Fredericia Kommune. Midtvejsopsamling. Leve-bo pilotprojektet på plejecenter Stævnhøj

Fredericia Kommune Midtvejsopsamling Leve-bo pilotprojektet på plejecenter Stævnhøj Mg118 21-05-2014

Indhold 1 Indledning... 3 2 Sådan er midtvejsopsamlingen blevet til... 3 Metode og dataindsamling... 3 Ugeskemaer... 3 Observationer... 4 Kvalitative interviews... 4 3 Pilotprojektet på Stævnhøj... 4 Plejecenter Stævnhøj... 4 Ledelsens syn på pilotprojektet... 5 Formål og succeskriterier... 5 Leve-bo og pilotprojektet med ledelsens ord... 5 4 Midtvejsopsamlingen... 5 Borgeroplevelsen... 6 Før måltidet... 6 Under måltidet... 7 I beboernes egne ord... 7 Medarbejderoplevelsen... 8 Samarbejde og kulturændringer... 8 De største udfordringer... 8 5 Konklusion... 9

1 Indledning Socialudvalget besluttede den 11.06.13, at der skulle igangsættes et pilotprojekt omkring leve-bo miljøer på et af kommunens plejecentre med igangsætning i 4. kvartal samme år. Beslutning blev truffet i forbindelse med, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på fremtidens mad og måltidsoplevelse på plejecentrene. Ud fra en vurdering af de enkelte plejecentre i forhold til indretning, bemanding mv., blev plejecentret Stævnhøj udvalgt til stedet for pilotprojektet. Pilotprojektet opstartede officielt i oktober 2013 og løber frem til ultimo december 2014. Stævnhøj havde dog allerede været i gang med at eksperimentere med leve-bo tanken og fået lavet mad nogle aftner om ugen i boenhederne siden februar 2013. Leve-bo tanken indbefatter mange delelementer, som vil blive beskrevet lidt nærmere i afsnit 3. Det primære fokus for pilotprojektet er dog den del af leve-bo miljøer, der omfatter mad og måltider. Dette er derfor også fokus for nærværende midtvejsopsamling. Afsnit 2 nedenfor beskriver, hvordan midtvejsopsamlingen er udarbejdet. Afsnit 3 indeholder selve midtvejsopsamlingen og en analyse af de indsamlede data og endelig i afsnit 5 er der en kort konklusion. 2 Sådan er midtvejsopsamlingen blevet til I det følgende afsnit beskrives fremgangsmåden for midtvejsopsamlingen, samt hvilke data der anvendes til at vurdere pilotprojektet. I forbindelse med beslutningen om at igangsætte pilotprojektet blev der ikke opstillet nogen specifikke mål eller delmål, som projektet skulle arbejde hen imod. Det betyder, at der ikke er nogen konkrete mål at evaluere projektet på. Som nævnt ovenfor havde pilotprojektet officielt opstart i oktober 2013. I det indledende notat om pilotprojektet står der beskrevet, at pilotprojektet vil blive evalueret ud fra en række kriterier, der blandt andet vil kræve nogle før- og eftermålinger herunder målinger på BMI og madspild. På Stævnhøj havde man dog allerede været i gang med at afprøve leve-bo tanken siden februar 2013, og havde selv tilberedt den varme mad ca. tre dage om ugen i afdelingskøkkenerne. Det har derfor ikke givet mening at lave nogle før- og eftermålinger, da der ikke har været et reelt nulpunkt at måle ud fra. Nærværende rapport er derfor mere en status på og en analyse af, hvilken betydning det har haft for såvel beboere, ledelse og medarbejdere at deltage i pilotprojektet end det er en evaluering af projektets målopfyldelse. Midtvejsopsamlingen er baseret på ledelsens, plejepersonalets og køkkenpersonalets vurderinger og antagelser om, hvordan pilotprojektet har indvirket på beboernes hverdag og på personalets arbejde og samarbejde. Metode og dataindsamling For at følge projektet er der blevet udarbejdet nogle ugeskemaer og madspildsskemaer, som skal udfyldes i hver afdeling i en uge af gangen en gang om måneden. I ugeskemaerne skal personalet forholde sig til en række spørgsmål om borgeroplevelsen og en række spørgsmål omkring deres egen rolle i forhold til mad og måltider. I madspildsskemaet skal de krydse af, hvor meget mad de smider ud i forbindelse med det varme måltid. Ugeskemaer Udfyldelsen af skemaerne startede op i uge 49 og er indsamlet løbende. Skemaerne har dog vist sig at være meget mangelfuldt udfyldt. Blandt andet er der kun kommet 5 madspildsskemaer tilbage ud af 15 mulige. De er derfor valgt fra i denne midtvejsopsamling. Ugeskemaerne er kommet tilbage på nær 2, men enkelte er slet ikke udfyldt og andre er halvt udfyldte. Der kan derfor ikke konkluderes noget konkret på nogle af de parametre, der er stillet op i skemaerne.

