uden mellemregningerne i form af brødteksten. En præcis og fyldestgørende indledning giver det bedste grundlag for en sammenhængende opgavebesvarelse, da det kræver, at du har gennemskuet og gennemtænkt din opgaveformulering. Hvad undersøger du? Hvordan har du tænkt dig at undersøge det? Hvorfor gør du det på den pågældende måde? Hvilke afgræsninger har du foretaget? 3.2 Hvad bør en god konklusion indeholde? En god konklusion skal indfange essensen af opgaveformuleringen. Konklusionen er således ikke blot en opsummering af delkonklusionerne fra hovedkapitlerne i opgaven. Det kan være hensigtsmæssigt, at lade konklusionen tage udgangspunkt i undersøgelsesniveauet i opgaveformuleringen, da dette mest direkte peger i retningen af, hvad kernesubstansen er i 11
opgaveformuleringen. Hermed har du også automatisk brudt opgavens og opgaveformuleringens struktur. Det er dog vigtigt at opfatte opgaveformuleringen som mere end undersøgelses- /analyseniveauet i opgaven. Det er bl.a. her, at konklusionen bør linke tilbage til indledningen, hvor du jo netop kvalificerede din opgavebesvarelse. I indledningen har du (forhåbentligt) udfoldet din opgaveformulering, og derigennem skabt fokus på, hvad det bagvedliggende problem egentlig er. Hvilket problem giver opgaveformuleringen mulighed for at belyse? Konklusionen kan således med fordel gå direkte til dit fokus i opgaven. Du skal IKKE forholde dig til, om det har været spændende, lærerigt m.m. Du skal kun konkludere i forhold til din problemformulering. Anvend gerne Jeg konkluderer! Det er altid fornuftigt, at læse indledning og konklusion i sammenhæng. Fik du konkluderet på det, som du lagde op til i indledningen? Det skal ikke forstås sådan, at konklusionen bare skal være en omskrivning af indledningen. Opgaven skal gerne give belæg for og substans til konklusionen. Konklusionen må gerne tage højde for evt. metodiske problematikker, som begrænser konklusionen validitet. Konklusionen skal IKKE bringe nyt under solen, da den ikke er en perspektivering, men netop kun en afslutning på projektet og dets opgaveformulering. Konklusionen bør fylde ¾ -1 side (SRP), og have en særskilt side, ligesom andre hovedkapitler. Gå direkte til hovedproblemet Bryd opgavens struktur Husk at konkludere! 3.3 Abstract Et resumé er en kort sammenfatning af hele besvarelsen, skrevet på engelsk. Resuméet kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold. Det engelske resumé/abstract: fylder typisk 10-15 linjer indeholder en beskrivelse af opgavens: o formål/problemstilling o anvendte metoder o resultater og konklusioner indeholder ikke citater eller kildehenvisninger skrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevet placeres umiddelbart før indholdsfortegnelsen Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er: en relevant sammenfatning af opgaven overskueligt disponeret og indholdsmæssigt sammenhængende skrevet på forståeligt og korrekt engelsk 12
De tre hovedpunkter i et engelsk resumé: 1. Formål Hvorfor? Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage til din opgaveformulering og sørg for at der er overensstemmelse hermed. Formulér formålet præcist og sammenhængende. Eksempler på indledninger: This study tests... The study investigates... This paper examines.... 2. Metode Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger. Hvordan? 3. Resultater og konklusioner Hvad fandt du ud af? Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet? Eksempler på afslutninger: There is a significant relationship between..... The results show that in 85% of the cases... It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by... Sproglige tips: Undgå de personlige stedord jeg eller vi : Forhold dig objektivt Skriv ikke: I investigate the incidence of Skriv i stedet: The study investigates Normalt skrives i NUTID. Tid DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort). Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra selve besvarelsen. Variér dit sprog Naturvidenskabeligt eller Find en ny måde at sige det på. Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for: Humanistisk fag (fx litterær analyse) 13
