Driftsoverenskomst vedr. erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10) mellem Tradium og Randers Kommune 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020

Relaterede dokumenter
Driftsoverenskomst vedr. erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10) mellem Tradium og Randers Kommune 2016/17 og 2017/18

Overenskomst om erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10)

Driftsoverenskomst om erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10) i Auning

Aftale om erhvervsrettet 10. klasses-forløb (eud10)

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange Side 1

Overenskomst mellem Ringsted Kommune og Sorø Kommune

UDKAST. Driftsoverenskomst. mellem. Fredericia Kommune og IBC Fredericia, SOSU Fredericia, EUC Lillebælt. om varetagelse af 10. klasseundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. Kolding Kommune og IBC Kolding. om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb

Driftsoverenskomst. mellem. Kolding Kommune og IBC Kolding. om varetagelse af 10. klasseundervisning som en 20/20 model

Overenskomst, EUD10. mellem. Fredensborg Kommune, herefter benævnt som kommunalbestyrelsen. Erhvervsskolen Nordsjælland, herefter benævnt Esnord

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Driftsoverenskomst. mellem. Kolding Kommune og Hansenberg. om varetagelse af 10. klasseundervisning som helårsforløb

Kapitel 2 a 10. klasses struktur og indhold 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for

EUD 10. Norddjurs. September 2014

Herning Kommune og Herningsholm Erhvervsskole indgår i et tæt samarbejde med Herning kommune og de andre ungdomsuddannelser i kommunen.

Fremtidig organisering af 10. klasse.

Der fremgår følgende af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden:

Driftsoverenskomst mellem Holstebro Kommune og Vinderup Realskole

(Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Onsdag den 16. januar Mødested: Mødelokale 505. Mødetidspunkt: Kl. 17:00-19:00

Lovtidende A Udgivet den 2. juli Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Ændringer på vejledningsområdet august 2014 jørgen Brock Vejledningskontoret

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

1. Lovgivningsmæssigt krav om EUD10 tilbud i Randes Kommune fra

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

EUD10 i Tønder Kommune

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard Aars. 6. november 2014

Effekten af kommunale 10.-klassetilbud placeret i tilknytning til en folkeskole for skoleårene 2008/ /13. EVA 2016

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

Notat vedrørende mulige modeller for indhold og organisering af 10. klasse inkl. EUD10 Udarbejdet af skoleafdelingen/

Vejledning som kollektivt arrangement

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan

EUD 10 Erhverv og Sundhed

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2015/16

Formål og hensigt EUD10 Djursland

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Organisering af 10. klasse - 1. behandling

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

EUD10. En del af Randers Kommunes 10. klasses tilbud. Erhverv og Sundhed

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Forslag om EUD10 Aarhus

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne

Udvalget tiltrådte samtidig på mødet principper for fysisk placering af 10. klasser, der bygger på følgende uddrag fra indstillingen:

Uddannelsesparathed. Vejledning om processerne ved vurdering af uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Bilag A Databehandleraftale pr

Aftalepapir vedr. uddannelsesparathedsvurdering og tilmelding til uddannelse i 8. og 9. klasse. Skoleåret 2016/17

Aftale omkring behandling af persondata.

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Det er svært at vurdere, om det på sigt vil være en besparelse at indgå en aftale

10. klasse i Vordingborg

Vejledning i 7. klasse Fælles for alle elever

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV

- med dig i fremtiden DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: Mentor IT

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November Brøndagerskolen

Bilag B Databehandleraftale pr

skole- året 2015/2016 AArhus kommune, BØrN og unge & PrIVAtskolerNe I AArhus klasse

UDKAST. Indstilling (udkast) Indstilling om erhvervsrettet 10. klasse (eud10) og ny vision for 10. klasse

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Ydelsesoversigt Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Indstilling. Ny vision for 10. klasse og aftale om erhvervsrettet linje (eud10)

Grundforløb 1 for EUD og EUX. Tradium, Vester Alle 26, Randers

Databehandleraftale. Der er indgået denne Databehandlingsaftale ("Aftale") mellem

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

10. AABENRAA FYRAFTENSMØDE DEN NOVEMBER KLOKKEN ca

DATABEHANDLERAFTALE. Aftale omkring behandling af persondata Januar 2018 Version 1.1

