Aalborg Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2015 Kommunale og et friplejehjem Indledning Aalborg Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har der været et særligt fokusområde. I 2015 er det tidlig opsporing af sygdom herunder forebyggelse af (gen)indlæggelser, inddragelse af relevante ressourcepersoner i plejen, samt samarbejdet mellem plejepersonale og sygeplejersker indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder magtanvendelsesbegrebet og hvordan der arbejdes med temaet med henblik på forebyggelse og på at få en skabt fælles forståelse. Ved at udpege særlige fokusområder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vedrørende fokusområde nummer to rapporteres hoveresultaterne af vores tilsyn under en særskilt overskrift. Området er ligeledes særskilt omtalt i hver enkelt rapport. Vi har alle steder generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne det enkelte sted og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. I enkelte tilfælde har Ældre- og Handicapforvaltningen af forskellige årsager anmodet os om at lave ekstraordinære tilsyn. De er rapporteret særskilt i det enkelte tilfælde. Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er borgere, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Overordnet og generelt er det vores vurdering, at beboerne, også de med mere komplekse behov, hører til den målgruppe, der aktuelt visiteres til plejehjemmene. Med dette mener vi, at medarbejdernes samlede kompetencer sætter dem i stand til at imødekomme de aktuelle beboeres behov. En del enheder er målrettet beboere med særlige behov, som udspringer af demenslidelser. Herudover er der i stigende grad beboere på de somatiske pladser med en demenslidelse, hvilket kan være en udfordring, henset til fordelingen af ressourcer beboerne imellem. 1
Flere steder er der beboere, som af forskellige årsager har særligt komplekse behov. Vi møder elsempelvis, også i Aalborg Kommune, i stigende grad beboere med psykiatriske lidelser. Det er dog vores vurdering, at man det enkelte sted er fagligt i stand til at imødekomme også disse borgeres behov, blandt andet gennem inddragelse af eksterne samarbejdspartnere. I en del tilfælde møder vi beboere under 65 år. Vi har i de tilfælde anbefalet, at man sikrer, at de er tilbudt eller tilbydes en social handleplan, jf. SEL 141. På flere plejehjem er der enheder, som består af midlertidige pladser. Beboerne på disse pladser har ofte komplekse behov. Det er vores vurdering, at deres behov tilgodeses og at der i samarbejde med visitationen er fokus på at udarbejde en plan for enten flytning til en permanent plads på plejehjem eller til deres hjem. Herudover er der et plejehjem for beboere med sociale udfordringer og med en misbrugsafhængighed. Et andet plejehjem for beboere med en baggrund som misbrugere, der som følge deraf ikke længere kan tage vare på sig selv, er åbnet i 2015. For beboere med døvhed eller udtalt høretab er der en enhed på et somatisk plejehjem. Boligforhold og fysiske rammer To plejehjem skal nedlægges i 2016 blandt andet på grund af utidssvarende rammer. Et tredje eksisterende plejehjem udvides med hensyn til antallet af pladser. Overordnet modsvarer de fysiske rammer beboernes behov. Beboerne giver udtryk for tilfredshed med deres lejligheder. De oplever medbestemmelse omkring indretningen af deres boliger, ofte i samarbejde med pårørende. Der er særlige hensyn at tage, som blandt andet størrelsen på lejligheden og beboernes behov eksempelvis i forhold til hjælpemidler. På plejehjemmene er der, udover beboernes lejligheder, varierende fællesarealer, som vi ser benyttet, særligt i tidsrummet omkring måltiderne. Herudover anvendes de til mindre aktiviteter, samvær med hinanden og til diverse arrangementer. Enkelte steder er fællesarealerne blevet malet og der er indkøbt nye møbler, så de fremstår indbydende, tidssvarende med effekter og stimuli i en passende mængde. På enkelte andre plejehjem kan der med fordel ses på indretning herunder aktualitet for de beboere, som bor der nu. Eksempelvis ser vi enkelte steder billedplancher fra arrangementer, som er flere år gamle og ure som er gået i stå. På enkelte plejehjem er der integreret teknologiske hjælpemidler, så som sensorgulve og skylle/tørre toiletter. Der er i den