humanistisk fag? What the study set out to do What themes you identified in the literature How you integrated these themes to reach your conclusions What conclusions did you draw Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) What the study set out to do What method(s) you adopted What results were achieved What conclusions can be drawn What recommendations your research leads you to make.) Tre eksempler Historie/mediefag/engelsk: Irakkrigen og massemedierne The study examines the role of the American mass media in the conflict in Iraq. Early in the war between the United States and Iraq, a poll taken showed that 67% of Americans believed that they decided to support the war in Iraq because of a media campaign against Saddam Hussein. For the first time in history, American reporters were "embedded" with U.S. troops and could present the war to the American public from the front lines. The paper discusses if this was merely a ploy by the Bush administration to bring its own version of the war to Americans. The role of the mass media is investigated through analyses of news shown on American television and various American websites. It is concluded that public support in America for the Iraqi war was heavily influenced by media coverage. Dansk: Henrik Ibsen s Et Dukkehjem This paper analyses Nora, the main character in "A Doll's House" and examines the different facets of her personality. The paper discusses both her businesswoman persona that she has kept secret and the little doll persona that she displays for her father and her husband. Women s social status at the time is described and related to Nora s situation, as well as to that of her friend, Miss Linde. Parallels are drawn to Forraadt ( Betrayed ) by the Norwegian writer Amalie Skram, and it is demonstrated that there are striking similarities between the dilemmas faced by today's women and the women that lived in the era of the novel. Finally, the paper concludes that Nora, in spite of the persona that she projected to her husband and father for so long, is actually a strong, flexible, and proud woman. 14
Biologi: Børn og fedme This paper explores the significant rise in childhood obesity and the resulting health problems that result from poor nutrition and lack of exercise, which can be life threatening. It is explained why childhood obesity is becoming a significant public health issue, with medical and psychological consequences that persist into adulthood. The paper supplies data and statistics relevant to this particular topic. Depending on how overweight in children is defined, at least 11% and possibly as many as 25% of Danish children and adolescents are deemed obese. The health risks surrounding obesity are described, including diabetes, high blood pressure, and heart problems. The correlation between television and obesity in children is examined and discussed and it is concluded that there is evidence that the risk for childhood obesity doubles every two hours per day that the child watches television. 15
3.4 Tjekliste og egne notater Nu ved jeg hvordan jeg skriver en god indledning Nu ved jeg hvordan jeg skriver en god konklusion Nu ved jeg hvordan jeg skriver et abstract Egne notater 16
4.0 Studieretningsprojektet Formål I 3g skal du udarbejde dit studieretningsprojekt som er en eksamensopgave, der skal vise, at du kan arbejde selvstændigt med og fordybe dig i en problemstilling som har tilknytning til din studieretning. Det er kulminationen af de andre skriftlige opgaver du har udarbejdet i gymnasiet og det er her du skal vise at du skriftligt kan formidle koblingen af de indgående fags metoder og teori samtidig med at du har tjek på det særfaglige i henhold til den overordnede opgaveformulering du får. HUSK, hold dig orienteret i Lectio, hvor du får mange vigtige informationer og HØR EFTER når administrationen giver informationer. Omfang og opbygning Opgaven skal normalt fylde 15-20 sider (2400 anslag pr side inkl. mellemrum) eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, noter litteraturliste og bilag med mindre dine vejledere oplyser noget andet i din opgaveformulering. Du får 10 undervisningsfrie dage til at udarbejde opgaven. Opgaven skal udarbejdes individuelt. Du skal bruge de opgavetekniske retningslinjer du er blevet præsenteret for i dette hæfte. Opgaven skal skrives på dansk dog i ganske særlige tilfælde kan skolen godkende at besvarelsen udarbejdes på engelsk, tysk