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Forældremøde i 10.klasse

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

VEJLEDNING VIRKER Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse Optagelse.dk 2016

Evaluering af EUD10, EUD10-forløbet i elevperspektiv

DATABEHANDLERAFTALE. General aftale omkring behandling af persondata. Udarbejdet af: ZISPA ApS

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Rammeaftalebilag 5 - Databehandleraftale

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse

Orientering om den politiske aftale 'Fra folkeskole til faglært - Erhvervsuddannelser for fremtiden'

Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse

UPV i Ringsted Kommune. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ringsted. Data udtrukket pr. 25. februar R i n g s t e d K o m m u n e

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Notat til samarbejde mellem Næstved Kommune og erhvervsskolerne om erhvervsskolereformen

EUD10-samarbejdet - i et lærer- og lederperspektiv

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

PARTNERSKABSAFTALE. Partnerskabsaftale mellem ungdomsuddannelserne i Mariagerfjord Kommune og Mariagerfjord Kommune:

CC GROUP DENMARK Databehandleraftale Kunde Version: (herefter samlet benævnt "Parterne" og hver for sig "Part")

Fremtidens kommunale 10. klasse

Referat. Uddannelsesråd Rebild

November 2017 Ansvars- og opgavefordeling mellem UU-Vestegnen og grundskolerne

Bilag vedr. 10. klasse

Erhvervspraktik, brobygning, UPV og adgangskrav UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING

Overenskomst om specialundervisning mellem Haderslev Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Helsehjemmet

Transkript:

Driftsoverenskomst vedr. erhvervsrettet 10. klasses forløb (EUD10) mellem Tradium og Randers Kommune 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020 Tradium Vester Allé 26 8900 Randers C CVR-nr.: 32 80 68 72 Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C CVR-nr.: 29189668 1. Formålsbeskrivelse Under henvisning til folkeskolelovens 19 j og Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. klasseforløbene EUD10 og kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb, sker der med denne overenskomst en overførsel af det erhvervsrettede 10. klasseforløb (EUD10) i Randers Kommune til Tradium, således at Tradium varetager undervisningen på vegne af kommunalbestyrelsen i Randers Kommune. Formålet med at tilbyde EUD10 er dels at kunne give elever efter 9. klasse mulighed for at opfylde de faglige adgangskrav til erhvervsuddannelserne, dels at eleverne kan blive afklaret om, hvorvidt en erhvervsuddannelse er det rette valg. 2. Samarbejdsaftaler For at Randers Kommune kan leve op til bekendtgørelsens krav om, at der inden for den valgfrie del af EUD10 tilbydes fag og undervisningsaktiviteter, der introducerer til erhvervsuddannelsernes hovedområder, er der indgået aftale med Tradium om, at der tilbydes fag og undervisningsaktiviteter, der introducerer til erhvervsuddannelsernes fire hovedområder: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik, 2) Kontor, handel og forretningsservice, 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser, 4) Teknologi, byggeri og transport. Tradium anvender Randers Social og Sundhedsskole som samarbejdspartner i forbindelse med planlægningen og afviklingen af EUD10. Aftalen mellem Tradium og Randers Social og Sundhedsskole om den konkrete afvikling af EUD10 er Randers Kommune uvedkommende. 3. Kvalitetskrav og indsatsområder Med henblik på at fastholde de unge i uddannelsestilbuddet og styrke de unges muligheder for at fortsætte i en ungdomsuddannelse, skal der være fokus på læseundervisning, faglig hjælp til ordblinde elever og anvendelse af IT-rygsæk for de elever, der har særligt behov for dette. For at sikre et højt kvalitetsniveau i undervisningen skal der være fokus på overlevering og overgange mellem uddannelsesniveauerne og uddannelsesinstitutionerne, evaluering af undervisningen samt udvikling af evalueringen af undervisningen. Side 1 af 11