Observationer I forbindelse med opfølgningen på pilotprojektet er der foretaget fire observationer på Stævnhøj. Disse er foretaget henholdsvis den 20. november i Øst, den 18. december i Vest og den 19. december i Regnbuen 1 under alle disse tre observationer, var der en køkkenmedarbejder på aftenvagt, og der blev lavet mad i de pågældende afdelinger. Den fjerde observation blev foretaget den 12. februar, hvor observator gik rundt i alle afdelinger. Her blev der ikke lavet mad i afdelingerne. Maden bestod her af en ret fra modtagekøkkenet, der skulle opvarmes i afdelingen af plejepersonalet. Observationerne er foretaget ca. fra klokken 15:30 til klokken 18:30 og er fokuseret omkring det varme måltid. Kvalitative interviews Som supplement til henholdsvis ugeskemaer og observationer er der foretaget en række kvalitative interviews. Det første interview er lavet med ledelsen det vil sige centerleder Tove Jørgensen, ledende økonoma Lotte Skou Andersen samt leder af køkkenfunktionen i plejen Marianne Overvad. Dernæst er der lavet et fælles interview med tre medarbejdere fra plejen en fra hver af de tre afdelinger på Stævnhøj, et fælles interview med de tre køkkenmedarbejdere samt tre enkelt interviews med en beboer fra hver afdeling. Interviewene er lavet som semi-strukturede interviews, således at det har været muligt at gå uden om interviewguiden og stille uddybende spørgsmål til de svar, der kommer og samtidig sikre at interviewet kommer rundt om alle de emner, der skal spørges om. Alle interviews på nær et er optaget på diktafon og aflyttet efterfølgende, hvor noter er blevet gjort. De er ikke blevet transskriberet, men findes som lydfiler. Interviewene med plejen er foretaget med tre af de personaler, der var på arbejde den dag interviewet blev gennemført. De holdninger og svar, som de er kommet med i løbet af interviewet kunne have set anderledes ud, hvis interviewet var foretaget med andre personaler. Deres betragtninger tages dog med i opsamlingen nedenfor som værende udtryk for en generel holdning blandt plejepersonalet. De beboere, der medvirker, er også tre beboere, der var til stede og havde tid og overskud til at medvirke i et interview på dagen. Herudover er det også begrænset, hvor mange beboere på Stævnhøj, der rent faktisk er i stand til at medvirke i et interview, da flere er svært demente. De interviews, der er foretaget med beboerne, er ganske korte, da beboerne ikke var i stand til at forholde sig til flere uddybende spørgsmål. 3 Pilotprojektet på Stævnhøj I dette afsnit gives en beskrivelse af selve pilotprojektet. Først beskrives selve plejecentret og hvordan man har organiseret sig med hensyn til mad og måltider i forbindelse med pilotprojektet. Herefter gives der en beskrivelse af, hvad ledelsen giver udtryk for i interviewet, er formålet med projektet og succeskriterierne. Plejecenter Stævnhøj Plejecenter Stævnhøj er beliggende i Taulov og består af 30 2-værelses lejligheder. Boligerne er fordelt på 3 afdelinger (Øst, Vest og Regnbuen), og de 20 af pladserne er forbeholdt borgere med demens. Her bor også ægtepar, så antallet af beboere er p.t. 32. I forbindelse med pilotprojektet er køkkenpersonalet (3 medarbejdere) rykket ud i de tre afdelinger, hvor de tidligere har tilberedt maden og udført deres øvrige opgaver i det centrale modtagekøkken. Nu er de ude i hver sin afdelingen 4 dage om ugen ca. 3 dagvagter og en aftenvagt og har derudover hver en dagvagt i modtagekøkkenet, hvor de står for dagcentret. I plejen har man indført en 11-19 vagt 2 de dage, hvor maden tilberedes i afdelingerne. Det er meningen, at denne vagt skal have et særligt fokus på mad og gå aktivt med ind i madlavningen. Det er ikke en ekstra vagt, men en dagvagt, der er konverteret til en 11-19 