forbindelse uddannet medarbejdere, som har viden om anvendelse af hjælpemidlerne. Det er varierende, hvor meget hjælpemidlerne anvendes, men vi møder flere beboere, som værdsætter tiltaget og medarbejdere, som oplever, at hjælpemidlerne er en reel hjælp. Det er vores indtryk, at introduktion og medarbejdernes fortrolighed med hjælpemidlerne er afgørende for anvendelsen. Flere steder er der gode muligheder for at opholde sig udendørs, og enkelte steder arbejder man målrettet på, at de fysiske rammer har et aktiverende sigte. Medarbejderne har forskellige muligheder for at dokumentere. På nogle plejehjem er der særskilte kontorer til medarbejderne og andre steder er der et skab eller hjørne i beboernes fællesrum, som anvendes til dokumentation. I de tilfælde, hvor der dokumenteres i fællesskabet, bør man overveje, om det er hensigtsmæssigt og tilstrækkeligt for medarbejderne i forhold til opgaven omkring dokumentation. Vi har på enkelte plejehjem nævnt, at man bør være opmærksom på at lukke og/eller låse døre til medarbejdernes kontorer, når medarbejderne ikke opholder sig der. I modsat fald risikeres det, at uvedkommende får adgang til oplysninger af personfølsom karakter. På andre plejehjem har vi opfor- 2
dret til, at materiale og opslag på medarbejdernes kontorer gennemgås for aktualitet, således at det ikke fratager opmærksomheden fra vigtige informationer. De omsorgsmæssige forhold Beboerne giver udtryk for eller signalerer tilfredshed med forholdene, og de oplever generelt, at de får den hjælp og støtte, de er stillet i udsigt og har behov for. Vi har oplevet generelt god stemning og der er synlig respekt for den enkelte beboers behov. Det er vores vurdering, at beboere med demenslidelse mødes af medarbejdere med kendskab til deres adfærd og behov. For beboerne med demenslidelse er medarbejdernes tilstedeværelse med til at understøtte det sociale samspil og sikre den nødvendige tryghedsfølelse. Der er en del beboere med demenslidelse i enheder, som er primært for beboere med somatiske behov. Det er vores indtryk, at det indimellem kan være svært at imødekomme deres behov for nærvær, hvorfor de kan udvise en kaldende og urolig adfærd, som uforvarende kan påvirke stemningen hos de øvrige beboere. Her er et bredt udvalg af aktiviteter af både større og mindre karakter. Det er vores indtryk, at der flere steder er en aktiv Venneforening og frivillige, som hjælper til og er igangsættende omkring aktiviteter. Det kan være aktiviteter som stolegymnastik, bankospil, foredrag, underholdning, en hyggesnak samt fast planlagte gudstjenester. Generelt er vores vurdering, at der er en god forståelse for vigtigheden af adspredelse gennem aktiviteter, hvad enten beboerne er deltagere eller tilskuere. Medarbejderne har løbende fokus på, at beboerne inddrages i dagligdags gøremål i det omfang, de magter og i respekt for deres eventuelle funktionsnedsættelse. Det er vores indtryk, at der arbejdes rehabiliterende, og der er opmærksomhed på at motivere beboerne til selvhjælp for at styrke og vedligeholde funktioner. I større og mindre omfang arbejdes der med inddragelse og medbestemmelse af beboerne. På enkelte plejehjem er der organiserede beboermøder, og andre steder en mere individuel tilgang omkring medbestemmelse, eksempelvis støtte i forhold til at kunne sige til og fra overfor fællesskabet. Det er centralt, at man sikrer at struktur og tilgang m.m. er ensartet og genkendelig på alle tider af døgnet og ugen og uafhængigt af, hvilke medarbejdere, der er på arbejde. Samarbejdet med de pårørende er generelt set velfungerende, og der en løbende dialog og forventningsafstemning. På enkelte plejehjem kan der dog være udfordringer i samarbejdet med de eller enkelte pårørende. Det er vores vurdering, at medarbejderne i samarbejde med ledelsen bør være tydelige omkring forhold, som er deres faglige ansvarsområde. Det kan bidrage til at tydeliggøre, på hvilke områder de pårørende kan supplere, så plejehjemmet opleves som et hele for beboerne. Herunder bør der ligeledes være opmærksomhed på, hvordan forskellige værgemål skal forstås og udmøntes i praksis. Vi har flere steder anbefalet, at man får en kopi til borgersagen af eventuelle værgemål. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Det er vores vurdering, at medarbejdernes grundlæggende kompetencer imødekommer beboernes behov. Hovedparten af medarbejderne er uddannede social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Der er også ansat eller tilknyttet sygeplejersker. På enkelte plejehjem er der ansat pædagoger, som dels har opgaver i plejen og dels opgaver i forhold til aktiviteter med beboerne. Det er endnu forholdsvis nyt med pædagoger på plejehjem, hvorfor funktionsbeskrivelser bør prioriteres for derigennem at synliggøre deres funktion og tværfaglige bidrag til opgaveløsningen. Umiddelbart er det vores vurdering, at pædagogerne er med til at kvalificere opgaveløsningen og supplere tilgangen til beboerne, særligt i forhold til beboere med komplekse behov. Der samarbejdes tværfagligt med blandt andre visitationen, demenskoordinator, gerontopsykiatrien, misbrugskonsulenter og terapeuter. I forhold til såvel den øgede kompleksitet, der generelt er forbundet 3
med målgruppen, som de nye tiltag, der sættes i værk omkring rehabilitering, finder vi det relevant at inddrage de nævnte faggrupper. Medarbejderne fremstår generelt engagerede og giver udtryk for tilfredshed med deres arbejdsforhold. De beskriver et velfungerende kollegialt samarbejde, der de fleste steder også fungerer på tværs af enhederne. Medarbejderne oplever at have god opbakning fra deres ledelse og samarbejdet beskrives generelt som positivt. I enkelte tilbud oplever medarbejderne et øget arbejdspres. I de tilfælde er der iværksat relevante tiltag med henblik på at bedre organiseringen af opgaverne, eller der er planer herom. Generelt er det vores indtryk, at lederne er opmærksomme på medarbejdernes trivsel. Der afholdes møder på plejehjemmene af forskellig art, for derigennem at fastholde organiseringen og udvikle tilgangen til beboerne. Særligt i forbindelse med triagering er der fastlagt tidspunkter til møde, som sikrer faglig sparring. Et tiltag som medarbejderne værdsætter. Der er opmærksomhed på løbende udvikling af fagligheden og dermed kvaliteten i opgaveløsningen. Det sker blandt andet gennem efteruddannelse, kurser, undervisning og temadage. På enkelte plejehjem har vi gennem iagttagelser konstateret, at der bør arbejdes med etikken i forhold til medarbejdernes adfærd. Eksempelvis omtale af beboere i fællesrum i andres påhør, overlevering mellem medarbejdere og rygning i umiddelbar nærhed af beboernes fællesrum, om end ude. Der bør således være opmærksomhed på kulturdannelse, signalværdi af medarbejdernes adfærd og dermed etik blandt medarbejderne. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået dele af den skriftlige dokumentation, herunder plejeplaner, døgnrytmeplaner og journalnotater. Det drejer sig både om tilfældigt udvalgte beboere, som vi har udpeget, og beboere vi har været i kontakt med under tilsynet. Overordnet fremstår dokumentationen opdateret, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen. Vi har set eksempler på detaljerede beskrivelser af beboerens behov og selve tilgangen til samarbejdet. En ensartet tilgang medvirker til at skabe tryghed for beboerne, jf. ovenfor. I forbindelse med implementering af triagering er anvendelsen af plejeplaner blevet mere systematisk. På enkelte plejehjem er det et udviklingspunkt at anvende plejeplanerne, et forhold som vi vil følge op på ved kommende tilsyn. Der anvendes Smartcare, dokumentation på en tablet, på enkelte plejehjem. De plejehjem, som anvender dette redskab, omtaler det positivt, da det giver mulighed for at dokumentere hos og sammen med beboerne og dermed forenkle arbejdsgange. På enkelte plejehjem konstaterer vi, at sproget i dokumentationen ikke afspejler den ønskede faglighed. Der kan derfor arbejdes med at skriftliggøre samarbejdet med beboerne også i de tilfælde, hvor beboerne kan have en udfordrende adfærd, så den fagligt objektive beskrivelse kan anvendes til en faglig vurdering og handling. Magtanvendelse På baggrund af en større uddannelsesindsats om temaet, har Ældre- og Handicapudvalget ønsket særlig fokus på resultaterne af indsatsen som en del af vores tilsyn. Hermed menes, om medarbejdernes kendskab til regler og procedurer vurderes at være tilfredsstillende. Alt andet lige var det forventet, at ledelsen alle steder, på baggrund af den særlige uddannelsesindsats, i tilfredsstillende grad havde sikret, at medarbejderne havde erhvervet dette kendskab. Til sidstnævnte hører også kendskab og nem adgang til den af Forvaltningen udarbejdede vejledning på området. 4