Inden opstart af skoleårene skal der specifikt fastlægges mål og succeskriterier for EUD10- forløbet. De konkrete mål og succeskriterier for skoleåret 2016/2017, 2017/18, 2018710 og 2019720 fremgår af bilag 1 til denne overenskomst. Før hvert af de kommende skoleår fremlægges der hver år mål i juni. 4. Rammen for EUD10 EUD10 er fysisk placeret på Tradium, Minervavej 57, 8960 Randers SØ. Dog vil det være således, at dele af undervisningen i blandt andet sundhedsfag og nogle af de kreative aktiviteter vil foregå på Randers Social og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ, mens undervisningen i de tekniske fag vil foregå på Tradiums forskellige afdelinger i Randers. Undervisningen på EUD10 tilbydes som helårsforløb med mindst 840 årlige undervisningstimer, heraf mindst 294 timer for den valgfrie del af forløbet, jf. folkeskolelovens 19 j, stk. 1 og 4. Undervisningen fordeler sig på 40 uger, herunder seks ugers brobygning. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. Uddannelsesforløbet opdeles i en række fagområder: Obligatoriske fag Tilbudsfag Linjer Brobygning Øvrige aktiviteter Forløbet vil tage udgangspunkt i en hold-/klassedannelse, som vil være det sociale og faglige omdrejningspunkt. Alle elever vil som udgangspunkt stifte bekendtskab og arbejde med alle fire hovedområder på erhvervsuddannelserne. 5. Kapacitet og kriterier for optagelse EUD10-forløbet er, jf. folkeskolelovens 19 j, målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke opfylder de faglige adgangskrav hertil, eller elever der er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. Elever, der har afsluttet 10. klasse, kan ikke optages på EUD10. Det skal præciseres, at elever fra Randers Kommunes specialskoler og specialklasser med behov for støtte i den overvejende del af undervisningen i udgangspunktet ikke er målgruppen for EUD10. Kendetegnet for disse elever er, at de har behov for et højt specialiseret undervisningstilbud, ligesom en overvejende del af disse elever ikke er i stand til at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. EUD10 er således for de elever, der efterfølgende forventes at kunne påbegynde grundforløbet på en erhvervsskole eller tilsvarende. For de elever der har brug for støtte, skal denne udgift afholdes inden for den takst, der afregnes mellem Randers Kommune og Tradium, jf. afsnit 15. Af bilag 4 fremgår målgruppe, optagelseskriterier og visitationsprocedure. Side 2 af 11

6. Undervisningen Undervisningens obligatoriske del følger reglerne i folkeskoleloven for 10. klasse, jf. 19c. Elementerne i den obligatoriske del er: Fagene dansk, matematik og engelsk med tilknyttede prøver Målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder Brobygning eller kombinationer af brobygning og praktik Selvvalgt opgave med tilknyttet bedømmelse Vejledning og udfærdigelse af uddannelsesplan Undervisningens valgfrie del, jf. folkeskolelovens 19j introducerer eleverne til erhvervsuddannelsernes fire hovedområder igennem seks linjer: International handel og web shop Iværksætteri og virksomhedsdrift Teknik og håndværk Kreativitet og udtryk Sundhed og bevægelse Mad & Mennesker De obligatoriske fag/elementer vil i videst muligt omfang blive integreret med den erhvervsfaglige valgfrie del sådan, at eleverne oplever en tydelig sammenhæng mellem teori og praksis. Brobygningen vil ligeledes være integreret i de seks linjer, dog sådan at eleverne vil kunne vælge en uges brobygning på anden erhvervsskole. Tradium har ansvaret for, at der ved skoleårets start foreligger mål og læseplaner for undervisningen. De obligatoriske fag følger Undervisningsministeriets mål og læseplaner, mens målene for linjerne godkendes af kommunalbestyrelsen. Målbeskrivelserne for linjerne i 2016/17 er vedlagt denne overenskomst (bilag 2). Målbeskrivelserne for skoleårene besluttes på styregruppemøder i foråret jf. afsnit 16. 7. Indhentning af oplysninger og behandling af persondata Tradiums ydelser efter denne overenskomst vil medføre behandling af persondata. Tradium betragtes i den henseende som databehandler for Randers Kommune. Når Tradium er databehandler for Randers Kommune, må Tradium alene handle efter instruks fra Randers Kommune. Tradium skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger eller gældende dansk ret i øvrigt. Tradium skal på Randers Kommunes anmodning give Randers Kommune tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen kan påse, at de nævnte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger er truffet. En gang årligt skal Tradium på Randers Kommunes anmodning fremsende en revisionserklæring, der dokumenterer, at de sikkerhedsmæssige forhold er som beskrevet i denne overenskomst. Reglerne i bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning jf. sikkerhedsbekendtgørelsen, gælder for Tradiums behandling af persondata på kommunens vegne. Databehandleraftalens krav fremgår nærmere specificeret i bilag 3. Side 3 af 11