eller et andet fremmedsprog kontakt kontoret for mere information. Valg af fag og område Du skal vælge et studieretningsfag på A-niveau og et fag på mindst B-niveau. Studieretningsfaget må godt være et fag du opgraderer fra B til A. Faget på mindst B-niveau kan fx være dansk, historie, engelsk, tysk, fransk, spansk, et naturvidenskabeligt B-niveau, et valgfag på A- eller B- niveau, et studieretningsfag på A-eller B-niveau. Når du skal vælge område skal du tænke over hvilke fag du vil bruge. Husk, fagene skal kunne arbejde sammen og begge være nødvendige for at besvare den problemstilling du har valgt. Vejledning Du bliver tildelt en vejleder i hvert fag. Skolen tilstræber at planlægge skemalagt vejledning, men det er i bund og grund dit eget ansvar at gøre brug af vejledernes hjælp. Det er ikke sikkert du får din egen lærer som vejleder. Mød altid forberedt til vejledning og husk noget at skrive med og på. Opgaveformulering Du og dine vejledere drøfter en nærmere afgrænsning af det område du har tænkt dig at arbejde med. Det er dit ansvar at gøre det klart hvad du gerne vil arbejde med. Gør dig selv den tjeneste allerede tidligt i forløbet at notere dit interessefelt og hold vejlederne løbende orienterede om muligt indhold og materiale. Brug deres vejledning på at tilpasse dit udgangspunkt. Selve opgaveformuleringen udarbejdes af vejlederne alene. Den skal tage hensyn til dine overvejelser om området, men skal have en form, som sikrer, at du ikke kan skrive opgaven på forhånd. Jo mere kontakt du har med dine vejledere des mere indflydelse har du på hvordan din opgaveformulering ser ud. Du må ikke få at vide hvad der står i opgaveformuleringen før den udleveres fra kontoret. Opgaveformuleringen skal både indeholde fagspecifikke og tværgående faglige 17
krav, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger ud over det daglige arbejde i mindst ét af fagene. Den skal være konkret, afgrænset og i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af dig. Abstract Du skal skrive et abstract af din opgave (jf. vejledningen i dette hæfte). HVIS DU IKKE HAR SKREVET ET ABSTRACT ER OPGAVEN IKKE TILSTRÆKKELIGT BESVARET! Snyd Snyd i forbindelse med studieretningsprojektet har ligesom snyd ved anden eksamen - meget alvorlige konsekvenser. Ved konstateret snyd bortvises eleven fra prøven og kan først indstilles til en ny prøve i SRP i den næste ordinære eksamenstermin, hvilket vil sige i året efter - man bliver altså ikke student sammen med sin årgang. Ved formodning om snyd kan rektor indkalde eleven til en samtale, med deltagelse af vejlederene, om besvarelsens indhold. Bliver formodningen bekræftet, behandles sagen som ved konstateret snyd. Det er snyd, hvis en elev afleverer et studieretningsprojekt, som han/hun ikke selv har udarbejdet. Det er ligeledes snyd, hvis en elev har skrevet væsentlige dele af fra en uopgiven kilde. Den elev der bevidst lader en anden skrive sit eget projekt af, eller selv udarbejder et projekt for en anden, og som sådan medvirker til snyderi, bortvises fra prøven. En eksaminand bekræfter med sin underskrift på besvarelsen, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Aflevering Opgaven skal afleveres på kontoret når de 10 undervisningsfrie dage er gået. Opgaven skal afleveres i 4 eksemplarer i de mapper du har fået udleveret fra kontoret. Opgaven skal underskrives på den officielle forside og på opgavens sidste side. Afleveringsfristen skal overholdes hvis opgaven skal bedømmes! Bedømmelse Opgaven bedømmes af dine vejledere og en ekstern censor. Det er kun den ene af dine vejledere som taler med censor. Karakteren kan forventes at være klar til offentliggørelse omkring marts måned. Du bliver bedømt på i hvor høj grad du kan: demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte dig ind i nye faglige områder demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse beherske relevante faglige mål i de indgående fag udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale demonstrere evne til faglig formidling besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). 18
4.1 Hvad skal jeg huske? Jeg har husket alle råd fra de tidligere opgaver Jeg ved hvordan jeg skal skrive min SRP Egne notater 5.0 Opgavens pentagon oversigt til brug ved udarbejdelse af skriftlige opgaver 19