i stedet. Pilotprojektet betyder, at det varme måltid tilberedes i afdelingerne 4 aftner om ugen på skift. Det betyder, at maden tilberedes i Øst om tirsdagen, i Vest om onsdagen og i Regnbuen om torsdagen og herudover i hver afdeling hver tredje mandag. Der bliver således reelt lavet mad til alle afdelinger i den afdeling, hvor aftenvagten fra køkkenet er til stede. De øvrige 3 aftner om ugen kommer maden fra Elbo og opvarmes i 11 Øst, Vest og Regnbuen er navnene på de tre afdelinger på Stævnhøj 2 En plejemedarbejder, der møder ind fra klokken 11 til klokken 19

afdelingerne. Hvis der er ferie, sygdom, kurser eller lignende, tilberedes maden i modtagekøkkenet og opvarmes i afdelingerne. Ledelsens syn på pilotprojektet I det følgende tages der udgangspunkt i interviewet med ledelsen. Det er her beskrevet med ledelsens ord, hvad formålet med pilotprojektet er og hvad de ser som et leve-bo miljø. Formål og succeskriterier For centerlederen er formålet med pilotprojektet, at afprøve om det kan lade sig gøre med frisklavet mad i huset hver dag og finde ud af, om det er det, der er godt og om beboerne er glade for det. Lederen af køkkenfunktionen og den ledende økonoma supplerer og fortæller, at formålet også er, om beboerne spiser mere, når maden bliver lavet ude. Herudover drejer det sig om, at få duften ud og at der er en større aktivitet omkring måltidet. For de kostfaglige er formålet også at lære borgerne at kende, så de kan vejlede om ernæring og tjekke op på om, borgerne får det, de skal have. Succeskriterierne er, at beboerne får noget ud af det og at de nyder situationen, når der bliver lavet mad og duften. Som lederen af køkkenfunktionen siger: Beboerne skal føle, at det er deres eget hjem de er i og der har man selvfølgelig også et køkken og der bliver også lavet mad og snakket om maden og man har indflydelse på det, der bliver lavet i den udstrækning, man evner at være med til at bestemme For centerlederen er et succeskriterium også, at det bliver en naturlig del af hverdagen med maden og måltiderne, og at det ikke kun er noget specielt på grund af pilotprojektet. At det falder plejepersonalet naturligt at være med til at lave mad. Leve-bo og pilotprojektet med ledelsens ord Leve-bo er et sted, hvor man har egen bolig, men hvor man har mulighed for at deltage i fællesskab med de andre beboere og spiser mad sammen. Det handler om, at hverdags gøremål flyttes tættere på borgeren og at de er med til mange af gøremålene, måske ikke fysisk, men at de i det mindste ser og oplever, at det bliver lavet. Således at for eksempel madlavning og sortering af vasketøj ikke er gemt væk. Det optimale ifølge centerlederen vil være, at der bliver lavet mad i alle tre afdelinger 7 dage om ugen. Som centerlederen siger: Hvis alle hverdags ting bliver gjort for en person, så bliver det hurtigt tomt. Alle har jo haft gøremål og hvis de bliver fjernet alle samme, så bliver det tomt. Og hvis man i det mindste kan være med ved at se på eller opleve at tingene bliver gjort Det er borgerens hjem, som man er i og det er indrettet på deres præmisser, herunder også de daglige gøremål og rutiner og ønsker. På Stævnhøj skal plejepersonalet sidde ned sammen med beboerne, når der spises. Der er ikke mulighed for at gå fra til pauser og spise sin madpakke. Man er sammen med beboerne hele tiden. Der kan være situationer, hvor det ikke er muligt, men hovedreglen er, at man sidder sammen med beboerne. 4 Midtvejsopsamlingen I det følgende analyseres pilotprojektets indflydelse på beboernes hverdag og personalets arbejde og samarbejde ud fra den indsamlede data. Analysen er forsøgt opdelt i henholdsvis borgeroplevelsen og medarbejderoplevelsen, men der vil være overlap mellem de to, da de har betydning for hinanden.