Er der behov for at indhente fortrolige oplysninger om en elev fx elevplan, psykologudtalelse mv., skal der foreligge samtykke fra forældremyndighedsindehaver og eleven. Ved elevens begyndelse på EUD10 tager Tradium en samtale med den enkelte elev, hvor elevens eventuelle faglige og sociale problematikker drøftes. Hvis skolen vurderer, at det er relevant at indhente fortrolige oplysninger om eleven, indhenter skolen samtykke fra forældremyndighedsindehaver og eleven. Herefter kan skolen indhente de relevante oplysninger hos fx PPR eller elevens tidligere skole. Der vil ikke ske en automatisk overlevering af oplysninger fra elevens grundskole til Tradium. 8. Prøver og standpunktskarakterer Eleverne skal have mulighed for at indstille sig til folkeskolens 10.-klasseprøver og folkeskolens bundne 9.-klasseprøver, hvis de har fulgt undervisningen, så kravene ved prøverne kan opfyldes. Eleverne i EUD10 skal indstille sig til prøve i dansk og skriftlig matematik, hvis de ikke har mindst 02 i gennemsnit ved 9.-klasseprøven i hvert af fagene ved start på EUD10, jf. 5, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 1251 af 27. november 2014. Tradium er prøveansvarlig for afholdes af prøver i 10. klasses obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk, samt øvrige folkeskoleprøver der afholdes på EUD10. Prøverne afholdes efter reglerne om folkeskolens prøver, jf. bekendtgørelse om folkeskolens prøver nr. 1824 af 16. december 2015. Tradium skal sikre, at der udfærdiges et bevis til eleverne efter endt EUD10- uddannelse. Tradium skal efter afholdelse af 10. klasseprøver meddele Randers Kommune resultatet af prøverne og sende kopi af afgangsbeviser. I de fag der er prøvefag, skal der gives standpunktskarakterer. 9. Orden, tilsyn med eleverne og elevfravær Tradium skal fastsætte ordensregler for eleverne og fastsætte, hvilke foranstaltninger der anvendes, hvis ikke de efterleves. Hvis der, jf. ordensreglerne, vurderes at være grundlag for at udskrive en elev af EUD10, sender Tradium en indstilling til Randers Kommune, som træffer beslutning herom. Inden beslutning træffes, får eleven og forældrene lejlighed til at udtale sig. Tradium skal føre et fornødent tilsyn med eleverne i skoletiden. Ved vurdering af tilsynets indhold og omfang anvendes bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden. Randers Kommunes krav til registrering af elevfravær er gældende for EUD10 på Tradium. Tradium er forpligtet til at indsende oplysninger om elevernes deltagelse i undervisningen, elevfravær og elevfrafald på EUD10 til Randers Kommune kvartalsvis, henholdsvis 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Randers Kommune gives desuden løbende informationer efter behov om udviklingen på EUD10. 10. Ansvar Der vil for Tradium gælde almindelige ansvarsregler, jf. dansk ret, hvis en ansat eller en elev på EUD10 kommer til skade. 11. Lærerkvalifikationer Side 4 af 11