Til formålet udarbejdede vi en spørgeramme til de tilsynsførende. Formålet med denne var blandt andet at sikre, at vi på alle plejehjem nåede hele vejen rundt. Overordnet viser vores tilsyn, at omkring to tredjedele af plejehjemme lever op til det forventlige. Cirka en fjerdedel er godt på vej, men mangler stadig noget i at nå hele vejen rundt på det ene eller andet (eller flere) felt(er). På nogle få plejehjem er kendskabet til regler og procedurer med mere ikke tilfredsstillende. Om det særlige fokuspunkt Der er ønsket fokus på tidlig opsporing af sygdom og herunder brugen af redskabet triagering, som bidrager til struktur, samarbejde, prioritering, forebyggelse af indlæggelser og dermed registrering af ændringer i beboernes aktuelle tilstand. Samlet er det vores indtryk, at redskabet er implementeret og at det som oftest anvendes dagligt. Medarbejderne giver udtryk for, at de hurtigere kan få et overblik over beboernes aktuelle tilstand, og dermed forebygge eventuelle indlæggelser. På et enkelt plejehjem er redskabet ikke fuldt ud implementeret og på dette og enkelte andre gør det sig gældende, at medarbejdere også om aftenen og natten bør kunne anvende redskabet, således at det faglige niveau kan være jævnt over døgnet. På et andet plejehjem implementeres redskabet først i foråret 2016 på grund af forandringsproces fra somatisk plejehjem til demensplejehjem. På et selvejende plejehjem implementeres redskabet senere i forbindelse med et nyt dokumentationssystem. Som test har vi fået oplyst, at der på enkelte plejehjem arbejdes med triagering elektronisk via tablets fremfor på fysiske tavler. Et tiltag, som forekommer tidsvarende, relevant og effektivt. Der samarbejdes med sygeplejesker i forbindelse med triagering. Flere steder foregår det således, at sygeplejersken deltager i triagering 1-2 gange om ugen. Her er så mulighed for sparring og sygeplejefaglige vurderinger. Samarbejdet beskrives som velfungerende, og det giver mulighed for et tættere samarbejde og refleksionsrum sygeplejeske og medarbejdere imellem. Anbefalinger Vi anbefaler, at der er opmærksomhed på fordelingen af ressourcer mellem beboerne, særligt i forhold til, at målgruppen er varieret sammensat med beboere med mangeartede og komplekse behov. Herunder særligt beboere under 65 år og beboere med en demenslidelse For at sikre et konstruktivt samarbejde med de pårørende, bør det også fremadrettet tydeliggøres, hvad der er medarbejdernes faglige ansvarsområde, og på hvilke områder de pårørende kan supplere, så plejehjemmet opleves som et hele for beboerne. Herunder bør der ligeledes være opmærksomhed på, hvordan forskellige værgemål skal forstås og udmøntes i praksis På enkelte plejehjem er der forhold omkring etik, så som omtale af beboere i fællesrum, signalværdi og rygning i umiddelbar nærhed af beboernes fællesrum. Der bør der ligeledes være fokus på Der kan med fordel arbejdes med sprogbrugen i dokumentationen, særligt omkring journalnotaterne. Således, at de afspejler den faglige tilgang og indsats, samtidig med at etikken i ordvalget er sagligt og fagligt Generelt er magtanvendelsesbegrebet og dets mange aspekter et område, hvor der kontinuerligt vil være behov for opmærksomhed fra både medarbejdernes og ledelsens side. 5
Processen Vi har i 2015 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af de særlige fokusområder. Vi har samlet set afviklet 41 tilsyn i tidsrummet mellem kl. 8.30 og kl. 21 på alle ugens hverdage og på helligdage/weekender. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker og værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. I et enkelt tilfælde har vi, ved ledelsens mellemkomst, kontaktet pårørende telefonisk. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget omkring et par hundrede beboere, medarbejdere, herunde kontaktpersoner til andre end dem, vi har talt med og et antal pårørende pårørende, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået plejeplaner, daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for et større antal beboere. 6
Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 9. marts 2016 Kathinka Eriksen og Henning Jacobsen 7