Borgeroplevelsen Hvis man skal gå ind og kigge nærmere på borgeroplevelsen ud fra de data, der er indsamlet, viser der sig et lidt blandet billede. Under observationerne blev det tydeligt, at beboerne på Stævnhøj er meget forskellige, både i forhold til deres baggrund, men i høj grad også i forhold til deres funktionsevne. Det vil derfor også være meget forskelligt, hvilken betydning det har for hver enkelt, at der laves mad i afdelingerne. Før måltidet Observationerne viser, at der er forskel på tiden inden måltidet i de tre afdelinger. Under den første observation i Øst i november var der kun få borgere til stede i fællesrummet under madlavningen, og de få der var til stede, var ikke optaget af madlavningen. Der var meget stille. Da den anden observation blev foretaget i februar, var situationen stort set den samme. I Regnbuen var der også stille ved den første observation, men der var lidt flere beboere i opholdsrummet. De var optaget af at drikke kaffe og spise småkager. Tre mænd ved et af bordene lader ikke til at bemærke at køkkenmedarbejderen kommer. Derimod kommer en kvindelig beboer ind i fællesrummet. Hun fortæller observatøren, at hun nyder, når der bliver lavet mad og hun er rigtig glad for at snakke med køkkenmedarbejderen, og kommer også med ønsker til menuen. Der er en svag duft af suppe i Regnbuen, som dog bliver forstærket, hvis man forlader afdelingen og kommer tilbage. Observatøren bemærker dog også, at duften af suppe er iblandet en svag lugt af urin eller bleer, hvilket ødelægger madduften. Der er ikke nogen beboere, der er med til at lave mad og de snakker kun om maden, da observatøren spørger ind til det. Ved den anden observation i februar er der meget stille i Regnbuen, da observatøren ankommer. Der sker ikke ret meget i fællesrummet. Plejemedarbejderen rumsterer lidt med tallerkner i køkkenet, men det er der ikke nogen beboere, der bemærker. Derimod var der en helt anden stemning i Vest ved den første observation. Her sidder der beboere ved alle tre borde og snakker. Det skal dog også tilføjes, at der er en aktivitetsmedarbejder til stede, der fletter julestjerner med et ægtepar ved det ene af bordene, hvilket kan have en indflydelse på antallet af personer i fællesrummet og stemningen. Da køkkenmedarbejderen går i gang med madlavningen, deltager den ene af kvinderne. Der bliver stegt flæsk og beboeren er selv i stand til at stå ved panden og stege det. Det er tydeligvis noget, hun nyder og hun fortæller flere gange, at hun elsker at lave mad. Kvinderne ved bordet kommenterer på maden og følger opmærksomt med i, hvad der foregår. Ægteparret er også opmærksomt på, at der foregår noget i køkkenet. Der dufter tydeligt af mad i hele lokalet. Forskellene på de tre afdelinger kommer også frem under interviewet med køkkenmedarbejderne. Medarbejderen fra Øst, fortæller, at det nede hos hende er meget, meget få der hjælper. De er trætte. Engang i mellem er der nogle, der kigger på, men oftest er der ikke nogen. Hendes stemmeføring er også lidt opgivende, da hun fortæller det. I Regnbuen fortæller plejemedarbejderen under interviewet, at det kommer meget an på, hvad de skal have, om der er nogen, der hjælper. Engang imellem hjælper de med at krydre kødet. Det understøttes af køkkenmedarbejderen, der fortæller: Jeg har også et par stykker generelt, der er til stede i fælleskøkkenet og så er der jo for eksempel smagsprøver, når der bages småkager, men ellers har jeg ikke rigtigt nogen, der er til meget hjælp, men der som regel altid nogen, der kigger på og det er jo også at tage del på sin vis Det er også lidt forskelligt i Vest. Her fortæller køkkenmedarbejderen, at der altid er beboere i fællesrummet, når hun er der. Køkkenmedarbejderen fortæller også: Nu har jeg jo også en ovre hos mig, der hjælper med at pynte maden af. Og det gør hun så henne ved bordet med de andre rundt om, så de kan se det, og så sidder jeg og hjælper hende og vi får pyntet maden af og får en snak om gode gamle dage og lige pludselig sidder alle borgerne og fokusere på, hvad hun fortæller. Det har en stor social værdi