For at kunne varetage undervisningen på EUD10 skal en lærer have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen eller en anden læreruddannelse, der er godkendt af Undervisningsministeriet. Alternativt skal læreren opfylde kvalifikationskravet for at kunne undervise i erhvervsskolerne. 12. Befordring af elever Randers Kommune har ansvar for befordring af elever i henhold til 10. klassebekendtgørelsens 2, stk. 3 og folkeskolelovens 26. Tradium fremsender faktura for de afholdte befordringsudgifter, jf. ovenfor, til Randers Kommune, Børn og Skole Sekretariatet. Det er Tradium, der har ansvaret for og udgiften til evt. befordring mellem de enkelte afdelinger af Tradium og/eller Randers Social og Sundhedsskole. 13. Pædagogisk psykologisk rådgivning PPR s betjening af EUD10 består af rådgivning og vejledning om den enkelte elev efter gældende lovgivning. 14. Ungdommens uddannelsesvejledning Randers og Randers Ungdomsskole Uddannelsesvejledningen sker i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU-Randers). Randers Ungdomsskole inddrages efter nærmere aftale i aktiviteter undervejs i EUD10-forløbet. 15. Økonomisk ramme Randers Kommune finansierer 10. klasseforløbet EUD10, bortset fra perioder med brobygning, hvortil Tradium får statstilskud. EUD10 er ikke omfattet af indtægtsdækket virksomhed, jf. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings orientering om EUD10 og økonomi. Taksten nedenfor inkluderer eventuelle udgifter til inklusion og omfatter således udgifter til elever med forskellige behov, jf. afsnit 5. Taksten er kr. 52.500,- pr. elev Denne takst er fastsat på baggrund af 34 ugers undervisning, mens de resterende 6 ugers undervisning finansieres af brobygningstaxametret fra staten. Aftalen er gældende for skoleårene 2017/18, 2018/19 og 2019/20. Der afregnes i forhold til indskrevne elever pr 5. september. Der afregnes kvartalsvist (1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober) med kr. 13.125 pr. elev. Tradium forpligtes til at sende en opgørelse til Randers Kommune over EUD10-elever fra Randers Kommune. Elever fra andre kommuner, der er optaget på EUD10-forløb ved Tradium indgår ikke i denne aftale. Tradium udarbejder særskilt aftale med elevens bopælskommune. Hvis der efter den 5. september kommer nye elever til, eller elever frafalder (dvs. i et igangværende skoleår) inden for en margen på +/- 10% i forhold til 5. september, udløser det ikke nogen mer- eller tilbagebetaling. Hvis antallet af elever ændrer sig i et igangværende skoleår med Side 5 af 11

mere en +/- 10%, reguleres økonomien efter det konkrete antal elever, der er i gang på EUD10- forløbet. Evt. afvigelser i elevtallet optælles/opgøres 5. december, 5. marts og 5. juni. 16. Styregruppe Der nedsættes en styregruppe bestående af medlemmer fra Randers Kommune og Tradium, herunder Randers Social og Sundhedsskole. Styregruppen skal dels medvirke ved fastlæggelse af mål og succeskriterier, dels følge den løbende målopfyldelse og kvalitetsudvikling. Styregruppen afholder følgende møder i 2017, 2018 og 2019: Januar, hvor optag drøftes Juni, hvor skoleåret evalueres og mål og planer fastlægges for kommende skoleår Oktober, hvor der gives status på igangsætning af nyt forløb. Tradium er mødeindkalder og sørger for dagsorden samt udarbejdelse af referat af styregruppemøderne. 17. Tilsyn Randers Kommune kan ved tilsyn, både varslet og ikke-varslet, påse, at Tradiums ydelser lever op til denne overenskomst og lovgivningen. 18. Markedsføring Markedsføringen af EUD10 koordineres i et samarbejde mellem Tradium og Randers Kommune, herunder Randers Kommunes 10.-klassecenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers. EUD10 markedsføres i sammenhæng med Randers Kommunes øvrige 10.-klassetilbud. Konkrete markedsføringsinitiativer drøftes løbende i styregruppen. Udgifter til markedsføring afholdes af Tradium. 19. Periode og opsigelse Denne overenskomst er gældende i skoleårene 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020. Ændres lovgivningen, således at fx de økonomiske forudsætninger for overenskomstens indgåelse ændres væsentligt for enten Randers Kommune eller Tradium, kan overenskomsten af både Randers Kommune og Tradium kræves genforhandlet med virkning for det kommende skoleår, eller overenskomsten kan opsiges med virkning fra udgangen af det indeværende skoleår. 20. Uoverensstemmelser Randers Kommune og Tradium er forpligtet til i første omgang at søge enhver tvist eller uoverensstemmelse, som måtte opstå om denne overenskomst, løst ved gensidig dialog. Hvis en uoverensstemmelse om denne overenskomst og dennes fortolkning ikke kan løses ved dialog, afgøres retsforhold ifølge denne overenskomst og dennes fortolkning i henhold til dansk ret. Hvis der opstår uoverensstemmelse mellem Randers Kommune og Tradium, herunder om denne overenskomsts forståelse, er hver af parterne berettiget til at kræve uoverensstemmelsen afgjort endelig ved voldgift. Side 6 af 11