Plejemedarbejderen fra Vest fortæller også, at de har et ægtepar, der kører meget rundt på gangene, men når der bliver lavet mad, så bliver de i fællesrummet. For så sker der noget, der kan holde deres opmærksomhed fanget. Under måltidet Under måltidet ved den første observation i Øst bliver maden serveret i skåle og på fade, der bliver sendt rundt om bordet. Enkelte kan selv tage maden og andre har brug for hjælp. Såvel køkkenmedarbejderen som de to plejemedarbejdere, der er til stede, sætter sig ned ved bordet, mens beboerne spiser. Der bliver samtalet, og stemningen virker god. Det er tydeligt, at samtalen bæres oppe af personalet, der spørger lidt mere ind til det, som nogle af beboerne fortæller. Observatøren bemærker ikke rigtigt, hvorvidt der spises op eller hvor meget de enkelte spiser. I interviewet fortæller køkkenmedarbejderen, at beboerne i Øst er meget småtspisende og at hun ikke har bemærket, at duften af mad har øget appetitten hos nogle af dem. Dette har plejemedarbejderen fra Øst dog et lidt andet syn på. Hun fortæller i interviewet, at det øger beboernes appetit, at de får hjemmelavet mad. I Regnbuen hældes suppen i suppebowler og sættes på bordene. Køkkenmedarbejderen serverer ved det ene bord og viser hver enkelt borger, hvad de skal have og øser herefter op til dem, hvorimod plejemedarbejderen ved det andet bord blot øser op. En af beboerne bryder sig ikke om suppe, og hun får noget andet, som køkkenmedarbejderen har tilberedt. Det serveres i nogle små skåle, så hun selv kan tage. Der er en rigtig god stemning ved alle bordene. Ved det bord, hvor observatøren sidder, spises der godt. Suppen bliver rost og en af de mandlige beboere siger et par gange, at dette er fantastisk. Såvel køkkenmedarbejderen og plejemedarbejderen sidder ned under måltidet og samtaler med beboerne. Under anden observation kan man først dufte maden, da den sættes på bordene i skåle. Det er kun sovs og kartofler, der kommer på bordet, så de selv kan tage. Kødet bliver serveret fra en vogn, som personalet går rundt med. Ved bordet, hvor observatøren sidder, har den ene beboer svært ved selv at tage fra skålene, men får hjælp fra en af de andre beboere. Alle tre beboere ved dette bord roser maden og siger, at det smager rigtig godt. Stemningen er god, men der er ret stille stort set under hele måltidet og der er ikke meget samtale rundt om bordene. I Vest spiser næsten alle beboerne rigtig godt af den stegte flæsk. Der er en enkelt, der ikke har nogen appetit, men plejemedarbejderen fortæller også, at vedkommende er syg. Alle på nær to beboere fra denne afdeling spiser i fællesrummet. Personalet kører maden rundt til de tre borde på et rullebord og øser op på beboernes tallerkner. Maden er ikke hældt i skåle eller på fade og der er ikke mulighed for selv at tage. De to plejemedarbejdere (den ene er en fleksjobber, der møder ind omkring spisetid), går rundt og ordner nogle andre ting. Den ene sætter sig dog til sidst ved det ene bord, da der er en beboer, der har brug for hjælp til at spise. Stemningen ved alle bordene er dog fin og særligt ved det ene bord snakkes der. Ved anden observation kommer observatøren i Vest, da desserten kommer på bordene. Den sendes rundt i en skål, så de selv kan tage. Plejemedarbejderen, der denne aften er en vikar, sætter sig ned og småsnakker med beboerne. Stemningen virker god og rar og beboerne vil meget gerne snakke med observatøren og vikaren. I beboernes egne ord Som nævnt ovenfor blev der foretaget korte interviews med en beboer fra hver afdeling. De er alle glade og tilfredse med maden. Beboeren, der bliver interviewet i Øst, har lidt svært ved at formulere sig. Han får dog fremstammet, at han nyder maden og at det er noget godt mad, der bliver serveret. Selv er han ikke rigtig med, men han smager sovsen til en gang imellem. Da han boede hjemme, var det hans tjans at lave mad, som han udtrykker det. Så for ham er det en dejlig ting, når maden bliver lavet tæt på. Det er samme beboer, der bliver interviewet i Vest, som var med til at lave mad under første observation. Under interviewet bliver observatørens indtryk dog også blot bekræftet: hun nyder at bo på stedet og hun synes, at det er fremragende mad de får. Og så har hun bemærket, at der kommer nogen og laver mad, for hun er selv med til at lave det flere gange. Igen understreger hun, at hun elsker at lave mad og at hun er rigtig glad for denne mulgihed.

Den beboer, der bliver interviewet i Regnbuen, fortæller da også, at han er meget tilfreds med den mad og særligt variationen af mad, der bliver serveret. Han kan også fortælle, at han nyder, når der er aktivitet i køkkenet, men at han aldrig selv er med. Det har han ikke lyst til. Han mener, at han bliver spurgt om ønsker til mad, men er ikke helt klar over det. Medarbejderoplevelsen I det følgende kigges der på medarbejderoplevelsen i forhold til pilotprojektet. Der kigges først på samarbejde på tværs af faggrupper og de forandringer, som pilotprojektet medfører. Dernæst kommer opsamlingen ind på, hvad medarbejdere og ledelse ser som de største udfordringer i pilotprojektet. Samarbejde I det første notat omkring pilotprojektet står der: I og med at mere køkkenarbejde kommer ud i afdelingerne, vil det kræve en større glidning mellem faggrupperne. Det skal forstås på den måde, at plejemedarbejderne skal være villige til at deltage mere i madlavningen, og køkkenmedarbejderne skal involvere sig mere med beboerne. Derfor omhandler projektet ikke blot at få lavet mad til beboerne i afdelingerne og få skabt en anden stemning omkring måltiderne. Det handler i lige så høj grad om en kulturændring blandt personalet og er samtidig også et samarbejdsprojekt mellem to forskellige faggrupper. Dette fremgår også af såvel observationer og interviews med både ledelse og medarbejdere. I interviewet med ledelsen kommer centerlederen ind på det, da hun fortæller, at man på Stævnhøj har alle de gode muligheder for at lave leve-bo på grund af de gode fysiske rammer, men både køkkenpersonale og plejepersonale har noget med i rygsækken, som besværliggør det. Som hun oplever det, arbejder noget af personalet ud fra devisen om, at vi skal sørme være færdige. Hvorfor dog det? Der er mange smuttere. Men det skal være, hvad den enkelte (borger, red.) ønsker. Så kan det jo være lige meget, hvad klokken er. At man har vagt og så er det ikke sikkert, man har nået det, man synes, inden man går hjem, men det er en omstilling, at man ikke behøver nå det Ifølge ledelsen er der dog noget, der er ved at ændre sig. Personalet har fået større kendskab til hinandens fagområder. Og som centerlederen fortæller, så er det ikke noget særsyn længere at se køkkenpersonalet komme kørende med en kørestol eller en plejemedarbejder komme med et rullebord med noget mad på. Når talen kommer ind på det tværgående samarbejde, er der en smule forskel på hvordan plejemedarbejderne og hvordan køkkenmedarbejderne opfatter det. I interviewet med plejemedarbejderne, mener man, at der er et godt samarbejde og at der er en god dialog og at de tager stor del i madlavningen. En af medarbejderne nævner dog, at der er lidt uenighed om, hvor meget der skal være i køleskabet i afdelingen, men kalder det også for en småting. Køkkenmedarbejderne fortæller også, at der er et godt samarbejde og at kommunikationen er mærkbart ændret i forhold til før, de var i afdelingerne. Køkkenmedarbejderne mener dog, at det er dem, der trækker en stor del af læsset i at få projektet til at køre. De mener, at plejepersonalet alt for hurtigt falder tilbage i gamle vaner og rutiner. Som en af dem fortæller, så kan de godt lave nogle aftaler med plejepersonalet om, hvordan nogle ting skal gøres, men efter to uger så er aftalen glemt igen af plejepersonalet, og så er man tilbage ved udgangspunktet igen. Centerlederen fortæller, at det er vigtigt at sørge for at den plan, der er lagt, følges og at der informeres til begge sider, hvis der er ændringer. Ledelsen har forsøgt at imødegå udfordringerne omkring samarbejdet ved at indføre faste procedurer omkring kommunikation, hvor der lavet aftaler om, hvor og hvordan man giver beskeder videre til hinanden. Den ledende økonoma fortæller om samarbejdet: det er mere legalt at sige nu, hvis der er noget, man ikke synes, er helt i orden. Og hvis nogle borgere er udadreagerende er plejen bedre til at guide os udenom. Det er blevet rigtig godt De største udfordringer I interviewene er såvel ledelse, plejepersonale og køkkenpersonale blevet spurgt til, hvad de ser som de største udfordringer, de har oplevet i forbindelse med pilotprojektet. Svarene peger stort set entydigt på ressourcer.