Voldgiftsretten sammensættes af tre medlemmer, der udpeges af præsidenten for Vestre landsret. Formanden skal opfylde betingelsen for at være dommer. Randers Kommune og Tradium kan afgive indstilling om to andre, der udpeges med passende hensyntagen til den særlige sagkundskab der må anses for ønskelig ved bedømmelsen af den uoverensstemmelse der er indbragt for voldgiften. Såfremt der ikke er flertal for et resultat, er formandens stemme afgørende. Voldgiften fastsætter selv sin procedure. Voldgiftsrettens kendelse som skal være motiveret, skal afsiges snarest muligt og inden for et halvt år efter voldgiftsrettens nedsættelse. Nedsættelse af en voldgiftsret har opsættende virkning af en opsigelse, indtil retten har afsagt kendelse. 21. Misligholdelse Dansk rets almindelige erstatningsregler finder anvendelse på denne overenskomst. Hver part, dvs. Randers Kommune og Tradium, kan hæve denne overenskomst med øjeblikkelig virkning ved den anden parts væsentlige misligholdelse. Eksempler på væsentlig misligholdelse fra Tradiums side er følgende: De leverede ydelser ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst og/eller gældende lovgivning, herunder bekendtgørelse om overenskomst om EUD10 mv. og folkeskolelovens 19j Tradium trods skriftlig påkrav fortsat leverer mangelfuld ydelse Tradium ikke rapporterer som angivet i denne overenskomsts afsnit 9, trods skriftligt påkrav. Opregningen ovenfor er ikke udtømmende. Væsentlig misligholdelse foreligger fra Randers Kommunes side, hvis kommunen ikke betaler som angivet i denne overenskomsts afsnit 15, og betaling udebliver mere end 14 dage, efter at Tradium skriftligt har rykket for denne, med mindre den manglende betaling skyldes mangelfulde ydelser fra Tradiums side. 22. Underskrift fra overenskomstens parter, Tradium og Randers Kommune Overenskomsten er gældende fra den 1. august 2017 og udløber ved slutningen af skoleåret 2019/2020. Underskrevet den Underskrevet den Lars Michael Madsen, adm. direktør (for Tradium) Henrik Johansen, skolechef (for Randers Kommune) 23. Bilag Bilag 1: Mål og succeskriterier for EUD10 i Randers Kommune for skoleårene 2016/2017 og 2017/18 Bilag 2: Indhold og mål for EUD10s seks linjer Side 7 af 11

Bilag 3: Databehandleraftalens krav Bilag 4: Målgruppe, optagelse og visitation Bilag 1 Mål og succeskriterier for EUD10 i Randers Kommune for skoleårene 2016/2017 og 2017/18, 2018/19 og 2019/20 EUD10-forløbet har til formål at forberede eleverne til en erhvervsuddannelse, afklare deres uddannelsesvalg og samtidig styrke dem i deres uddannelsesparathed. Derfor vil der blive fulgt op på følgende mål for de elever, der indgår i et EUD10-forløb: 1. Elevernes fravær og frafald i løbet af EUD10-forløbet svarer til fraværet og frafaldet i Randers Kommunes almene 10. kl. 2. 95% af eleverne er uddannelsesparate (målt på UUs vurdering) 3. 90% af eleverne opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne 4. 75% af eleverne vælger en erhvervsuddannelse efter EUD10-forløbet Målopfyldelsen drøftes på et styregruppemøde i hhv. januar 2017 og januar 2018. Ved hver genforhandling af driftsoverenskomsten om EUD10 vil mål og succeskriterier blive justeret efter dialog mellem Tradium og Randers Kommune. Side 8 af 11

Bilag 2 Indhold og mål for EUD10s seks linjer I følge 7 stk. 7 i Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbydererhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning mm. skal der beskrives indhold og mål for fag og undervisningsaktiviteter, hvortil der ikke er fastsat Fælles Mål. International handel og web shop fagformål: International handel og web shop læseplan: Iværksætteri og virksomhedsdrift fagformål: Iværksætteri og virksomhedsdrift læseplan: Teknik og håndværk fagformål: Teknik og håndværk læseplan: Kreativitet og udtryk fagformål: Kreativitet og udtryk læseplan: Sundhed og bevægelse fagformål: Sundhed og bevægelse læseplan: Mad & Mennesker fagformål: Mad & Mennesker læseplan: Side 9 af 11

Bilag 3 Databehandleraftalens krav Se særskilt bilag: Bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning Bilag 4 Målgruppe, optagelse og visitation Målgruppe for EUD10, jf. folkeskoleloven og lokal beslutning Jf. folkeskoleloven er EUD10 målrettet unge, der ønsker optagelse på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men som ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. EUD10-forløbet skal indrettes, så det især retter op på elevernes manglende uddannelsesparathed, herunder svage færdigheder i dansk og matematik ( 19j, bemærkning 1). Samtidig er kommunen forpligtet til at sikre, at der er pladser nok til EUD10. Er der ikke pladser til alle, bestemmer byrådet, hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen ( 19j, bemærkning 7). Med afsæt i disser rammer samt drøftelser i hhv. børn og skoleudvalget og byrådet foreslår forvaltningen, jf. ovenfor, at der fastlægges kriterier for optagelse på EUD10. Optagelseskriterier Det foreslås, at der fastlægges flg. kriterier for optagelse på EUD10: 1. Uddannelsesønsket i 9. klasse (GYM/EUD) 2. Det samlede karaktergennemsnit ved standpunktskarakterer (under 4) 3. Elevernes uddannelsesparathed. Tages de ovenfor foreslåede optagelseskriterier i anvendelse fra det kommende skoleår, vil det sandsynligvis være nødvendigt at afvise elever. Til illustration gennemgås nedenfor eksempler på fire elever, hvoraf den ene med ovennævnte optagelseskriterier ville være blevet afvist i år og henvist til enten en almindelig 10. klasse, direkte til en ungdomsuddannelse eller til anden forberedende og udviklende aktivitet (produktionsskole mv.). Samlet karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit Uddannelsesparathedsvurdering Afgørelse om optagelse i dansk i matematik GYM EUD 1 2 2 2 - Ikke parat Optages 2 3,9 4,3 2,7 - Parat Optages 3 10,7 10,5 11 - Parat Optages ikke 4 4,9 4,5 8,5 Ikke parat Ikke parat Optages Elev 1 har et samlet gennemsnit under 4 og er erklæret ikke parat til EUD. Denne elev optages på EUD10, ligesom elev 2, der er erklæret parat til EUD, men tilsvarende har et gennemsnit under 4. Side 10 af 11

Elev 3 optages som udgangspunkt ikke, fordi det samlede karaktersnit og karaktererne i matematik og dansk er høje samtidig med, at denne elev er erklæret parat ift. en erhvervsuddannelse. Elev 4 optages med de foreslåede optagelseskriterier, da eleven trods høje karakterer er erklæret ikke uddannelsesparat til EUD. Samtidig er det væsentligt at sikre, at de elever, der optages på EUD10, faktisk kan forventes at ville gennemføre et EUD10-forløb. Det aftales derfor, i hvilket omfang og hvornår UU kan henvise elever til EUD10, f.eks. hvis de kommer hjem fra et mislykket efterskoleophold eller ikke kan gennemføre andre uddannelsesaktiviteter. Det samme gælder elever, der ikke har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre et EUD10- forløb. Det foreslås, at der ikke kan ske optagelse efter den 1. september. Tages der afsæt i optaget på EUD10 i år, havde der med de ovenfor beskrevne optagelseskriterier været optaget ca. 85 elever på EUD10. I det følgende beskrives et forslag til procedure for visitation til EUD10. Visitationsprocedure: Første marts ansøger eleverne om optagelse på optagelse.dk. Medio marts sender Tradium oplysninger på ansøgere til EUD10 til UU. Ultimo marts behandler UU ansøgningerne ud fra de anviste kriterier. UU sender besked til Tradium om de ansøgere, der kan optages på EUD10. Samtidig sender UU en oversigt med indstillinger til afslag til skolechefen. Skolechefen træffer afgørelse i alle sager. UU sender afslag til ansøgerne og meddeler, at deres ansøgninger videresendes til anden prioritet. Der gives tilbud om en samtale med UU-vejleder. Tradium videresender ansøgernes ansøgninger til deres anden prioriteter. Ansøgere, der ikke har angivet en anden prioritet, indkaldes til samtale med UU-vejleder. I tilfælde af klager sendes disse til Børn og Skole. Side 11 af 11