For plejen er det især 11-19 vagten, som de oplever som en udfordring. De nyder selv at være i den vagt, så de kan opleve borgerne om aftenen, men ifølge medarbejderne mangler der dermed et sæt hænder i morgenvagten. Den ene af dem nævner, at det trækker tænder ud, når der mangler en om morgenen. En af de andre fortæller: Når man er i 11-19 har man dårlig samvittighed overfor dagvagterne, fordi man ved de skal løbe det hurtigere indtil man kommer og kan hjælpe dem færdig, men også rart at opleve beboerne om aftenen på en anden måde For en af plejemedarbejderne har den største udfordring dog været at lave mad, da hun ikke kan finde ud af det, som hun grinende fortæller under interviewet. De to øvrige plejemedarbejdere oplever dog ikke dette som en udfordring, men blot som et gode. De så gerne at al maden kom ud i afdelingerne og at hver afdeling også selv stod for indkøb. Så ville det være et rigtigt leve-bo ifølge dem. For køkkenmedarbejderne er det også ressourcerne, der bliver fokuseret på. De er tre køkkenmedarbejdere, der skal dække tre afdelinger samt et dagcenter. Derfor falder det hurtigt til jorden, hvis en har ferie, er syg eller på kursus. Så vil der være en afdeling, der ikke får lavet mad den uge. Det viser ugeskemaerne også tydeligt, da nogle af de skemaer, der er kommet tilbage er uudfyldte på grund af ferie og sygdom. Den ene af køkkenmedarbejderne siger: men vil da sige at ud fra de ressourcer vi har til det, så er det jo ok. I perioder så kører det fra begge sider rigtig godt. Men igen så vælter det hurtigt, hvis der er kursus, ferie eller sygdom. Men vi har måske også lagt mere i det end der egentlig forventes. For når vi går ind, så går vi ind 100 procent. Vi sætter det nok op på en piedestal, vi gerne vil have det når til, men det kan vi ikke, fordi vi ikke har ressourcerne. Jeg tror mere bare, vi skal se, at få det ud af det vi kan, med de ressourcer vi har og så lade være med at stresse så meget over det, men det er vi kommet til, fordi vi vil det så gerne, men vi har altså ikke timerne til det Centerlederen siger i interviewet, at de største udfordringer, har været samarbejde køkken og pleje imellem og at få det til at hænge sammen ressourcemæssigt med de ressourcer vi har med medarbejderne. Der skal dækkes vagter fra klokken 7 om morgenen til klokken 20-21 om aftenen. Det er svært at få dækket ind ved ferier, sygdom, kurser og lignende. Som hun siger: og hvis det skal være helt optimalt, så skal det jo være gange 7 om ugen (at der bliver lavet mad, red.) Og vi har gjort, hvad vi kunne under de her forhold og det er så 4 hverdage. Der er udfordringer med at få det dækket med de medarbejdere, vi har. Der skal ikke ske ret meget før det er ødelagt. 5 Konklusion Pilotprojektet har kørt fra oktober 2013 og kører indtil udgangen af 2014. Siden starten er der sket en masse ændringer for såvel beboere og personale. Midtvejsopsamlingen viser, at det er forskelligt fra afdeling til afdelingen, hvordan pilotprojektet har haft indflydelse på dagligdagen og hvordan det kører. Der er forskel på, hvor aktive beboerne er i de enkelte afdelinger. I den ene af afdelingerne viser både observationer og interviews, at der særligt er en beboer, der deltager meget aktivt i madlavningen og som nyder at deltage. Det er derfor meget personbåret, hvor højt et aktivitetsniveau, der er i afdelingerne i forbindelse med madlavning. Både fra beboernes og fra personalets side. Beboerne virker generelt meget godt tilfredse, også når de bliver spurgt direkte. Både observationer og interviews med personale og beboere viser, at beboerne bemærker, at der bliver lavet mad, men at det er meget forskelligt fra afdeling til afdeling, hvor meget aktivitet der er og hvor meget det har indflydelse på appetitten.

Der er ikke foretaget nogle før- og eftermålinger på beboernes BMI, så det er ikke muligt at se effekten af, hvorvidt det stimulerer appetitten, at maden tilberedes i afdelingerne. Observationerne viser, at personalet har stor indflydelse på stemningen og at det i høj grad er personalet, der får samtalerne til at glide ved bordene. Det har derfor stor betydning for det gode måltid, at personalet tager sig tid til at sætte sig ned med beboerne. Dette vægtes også højt af centerlederen, men der er fortsat medarbejdere, der ikke har det som en rutine endnu. Det har også været tydeligt, at pilotprojektet ikke kun omhandler at flytte madlavningen fra de store køkkener og ud i afdelingerne. Det ligeså meget et kulturændringsprojekt, hvor såvel køkkenmedarbejdere og plejemedarbejdere skal aflære rutiner og finde frem til deres nye rolle. Der har også været nogle udfordringer omkring at få samarbejdet på tværs af de to faggrupper til at fungere optimalt, og der er fortsat nogle udfordringer, der skal arbejdes med. Det er tydeligt, at der ikke er helt samme opfattelse af tingenes tilstand på tværs af de to faggrupper. Det virker stadig meget som om, at der er en dem og os kultur både under interviewene og under observationerne. Ledelsen har forsøgt at imødegå disse udfordringer ved at etablere nogle faste arbejdsgange omkring kommunikation. Det har haft noget positiv indvirkning på samarbejdet, men køkkenpersonalet føler fortsat, at kommunikationen halter til tider, og at det er dem der trækker det store læs. Der bør måske fortsat arbejdes med kommunikationen og på at få medarbejderne til at blive et team på tværs af faggrupper. Noget af det, der også har haft indflydelse på, hvordan pilotprojektet har kørt, er ressourcerne. Både ledelse, køkkenpersonale og plejepersonale peger på manglende ressourcer som den største udfordring. For plejepersonalet har det betydet, at en af dagvagterne er konverteret til en såkaldt 11-19 vagt. Dette gør, at plejepersonalet føler, at de mangler et sæt hænder om morgenen og dermed skal løbe stærkere. Og de føler dårlig samvittighed overfor deres kolleger, når de er i 11-19 vagten. Dette er noget, som ledelsen bør gå ind og arbejde noget mere med. Det har tæt sammenhæng med det, som centerlederen fortæller omkring at aflære sig rutiner, og at der ikke nødvendigvis er opgaver, der skal nås inden, man går hjem. Der skal arbejdes på, at det er borgernes døgnrytme, der skaber strukturen for dagen. I køkkenet betyder ressourcerne, at de ikke kan dække vagter for en fuld uge, og at der derfor kun, bliver lavet mad i afdelingerne 4 aftner om ugen på skift. Der er heller ikke nogen, der kan dække ind ved ferier, sygdom eller lignende. Køkkenmedarbejderne føler, at de ikke kan lægge ligeså meget i at køre et optimalt leve-bo, som de gerne vil, da de ikke kan være til stede i afdelingerne fuldt ud. Overordnet set er der stor tilfredshed med at få mere madlavning ud i leve-boenhederne. Plejepersonalet føler, at det er en kæmpe fordel for beboerne og siger, at de kan se en indvirkning på borgernes livskvalitet. De nyder også selv at få lov til at lave mad. Helst så de, at al madlavning og indkøb kom ud i de enkelte afdelinger. Køkkenpersonalet er glade for at være i afdelingerne og føler de får et meget bedre kendskab til borgerne. Og de beboere, som er blevet interviewet, er glade for at madlavningen er kommet tættere på og særligt en nyder at være med til at lave maden. Der er dog stadig nogle udfordringer omkring planlægning, kommunikation og samarbejde på tværs af faggrupper, der skal arbejdes med.